• Ingen resultater fundet

• Evt.

De frivillige medarbejdere bliver på opfølgningsmøderne informeret om relevante ting i Mødrehjælpen. De kan på møderne komme med idéer til nye tiltag i forhold til de unge kvinder. F.eks. er der kommet forslag om efterfødselsgymnastik i forbindelse med afholdelse af den åbne gruppe. Idéerne drøftes og inddrages evt. i den fremtidige planlægning.

På opfølgningsmøder i Mødrehjælpen giver de frivillige ofte udtryk for tilfredshed, at de oplever, at de gør en forskel samt at deres arbejde værdsættes. De giver også udtryk for, at de oplever samarbejdet mellem frivillig og medarbejder som godt, og at medarbejderne er lydhøre. De føler sig informeret om nødvendige eller relevante ting, lige som de føler, at medarbejderne har en forståelse for, at der er tale om frivilligt arbejde.

Mentorordning

Mentorordningen er meget ny og under forsøg. På nuværende tidspunkt er der kun én ung mor, der har haft et langt forløb ( ¾ år) med en mentor.

Formålet med mentorordningen er:

• At den unge gravide/mor har en voksenperson at kunne henvende sig til med diverse spørgsmål bl.a. problemer i forbindelse med gennemførelse af uddannelse

• At den unge gravide/mor oplever, at blive bakket op og støttet fagligt i løbet af sin uddannelsesperiode

• At den unge gravide/mor får hjælp og sparring til konkrete boglige opgaver og til at overskue og planlægge lektier og dermed undgå stress, som kunne resultere i frafald

Case: Beskrivelse af mentorforløb

En ung kvinde skal starte på 9. klasse. Kvinden har gennem hele sin barndom haft en meget omtumlet og svær skolegang. Hun har skiftet klasse og skole samt de sidste år i skolen gået i specialklasse. Hun har fået at vide, at hun ikke er ordblind men har svære stave og læse problemer.

Kvinden er alene med en lille dreng og har svære problemer med faderen. Der har været en del vold i parforholdet og Kvinden er nu flyttet. Hun har haft tilknytningsproblemer til sønnen og er derfor henvist til kommunal sagsbehandler og familiehus.

Kvinden har gennem ca. ¾ år nu gået til samtaler på Mødrehjælpen bl. a omkring sit parforhold, sin familie (forholdet til moderen) og det at skulle leve alene. Da kvinden er parat til det, og barselsorloven er ved at være slut, er der lagt en uddannelsesplan.

Kvindens problem er nu, at der ikke er nogen i hendes netværk hun kan bruge i forhold til lektiehjælp. Kvinden oplyser, at hun ikke vil spørge sin familie. Forholdet til moderen er bedret, og kvinden vil gerne bevare det de nu har sammen, og kvinden mener selv, at hvis moderen skulle hjælpe med lektier ville de risikere at forholdet blev ødelagt.

Kvinden vil gerne have en mentor og opstiller punkter til kontrakt der kommer til at se således ud:

• At mentor hjælper med engelsk, eksempelvis lytter til udtale, hjælper med oversættelse, læsning og stavning

• At mentor skimmer stile i dansk og kommenterer disse ærligt

• At kvinden kan sende opgaver til gennemsyn over mail og få disse tilbage med kommentarer

• At mentor giver sparring på opgaver, dvs. er med til at snakke om, hvordan de kan gribes an.

Der afholdes dernæst et møde mellem den evt. mentor, kvinden og projektmedarbejderen.

Her fremlægger kvinden sine punkter og mentor fortæller, hvem hun er og hvad hun kan også i forhold til kvindens punkter. Projektmedarbejderen præciserer hvorledes mentor kan bruges.

Der laves en aftale om ordningen, og der udveksles telefon numre og første møde aftales.

Der underskrives tavshedserklæring med mentor omkring det frivillige arbejde.

Projektmedarbejderen laver opfølgning efter behov. Dette kan ske via telefonopringning eller samtale.

Kvindens oplevelse af mentorordning

Projektmedarbejderen har en aftale med kvinden. Hun har nu haft mentoren i over et halvt år. Kvinden starter allerede i venteværelset med at fortælle, hvor godt hun har det.

Herefter fortæller kvinden ved samtale med projektmedarbejder, at hun er rigtig glad. Hun fortæller, at hun lige har afsluttet 9. klasse dansk skriftligt med 7 og mundtligt med 9.

Kvinden fortæller, at hun har oplevet mentorordningen som en rigtig god ordning, som hun har haft gavn af og faktisk mener hun, at uden den havde hun ikke klaret sig så godt igennem.

Kvinden fortæller, at mentor har været medvirkende til, at hun har kunnet bevare roen i

har skullet lave. Hun fortæller, at det aldrig var gået, hvis hun havde skullet gå til sin familie med disse ting. Kvinden oplever i øvrigt mentor som ærlig og én, man kan snakke med om andet end skoletingene. Det synes hun har været rart i de perioder, hvor der har været andre ting, der har fyldt mere end lektier.

Kvinden fortæller også, at det lige i starten var hårdt at få kritikken. Hun havde selv bedt om at få kritikken ærligt, og det har hjulpet hende at få fundet ud af, at det jo ikke handler om hende personligt, men om det faglige.

Kvinden fortæller, at hun fortsat ønsker mentorforholdet i det næste skoleår, hvor hun skal have matematik, samfundsfag og historie. Hun oplyser, at hun ikke længere er tilknyttet familiehus, da problemerne omkring sønnen er løst, og han trives godt i daginstitutionen.

Mentors oplevelse

Projektmedarbejderen har senere en samtale med mentoren. Mentor bekræfter kvindens oplevelser og fortæller, at hun oplever, at der er sket en stor udvikling med kvinden fagligt såvel som personligt.

Mentor fortæller, at de fra starten fik lagt en fin struktur på samværet, der i starten gik på at maile. Det viste sig dog, at det blev nødvendigt at mødes, da der i starten skulle meget hjælp og støtte til kvinden omkring lektierne.

Mentor fortæller, at hun blev overrasket over, hvor store stavemæssige problemer kvinden havde. Mentor oplever, at kvinden har arbejdet hårdt, og at det ikke har været nemt for hende at komme til der, hvor hun er i dag.

Mentor mener, at det har været en god ting, at de på et tidspunkt fik talt hele kvindens skolehistorie igennem. Det er mentors indtryk, at kvinden har fået nogle positive oplevelser af lærerne på VUC og at hun i dag næsten ikke taler om sit besvær mere.

Kapitel 11 - Samarbejde ud af huset

Mødrehjælpen har en del samarbejde ud af huset. Dette arbejde foregår på flere niveauer og består hovedsageligt af: