Sammensætningen af frafaldet er blevet analyseret. Denne analyse viser, at frafaldet er jævnt geografisk fordelt og at besvarelserne kommer fra kommuner, hvis størrel-sessammensætning afspejler sammensætningen blandt alle kommuner.
Markarbejdere
Undersøgelsen blandt sagsbehandlere og andre markarbejdere blev gennemført som en kombineret internet- og telefonbaseret spørgeundersøgelse. Alle landets kommu-ner og amtskommukommu-ner blev kontaktet telefonisk og ved hjælp af snowball-metoden blev markarbejdere udpeget. Markarbejdere blev defineret som medarbejdere i den kommunale forvaltning med direkte kontakt med familier med børn med handicap – det være sig sagsbehandlere, ergoterapeuter, sundhedsplejersker, psykologer, fami-lievejledere med videre – men altså ikke personer ansat i kommunernes institutioner.
Dette gav i alt en bruttoliste på 1731 markarbejdere fra 252 kommuner og 14 amter.
De udpegede markarbejdere fik tilsendt et brev, som beskrev undersøgelsens fokus-områder, og som samtidig gav dem mulighed for at besvare spørgeskemaet via inter-net. Alternativt ville de senere blive ringet op med henblik på et telefoninterview.
907 markarbejdere endte med at deltage i undersøgelsen, hvilket giver en svarpro-cent på 52,4%.
Brugere
Kontakten til brugerne blev formidlet af kommunerne. Målgruppen, brugerne, er blevet defineret som dem, der modtager ydelser efter Servicelovens §§ 28 og/eller 29. Det har betydet, at både forældre til børn med handicap og forældre til børn med kroniske eller langvarige lidelser indgår i undersøgelsen.
De fleste af de 50 udvalgte kommuner videresendte en henvendelse fra PLS RAM-BØLL til brugerne, mens enkelte kommuner udleverede en adresseliste, så PLS RAMBØLL direkte kunne skrive til brugerne. I henvendelsen blev evalueringens over-ordnede formål og interviewets specifikke formål præsenteret, og brugerne kunne via post, mail eller fax svare på om de ønskede at deltage eller ej. Da der på denne måde var rettet henvendelse til mellem 2974 og 3099 brugere (ikke alle kommuner har opgi-vet det nøjagtige antal), blev der lukket for yderligere optag. På dette tidspunkt var brugere fra 26 kommuner med i undersøgelsen og en analyse viste, at disse 26 kom-muner fordelte sig repræsentativt på de fire kommunetyper, komkom-munerne oprindelige var udtrukket efter.
1252 brugere indvilligede i at deltage i undersøgelsen og af disse blev 1030 inter-viewet telefonisk, hvilket giver en svarprocent på 82,3%. Sammenligner man derimod med alle dem, der er blevet kontaktet ligger svarprocenten imidlertid mellem 33,2 og 34,6%. Denne relativt lave svarprocent har flere årsager. Blandt andet ved vi, at nogle kommuner er kommet til at sende breve ud til flere personer i samme familie. En sproglig barriere har endvidere forhindret mange indvandrerfamilier i at deltage. Hertil kommer, at en del kommuners langsomme formidling af kontakten til brugerne betød, at mange ikke nåede at respondere før undersøgelsen blev lukket.
Om de børn, der via deres forældre er repræsenterede i stikprøven kan det oplyses, at 28% er psykisk handicappede, 24% har en kronisk lidelse, 23% har et fysisk handi-cap, 16% er multihandicappede og 6% har en langvarig lidelse. Aldersgrupperne er næsten normalfordelt omkring de 8-9 årige, mens drengene er overræpresenterede (i forhold til børn generelt) med 62% mod 38% piger. Hos 95% af respondenterne bor barnet hjemme. 76% af respondenterne bor sammen med barnets biologisk forælder, mens 15% bor alene med barnet.
Blandt respondenterne er mødrene overrepræsenteret med 79% mod 21% fædre.
Dette kan dels skyldes, at det oftest er mødrene, der står opført som modtagere af ydelserne, dels at relativt flere mødre har indvilliget i at deltage i undersøgelsen. Det viser sig, at der er statistisk signifikante forskelle mellem mødrene og fædrenes hold-ninger til den offentlige indsats, således at:
•= Mødrene mener i lidt højere grad, af forældrene/de unge handicappede selv vare-tager koordineringen af de forskellige offentlige tilbud og ydelser.
•= Mødrene mener i højere grad, at familierne ofte selv er nødt til at kende til og gøre krav på deres rettigheder, før de får de tilbud og ydelser, som de har krav på.
•= Fædrene er alt i alt mere tilfredse med den hjælp de modtager fra det offentlige i forbindelse med barnet.
•= Fædrene er mere tilfredse med kompensationen for merudgifter i forbindelse med barnets behov.
Denne forskel kunne danne udgangspunkt for en selvstændig undersøgelse, men vi har valgt ikke at forfølge problemstillingen nærmere i nærværende rapport.
Nedenstående figur viser respondenternes indkomstfordeling i procent.
0 5 10 15 20 25
Mindre end 200.000
200
.000 _ 300.000 301
.000 _ 400.000 401
.000 _ 500.000 501.000 _
600.000
601.000 _ 700.000 Mere end 7
00.000
Indkomstfordeling, procent
Caseundersøgelse
3 amter og 3 kommuner i hvert af disse amter blev udvalgt til en dybdegåen-de caseundybdegåen-dersøgelse. Det drejer sig om:
•= Fyns Amt
- Faaborg, Langeskov og Otterup kommuner
•= Vestsjællands Amt
- Sorø, Kalundborg og Bjergsted kommuner
•= Nordjyllands Amt
- Hjørring, Sæby og Nørager kommuner.
Casene blev udvalgt ud fra ønsker om geografisk spredning og repræsenta-tion af amtsbyer, købstæder og landkommuner. Endvidere blev udvælgelsen drøftet med evalueringens følgegruppe.
Udover Odense kommune var der kun kommuner i Nordjyllands Amt, der svarede nej til anmodningen om at deltage i evalueringen. Det drejede sig om Hobro, Aalborg og Sindal kommuner. Begrundelsen herfor var, at man ik-ke havde kapacitet til flere evalueringer.
I alle de udvalgte kommuner og amter blev der søgt gennemført personlige interviews med følgende typer personer:
•= Sagsbehandlere, der tog sig af børn med handicap
•= Afdelingsledere eller centralt placerede nøglemedarbejdere
•= Medarbejdere med ansvar for eller indsigt i økonomien på området
•= Ledere fra samarbejdende forvaltninger
•= Socialchefer/-direktører
•= Socialudvalgsformænd
Det var dog ikke i alle kommuner muligt at identificere repræsentanter fra alle de seks ’kategorier’. I udgangspunktet var det forvaltningschefen, der blev bedt om at udpege de relevante personer.
Interviewene blev foretaget på baggrund af 4 forskellige spørgeguides tilpasset de forskellige typer personer.
Endelig blev der også indsamlet skriftligt materiale fra casekommunerne om deres organisationsopbygning, politik på området og budgetter og regnskaber. Sidstnævnte indgik i udgiftsanalysen (se nedenfor).
Kvalitative interviews
Personlige interviews, brugere
Der er blevet gennemført personlige interviews med 16 brugere. Disse blev identifice-ret ved, at to af casekommunerne (Sæby og Faaborg) blev bedt om at videresende en anmodning fra PLS RAMBØLL til deres brugere defineret som forældre til børn med handicap der modtager ydelser efter servicelovens §§28 og/eller 29. Anmodningen beskrev kort indholdet af evalueringen og emnet for interviewene.
16 forældre blev interviewet – 15 mødre og 1 far.
Fokusgruppemøder, handicaporganisationer
10 handicaporganisationer blev inviteret til at deltage i to fokusgruppemøder. Dem, der var forhindret i at deltage, blev interviewet telefonisk eller svarede skriftligt på op-lægget til møderne.
Fokusgruppemøder, markarbejdere
I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen blandt markarbejdere (se ovenfor) blev disse spurgt, om de var interesseret i at deltage i et fokusgruppemøde i enten Oden-se, Århus eller København for at uddybe svarene fra undersøgelsen. Blandt dem, der ønskede dette, blev et tilfældigt udvalg udtrukket.
På møderne blev resultaterne fra undersøgelsen fremlagt og diskuteret med særlig henblik på en afklaring af hvad, der skal til for at realisere det gode møde mellem for-ældre og markarbejdere.
Personlige interviews, forældre der har anket en afgørelse
Tre statsamter, nemlig Vestsjællands statsamt, Fyns statsamt og Nordjyllands stats-amt blev bedt om at identificere ankesager som omhandler § 28 og §29.
Der blev taget kontakt til de pågældende familier som var interesserede i at deltage i undersøgelsen. Blandt disse blev der udvalgt to sager fra hvert amt, som alle repræ-senterer forskellige problemstillinger. Dette skulle sikre en vis bredde i belysning af sagerne.
Forældrene, der havde anket de udvalgte sager, blev interviewet personligt om deres oplevelse af forløbet.
Økonomisk sagsgennemgang
Ved besøgene i casekommunerne blev der gennemført personlige interview med økonomiansvarlige ligesom der ved denne lejlighed blev indhentet skriftlige økonomi-oplysninger. Efterfølgende blev der udsendt et oplysningsskema til kommunerne.
Hvor der var uklarheder i dette, blev der fulgt op med telefoninterview.
De økonomiske oplysninger fra casekommunerne er suppleret med data fra Dan-marks Statistik.