GAMLE MARITIME FOTOGRATIER
Ældrefotos er næsten altid charmerende og morsomme, ikke blot fordi de virker gammeldags hyggelige,måske lidt naive ogpudsige, men også fordide viser enverden,som mangegange er forsvundennu i vorrastløse,hurtig skiftende tid.For den historiske bevisthed er de derfor meget værdifulde.
Handels- og Søfartsmuseet har j sin efterhånden store fotosamling »Søhistorisk Registratur«, talrige ældreog nyere fotografier,ikkemindst skibsbilleder, men ogsåfotos,der illustrererallesider af det maritime liv, som f.eks. havnevæsen, skibsbyggeri, fyrvæsen, de gamlekolonier, blotfor at nævne et par afde mange grupper. Morsomst er måske billeder fra sømandensliviland ogombord. Dem er der i virkeligheden ikke så mangeaf, for søfolk var sjældent indehavere afen luksusting som et fotoapparat,ogunder dæk kunneman ikke foto grafere, fordi det simpelthenvar formørkt. Af museetssamlinger har viplukket et lille udvalg, mer eller mindre tilfældigt, og viser det hermed en fyldig tekst til hvert billede.
Vi har nokop mod 100.000 opklæbede fotografier, menvi kan aldrig la nok,ogvi har påfor
nemmelsen, at der endnu er megetat redde. Vi opfordrer derfor alle, der ejerfotografier med tilknytning til søen og skibsfarten,til ikke atsmidedisse væk, men helst atindsende dem til opbevaringi vorsamlingpå Kronborg. Mellemår ogdag tifintetgøres mængder af fotografier i privateje, somburde have været bevaret for eftertiden, dels som studiemateriale, dels som dokumentation ogdels, rent praktisk, som brug for illustrering af fremtidens søhistoriske bøger. I mange ældresøfolks gemmer må der ligge mange amatørbilleder fra deresungdom.
Dem erviinteresseret i. dader som omtalt ikke findes formange af dem. I gamle familieal
bums kander også være gode fotografier af søfolkog deres familier.Red dem!
Som sagt, alt maritimthar værdi: portrætter, skibsbilleder -ikke mindst fra apteringen ombord: scener fra arbejdetog livet ilandog ombord: havari-ogstranding; lods-,fyr-, told-, færge-, bugser- og bjerningsvæsen;havnepartier; ladningog losning; pakhuse; rederikonto
rer; skibsbyggeriog værfter; navigationsskoler; organisationer og foreninger; sømandshuse og -hjemmed interiører:sømandskvarterer i havnebyer (»sailortown«): hjembragte souve nirs (»medbringsel«); modelbygning; kirkeskibe; fester og optog; fremmendeegneog oplevel
ser idisse.
Meget vigtige er alleoplysninger om, hvad eller hvem billederne forestiller,hvorog hvornår de ertaget, hvemder har taget dem.
Negativer,farvelysbilleder, films har naturligvisogså interesse.For ikke atglemme de her lige ældre prospektkort, som tit kanværeforbløffende gode og vise scenerier, der ikke er be
varetpå anden måde. De egner sig forøvrigt ogsåfint til reproduktion.
Vi beder Dem se i Deres skuffer, om der skulle være materiale af den her omtalte slags,som De kunne tænke Demat overladeos. Adressen er:Handels- og Søfartsmuseet påKronborg, 3000 Helsingør.
Detmå tilføjes, atLandsudvalget for indsamling af gamlefotografier (Detkgl. Bibliotek, 1219København K), i hvilket undertegnede sidder, i mangeår har arbejdet med indsamling og bevaring afalle slags gamle fotos, isærportrætter og topografiskebilleder. Historiskefor
eninger, byarkiver og biblioteker harogså været flittige indsamlere.Vortspeciellearbejds område, søensverden i videste forstand, vil vi gerne gøre enlignende indsats for,og vi beder
Dem hervedhjælpeosdermed. rr
HenningHennmgsen
Gamle gruppebilleder eraltid interessante, hvad entende er fra skibe ellerskibsværfter som her fra gamle mester E.C.Benzonstræskibsværfti NykøbingFalsteromkr.1890-92. Værftet
er dog lejetud til skibsbygmester Chr. Ruder(nr. 10pä fotoet),som lader bygge engalease til en ukendtskipper (nr.9). Galeasener spanterejst, og folkene har stillet sig op foran den. De er udstyretmed deres tømmermandsværktøj somen slags attributter, der tilkendegiver deres fag. Nogle af dem kender vi navnene på. I første række nr.1: Rasmussen, tidligere mester i Stubbekøbing, med høvl;2: snedker Nielsen fra Nakskov, med nothøvl;nr. 6: skibstømrev Rasmus Jensen fra Stolgården holdende et røstjern meden jomfru;5: langsavskærer Per Jeppesen, medlangsav; 8: bådebygger Hansen; i tredje række nr. 3: hustømrer Rasmus Peter
sen,Stolgården,med en mal (utydelig); 4: formanden på pladsen, OlufRasmussen,med ben økse;i fjerde rækket.h. nr. 7: skibstømrer FejøHansen, med mukkert. Den lille drengi sol dateruniform (nr.11) er den senere skibskonstruktør, NavalArchitect Otto Benzon, som har foræretfotoet til museet. Ukendt fotograf.
Shipyardworkers at Nykøbing Falsterabout 1890-92. The master (no. 10) is surrounded by his carpenters and workers, each one with the tool ofhis trade. No. 9 is the unknownskipper for whom thegalleass (ketch) is
being built.
Detvar rart at have en skibskat med,fordi deri de gamle sejlskibe ofte var masseraf rotter og musombord,ikkemindsthvis ladningen f.eks. var korn.Men både iland ogtil søs knyttede der sig en stærk overtro tilkatte. Atmøde en sortkat på vejtil skibet betød ulykke,for hekse havde ofte den slagskatte. Katte ombord -især sorte-kunnevolde modvind og dårligtvejr ja måske skibets forlis. Smed man dem på denandenside overbord,kunne dette også bringe en voldsomstormmed sig,og den skyldige sømandkunne risikere at faldenedfra rigningeneller
atdrukne. De Heste søfolk foretraklangtat have en skibshund ombord.Amatørfoto.
Inorder lokeep down the ratsaship’s catwas, ofcourse,nice tohave on board,but superstituous sailors feared that black cats especiallywould bring a lot ofbad luck,contrarywind, stormand perhaps even
shipwreck. Onthe otherhand it was justasriskyto throw thecat over board.
158
Undervarme himmelstrøg var folkenes lukafret uudholdeligt at værei, og frivagtentilbragtes derfor oftepå dæk. Især i passaternes »damesejlads« vardet skønt at kunne lægge sig til at sove på dækket i den kølige brise. Dog måtte man ifølge ældgammelovertro,som i hvert laid kan følgestilbage til 1600-årene, vogte sig for, at fuldmånens stråler skinnede på éns ansigt for dette ville uvægerligbevirke, at ansigtet blevfortrukkentog måske permanent skævt, ja at man muligvis blev blind, »måneblind«som dethed, eller i værstefald gikhalvt fra forstan den. På fotoet, som ertaget på bark »Lysglimt« (ex » Blythwood«) af Ålborg 1920-21, ses
frivagten slange sig på storlugen. Fot.afden senere kaptajn C.M.Nielsen.
In the tropicsthesailors oftenpreferredsleeping on deck instead of suffering in the stifling fo’c's'le.
According toanold beliefthey were veiy careful not to let thefullmoon shine ontheir head because this might cause a distortedface andblindness,perhapseven make them mad. Here the watch below on board thebark
»Lysglimt« of Ålborg sprawlson the mainhatch in thetradewinds.About 1920-21
159
Efter mangeuger,måskemåneder til søsvar der intet, sømanden længtesså meget efter som at komme iland. Havnebyernestarvelige, forikke atsigevulgære forlystelsessteder med drik
kevarer, piger ogmusik stod i et forklaret skær fordem, ognår de havdefået det fine landgangstøjpå, gikvejen formange afdem direkte op til de forjættede buler, hvor dereshyre hurtigt gik sig en tur, men hvor de øjensynlig fik, hvad de havde brug for. Pænefolk i land forstod ikke, hvor meget de ellers arbejdsomme og pålidelige søfolk efter den tvungne afholdenhed ombord trængte til at slå til Søren. Her er et interiør fra kafe »Rosse Cathrine« i Antwerpen 1922, hvor deres drømmetydeligtnok er gået iopfyldelse. Fotoet virker pinligt nøgternt på os, men hvem vil velforlange, at det skal kunne gengive den stemning, derutvivlsomt må have værettil stede, i hvert fald i søfolkenessind. Fot. Hans J.
Hansen, identisk med den fhv. tatovør »Tusch-Hans«.
Interior from a pub in Antwerp \ sailortown (1922). Herethe. sailors found what they had dreamt of during the long months oj abstinenceaboard: liquor, music,girls. No wonder they enjoyedthemselves - and respectablepeopleon shore got the wrongimpression ofnormally decent andreliable sailors whojust hadwor
kedup an eno lirions appetitefor the pleasures life couldoffer them.
160
Et monsomt havnebillede frara. 1910 er dettefra Ringkøbing.1 baggrunden ses den stilfulde havnefront.Til højre for molen, opført 1905, ligger i denegentligehavn flere fiskerbåde,og t.v. ses fjorddamperen hjulskibet »Prins Hamlet«. Den hed oprindelig »Nordsee« og var bygget i Kiel 1892.1 1904 blev den købttilDanmark af D/S Turisten i København og sejlede i passagerfart på Sundet. Fra 1910 til21 var den hjemmehørende i Ringkøbing ogatterfra 1922 til24efter et lillesvinkeærindetilÅlborg og Løgstør. I 1924 blev detkønnelille hjulskib, der giki rutefart på Ringkøbing fjordtilNr.Lyngvigog Hvide Sande, ophugget. Hele billedet ånder stemningen fra den lilledanske søkøbstad. Det er etstort prospektkort i fototvpi.bereg
net påat indrammes
The snugharbour ofRingkøbing (Jutland) about 1910, withfishing boats and thepassenger paddlesteamer
»PrinsHamlet«, built in Kiel in1892and scrapped in 1924.
MUSEETS PROTEKTOR HendesMajestæt Dronning Margrethe II
MUSEETS KOMITE
Afdelingschef, cand.jur. J. WORM*,K., formand Fængselsbetjent KajORLA ANDERSEN
Professor, dr.phil. AKSEL E. CHRISTENSEN Direktør JENS D EGERBØL,R.
DirektørJens Fynbo, R1.
Rigsantikvar, professor,dr.phil. P. V.GLOB*
SkibsrederWILLIAM HEERING*
Skibsreder, kaptajnH. K.JENSEN
Direktør, civilingeniørHJ. ESMANNOLESEN
Direktør,generalkonsul SVENDSTORM-JØRGENSEN, R1
Grosserer, generalkonsul VICTOR B. STRAND*, K., næstformand Direktør, cand.jur. TageG.SØRENSEN*, R.
Viceadmiral SVENDThOSTRUP, SK.
SkibsførerE. Udby-HANSEN, R.
Komiteens sekretær:
Ekspeditionssekretær i Handelsministeriet, cand.jur. E.ASSENS
Demed* betegnedeer tillige medlemmer afforretningsudvalget.
PERSONALE
Museetsleder: Museumsdirektør, dr.phil. HENNINGHenningsen,R.
Museumsinspektør: Mag.art. fru HANNEPOULSEN Museumsassistent: MORTEN KjÆ.Rø
Konservator: CHRISTIAN NIELSEN Skibsteknisk konsulent:
Museumsinspektør, cand.polyt.OleCrumlin-PederSEN Sekretær: FruJOHNNA HeNDRIKSEN
Arkivassis tent: Fru ELISABETH HENNINGSEN Bogholder: Fru Kaya HANSEN
Kustoder: S VENDJOHANNESSEN Og HANS HENNING JØRGENSEN Ekstrakustode: B. REINHOLDT NIELSEN