K ontraktretligt lovvalg (bortset fra form krav og gyl

der o m fatter kontraktlige forpligtelser generelt og d erm e d også forpligtelser i h en h o ld til en slutafregningsaftale.4 Anvendelsen a f reglerne i RK fo ru d sæ tter ikke, at aftalen kan karakteriseres som

»international« eller »europæisk«, jf. RK art. 1, stk. 1, forud sæ t- ningsvist, sam t RK art. 2.5 RK ventes inden for få år afløst a f en forordning , d er im id lertid ikke k o m m er til at om fatte D anm ark p.g.a. vores retlige forb eh o ld .6

I det inter partes forh o ld vil d er k u n n e op stå spørgsm ål, dels om hvilken lov der regulerer slutafregningsaftalens gyldighed, dels om hvilken lov d er regulerer in d h o ld et af slutafregningsaftalen.7 Sidst­

næ vnte vil på g ru n d a f system atikken i RK blive b eh an d let først.

3. C o lla te ra l-d ire k tiv e t in d e h o ld e r i a rt. 9 alene en lo w a lg sb e ste m m e lse , d e r reg u lere r hvil­

ken lovgivning, d e r fin d er anvendelse på p an teretlig e k o n flik ter v e d rø re n d e v æ rd ip a p i­

rer. B estem m elsen, d e r er g e n n e m fø rt ved V P H L kapitel 18 b ( § 5 8 n ), vil ikke blive n æ rm e re o m ta lt her.

4. Er aftalen in d g ået so m led i en aftale o m lø b e n d e levering a f løsøre, er d e t d o g m u lig t at lovvalget skal b e d ø m m e s efter lø sø rekøbsloven, jf. n ed en fo r. L øsørekøbsloven o m fa t­

te r ikke salg a f v æ rd ip a p ire r og derivater, jf. P. A m t Nielsen, In te rn a tio n a l p riv at- og pro cesret, s. 557.

5. Jf. T. Svenné Schm idt, In te rn a tio n a l fo rm u e re t, s. 217. N oget a n d e t er, at RK sikrer, at m a n i ren t »nationale« aftaler ikke o m g å r de d an sk e p ræ cep tiv e regler, jf. n ed en fo r.

6. D et er i sk riv en d e stu n d u k la rt, o m d e r er u dsigt til, at D a n m a rk via en parallelaftale m ed EU kan blive o m fa tte t a f d e n k o m m e n d e fo ro rd n in g .

7. D en lov, d e r reg u lere r in d h o ld e t a f slu tafreg n in g saftalen , reg u lere r tillige sp ø rg sm å let, o m d e r foreligger en (gyldigt aftalt) slu ta fre g n in g sg ru n d , jf. d o g afsnit 3.2.1. o m slu ta f­

reg n in g som følge a f in so lv en sb eh an d lin g .

P arterne kan aftale, hvilken lovgivning, som slutafregningsaftalen skal væ re undergivet, jf. RK art. 3, stk. I.8 H ar p a rte rn e indgået en slutafregningsaftale, d er ikke in d eh o ld er en low algsklausul, reguleres aftalen af loven i staten, som aftalen h ar sin næ rm este tilk n y tn in g til, jf. RK art. 4, stk. 1.

En slutafregningsaftale indgås i praksis sto rt set altid som led i e r­

hvervsvirksom hed, hvorfor den form odes at have sin næ rm este tilk n y t­

ning til d en stat, hvor d en p art, d er skal levere den karakteristiske ydelse h a r sit ho vedforretningssted eller – hvis ydelsen skal leveres fra et an det forretningssted – dette forretningssted, jf. RK art. 4, stk. 2.9 D et kan im id lertid give anled n in g til pro b lem er at fastlægge, hvad der er den karakteristiske ydelse i en slutafregningsaftale. M an kan rejse spørgs­

m ålet, o m dette skal vurderes isoleret, uanset o m slutafregningsaftalen indgår som del af eksem pelvis en aftale o m finansiel sikkerhedsstillelse.

D er er i RK art. 4, stk. 1,2. pkt., hjem m el til at foretage en low algsm æ s- sig opdeling a f en aftale, såfrem t delaftalen kan adskilles fra resten af aftalen. D enne regel kan dog n æ p p e finde anvendelse på slutafregning­

saftaler, som indgår som et integreret del af en kreditaftale og/eller en aftale o m finansiel sikkerhedsstillelse. Selv om slutafregningsaftalen er en del a f en ram m eaftale o m kredit, m å m an fo rm entlig i m angel af aftale o m an d et b eh an d le ram m eaftalen og de ydede k red itter som én aftale i low algsm æ ssig sam m en h æ n g på g ru n d a f den næ re tilkn ytn in g m ellem ydelse a f kredit og en senere slu tafreg ning .10

Er slutafregningsaftalen indgået som led i en finansiel virksomheds ydelse a f kredit til en ikke-finansiel virksomhed, m å ydelsen a f kredit

8. O m k rav en e til gyldig indgåelse a f en lo w alg saftale, se a fsn it 2.3.

9. RK a rt. 4, stk. 2, er alene e n fo rm o d n in g sre g e l, dvs. at aftalen k o n k re t k an v u rd e re s at have sin n æ rm e ste tilk n y tn in g til en a n d e n sta t, hvilket i så fald m ed fø rer, at d e n n e stats lovgivning fin d e r anvendelse, jf. n æ rm e re /. Lookofsky, In te rn a tio n a l p riv a tre t, s. 68 f.

10. H vis m a n undtagelsesvis m å b e h a n d le de a f slu tafreg n in g saftalen o m fa tte d e forskellige in d lå n , k re d itte r m .v. isoleret i lo w a lg sm æ ssig sa m m e n h æ n g , eksem pelvis fo rd i d e r u d ­ trykkeligt er valgt forskellige love i d e respektive k red itaftaler, o p stå r sp ø rg sm å let, o m a d g an g en til slu ta fre g n in g skal v u rd e re s u d fra loven, so m gæ lder m o d fo rd rin g e n , eller loven, so m gæ lder h o v e d fo rd rin g e n . F o rm e n tlig m å h o v e d fo rd rin g e n s lov væ re a fg ø re n ­ de. D er kan d o g arg u m e n te re s for, at h o v e d fo rd rin g e n s lov alene afgør, o m h o v e d fo rd rin ­ gen k an b rin g es til o p h ø r ved slu tafreg n in g , jf. RK a rt. 10, stk. 1, litra d ), m en s m o d fo r­

d rin g e n s lov afgør, o m m o d fo rd rin g e n k an indgå i en slu tafreg n in g , jf. o m d et tilsv aren d e fo rh o ld ved m o d re g n in g P. A r n t N ielsen, In te rn a tio n a l p riv a t- og p ro cesret, s. 530, T.

Svenné S c h m id t, In te rn a tio n a l fo rm u e re t, s. 251 n 144, og /. Lookofsky, In te rn a tio n a l p ri­

v a tre t, s. 61.

Kap. IV: Lovvalget ved slutafregning

anses for den karakteristiske ydelse.11 A fgørende bliver herefter, om kred itten er ydet fra den finansielle virksom heds h o v edfo rretnin gs­

sted eller fra en a f dennes filialer i en an den stat. Er k red itten ydet fra hoved forretningssted et er kreditaftalen og d erm e d slutafregning­

saftalen undergivet loven i staten, hvor dette sted er beliggende, m ed ­ m in d re der k onkret kan påvises, at aftalen h a r en næ rm ere tilk n y t­

ning til en an d e n stat, jf. RK art. 4, stk. 3, 2. p k t.12 Er k reditten ydet fra kreditgivers filial i en anden stat (typisk d en sam m e stat, som m o dtag er af kreditten h ar sine aktiviteter i), er kreditaftalen og d e r­

m ed slutafregningsaftalen undergivet loven i d en n e stat, m ed m in d re der konkret kan påvises, at aftalen h a r en næ rm ere tilkn ytn in g til en anden stat, jf. RK art. 4, stk. 3, 2. pkt. Såfrem t m od tag eren a f k re d it­

ten h a r stillet sikkerhed, kan det diskuteres, o m ydelsen a f k red it eller sikkerhedsstillelsen er d en karakteristiske ydelse. Giuliano-Lagarde- ra p p o rte n er ikke helt klar p å d ette p u n k t, idet den o m taler såvel b an k fo rretn in g som sikkerhedsstillelse som eksem pler på den k arak ­ teristiske ydelse.13 Efter m in opfattelse m å ydelsen af kredit anses for den karakteristiske ydelse, uanset o m k u n d en stiller sikkerhed for kreditten . Sikkerhedsstillelsen er alene en g aranti for, at k u n d en præ sterer den ikke-karakteristiske ydelse (tilbagebetaling a f k red it­

ten). D et forhold, at m an via et p a n t fra den kred itm o d tag en d e p art søger at sikre p ræ statio n en af den ikke-karakteristiske ydelse, kan næ pp e m edføre, at den kreditm o d tag en d e p a rt n u pludselig anses for at præ stere den karakteristiske ydelse. Giuliano-Lagarde-rap p o rten b ø r d erfor læses således, at sikkerhedsstillelse alene anses for den karakteristiske ydelse, n å r der stilles sikkerhed for tred jem an d s gæld (eksem pelvis n å r en b an k stiller ban k g aran ti for sin k u nd e), da det k u n er i sådan ne tilfælde, at sikkerhedsstillelsen er sikkerhedsstillers

11. Jf. G iuliano-Lagarde, s. 20. P. A m t Nielsen, In te rn a tio n a l p riv at- og p ro cesret, s. 514. L.

Lynge A ndersen & E. W erlauff, K red itten , s. 108. L. Pålsson, R o m k o n v e n tio n e n , s. 60.

R. Plender, T h e E u ro p ean C o n tra c ts C o n v e n tio n , s. 117. At ydelsen a f k re d it er d en k arak teristisk e ydelse iht. RK, er e n d v id ere lagt til g ru n d i engelsk retsp rak sis, jf. Sierra L eone C o m m u n ic a tio n s Co. Ltd. v. Barclays Bank pic [1998] 2 All E.R. 821, QB. D er b o rtse s h e r fra op n åelse a f k re d it ved u d ste d else a f o b lig atio n er, jf. h e ro m L. Lynge A ndersen & E. W erlauff, anf.st., d a d et n æ p p e er p ra k tisk at indgå slu tafreg n in g saftaler i fo rb in d else m e d o b lig atio n su d sted else.

12. T ilsv aren d e gæ lder, hvis k re d itte n er ydet fra e n filial belig g en d e i sa m m e stat som h o v e d fo rre tn in g sste d e t.

13. G iuliano-Lagarde, s. 20.

p rim æ re ydelse. I øvrigt m å m an i disse tilfælde b ehand le sikkerheds­

stillelsen og den sikrede fordring (ku n d en s gæld) uafhæ ngigt i rela­

tio n til lovvalget.14 Sikkerhedsstillelsen fra tred je m a n d h a r således in ­ gen bety d n in g for, hvilken lov som en eventuel slutafregningsaftale m ellem kreditgiver og hovedskyldner er und erg iv et.15

H vad angår slutafregningsaftaler indgået mellem to finansielle virk­

somheder, eksem pelvis som led i en interbank-aftale, giver det a n led ­ n ing til langt stø rre vanskeligheder at fastlægge, hvad d er er den karakteristiske ydelse i aftaleforholdet. Kan det ikke fastslås, at d er i hovedsagen er tale om , at den ene p a rt o p træ d e r som långiver i fo r­

hold til den an d en p art, m å m an form entlig oftest n å til det resultat, at der ikke kan fastlægges en karakteristisk ydelse (eller om m an vil at partern es ydelser er lige karakteristiske). I så fald gæ lder RK’s for- m od ningsregler ikke, jf. RK art. 4, stk. 5, 1. pkt. Såfrem t p arte rn e ikke h a r foretaget et lovvalg, er m an d erfo r overladt til en »ren« a n ­ vendelse af den individualiserende m etode, dvs. slutafregningsaftalen er u nderlag t loven i staten, som p artern es sam lede aftale h ar sin n æ r­

m este tilk ny tnin g til. I praksis m å d et dog forventes, at der altid er taget stilling til lovvalget i forbindelse m ed indgåelsen a f en slutafreg­

ningsaftale m ellem to finansielle virksom heder.

M ed hensyn til slutafregningsaftaler m ellem to ikke-finansielle virk­

somheder er det vanskeligt generelt at u dtale sig om , hvad der er den karakteristiske ydelse, da slutafregningsaftaler kan indgås som led i en række forskellige aftaleforhold. I nogle tilfælde vil slutafregningsaf­

talen k u n n e være indgået som led i en ram m eaftale o m præ statio n a f tjenesteydelser, hvor det vil væ re tem m elig oplagt, at tjenesteydelsen er den karakteristiske ydelse.16 I andre tilfælde kan

slutafregningsafta-14. En k a u tio n (eller a n d e n tre d je m a n d sg a ra n ti/-p a n t) b e h a n d le s i relatio n til lovvalget u afh æ n g ig t a f h o v ed sk y ld sfo rh o ld et, jf. G iuliano-Lagarde, s. 21. P. A m t Nielsen, In te rn a ­ tio n al priv at- og p ro cesret, s. 514.

15. Sikkerhedsstillelsen m å anses for d e n k arak teristisk e ydelse i aftalen m ellem kred itg iv er og k a u tio n ist/tre d je m a n d sp a n ts æ tte r jf. G iuliano-Lagarde, s. 21. A. Philip, EU-IP, s.

145. P. A r n t Nielsen, In te rn a tio n a l p riv a t- og p ro cesret, s. 514. Er d e r tillige in d g ået slu tafreg n in g saftale m ellem k red itg iv e r o g tre d je m a n d sp a n tsæ tte r, er d e n n e i m angel a f en lo w a lg sa fta le således so m u d g a n g s p u n k t u n d e rg iv e t loven i d e n stat, hv o r tred je- m a n d s p a n tsæ tte re n h a r d e t fo rre tn in g ss te d , som fo resto d sikkerhedsstillelsen.

16. Er en så d a n aftale u n d e rg iv e t d a n sk ret e r d en (i h v ert fald delvist) ugyldig, da en slu tafreg n in g saftale m ellem to p a rte r o m fa tte t a f V PH L § 58 b, nr. 6, efter d a n sk ret hverken kan o m fa tte et k rav på p ræ sta tio n a f tjenesteydelser eller k rav o p stå e t ved p ræ sta tio n a f tjenesteydelser, jf. V P H L § 58 e, stk. 3.

Kap. IV: Lovvalget ved slutafregning

len væ re indgået som led i en aftale o m pengelån m ellem selskaber i sam m e koncern. Hvis det ikke på fo rh ån d kan fastslås, at k u n d et ene koncernselskab vil o p træ d e som långiver, vil det h er være vanskeligt at fastslå, hvad d er er den karakteristiske ydelse.

CISG og loven o m lovvalg i lø sø rek ø b går foru d for RK, m en har form en tlig in g en praktisk b e ty d n in g for slu tafregn in g, da hverken CISG eller lo v en o m lo v ­ valg i lø sø rek ø b om fatter k øb a f væ rdipapirer, valuta eller e l.17 Selv hvis slu taf­

regn in gsaftalen er in d gået so m led i en aftale o m lø b en d e leverancer a f løsøre (b o rtset fra væ rdipapirer o g el), syn es det tv iv lso m t, o m lovvalget kan anses for reguleret a f lo v en o m lovvalg i lø sø rek ø b , i o g m ed slu tafregn in g ikke er et trad i­

tio n e lt køb eretligt sp ørgsm ål. U a n set o m m an sk ulle antage, at loven o m lovvalg i lø sø rek ø b var a n ven d elig, har det ikke den store b ety d n in g , da loven o m lo v ­ valg i lø sø rek ø b (§ 3) lig eso m RK anerkender lo w algsaftaler, o g da lo v en o m lovvalg i lø sø rek ø b – i m an gel a f lo w a lg s a f t a le - 5 o m udgangspunkt fører til sa m ­ m e resultat so m en vurd erin g efter RK ville, dvs. fører til a n ven d else a f loven i stat, hvor sæ lgers relevante forretnin gssted er, jf. lø sø rek ø b slo v en s § 4 . 18 A n v en ­ delse a f lø sø r ek ø b slo v en fører d o g (m o d sa t RK) ikke til an ven d else a f lo v en i den stat, hvor sæ lgers relevan te forretn in gssted er, hvis sæ lger har m o d ta g et ordren i et an d et lan d , jf. lø sø r ek ø b slo v en s § 4, stk. 2.

Som det fremgår, vil det ofte væ re fo rb u n d e t m ed tvivl at afgøre, hvilken lovgivning, som finder anvendelse på en slutafregningsaftale efter RK’s deklaratoriske regler. D et m å d erfo r i tilfælde, hvor aftalen ikke udelukk ende h ar tilkny tn ing til D an m ark , anbefales at optage en bestem m else om lovvalg i slutafregningsaftalen. Særligt vigtigt er det at skabe k larhed over lovvalget i tilfælde, hvor den ene eller begge p a rte r ikke er en finansiel virksom hed, sam t i tilfælde, hvor slutafreg­

ningsaftalen ikke er en del af en aftale o m finansiel sikkerhedsstillelse.

D ette skyldes, at lovvalget i disse tilfælde kan få afgørende bety dn ing for slutafregningsaftalens gyldighed, jf. n æ rm ere afsnit 2.3.