le 1 dlomstsrclawi' <Zsr
N. F, S. Grundtvig
'-N'
W
-U u A.^.F
^WM
ZEz
--D'
M'
>i<
s^s
«Z
106
end Dannebrog vajer, og Danmark ftaar i Aftenrod.
Kappes nn, alle Smaafugle i Lnnden!
nu er til Sang om Niels Ebbesen Stunden.
Lad Tyskerne grcrde for Danmark!
mild og glad som Lærkens Stemme klinger, alvorsfuld som Hjejlens Sang om Vrag!
Fuglesangen rorer Hjertets Strenge, derfor klinge de paa samme Vis, klinge blidt og emt og klinge lcrnge hojtidsfuld til gamle Danmarks Pris!
89. Til Nordens Kvinde.
^i har sagt det saa tidt, og du ved det saa godt, du er mcegtig, du Kvinde i Nord!
Du kau fcrngsle vort Sind, du kan trylle os blot med et Blik, med et eneste Ord.
Dn har alt, hvad der drager os efter dig hen,
— det er ncesten for ofte dig sagt, — maa jeg sige dig, hvad du stal give igjen, og hvortil du stal bruge din Magt? "
Du stal give din Broder, din Bejler, din Ven, dn stal give din Brudgom, din Mand,
du stal give det bedste, det kjcrreste hen for at frelse dit Fædreneland.
Du stal opfostre Drenge med Sener i Arm, der for Danmark vil kccmpe og ds;
dn stal lcegge den Sced i Smaapigernes Barm, der stal bcrre det cedleste Frs.
Du stal vcrrne om Sproget i Bornenes Mnnd, det er Moderens Maal, det er dit,
som Guldharpernes Klang, som de Fugle i Lund, stal det svinge sig mcegtigt og frit.
Dn stal vogte de Sagn og den dejlige Sang, vi i Arv efter Fcedrene fik;
dn stal lukke dit Hjerte for Trcrldom og Tvang og din Dor for de Fremmedes Skik.
Ja — jeg ser paa dit Blik, hvad saa ofte jeg saa, hvad din Gjerning sorlcengst mig har sagt:
Du vil styrke vor Iland og vor Haand, naar vi staa for vort Land og vor Fane paa Vagt!
Mads Hansen.
90. Til Danmark.
Danmarks Rige i Hojnorden,
mindst i Agt, men crldst paa Jorden, blodt i Munden,
bedst i Grunden, hor engang et Alvors-Ord!
Aldrig mer dig gaa af Minde:
Nelde brcrnder Ven og Fjende, sky dog Ilden,
Brcende-Kilden!
Holsten er dit Neldeblad.
Hjertelighed er din Styrke, Trost i Sorg og Lys i Morke,
den kun ncrres, den kun boeres
af dit danske Modersmaal.
Paa din Rigsdag, i din Skole, aldrig mer med Tysk du bole!
For din Lunge, for din Tunge
Tysk er Edder og Forgift!
Mens sig selv forguder Vrimlen, vcrr dig selv og stol paa Himlen!
Fred og Glcrde sit Hsjscrde
rejser da paa Lejregaard.
Ej for lidt og ej for meget vcrre Guds dig og dit eget!
da er rigest, da er ligest
Dannevang et Paradis.
Tiden strider, Verden celdes, Kilder torres, Stammer fceldes,
mod Afgrunden Bsgelunden
bedst er lukt med B-olgen blaa.
N, F- S. Grundtvig,
91. Frem, Bondemand, frem!
Aelt tungt han efter sig Foden drog, som for var saa rap;
hojt Lcrrken over hans Hoved slog, men han horte den knap.
Hans Sans var dummet, hans Kraft som dod, hans Daad forlcengst gaa't i Glem,
han angst for sammen, dengang det lod:
„Frem, Bondemand, frem!"
Men snart han folte, der veg et Tryk fra Sjcel, som fra Krop,
han rettede langsomt sin brede Ryg og slog Njnene op.
Paa Tinge hans Rost, i Kamp hans Svcrrd har lydt, saa det havde Klem,
men end det kalder dog fjernt og ncrr:
„Frem, Bondemand, frem!"
Ja scrnker end du dit Blik mod Jord, endstjont du er fri,
og bcerer endnu du af Lomken Spor, du for smedet var i,
og lyster det ej dig at staude som Vceni for Frihed og Fcrdrehjem,
er ikke dit Mod, som din Arm as Jern:
Frem, Bondemand, frem!
Ja frem! thi Maalet du ikke har uaaet med Sulet paa Bord;
fra Frimands-Ret og til Stormands-Daad, saa gaar Vejen i Nord.
Ja frem til Hjcrlp i den trange Tid med Skatten, du har i Gjem,
med Folkets slumrende Kraft og Vid — frem, Bondemand, frem?
Din Moder sidder nu gammel og trat, men frejdig i Hu,
sin Alderdoms Trost og sin tadte Net i dig venter hun nu.
Diu Moders Hus er blevet et Skur, derinde Treekken er slem,
det gjalder at rejse den sjunkne Mur — srem, Bondemand, frem!
C Hostrup.
NZ. VKkSKUA.
(Fiacl såsom soklen i morZonstuucien keisar jaA Vciren i kriska naturn.
miK ropar oed trasteri i arlan M akern ood orren i kurn.
8s, kur cle siifra-ls daeka.rns smZ, viwliA^ armar tukvarna sla.
VariliAa kaei^ar mea tonernes
ZLlirls'au^Q vaK vi!i jsZ kamna, som !
varen c!su unKa oek koAlarizas skara
vaeka msci lill skon tmrmcmi.
93. Gammel Fædrelandssang.
^ Barndoms Fjed, i Manddoms Alder, du, Danmark! kjcrr mig var og er, og da jeg Fsdeland dig kalder, du, Danmark! bli'er mig evig kjcer.
I Barndoms Fjed, i Manddoms Alder, du, Danmark! kjcrr mig var og er;
ja Danmark, Danmark bli'er mig evig kjcer!
Jeg aldrig gamle Danmark glemmer;
det saa mig Barn, det saa mig Maud.
thi fro og glad jeg her istemmer:
Held Danmark! Held mit Fsdeland!
Jeg aldrig gamle Danmark glemmer, det saa mig Barn, det saa mig Mand,
Held Danmark! Danmark! Held mit Fodeland Didrichsen,
94. Paa Soen.
^aa Soen, uaar den skummer vred, naar Undergang er ventet,
er han den rette øvrighed, som trodser Elementet;
man fslger hvert hans Raab, som lod igjennem Stormens Tuden,
thi fcelles Drift i fcelles Nod er forst at frelse Sknden.
Om Magten fores ingen Strid, den er i sikre Hccnder,
man i den farefulde Tid Uenighed ej kjender;
thi Faren er den fcrlles Ven, som alle til sig kalder.
Selv Alderdom er ung igjen, og Ungdom moden Alder.
Men Lonnen kommer paa den Dag, da Skibet gaar i Havnen,
imens det gamle danske Flag forkynder stolt fra Stavnen, at ingen Rift og ingen Plet det taale vil at bcrre,
men vajer stedse frit og let, og hcrvder Danmarks LEre!
95. Skaaler.
^n Skaal for det blinkende Soernes Baand, som folder sig om Sveriges Skulder;
for Staalet, som fra Dybet voxer Helten i Haand, for Sangen, som med Fosserne ruller;
og er der lidt pynteligt ved Gosserne der:
det kommer af de nysselige Birketræer!
Svensken er os god,
med ham vi blanded Blod;
Sverig har vi kjcert, thi lcrnge har vi lcrrt, for usemninA ved riM«
bliver Armen ikke trcet,
og Hjertet har Brodersind mod Danmark.
En Skaal for den mcegtige Hojenlofts Hal, med Sneflokker tavlet og tjcrldet,
hvor Nordlyset tomder i Tusindtal med Julelys Granene paa Fjeldet!
Og er der lidt stikkent ved Gutterne der:
det kommer af de mange, mange Naaletrcrer!
Norsken er os god,
med ham vi blanded Blod;
Norge har vi kjcert, thi lcrnge har vi lcert, at fjeldbunden Mand har ej trælbunden Stand,
men Frihed og Brodersind mod Danmark.
En Skaal for de Roser bag Klitternes Rad, som lunt mellem Lyngen sig dolger;
en Skaal sor hvert gyngende Aakandeblad, tilankers i Ostersoens Bolger,
og er der lidt mageligt hos Svendene her:
det kommer af de skyggefulde Bogetrcrer!
Danmark er vor Mo'er vor egen dyre Jord, Sjcrlen i vor Rost, og Slaget i vort Bryst!
Og sner det med Fjender, saa tor det med Blod,
saatidt det gjcelder Kampen for Danmark.
Ja, vel er der langt fra Ungdommens Bord til Fyrsternes kongelige Taffel,
og vel er der langt til et sejrende Nord, og Tresorken er kun en Gaffel;
men dog stal der teendes en lysere Dag, da Kattegat stal lystre det nordiske Flag!
Vi er kun en Flok, men Folket kommer nok;
derfor kun paa Vagt, og altid uforsagt!
Og Skaal for de to bag den gyngende Bro,
med dem vil vi kcempe og sejre!
Ctir. Richardt.
96. Aftensang.
^red hviler over Land og By, ej Verden larmer mer,
fro smiler Maanen til sin Sky.
til Stjerne Stjerne ser.
Og Soen blank og rolig staar med Himlen i sin Favn;
M«
Mi
Z l ! -- .
-P <"
AU
'F^ '
' - x - z U>
K K5
paa Dammen fjerne Vogter gaar og lover Herrens Navn.
Det er saa stille og saa tyst i Himmel og paa Jord,
vcer ogsaa stille i mit Bryst, du Flygtning, som der bor!
Slut Fred, o Hjerte, med hver Sjcrl, som her dig ej forstaar!
Se, over By og Dal i Kveld nu Fredens Engel gaar.
Som du hm: er en sremmed her;
til Himlen staar hans Hu;
dog i det stille Stjerneflcrr han dvcrler her som du.
O lcrr cis ham din Aftensang:
Fred med hver Sjcrl paa Jord!
til samme Himmel gaar vor Gang, adskilles end vort Spor.