LMO - undersøgelsens tilblivelse og reliabilitet

I denne afhandlingen benytter jeg mig som nævnt af flere datakilder. I samtlige artikler trækker jeg på data fra Danmarks Statistik og medlemsstatistisk fra LO.

Men det primære data, som denne afhandling bygger på, stammer som nævnt fra LMO-undersøgelsen. Baggrunden for LMO-undersøgelsen, og ligeledes denne afhandling, er som beskrevet indledningsvis de store forandringer, vi har oplevet de sidste 15 år i den faglige organisering i Danmark. Formålet med LMO’en er derfor at kortlægge lønmodtageres præferencer og holdninger til faglige organisationer.

Spørgeskemaet er struktureret og indrettet efter lønmodtagerens nuværende status på ‘fagforeningsmarkedet’, dvs. hvorvidt lønmodtageren er medlem af en faglig organisation eller har valgt at stå uden for det faglige system. Hertil er der spurgt til, om lønmodtageren tidligere har været medlem af en eller flere faglige organisatio-ner og i så fald, hvorfor den pågældende lønmodtager har valgt at skifte til en anden faglig organisation eller har valgt at være uorganiseret. Herved bliver det muligt at kortlægge og efterfølgende analysere de årsager, der ifølge lønmodtagerne selv ligger til grund for deres bevægelse mellem faglige organisationer samt ud og ind af det faglige system. Data i LMO’en giver os derfor mulighed for gennem deskriptiv – og modelbaseret – statistik at tegne et tydeligt profilbillede af det voksende løn-modtagersegment, der gør bevægelsen fra de aftalebærende fagforeninger til de alternative eller helt ud af det faglige system – og endnu mere vigtigt og interessant – at analysere de motiver og årsager, der ligger bag.

Spørgsmål og tilhørende svarkategorier i LMO’en er udviklet og formuleret med skelen til teori, der søger at forklare, hvad der betinger medlemskab af faglige orga-nisationer, samt tidligere nationale og internationale empiriske studier på området.

Ud over at undersøge lønmodtagernes holdning til faglig organisering og faglige ydelser, så indbefatter LMO’en ligeledes en række baggrundsvariable på respon-denterne såsom køn, alder, politisk holdning, indkomst, civile forhold, beskæftigel-sessituation samt mere arbejdspladsbetonede forhold såsom, hvorvidt lønmodtage-ren er dækket af en ovelønmodtage-renskomst og tillidsrepræsentant osv.

Data er konkret indsamlet i perioden fra d. 8. februar 2010 til d. 21. juni 2010 af analyse- og konsulentvirksomheden Epinion. En repræsentativ stikprøve for den danske arbejdsstyrke på 7.012 respondenter blev inviteret til at besvare spørgeske-maet. 4.107 respondenter deltog, hvilket gav en svarprocent på 59 %. Responden-terne, der indgår I LMO’en, er således alene lønmodtagere, der aktivt er tilknyttet arbejdsmarkedet. Arbejdet kan være fuldtids- eller deltidsarbejde. Lønmodtagere,

der i en kortere eller længere periode er midlertidigt ude af arbejdsmarkedet, som fx ved orlov eller fordi de modtager dagpenge eller kontanthjælp, er ligeledes inklude-ret som respondenter. Derved indeholder LMO’en kun besvarelser fra lønmodtagere med tilknytning til arbejdsmarkedet og ikke personer, der af forskellige årsager permanent ikke er aktive på arbejdsmarkedet. Det gælder fx personer på efterløn, pension, modtagere af starthjælp samt skoleelever og studerende (Ibsen m.fl., 2012).

Selve dataindsamlingen foregik indledningsvis i Epinions Danmarkspanel, hvor de første 2.841 besvarelser blev indsamlet ved hjælp af flere metoder, dog primært telefoninterviews. Herefter blev der gennemført en målrettet invitation af bestemte medlemskategorier, der var underrepræsenterede i den indledende dataindsamling.

Det var vigtigt, at undersøgelsens endelige ’sample’ eller stikprøve afspejlede den samlede faglige organisering i Danmark. Det var således en udfordring at få ind-samlet besvarelser fra respondenter fra alle faglige organisationer samt at opnå en passende mængde uorganiserede lønmodtagere. Derfor blev datasættet efter data-indsamlingen justeret med ‘vægte’, så den realiserede stikprøve efterfølgende af-spejler populationen – dvs. den repræsentative sammensætning af den aktive danske arbejdsstyrke.

Tabel 2 viser fordelingen af respondenter på faglige organisationer. I tabellen frem-går det, at LMO’en indeholder besvarelser fra 4.107 lønmodtagere, hvoraf 3.677 er medlem af en faglig organisation, mens 430 af respondenterne er uorganiserede.

Det giver en organisationsprocent på 89,5 %, hvilket ligger i overkanten af, hvad andet statistisk data anslår i 2010. Derfor er det endelige datasæt som sagt blevet justeret med ’vægte’ for at bringe den realiserede stikprøve i overensstemmelse med populationen. ’Vægtningen’ er sket ved at sammenholde den ’realiserede for-deling’ af respondenter med den ’sande forfor-deling’. ’Den sande forfor-deling’ er baseret på tilgængeligt statistisk materiale fra de enkelte fagforeninger. Efter vægtningen udgør organisationsgraden 70 %, hvilket er i tråd med, hvad andet tilgængeligt statistiske materiale og andre undersøgelser fastslår. Ifølge Statistisk Årbog fra juni 2010 fra Danmarks Statistik, der bygger på opgørelser fra de faglige organisationer, var 1.804.000 lønmodtagere medlem af en faglig organisation i 2010. Lønmodtage-re og ledige i arbejdsstyrken udgjorde tilsvaLønmodtage-rende i 2010 ifølge Danmarks Statistik 2.676.000, hvilket giver en organisationsgrad på 67,4 % – ikke langt fra LMO-undersøgelsens 70 %.

Ud over at justere datasættet i henhold til faglige organisationer, så er den ’realise-rede fordelingen’ ligeledes blevet justeret med ’vægte’ i forhold til køn og alder, således at den ’realiserede fordeling’ afspejler populationen i demografi og køn.

Tabel 2 - Frekvenstabel over svarfordelingen fordelt på forbund, 2010.

Kilde: LMO (2010).

Ud over organisationsgraden er det ligeledes vigtigt, at den realiserede fordeling af forsikringsgraden dvs. antallet af lønmodtagere, der er medlem af en a-kasse, stemmer overens med den sande fordeling. Tabel 3 viser andelen af respondenterne i LMO’en, der er forsikret i en a-kasse.

Dansk Socialrådgiverforening 30 0,7 0,8 0,3 0,46848

Dansk Sygeplejeråd 98 2,4 2,7 1,9 0,79754

Socialpædagogisk Landsforbund 69 1,7 1,9 1,0 0,61581

Lederne (LH) 260 6,3 7,1 3,3 0,51544

Total ikke-medlemmer 430 10,5 30,0 2,86535

Alle 4107 100,0 100,0 1,00000

Tabel 3 - Antal forsikrede, 2010 (i antal og %).

LMO-undersøgelsen Danmarks Statistik

Antal (n) % Antal %

Forsikret i en a-kasse 3.121 78 2.065.700 77

Ikke forsikret i en a-kasse 875 22 661.024 32

I alt 3.996 100 2.726.724 100

Kilde: LMO (2010), Danmarks Statistik.

Som det fremgår af tabel 3, angiver 3.121 af respondenterne i LMO-undersøgelsen, at de er medlem af en a-kasse, hvilket giver en forsikringsgrad på 78 %. Sammen-holdt med Statistisk Årbog fra 2010 udgivet af Danmarks Statistik var 2.065.700 lønmodtagere i 2010 medlem af en a-kasse, hvilket giver en forsikringsgrad på 77

%, som er helt i overensstemmelse med LMO’ens resultat. Due mfl. (2010) når i LO-dokumentationen fra oktober 2010 et tilsvarende niveau ud fra en registerbase-ret analyse, der viser, at 74,3 % af arbejdsstyrken i 2008 var medlem af en a-kasse (Due mfl. 2010).