Analysestrategi og brugen af survey som metode i studiet af faglig

Afhandlingens undersøgelsestemaer kræver data, der på en gang kan kortlægge medlemsbevægelser mellem faglige organisationer koblet med lønmodtageres egne motiver og rationaler for skift. Det er vanskeligt at frembringe data, der præcist viser, hvordan bevægelserne på fagforeningsmarkedet fordeler sig, og som i samme ombæring kortlægger lønmodtagerers motiver for enten at melde sig ind eller ud af en faglig organisation. Det gælder også den markante vandring, der er sket fra de aftalebærende fagforeninger til de alternative. Dette skyldes, at det ikke registeres statistisk, hvor et medlem forsvinder hen, når vedkommende melder sig ud af sin fagforening. Anderledes ser det ud, hvis vi betragter a-kasseflytninger, hvor bevæ-gelserne registreres pga. overflytning af den anciennitet, som er nødvendig i forbin-delse med retten til dagpenge og efterløn. Men a-kasseflytning som mål for med-lemsbevægelserne mellem faglige organisationer er ikke tilstrækkelig, da vi ikke kan være sikre på, at medlemmer tilsvarende melder sig ind i den faglige del, der er tilknyttet den nye a-kasse. Der ses en stadig stigende tendens til, at lønmodtagere alene vælger at forsikre sig uden samtidig at organisere sig (Ibsen m.fl. 2012, Due m.fl. 2010, Artikel VI). A-kasseflytning som mål for bevægelserne er også proble-matisk i forhold til medlemmer, der vælger a-kassen helt fra. Disse medlemmer vil ofte blive registreret som ’udmeldt’, og det kan være svært nøjagtigt at svare på, hvor udmeldte a-kassemedlemmer præcist forsvinder hen.

Tidligere undersøgelser af mobiliteten i den faglige organisering (fx Due m.fl.

2010) har hovedsagligt benyttet aggregeret medlemsstatistik fra Statistiske Årbøger, der udgives af Danmarks Statistik. Med denne type data er det muligt at optegne de overordnede vandringer på fagforeningsmarkedet. Denne type data benyttes ligele-des i afhandlingens fire artikler, men man kan ikke ud fra denne type data præcist konkludere, hvor mange medlemmer den aftalebærende fagbevægelse taber til de

alternative fagforeninger. Det er med andre ord ikke muligt at sætte lighedstegn mellem en organisations tilbagegang og en anden organisations fremgang.

En anden form for datakilde er såkaldte registeranalyser. Her er det muligt ved hjælp af data fra bl.a. Finansministeriets Lovmodelregister præcist at kortlægge og analysere, hvad der kendetegner henholdsvis medlemmer og uorganiserede, hvad angår variable som køn, alder, etnicitet, sektor, branche osv. (se evt. Strøby-Jensen og Toubøl, 2013, Due m.fl. 2010). Men registerundersøgelser kan ikke kaste lys over årsager og bevæggrunde for skift. Registerdata kan heller ikke disaggregeres på enkelte fagforeninger.

En mulighed for at kortlægge både bevægelserne på fagforeningsmarkedet samt de årsager, der knytter sig hertil, er ved hjælp af surveydata. Surveys er en bestemt social teknologi til indsamling af viden om et bestemt univers af mennesker. Denne metode har løbende været udsat for betydelig kritik fra forskellige samfundsviden-skabelige forskere, der ofte har et mere kvalitativt metodisk udgangspunkt. De kritikpunkter, der ofte anvendes i den forbindelse er, at surveymetoden er både overfladisk, pseudovidenskabelig, naturvidenskabelig-statistisk fokuseret (og der-med ikke humanvidenskabeligt orienteret). I kritikken fremføres det ofte, at den samfundsvidenskabelige forskning ikke skal og netop ikke bør tilstræbe generali-serbarhed, repræsentativitet og som følge heraf ikke burde forsøge at leve op til de metodologiske og statistiske krav, der omhandler stikprøvers størrelse og udvælgel-se, databehandling, brugen af multivariat regression osv., idet disse krav bør afvises som et udtryk for et mere eller mindre ”naturvidenskabeligt vidensideal”, som ikke hører hjemme i samfundsvidenskaberne (Ibsen m.fl. 2012: 61ff).

I stedet bør man, ifølge surveykritikerne, gennemføre dybdeborende, kvalitative interview, der fx udforsker menneskers habitus eller narrativer, da dette giver en langt bedre forståelse af dybden i menneskers holdninger og identiteter. Men sur-veydesginet som metode har også en række fordele herunder:

 Surveys giver større sikkerhed, fordi samplingsmetoderne (metoderne til stikprøveudvælgelse) betyder, at man med ganske stor sikkerhed kan udsi-ge noudsi-get om den totalpopulation, samplet er udvalgt ud fra. Dette gælder både i markedsanalyser og ikke mindst i opinionsmålingerne. Surveys til-lader med andre ord at simulere, at man spørger hele populationen. Sikker-heden eller validiteten er også stor, fordi loven om store tal siger, at selv-om der optræder svarpersoner, sselv-om bevidst giver falske svar, så er langt de fleste surveyrespondenter seriøse nok, således at useriøse besvarelser drukner.

 Surveys giver større variation, fordi forskeren bliver tvunget til at forholde sig en bred vifte af holdninger, forskelle i vilkår og forventninger. På den

måde bliver forskeren egen forestillingsverden om sine medmennesker ud-fordret.

 Surveys giver større bredde og større indsigt, fordi man får et bedre ind-blik i forskellige forestillings- og holdningsverdener og dermed bedre for-stand på sine medmennesker.

 Surveys er demokratiske, fordi man i andre undersøgelsestyper ofte nøjes med at spørge særligt udvalgte. En stor del af den danske ’industrial relati-ons’ forskning bygger eksempelvis på eliteinterview som metode, der ale-ne indeholder interviewdata fra faglige ledere og topforhandlere (se evt.

Due og Madsen, 2006). Surveys er – som oftest – surveys af den ’brede befolkning’ fx af købere af bestemte produkter, af medarbejdere i en be-stemt virksomhed eller en hel arbejdsstyrke. Derfor er survey en mere de-mokratisk adgang til informationer om vilkår, handlinger og holdninger i den valgte population end ved blot at interviewe ganske få.

Formålet med at anvende survey som metode er således at afdække korrelationer og kausale sammenhænge så godt som muligt med afsæt i tilgængelig teori for at kun-ne belyse dels, hvad respondenterkun-ne selv opfatter som årsag til deres handlinger, dels systematiske forskelle mellem dem, der fx skifter fra en aftalebærende – til en alternativ fagforening, og dem, der ikke gør. Den store fordel ved brugen af survey er således, at man kan anvende en såkaldt inferenslogik:

‘A logic of inference implies a confrontation of evidence and argument.

This means assuming that a world exists independently of our knowledge about it. That the purpose of scientific inquiry is to improve our knowledge about this world by confronting the arguments with data (empirical data). That the purpose then is to infer beyond the data at hand.’ (Goldthorpe 2000: 67)

Den sidste sætning er ikke det mindst vigtige: Hvis man ikke kan inferere/-generalisere ud over det forskningsfelt eller de personer, man selv har spurgt i sin undersøgelse, har forskningen ikke nogen synderlig værdi iflg. Goldthorpe (2000).

Den metodologiske tilgang anvendt i denne afhandling er derfor overvejende hypo-tetisk deduktiv, idet den navnlig udspringer af teori, der søger at forklare, hvad der betinger medlemskab af faglige organisationer (artikel I,II,III,IV). Afhandlingens bærende metode er således analytisk kvantitativ. Argumentet er netop, at udviklin-gen i den faglige organisering i høj grad beror på et aktivt valg hos den enkelte lønmodtager, når han eller hun vælger at skifte fagforening eller at være uorganise-ret. Derfor er det nærliggende at spørge lønmodtagerne selv, hvorfor de har valgt at skifte fagforening eller at være uorganiseret. Vi kan gennem deskriptiv og modelba-seret statistik kortlægge og beskrive, hvilke lønmodtagere, der gør bevægelserne fra en fagforening til en anden eller ud og ind af det faglige system, samt undersøge,

hvilke årsager, der ligger bag. Den kvantitative metode er særligt velvalgt til dette formål, fordi vi netop opnår en bred generaliserbarhed blandt danske lønmodtagere.

Afhandlingens empiriske konklusioner kan derfor med stor sikkerhed generaliseres blandt alle danske lønmodtagere – dog med et par forbehold for konklusionernes rækkevidde in mente, som jeg vil se på i de to følgende afsnit.