Mødrehjælpen har siden 1990 haft grupper for førstegangsfødende unge gravide/unge mødre under 25 år. Som det er nævnt tidligere, er arbejdet med grupperne bygget op omkring et tværfagligt samarbejde imellem jordemoder, sundhedsplejerske, og
Mål for praksisfeltet udvidet fødselsforberedelsesgrupper
1. De unge kvinder får et grundlag for at få en god fødsel gennem at…
• være orienteret om de fysiske og psykiske forandringsprocesser i graviditeten
• være orienteret om fødsel, amning, forældreroller m.m.
• rette opmærksomhed på egenomsorg i graviditeten under fødsel og efter 2. De unge kvinder oplever at føle sig i orden socialt gennem at…
• udveksle erfaringer med og genkende oplevelser hos andre unge gravide
• have mulighed for at danne private netværk
3. At reducere den del af kvindernes brug af sundhedsvæsenet, som skyldes angst og usikkerhed
4. At reducere antallet af nye graviditeter umiddelbart efter fødslen gennem at…
• de unge kvinder er orienteret om antikonception
socialrådgiver. De 3 faggrupper har arbejdet tæt sammen omkring gennemførsel af hvert gruppeforløb.
Mødrehjælpen har som nævnt to forskellige tilbud om fødselsforberedelse: Den
almindelige fødselsforberedelsesgruppe og den udvidede fødselsforberedelsesgruppe.
I Odense startes fire udvidede grupper op om året, mens der startes mellem fem og seks almindelige fødselsforberedelsesgrupper op om året. Der vil være mellem 8-12 deltager i hver gruppe. De unge, som er henvist eller henvender sig vil alle næsten uden undtagelse blive skrevet op til et gruppeforløb på Mødrehjælpen. Derefter bliver de visiteret til en af de to grupper, alt efter individuelle behov, alder og termin eller ønske.
Til det første tilbud, som betegnes Almindelig fødselsforberedelser, er der primært knyttet en jordemoder, og det vil være jordemoderen som er leder af eller ”tovholder” i gruppen.
Til gruppen er der knyttet en socialrådgiver, som vil være i gruppen en enkelt gang. I
gruppeforløbet vil det være socialrådgiveren, som har ansvar for informationen vedrørende sociale rettigheder, faderskab og samvær, samt økonomi og bolig. Derefter vil det i disse gruppeforløb være sådan, at den unge kan tilbydes individuel rådgivning hos den
pågældende socialrådgiver, hvis der er behov herfor.
I det andet gruppeforløb som betegnes De udvidede grupper, deltager både en
jordemoder og en socialrådgiver i gruppeforløb. Begge fungerer som ledere af grupen, således at de er til stede hver gang begge to. Når gravidgruppen slutter, fortsætter de unge kvinder sammen som mødregruppe. Den samme socialrådgiver fortsætter i mødregruppen og fungerer derfor som tovholder hele vejen igennem, mens jordemoderens plads overtages af en sundhedsplejerske.
Gruppen starter
Som det blev nævnt i sidste kapitel, starter det tværfaglige samarbejde og det forbyggende arbejde med grupperne ved førstegangshenvendelsen. Den socialrådgiver, som er
tilknyttet den pågældende gruppe har talt med kvinderne til visitationssamtalen.
Når kvinderne starter i gruppen vil der være udarbejdet et program (se bilag), som de får udleveret på skrift, så de kan se hvilket emne vi gennemgår på de forskellige gruppedage.
Det samme gør sig gældende når de starter i mødregruppen.
Som det er beskrevet tidligere mødes man nu i nyere lokaler, hvor der er bedre plads, og hvor kvinderne i højere grad betragter stedet som deres. Det har betydet rigtigt meget for undervisningen, og de unge kvinder betragter det som deres eget sted.
Hos Broden, som er citeret tidligere, understreges det, at den indre forberedelse til moderskabet er lige så vigtigt som den kropslige og praktiske, når det drejer sig om at skabe emotionel åbenhed med henblik på at tage mod barnet.
I gravidgrupperne hos Mødrehjælpen arbejdes der ud fra, at tilknytninger i mor og barn
omkring relationen mellem mor og barn koblet med, at den gravide får en basal viden om graviditeten og fødsel. Der arbejdes så at sige med, at kvinden får koblet den fysiske graviditet med den psykiske graviditet.
Ovenstående spørgsmål fungerer som igangsætter for den enkelte kvinde men også for gruppen, som ofte lader sig inspirere af hinanden.
Jordemoderens rolle i gravidgrupperne i Mødrehjælpen
I gravidgrupperne er jordemoderens specifikke rolle at undervise i sundhed, fødselsforberedelse og antikonception. I Mødrehjælpen Odense er to jordemødre udlånt af Fyns Amt få timer om ugen.
Sideløbende med grupperne, har én af jordemødrene en ugentlig konsultationsdag, hvor hun ser de gravide individuelt eller sammen med barnefaderen eller andre pårørende. Her har hun god tid til diverse undersøgelser. Jordemoderen understreger at netop god tid er alfa og omega i arbejdet med denne gruppe af unge kvinder. Mange har brug for tid til at vinde tillid til voksne, idet nogle af deres erfaringer består af svigt fra de voksnes side.
Jordemødrene i Mødrehjælpen oplever, at det for de unge kvinder skaber tryghed, at de kun har få personer, de skal relatere fagligt til i graviditeten. F.eks. kan jordemoderen gennem sin ansættelse i amtets jordemodercenter have mulighed for hurtig henvisning til speciallæge, ultralyds-scanninger, fødegang mm.
Udover tiden til individuelle konsultationer og grupper bruger jordemødrene i
Mødrehjælpen også tid på det tværfaglige samarbejde med socialrådgivere, psykolog og sundhedsplejersker.
Gruppens sammensætning
Det metodiske arbejde med gravide bygger som nævnt tidligere i høj grad på Margaretha Berg Brodens og Svend Aage Madsens teori med udgangspunkt i graviditetens 3 faser, som er beskrevet i kapitel 2: Fusionsfasen, differentieringsfasen og separationsfasen.
Eksempler på spørgsmål, der stilles i fødselsforberedelsesgrupperne er:
Hvordan har den unge kvinden det i sin graviditet?
Hvilke tanker gør hun sig om sit kommende barn?
Hvordan ser hun sig selv som mor?
Hvad syntes hun selv, hun har med sig fra sin opvækst, som hun gerne vil give videre til sit barn?
Er der ting fra hendes egen barndom, som hun ikke ønsker sig for sit barn?
Det har metodiske konsekvenser for arbejdet med fødselsforberedelsesgrupperne, at man så præcist skelner mellem de forskellige faser i graviditeten. F.eks. sætter man i
Mødrehjælpen i Odense så vidt muligt kvinder sammen i grupper efter hvor langt de er i graviditeten. Derfor starter man grupper op fire gange om året, så man har en rytme, der i vidt omfang tilgodeser dette aspekt.
Det kan ikke altid lade sig gøre på optimal vis at sætte kvinderne sammen, men man er meget opmærksom på denne faktor, og den præcise viden om de enkelte faser italesættes i højere grad end tidligere både overfor de gravide kvinder og kolleger imellem.
Hver ting til sin tid
Arbejdet med at uddybe og forstå de forskellige faser, som kvinder oplever under graviditeten har ført flere ting med sig i arbejdet med gravidgrupper i Mødrehjælpen.
I det 3-årige projekt her har der været ekstra fokus på uddannelse og arbejde. I forbindelse hermed har Mødrehjælpen efterhånden skaffet sig nogle erfaringer med, på hvilke
tidspunkter, det vinder mest genklang hos de unge kvinder at tale om fremtidig uddannelse og beskæftigelse. Dette relaterer i høj grad til de faser, man gennemlever som gravid:
På et tidspunkt stod det klart for Mødrehjælpens medarbejdere, at det var ganske
vanskeligt at få gang i samtalerne om evt. uddannelse kort efter fødslen. Kvinderne er jo forståeligt nok på dette tidspunkt primært optaget af barnet og af at drage omsorg for det.
Derfor fandt man i Mødrehjælpen ud af, at det var vigtigt at få påbegyndt en proces
omkring evt. uddannelsesmæssig fremtid allerede under graviditeten, når de unge kvinder henvendte sig. Men heller ikke her var det helt enkelt at finde det rigtige tidspunkt.
Mødrehjælpens erfaring var flere gange, at det var vanskeligt i begyndelsen af
graviditeten. Set i forhold til Brodens faser giver det god mening, da kvinderne i den første fase er mere optaget af de kropslige forandringer, er mere trætte osv.
Det mest oplagte tidspunkt for de første samtaler om de unge kvinders
beskæftigelsesmæssige fremtid ligger ifølge Mødrehjælpens erfaringer i den anden graviditetsfase, den som Broden kalder differentieringsfasen. Her bliver barnet i maven mere virkeligt, og den gravide kvinde konfronteres med nye problemstillinger og følelser, som hun bliver nødt til at håndtere for at kunne finde sin nye identitet.
Som Broden siger, så er hendes store spørgsmål er: Hvordan bliver jeg som mor? Mange af kvinderne beretter, at netop det, at de skal være mødre, gør, at det bliver vigtigere for dem at tænke i uddannelse og arbejde. Det har betydning, at de bliver gode rollemodeller, at deres børn kan være stolte af dem.