Nikolaj Elf, Syddansk Universitet, Danmark
Oplægsholder, institution og land
Thomas Illum Hansen, University College Lillebælt, Danmark Nikolaj Elf, Syddansk Universitet, DanmarkOplægsholder, institution og land
Tom Steffensen, Professionshøjskolen Absalon, Danmark Nikolaj Elf, Syddansk Universitet, DanmarkOplægsholder, institution og land
Thomas Illum Hansen, University College Lillebælt, Danmark Stig Toke Gissel, University College Lillebælt, Danmark (Afbud)Oplægsholder, institution og land
Nikolaj Elf, Syddansk Universitet, Danmark Vibeke Christensen, Syddansk Universitet, DanmarkOplægsholder, institution og land
Tina Høegh, Syddansk Universitet, DanmarkDiskutant, institution, land
Helle Rørbech, Aarhus UniversitetProjekt Kvalitet i Dansk og Matematik – forkortet KiDM – er et landsdækkende forsknings- og udviklingsprojekt finansieret af Undervisningsministeriet i samarbejde med Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening. Projektet løber fra 2016-2018 med involvering af mere end 100 skoler og 30 forskere.
I den del af projektet der fokuserer på danskfaget, er formålet at undersøge og forandre danskfagets litteraturundervisning i udskolingen (7.-8. klasse). Det gøres ved at etablere og løbende korrigere en forandringsteori for undersøgelsesorienteret litteraturundervisning. En undersøgende tilgang til
undervisning har rødder i forskellige dele af Deweys forskning (1910, 1934), men refererer også til nyere teoretisk opdaterede og empirisk baserede forståelser af inquiry-based teaching, hvilket afdækkes i projektets forundersøgelsesfase.
Projektet er designet som et flerstrenget interventionsprogram (Edwards et al., 2004; Pawson & Tilley, 1997) med fire sammenhængende faser: 1) En forundersøgelse der omfatter en kortlægning af praksis og et systematisk review af forskning, 2) indsatsudvikling og pilotafprøvning af et webmedieret
undervisningsmateriale udviklet, realiseret og evalueret i samarbejde med lærere på knap 20 skoler, 3) et større lodtrækningsforsøg (RCT) der over tre iterative cyklusser vil teste for interventionens kvantitative effekt og endelig 4) kvalitative studier der undersøger hvilke faglige kvaliteter indsatser fører til set fra et elev- og lærerperspektiv i en lokal skole- og klasserumskontekst.
26 Symposiet vil i sine oplæg præsentere og diskutere fund fra disse undersøgelsesfaser. Afslutningsvis vil Helle Rørbech diskutere oplæggene og hvordan projektet går i dialog med anden litteraturdidaktisk forskning.
Referencer:
Edwards, N, Mill, J. & Kothari, A.R.. Multiple intervention research programs in community health. CJNR 2004 36;1:
40-54.
Dewey, J. (1997 [1916]). Democracy and Education: An Introduction to the Philosophy of Education. New York: The Free Press.
Dewey, J. (2005 [1934]). Art as Experience. London: Penguin.
Pawson, Ray og Tilley, Nick (1997): Realistic Evaluation, SAGE Publications ltd.
Introduktion til KiDM og fund fra forundersøgelsen Thomas Illum Hansen, University College Lillebælt, Danmark Nikolaj Elf, Syddansk Universitet, Danmark
Det var et krav fra udbyderne af KiDM at der skulle gennemføres en grundig forundersøgelse som grundlag for udvikling af indsatser og gennemførsel i praksis. Forundersøgelsen i KiDM (Elf & Hansen, under udgivelse) er designet på den måde at der dels gennemføres et almendidaktisk reviewstudie af hvad der findes af viden om undersøgelsesorienteret undervisning, og hvordan den kan fremmes, dels gennemføres to fagdidaktiske forundersøgelser af henholdsvis dansk/modersmålsfag og matematik. Fokus her er på den danskdidaktiske forundersøgelse.
Forskningsspørgsmålet for den danskdidaktiske forundersøgelse er: Hvad kendetegner ifølge praksis og forskning en undersøgende didaktik i danskfaget i udskolingen, og hvad kendetegner mere specifikt en forandringsteori for en undersøgende litteraturundervisning i udskolingen?
Metodologisk er forundersøgelsen delt op i to tilgange, en praksiskortlægning og et systematisk review; de to dele bygger på forskellige epistemologier og muligheder for generalisering. Praksiskortlægningen omfatter fem datakilder, herunder fokusgruppeinterview med lærere og analyser af anvendte læremidler.
Reviewet er dels et ”exhaustive review with selective citation” (Cooper, 1988) af sociokognitivt orienterede tilgange fra 1970erne til i dag, dels et konceptuelt review der inkluderer søgninger på andre konceptuelle tilgange inden for en kortere tidsramme.
Resultatet af forundersøgelsen er inklusion af i alt 216 studier. På baggrund af disse studier opstilles en revideret forandringsteori for undersøgelsesorienteret litteraturundervisning. Forandringsteorien hævder at seks elementer er konstituerende for undersøgelsesorienteret litteraturundervisning: Den må være a) situeret og æstetisk baseret; b) refleksiv og analytisk orienteret; c) rytmisk og hermeneutisk reflekteret; d) dialogisk og kontrapunktisk organiseret; e) kreativt og kommunikativt kontekstualiseret; f) didaktisk og
dannelsesorienteret.
I præsentationen uddybes forundersøgelsen og dens resultater, og det diskuteres hvad implikationer er for design af indsatser i pilotstudie og lodtrækningsforsøg.
Referencer:
Cooper, H. M. (1988). Organizing knowledge synthesis: A taxonomy of literature reviews. Knowledge in Society, 1(1), 104-126.
27 Elf, N., & Hansen, T. I. (Eds.). (under udgivelse). Hvad vi ved om undersøgelsesorienteret undervisning i dansk.
Odense.
Hvordan kan læreren lede elevers undersøgelse? – udvalgte læreres oplevelser af arbejdet med KiDMs principper og materialer i pilotfasen
Tom Steffensen, Professionshøjskolen Absalon, Danmark Nikolaj Elf, Syddansk Universitet, Danmark
KiDM placerer sig med sit dobbelte fokus på udvikling af ny litteraturpædagogisk teori og ønsket om at undersøge forholdet mellem forandringsteorien og elevernes læringsudbytte i krydsfeltet mellem praksis, udvikling og forskning. Metodologisk trækkes på interventionsforskning, især inden for traditionen for såkaldt Design-Based Research (DBR) (Brown 1992; Collins, Joseph & Bielaczyc 2004). DBR deler en grundambition med KiDM om at ændre klasserumspraksis i en mere undersøgende og udforskende retning (Brown 1992: 150). En af pionererne i traditionen, Ann Brown, trækker bl.a. på Deweys tænkning og skriver sig – i tråd med KiDMs forundersøgelse – op mod såvel traditionel didaktisk undervisning som rendyrket undersøgende undervisning. Hun advokerer for ”guided discovery” som gylden middelvej, men anfører samtidig, at netop middelpositionen rejser en række dilemmaer i praksis (Brown 1992: 169). I dette oplæg diskuterer vi resultater fra interviews med skolernes fagteamkoordinatorer mod pilotfasens slutning.
Evalueringsresultaterne peger på både barrierer og potentialer for undersøgende litteraturundervisning som
”guided discovery”, og i tråd med tænkningen i DBR bruges de både til justeringer af teorien og de konkrete materialer.
Det empiriske grundlag for denne del af midtvejsevalueringen er tre netbaserede gruppeinterview med i alt otte fagteamkoordinatorer foretaget i videokonferenceprogrammet Adobe Connect.
Fagteamkoordinatorrolle er etableret af KiDM, og fagteamkoordinatoren har en række særlige forpligtelser i projektet som kontaktperson, behjælpelig med test, facilitatorer på en række gruppemøder med fokus på didaktisk udvikling rammesat af KiDM gennem drejebøger og ansvarlig for tilbagemeldinger til KiDM. I gruppeinterviewene ønskede vi at udnytte fagteamkoordinatorernes forståelse af daglig praksis og invitere dem ind i et ”forskende partnerskab” (Brekke & Tiller 2014: 312). Da gruppeinterviewene var netbaserede, blev de afviklet efter en højt struktureret interviewguide (Kvale & Brinkmann 2014).
Videokonferenceprogrammet producerer distance i interviewsituationen, men giver i kraft af sin
multimodale brugergrænseflade mulighed for at visualisere den fælles undersøgende samtale gennem bl.a.
løbende nedskrivning af pointer.
Referencer:
Brown, A.L. (1992). ”Design experiments: Theoretical and methodological challenges in creating complex interventions”. I Journal of the Learning Science, 2(2), s. 141-178.
Brekke, M. & Tiller, T. (red.). (2014). Læreren som forsker. Indføring i forskningsarbejde i skolen. Århus: Klim.
Collins, A., Joseph, D. & Bielaczyc, K. (2004). “Design Research: Theoretical and Methodological Issues”. I The Journal of the Learning Sciences, 13(1).
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2014). Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. København: Hans Reitzels Forlag.
28 Hvordan kan vi måle litterær kompetence?
Thomas Illum Hansen, University College Lillebælt, Danmark Stig Toke Gissel, University College Lillebælt, Danmark
I forbindelse med KiDM-projektets effektmåling af de undersøgelsesorienterede indsatser har vi udviklet en kompetencetest, der skal måle elevernes udvikling af kompetencer i relation til litterær tolkning og
fortolkning. Traditionelle testbatterier, som fx den danske FSA læseprøve eller PISA-testene indfanger ikke kognitive aspekter på de højere niveauer af de æstetiske, litterære aspekter ved forståelsesprocesser, dvs.
fortolkende inferens (McCarthy, 2015) eller litterær literacy (Frederking, Henschel, Meier, Roick, Stanat &
Dickhäuser, 2012). Omvendt har scoring af åbne svar fx i form af essays eller at få subjekter til at tænke højt under læsning den fordel at det kan indfange mangfoldigheden i tolkninger af åbne tekster, men disse metoder er ikke praktisk anvendelige i storskala forsøg som KiDM.
Vi har valgt at lægge os op ad og videreudvikle et testdesign, som er udviklet af Frederking, Henschel, Meier, Roick, Stanat, & Dickhäuser (2012). Med udgangspunkt i Eco (1989) betoner Frederking et al. den æstetiske teksts åbenhed og flertydighed og forsøger at imødekomme den udfordring, at en test af litterær fortolkning som udgangspunkt er uforenelig med lukkede spørgsmål. Dog vil tekstens bogstavelige betydning i sig selv udgøre et fundament for at spørge ind til objektive forhold i tekster – eller forhold, der kan opnås en høj grad af intersubjektiv enighed om svaret på. Nogle fortolkninger er mere passende end andre, men der kan være flere passende tolkninger.
Testen, som vi ønsker at diskutere hensigtsmæssigheden af, tester elevernes evne til at forstå indholdet af en litterær tekst og til at analysere de formelle aspekter ved en litterær tekst og koble disse med en æstetisk funktion. Hvert test baseres på en næranalyse af stimulus-teksternes bogstavelige betydning og deres fortolkningsåbenhed, og indeholder en kombination af helt åbne, semi-åbne opgaver samt multiple-choice (oftest med mere end et korrekt svar) og forced-choice items. (291 ord)
Referencer:
Eco, U. (1989). The Open Work. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press.
Frederking, V., Henschel, S., Meier, C., Roick, T., Stanat, P. & Dickhäuser, O. (2012). Beyond functional aspects of reading literacy: Theoretical structure and empirical validity of literary literacy. L1-Educational Studies in Language and Literature, 12, 35-58.
McCarthy, K. S. (2015). Reading beyond the lines: A critical review of cognitive approaches to literary interpretation and comprehension. Scientific Study of Literature, 5(1), 99-128.
Hvordan opfattes kvalitet? Elever og læreres vurdering af eksternaliseringsprocesser i undersøgelsesorienteret litteraturundervisning
Nikolaj Elf, Syddansk Universitet, Danmark Vibeke Christensen, Syddansk Universitet, Danmark
I litteraturdidaktisk forskning ved man at det er et åbent spørgsmål hvad elever og lærere opfatter som kvalitet i undersøgelsesorienteret litteraturundervisning, særligt den del der har en skabende,
eksternaliserende karakter. Mere specifikt efterlyser lærere kriterier for hvordan man kan vurdere kvalitet i elevers multimodale produktion, ikke mindst hvis den har en overvejende æstetisk og procesorienteret karakter (Burgess, 2016; Christensen, 2016; Elf, Gilje, Olin-Scheller, & Slotte, work in progress; Höglund, accepted for defense). Anskuet fra et forskningsperspektiv savnes således viden om hvordan man kan forske
29 i, udvikle og praktisere elever og læreres vurdering af eksternaliseringsprocesser i undersøgelsesorienteret litteraturundervisning.
Denne præsentation vil tilnærme sig denne problemstilling gennem et pilotstudie af hvordan ét af KiDMs interventionsforløb realiseres efteråret 2017. Forløbet bygger på KiDMs forandringsteori, som antager at tydelig rammesætning, herunder indholdsrig feedback, samt eksternalisering forstået som undersøgende samtale, elaborativ skrivning og modalitetsskift bidrager til og fremmer kvaliteten af elevers
undersøgelsesorienterede litteraturundervisning (Elf & Hansen, under udgivelse). I KiDM skelnes der tillige mellem foreskreven kvalitet, formuleret af styredokumenter, opfattet kvalitet konstrueret af aktører i
undervisningen og endelig testet kvalitet. I denne præsentation fokuseres på den opfattede kvalitet, som den viser sig i eksternaliseringsprocesser.
Forskningsspørgsmålet er: Hvordan kan man identificere, studere og analysere elever og læreres vurdering af rammesatte, eksternaliserende meningsskabende processer mens de pågår?
Undersøgelsen gennemføres som et feltstudie med tre forskere til stede samtidig under forløbet, hvor der blandt andet bruges videoobservation og tages feltnoter. Teoretisk tages der et sociokognitivt og
sociokulturelt udgangspunkt, hvor kvalitet ses som og kommer til udtryk i de deltagende aktørers evaluerende meningsskabende dialogiske ytringer. Disse ytringer er kontekstbundne i den aktuelle
(fag)kultur og formes af – og former – de medierede værktøj der bruges, samt den (fag)kultur de er indlejret i (Ongstad, 2013; Reznitskaya, 2012; Rogoff, 2003). Metodisk får dét den konsekvens at vi i feltstudiet vil gå tæt på, indsamle data om og analysere evaluative meningsskabende handlinger af både verbal og anden multimodal art (Jewitt, 2003; Togeby, 2014). Vi antager at man derved vil kunne få adgang til hvad der af elever og lærere diskursivt konstrueres som kvalitet i undersøgelsesorienteret litteraturundvisning – og dermed i sidste ende som undersøgelsesorienteret litteraturfaglighed inden for rammerne af dansk-/modersmålsfaget.
Referencer:
Burgess, M. Ø. (2016). Fra novelle til film : Elevproduserte multimodale tekster på 9. trinn. (PhD), Universitetet i Oslo, Oslo.
Christensen, V. (2016). Elevers produktion af multimodale tekster. Hvad ved vi og hvad mangler vi? Acta Didactica Norge, 10(3).
Elf, N., Gilje, Ø., Olin-Scheller, C., & Slotte, A. (work in progress). Assessment of multimodal literacy practices in Nordic L1 subjects: A conceptual review.
Elf, N., & Hansen, T. I. (Eds.). (under udgivelse). Hvad vi ved om undersøgelsesorienteret undervisning i dansk.
Odense.
Höglund, H. (accepted for defense). Video Poetry: Negotiating Literary Interpretations: Students' Multimodal Designing in Response to Literature. (PhD), Åbo Akademi University.
Jewitt, C. (2003). Re-thinking Assessment: multimodality, literacy and computer-mediated learning. Assessment in Education, 10(1).
Ongstad, S. (2013). Kommunikasjonsformer og utviklingsarbeid. Om tegn, ytringer og sjangrer i kunnskapsutvikling.
In G. Bjørke, H. Jarning, & O. Eikeland (Eds.), Ny praksis - ny kunnskap. Oslo: ABM-media.
30 Reznitskaya, A. (2012). Dialogic teaching: Rethinking Language Use During Literature Discussions. The Reading Teacher, 65(7), 446–456.
Rogoff, B. (2003). The cultural nature of human development. Oxford: Oxford University Press.
Togeby, O. (2014). Bland blot genrerne - ikke tekstarterne. Om sprog, tekster og samfund. København:
Samfundslitteratur.
Hvordan rammesættes andres tænkning og dialog? Læreres styring af elevernes undersøgende samtale om litteratur.
Tina Høegh, Syddansk Universitet, Danmark
Gennem et pilotstudie af ét af KiDMs interventionsforløb undersøges tydelig rammesætning (nævnt i forrige abstrakt af Elf og Christensen) konkret ift. eksternalisering forstået som undersøgende samtale.
Forskning gennem mange år viser at helklassedialog der er elevcentreret, dvs. bl.a. understøtter elevernes egen elaborering, deres tænkning og deres kontrol med samtaleemnerne, fortsat er sjælden (Reznitskaya 2012; Lyle 2008). Det er svært som underviser på dialogisk vis at sende tænkningen og ansvaret for elaborering tilbage til eleverne (Sulzer 2015; Nguyen-Jahiel et al. 2007; Beck & McKeown 2007). I stedet ses oftere samtaleformer hvor læreren tager ansvar for at svare på alle spørgsmål og kontrollere samtalens indhold, dvs. samtaleformer der er lærercentreret (Høegh, under udgivelse), og ”pseudo-inquiry continue to dominate teacher–student communication” (Reznitskaya & Gregory 2013: 129). Helklassedialog og litteratursamtale er samtidig meget komplekse formater idet mange niveauer, emner og
samtaler/forhandlinger (diskurser) pågår på én og samme tid (Hetmar, under udgivelse; Rødnes 2014), men helklassedialogen anses stadig, måske paradoksalt, også inden for KiDM selv, som vægtig
meningsforhandling af tekst og som konsoliderende faktor: I KiDMs instruktioner til lærere og elever står fx flere steder ”saml op på klassen” og lignende formuleringer.
Hypotesen for indeværende præsentation er at da KiDMs forandringsteoretiske grundlag er den
undersøgelsesorienterede litteraturundervisning, vil lærerens ændrede ledelse af samtalestrukturen være et afgørende sted at sætte ind i arbejdet.
Undersøgelsen gennemføres som et feltstudie med tre forskere til stede samtidig under forløbet til blandt andet videoobservation, feltnoter og interview med lærere og elever. Teoretisk tages der et sociokulturelt udgangspunkt med fænomenologisk interesse for enkelte involveredes førstepersonsperspektiv. Studiet søger således at operationalisere undersøgelse af 1) lærerdialogens diskursive træk i arbejdet for en undersøgende dialog hvor læreren er decentreret men stadig styrende elev-elev-dialogens progression processuelt for tænkning og meningsforhandling om litteratur, og 2) studiet søger at indsamle lærerens og enkelte elevers oplevelse af den realiserede dialogform.
Forskningsspørgsmålene er derfor: Hvordan kan man identificere og analysere forandringsprocesser i klassens dialogformer, og hvordan oplever lærere og elever den realiserede dialog?
Præsentationen diskuterer dels hypotesen om at sætte ind i forhold til undersøgende samtale, dels betingelser og realiserbarhed for ændrede samtalemønstre gennem interventionen, og som tredje fokus diskuteres hvordan undersøgelsen kan sættes op metodologisk.
31 Referencer:
Beck, I. L. & McKeown, M. G. (2007) How Teachers Can Support Productive Classroom Talk: Move the Thinking to the Students. in Rosalind Horowitz (Ed.) Talking Texts: How Speech and Writing interact in School learning. New York: Routledge, p. 207-220.
Hetmar, V. (under udgivelse) ”Positioneringsteori og scenariebaserede undervisningsforløb” i Scenariedidaktik, af Thorkild Hanghøj, Morten Misfeldt, Jeppe Bundsgaard, Vibeke Hetmar, Simon Fougt (red.) Aarhus Universitetsforlag Høegh, T. (under udgivelse). Mundtlighed og mundtlige tekster i danskfaget. I Fagdidaktik i dansk af Ellen Krogh, Nikolaj Elf, Tina Høegh og Helle Rørbech. Frederiksberg: Frydenlund.
Lyle, S. (2008). Dialogic Teaching: Discussing Theoretical Contexts and Reviewing Evidence from Classroom Practice. Language & Education: An International Journal, 22(3), 222-240.
Nguyen-Jahiel, K. T. et al. (2007) Using Literature Discussions to Reason Through Real-Life Dilemmas: A Journey Taken by One Teacher and Her Fourth-Grade Students. in Rosalind Horowitz (Ed.) Talking Texts: How Speech and Writing interact in School learning. New York: Routledge, p. 187-205.
Sulzer, M.A. (2015) Exploring Dialogic teaching with middle and secondary English language art teachers: a reflexive phenomenology. PhD thesis, University of Iowa: http://ir.uiowa.edu/etd/1912 (besøgt 29.okt.2016)
Reznitskaya, A. (2012). Dialogic teaching: Rethinking Language Use During Literature Discussions. The Reading Teacher, 65(7), 446–456.
Reznitskaya, A. & Gregory, M. (2013) Student Thought and Classroom Language: Examining the Mechanisms of Change in Dialogic Teaching. EDUCATIONAL PSYCHOLOGIST, 48(2), 114–133.
Rødnes, K. A. (2014). Skjønnlitteratur i klasserommet: Skandinavisk forskning og didaktiske implikasjoner. Acta Didactica Norge, Vol. 8 Nr. 1 Art. 5.
32
Abstract
-Individuelle
paperpræsentationer
33
ABSTRACT - Paper
Forfatter(e) og titel
Anders SigrellEtik i retorikundervisningen
Frågan om etik och moral i retorisk utbildning har varit central och väckt starka känslor sedan vårt ämne formulerades. Det kanske vanligaste förhållningssättet till frågan är ett se retorik som ett redskap som kan användas för såväl goda som mindre goda syften, med visst stöd hos Aristoteles (Retoriken 1358b).
Mitt föredrag kommer argumentera för att en sådan hållning är mindre konstruktiv.
Argumentationen kommer ta sin utgångspunkt i sambandet retorik – demokrati, inte bara historiskt utan också doxologiskt.
Den kanske mest pregnant formulerade kritiken mot retorik som ämne är att ”Retoriken försöker göra det svagare argumentet till det starkare, och det starkare till det svagare”.
I min presentation kommer jag argumentera för att kritikerna har rätt, retorik som konst och vetenskap försöker verkligen göra det till synes svagaste argumentet till det starkaste, och vice versa. Om vi inte gör det har vi på förhand bestämt vilket argument som är det starkaste, och stängt dörren för att frågan ”kan vara på annat sätt” (Retoriken 1357a).
Vi har alla ändrat oss, också i frågor där vi var säkra på att vi aldrig skulle göra det, vilket talar för att det till synes starkaste argumentet kan visa sig vara det svagaste. En grundbult i en demokrati kan sägas vara att försöka hitta det starkaste argumentet, något som inte kan vara på förhand bestämt.
Hur vi kan ta till oss dessa frågor i vår retorikundervisning ska jag försöka något om.
1 Argumentet har använts som en kritik av alla sofister, även Sokrates (se t.ex. Platons Försvarstal 19b och Aristofanes Molnen 112-115) och Isokrates Antidosis 15. Platon använder en variant av argumentet i Phaedrus 267a. Protagoras anförs ofta som argumentets upphovsman, troligen tack vare den aristoteliska referensen i Retoriken 1402a.
34
ABSTRACT - Paper
Forfatter(e) og titel
Anna SigvardssonPoesiintresserade gymnasielärare om undervisning i diktläsning
Föreliggande delstudie presenterar resultat från ett pågående avhandlingsprojekt som undersöker poesiläsning som en privat och institutionell praktik. I delstudien undersöks poesiintresserade svensklärares utsagor om förutsättningar, möjligheter och svårigheter i poesiundervisningen inom gymnasieskolans svenskämne, med ett särskilt fokus på poesiläsning.
För närvarande är området understuderat och generellt finns mycket lite svensk forskning som kan bidra med ett vetenskapligt underlag till poesiundervisningen för äldre elever (Sigvardsson, 2016;
Erixon, 2004; Wolf, 2003). Även internationellt finns det få studier som undersöker frågor som rör undervisning i poesiläsning för äldre elever (Sigvardsson, 2016, Peskin, 2007, Hanauer 2001).
Studier som empiriskt undersöker svensklärares perspektiv på undervisning i diktläsning saknas.
Bristen på forskning är ett problem då diktläsning utgör centralt innehåll i svenskämnets kursplaner (Lgr11, Gy11) och utbildning och undervisning ska vila på vetenskaplig grund (Skollag,
2010:800).
Syftet med detta paper är därför att utvinna kunskap om lärarnas förutsättningar för
poesiundervisning, identifiera problemområden där lärarna finner undervisningen utmanande samt faktorer som lärarna finner betydelsefulla för elevernas diktläsning. Studien ämnar belysa olika aspekter av dessa poesiintresserade lärares erfarenheter, vilka kan ligga till grund för professionell reflektion.
Materialet består av 15 semistrukturerade nätbaserade videointervjuer (Salmons, 2015) med poesiintresserade gymnasielärare i svenska från hela Sverige. Analysförfarandet är inledningsvis induktivt och kodning (Gibbs, 2007) av intervjutranskriptioner används för att identifiera återkommande mönster i svaren. Preliminära resultat visar att lärarna uppger att de har fått lite förberedelser för poesiundervisning under sin utbildning och att någon ”beprövad erfarenhet” inte heller kommit dessa lärare till del. De har därför få ta ett stort eget ansvar för att utveckla
poesiundervisningen.
Nyckelord:
poesiundervisning, gymnasielärare, poesiläsning, nätintervjuer, Sverige
35
ABSTRACT - Paper
Forfatter(e) og titel
Anna Slotte, Christina Olin-Scheller & Marie TannerMellan Google och Snapchat. Relationer mellan lärares och elevers literacypraktiker i uppkopplade klassrum i Sverige och Finland
Många gymnasieelever i Norden är idag uppkopplade i klassrummet via egna eller skolans datorer och läsplattor. Så gott som alla elever har även möjlighet till kontinuerlig uppkoppling via sina egna mobiltelefoner. Detta har medfört nya villkor för de literacypraktiker som förekommer i klassrummet. Syftet med denna presentation är att belysa på vilka sätt som digitala redskap och digitala användningsmönster, sätts i rörelse av lärare och elever i klassrum på gymnasiet i Sverige och Finland. Vi diskuterar specifikt de literacypraktiker som lärare uppmärksammar i
undervisningens instruktioner och på vilket sätt dessa instruktioner relaterar till de literacypraktiker
undervisningens instruktioner och på vilket sätt dessa instruktioner relaterar till de literacypraktiker