^g det var liden Karen, det Unge-Kongen saa, hun lyste som en Stjerne blandt alle Terner smaa.
hun lyste som en Stjerne blandt alle Terner smaa, og Unge-Kongen talte til liden Karen saa:
„Og hor du, liden Karen, og vil du seje mig, Graahesten og Guldsadlen, dem vil jeg give dig."
„Graahesten og Guldsadlen, dem passer ej jeg paa, giv dem din unge Dronning, lad mig med
ZEren gaa!"
„Og hor du, liden Karen, og vil du foje mig, Stenhuset udi Skoven, det vil jeg give dig."
„Stenhuset udi Skoven, det passer jeg ej paa, giv det din unge Dronning, lad mig med JEren
gaa!"
„Og hor du, liden Karen, og vil du fsje mig, en Krone af det rode Guld, den vil jeg give
dig."
„En Krone af det rode Guld, den passer ej jeg paa, giv den din unge Dronning, lad mig med Mren
gaa!"
„Og hor du, liden Karen, vil ej du vcere min, saa lader jeg dig scette i Fangetaarnet ind."
„Og lader du mig scette i Fangetaarnet ind, ret aldrig nogensinde saa vil jeg vcere din."
„Og hor du, liden Karen, og gjor du mig saa vred, saa lader jeg dit scette i Spigertonden ned."
„Og lader du mig soette i Spigertonden ned, saa kjender Gud i Himlen dog min Uskyldighed."
De satte liden Karen i Spigertonden ned, der kom to hvide Duer til hende med Guds Fred.
Da blegued Unge-Kongen i sin forgyldte Sal, der kom to sorte Ravne til ham med Helvedes Kval.
Kcempevise.
26. 27. Villemoes.
Aommer hid, I Piger smaa!
Strangen vil jeg rore, Taarer stal i Njet staa, naar min Sang I hore;
om saa bold en Ungersvend, alle fagre Pigers Ben, sorgelig jeg sjunger.
Vaaren er nu kommen ncrr, Dagene sig lamge,
Vaaren har I Piger kjcer, Blomster gro i Enge;
dog I stal i sene Aar mindes, at I saa en Vaar med bedrevet Dje.
Ak, thi for sig op af Jord Blomsten kunde trcrnge, fcilmede en Blomst i Nord, som stal mindes lcenge:
Villemoes var Blomstens Navn, og ej glemmes tunge Savn midt i Blomsterflokken.
Han var Dreng, men stod som Mand, medens I vare spcede;
staa og slaa for Fcedreland var den Unges Gloede.
Strommen gaar til Kjobeuhavn, Kongedyb er Strommens Navn,
der blev Helten viet.
Soelsom i hans Aand det lod:
„Horer du, det donner!
Dannemark er stedt i Nod, kalder sine Sonner!"
Og som gamle Danmarks Son floj han mod det hoje Don,
Fcrdrelcmd ot vcrrge.
Ak, den Gceve kom og saa Fædrelandet blode;
hvor de stolte Snekker laa, var saa tomt og ode.
Disse Snekker var hans Hjem, han opvoxed mellem dem,
stred i deres Skygge.
Hist i Nord gaar Odden ud mellem hoje Bolger;
der blev Don af stcerke Skud,
„Christian" ej sig dolger;
men som gamle Christian
staar han fast paa danske Strand, skjont hans Blod udrinder.
Villemoes! du maatte gaa, andet Hjem at finde, Taarer i vort Aje staa;
men de tor ej rinde.
Ak, thi ville vi, at du skulde vanke her endnu, Christian overleve!
Horer det, I Piger smaa!
I maa ikke groede,
men naar over Eng I gaa mellem Vaarens spcrde, binder da af dem en Krans, parrer Blomsterne med Sans til den faldnes ZEre!
Hvis det rorte Hjertes Sang Hjertet rore kunde
sjunger den da mangengang i de stille Lunde;
sjunger den ved breden Strand, naar hen over hviden Sand
Voven sagte triller!
(N. F, S, Grundtvig.)
28. 29. Kjcrrminde-Sang.
Det var en Sommer-Morgen, endnu for det blev Dag, da yppedes paa Heden ' et Holger-Danske-Slag;
da Sol stod op i Nster, den ncxppe var at se, og alle Fugle-Rester, i Struben kvaltes de.
Det var paa Jsted-Hede, og saa i Dvre-Stolk, for gamle Danmarks LEre da stred det danske Folk;
ja, for den danske Tunge, og for det danske Land stred Heltene de unge som gamle Hildetand.
Der faldt den gamle Normand, den djcerve Sleppegrell,
han regned mer ej Kugler, end Hagl det haarde Fjeld.
Der faldt den bolde Lcessoe, i Heltemanddoms-Aar,
og for den danske Love det var et Hjertesaar!
Der faldt i Ungdomsblomster saa mangen modig Svend, at Tysken tror det nceppe, vi mange har igjen;
dog synger danfle Drenge, de slaar i Vcenget Top;
som Blomsterne i Enge hvert Aar de voxer op!
Tak vcere danfle Piger, som grcede nu i Lsn, for Broder og for Bejler, som Moder for en Ssu!
De holde dem ej tilbage med Suk og bange Graad,
de sang for dem med Brage:
Vaagn op til Heltedaad!
's« MWWI
Guds Fred med vore dode i Danmarks Rosengaard!
Guds Fred med dem, som blode af dybe Hjertesaar!
Vor Kjcerlighed med alle, de store og de smaa, som vilde staa og falde med Loven askegraa!
Gud gav en herlig Sejer den lange Sommerdag, fra Morgengry til Middag det tordned Slag i Slag, men da i Middags-Stedet man saa den gyldne Sol, da vundet var Guld-Scedet til Danmarks Dronning-Stol!
Og hvergang Danmark grceder Gnldtaarer med Guldklang, og hvergang Bjet perler ved liflig Vemods-Sang, da hvcelve Rosen-Telte dem selv ved Havets Bred, hvor Danmarks Juli-Helte fik deres Lejested!
(N, F. S, Grundtvig.)
30. Sjcrllaudst Vise.
^et var en Lordag-Aften, jeg sad og vented dig, — du loved mig at komme vist, men kom dog ej til mig!
Jeg lagde mig paa Sengen og grced saa bitterlig,
og hver en Gang, at Doren gik, jeg troede, det var dig! —
Jeg stod op Sondag-Morgen og flettede mit Haar,
saa gik jeg mig til Kirken hen, og om den Kirkegaard.
Men du kom ej til Kirke og ej i Kirken ind,
for du har faa't en anden kjcer og flaget mig af Sind.
Jeg gik mig hjem saa ene henad den Kirkesti,
og hvert et Spor paa Stien var, der faldt min Taare i.
De rode Baand og skjonne, som du engang mig gav — dem boerer jeg ret aldrig mer, jeg stunder til min Grav.
Hvor kan man plukke Roser hvor ingen Roser gror;
hvor kan man finde Kjcerlighed, hvor Kjcerlighed ej bor! — Jeg vilde Roser plukke — jeg plukker ingen fler — jeg elfled dig saa inderlig, jeg elsker aldrig mer.
Ved Sv. Grundtvig.
32. VikiuZkdM.
kan sva.kva.6e krwZ pa 6et o^sIiZa kak, kan kor vi6e som ^aZands kalk,
men kor kampar omdor6 skrek dav laZar oek ra.it. — Vill 6u kora dans VikiiiAadalk?
(Se N>.'. 172.)