Lovvalget v edrø ren de gyldighed (b o rtset fra fo rm

I praksis vil de fleste sager, hvor lovvalget m ed hensyn til gyldighed o p ­ står, form entlig angå slutafregningsaftalen indgået m ellem parter, der

ikke er om fattet a f VPHL § 58 b, nr. 1-5, sam t slutafregningsaftaler der ikke er en del af en aftale o m finansiel sikkerhedsstillelse. B aggrunden herfo r er, at sådan ne aftaler falder u d en for C ollateral-direktivets tvun g n e im p lem enterin gsom råde. Selv o m sådan ne slutafregningsafta­

ler gyldigt k an indgås efter dansk ret, vil dette ikke væ re m uligt i sam t­

lige a f de øvrige EU -stater. For såd anne slutafregningsaftaler v ed k o m ­ m en d e vil d et således have afgørende betydning, om slutafregningsafta­

lens gyldighed skal b edøm m es efter d ansk eller u den lan d sk ret.

Eksistensen og gyldigheden af en aftale afgøres efter RK art. 8, stk. 1, af loven som efter RK ville gælde, såfrem t aftalen var gyldig, jf. herom afsnit 2.1. D enne bestem m else gæ lder også slutafregningsaf­

taler. Også en low algsaftales gyldighed b edø m m es efter den valgte lovgivnings regler, jf. RK art. 3, stk. 4.24

U an set o m selve slutafregningsaftalen sk ulle være u g y ld ig (efter d en valgte lo v g iv n in g s regler), m ed fø rer det ikke i sig selv, at selve lo w a lg sa fta len er u gyld ig. M an kan således forestille sig, at partern e i en kreditaftale gyld igt har

23. D et vil dog ikke væ re i strid m ed direk tiv et at foretage en så d an im p le m e n te rin g , jf. L.

H ø jlu n d Christensen JU R 2005 s. 62.

24. S p ø rg sm ålet o m ov erh o ld else a f fo rm k ra v b e d ø m m e s d o g – også m ed h en sy n til lov- valgsaftaler – e fter RK a rt. 9, jf. n æ rm e re a fsn it 2.2. En aftale, d e r ved sin indgåelse opfyldte fo rm k rav en e, bliver ikke ugyldig a f sen ere (so m følge a f en e fterfø lg en d e lov- valgsaftale) at blive u n d erg iv et e n a n d e n lovgivning, jf. RK art. 3, stk. 2.

vedtaget en lo w a lg sb e ste m m e lse , m en at d en i aftalen in d eh o ld te slutafreg- n in g sb e ste m m else er u gyld ig (efter den valgte lo v g iv n in g s regler). Er lovvalgs- aftalen u gyld ig, m å d et so m u d g a n g sp u n k t antages, at sp ø rg sm å let o m g y l­

d ig h ed en a f slu ta fre g n in g sb estem m elsen ikke skal b e d ø m m e s efter d en valgte lo v g iv n in g , m en d erim o d efter den lo v g iv n in g , der er afgøren d e efter RK’s deklaratoriske regler, jf. h erom afsn it 2.1. M an m å m .a.o. vurdere lo w a lg sa fta - len s gy ld ig h ed før gy ld ig h ed en a f slu tafregningsaftalen. U n d tagelse til dette p rin cip m å d o g fo rm e n tlig gøres i tilfæ ld e, hvor lo w a lg sa fta len s u gyld igh ed skyldes et forh old , der efter den valgte lo v g iv n in g ligeled es indebæ rer u g y ld ig ­ h ed a f d en resterende del a f aftalen. Er der tale o m én aftale in d eh o ld en d e såvel lo w a lg sk la u su l so m slu ta freg n in g sb estem m else, o g er aftalen efter den valgte lo v g iv n in g u g y ld ig på grun d a f svig, m å det således fo rm en tlig antages, at aftalen i sin h elh ed er u g y ld ig (u an set o m d en u d viste svig ikke v ille være tilstræ kkelig til at statuere u g y ld ig h ed efter den lo v g iv n in g , der finder a n v en ­ d else efter RK’s deklaratoriske regler).2’

Selv o m en slutafregningsaftale er gyldig efter den valgte lovgivnings regler, vil aftalen dog i tilfælde, hvor alle betyd end e o m stæ n d ig ­ hed ern e h a r tilkn ytning til én stat, væ re u nderlagt de præ ceptive b e­

stem m elser i d en n e stats lovgivning, jf. RK art. 3, stk. 3. Ved b e d ø m ­ m elsen af, om d er foreligger en sådan tilk ny tn in g til én stat ses b o rt fra selve lovw algsaftalen og en eventuel væ rnetingsaftale, jf. RK art.

3, stk. 3. V irkningen af, at en aftale om fattes af RK art. 3, er således, at aftalen er ugyldig i det om fan g den strid er m o d de præ ceptive regler i staten, som aftalen h ar sin tilkny tn ing til.

D et følger af ovenstående, at såfrem t slutafregningsaftalen er undergi­

vet dansk ret, afgøres det efter V PH L § 58 e, hvilke fo rd rin g er aftalen gyldigt kan om fatte. D et følger heraf, at en slutafregningsaftale u n ­ dergivet dansk ret også ved dom stole i de øvrige E U -lande skal anses for gyldig i d et inter partes fo rho ld, selv om d er ikke er stillet sikkerhed som led i aftalen.26 H ar p a rte rn e vedtaget d ansk ret, selv om alle b ety ­ den d e o m stæ n d ig h ed ern e h a r tilkny tn ing til én an d en stat, vil slutaf­

regningsaftalen dog alene k u n n e gøres gæ ldende, i det om fang d en ikke strid er m o d de præ ceptive regler i den stat, som aftalen h ar sin tilk n y t­

n ing til. I sidstnæ vnte tilfælde vil slutafregningsaftalen være ugyldig, hvis lovgivningen i d en n e stat ikke giver hjem m el til at indgå slutafreg­

ningsaftaler m ellem de pågæ ldende parter, eller beting er

slutafreg-25. I tilfæ lde a f svig vil en p a rt efter o m stæ n d ig h e d e rn e tillige k u n n e p åb e rå b e sig u g y ld ig ­ h e d efter lo v g iv n in g en i d e n sta t, hv o r p a rte n h a r b o p æ l, jf. n ed en fo r.

26. O m fo rh o ld e t til tre d je m a n d , h e ru n d e r en p a rts k o n k u rsb o , se afsn it 3.3.

Kap. IV: Lovvalget ved slutafregning

ningsaftalens gyldighed af, at der er stillet sikkerhed, hvilket p arte rn e ikke h ar gjort. I sådann e tilfælde vil slutafregningen således alene k u n n e gennem føres, i det om fang det er foreneligt m ed de alm indelige m o d - regningsregler i den n e stat. Giver lovgivningen i den n æ vnte stat h jem ­ m el til at indgå slutafregningsaftaler, m en ikke til at en b estem t type ford rin g er om fattes af slutafregningsaftalen, vil slutafregning m ed h e n ­ syn til disse ford rin g er på tilsvarende vis alene k u n n e gennem føres, i det om fang det er foreneligt m ed de alm indelige m odregningsregler i den n e stat. I den om v endte situation , dvs. hvor en fo rdrin g ikke kan om fattes a f slutafregningsaftalen efter d ansk ret (som aftalen er u n ­ dergivet), m en hvor dette k u n n e være sket efter loven i staten, som af­

talen havde sin tilknytnin g til, kan RK art. 3 d erim o d ikke føre til, at fordringen om fattes a f slutafregningsaftalen. P arterne h ar ved deres valg a f dansk ret u nd erlagt sig begræ nsn ing erne i V PH L kapitel 18 a.

D er kan i tilfælde af slutafregning over for tred jem and , eksem pelvis ved d en ene parts konkurs, gælde yderligere begræ nsninger, jf. afsnit 3 om d en i så henseende afgørende lovgivning.

Er slutafregningsaftalen undergivet udenlandsk ret, afgøres det efter d en u denlandske lovgivning, om de pågæ ldende p a rte r gyldigt k u n n e indgå en slutafregningsaftale, sam t o m det er et krav, at slutafregning­

saftalen er en del a f en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, dvs. om aftalen er ugyldig som følge a f m ang lende sikkerhedsstillelse.27 E ndvi­

dere afgøres det efter d en n e lovgivning, hvilke fordringer, d er gyldigt k u n n e om fattes af slutafregningsaftalen. H a r en ban k og en erhvervs­

d rivende indgået en slutafregningsaftale o m fatten d e sam tlige deres m ellem væ render, m en kan en sådan aftale ikke efter den valgte u d e n ­ landske lovgivning om fatte eksem pelvis krav h id rø re n d e fra levering af tjenesteydelser, kan sådanne krav ikke om fattes a f en senere slutafreg­

ning, uanset o m alle betyden de om stæ n d ig h ed ern e alene h a r tilk n y t­

ning til D an m ark, jf. RK art. 3, og slutafregningsaftalen efter d an sk ret k u n n e have o m fattet sådann e krav.

I tilfælde, hvor alle bety dende om stæ n d ig h ed er alene h a r tilk ny tn ing til D an m ark, jf. RK art. 3, stk. 3, kan p arte rn e ikke ved at aftale u d e n ­ landsk ret bringe sig ud en for o m rå d e t af de danske præ ceptive regler, h eru n d e r reglerne i V PHL § 58 e om hvilke fo rd rin g er d er kan om fattes

27. D e tte gælder, u an set o m g y ld ig h ed ssp ø rg sm ålet b e d ø m m e s a f en d a n sk eller u d e n ­ lan d sk d o m sto l.

a f en slutafregningsaftale. Er d er eksem pelvis indgået en slutafregning­

saftale m ellem en d ansk b an k og dennes danske ikke-erhvervsdrivende k unde, vil aftalen således være ugyldig, i det om fang d en o m fatter and et end krav h id rø re n d e fra valuta- og v æ rdipapirh an del, jf. VPHL § 58 e, stk. 4.28 En m o d reg n in g m ed krav, d er herefter ikke er om fattet af slu t­

afregningsaftalen, i en eventuel slutafregningssaldo vil alene k u n n e ske, hvis de alm indelige m odregningsbetingelser i d an sk ret er opfyldt.

S pørgsm ålet o m en slutafregningsaftale er ugyldig på g ru n d a f svig, falsk eller and re beslægtede ugyldigh edsg ru nd e (for dansk rets ved­

k o m m en d e typisk de i AFTL kapitel III næ vnte) afgøres efter RK art.

8, stk. 1, ligeledes a f loven i den staten, som ville regulere aftalen, såfrem t d en var gyldig.29 En p a rt kan dog tillige stø tte ugyldighed på reglerne i den nes bopæ lsstat til at godtgøre m an g len d e gyldigt sa m ­ tykke til aftalen, såfrem t det ville væ re urim eligt at b ed ø m m e dette spørgsm ål efter den lov, som ville være gæ ldende, såfrem t aftalen var gyldig, jf, RK art. 8, stk. I .30 O m lovvalg m ed hensyn til ugyldighed som følge a f m anglende opfyldelse a f form krav, h e ru n d e r navnlig skriftlighedskrav, se afsnit 2.2.