105
F y rr du paa B oni umsider m aa svara:
„Amen, ja Amen, det vert som du v il!"
(titter Hygom.)
. V,.. ^
„ J a F ader, ja or H ja rta n s G ru n n ! Eg ber det, du vil skikka.
L at koma daa den stride S tu n d ! E g Kalken u t vil drikka."
D u Kjoerleiks store Underverk!
D u Kjcerleik meir enn D auden sterk!
Kven heve kjent din Like?
S o m Himmel hog og djup som Hav D u sorer d e n til Kross og G rav, S o m eiger Himmerike.
D u med ditt B lod paa Krossens T re F y r mine B ro t m aa bota,
Lid H jarteverk og S p o tt og S p e, S o det ein S te in m aa grota.
D itt H ja rta ber all Helheims H arm , T il saart med Sukk det brest i B arm Og Livet u t m aa bloda.
G u d s Lamb, kor kann eg lsn a deg, A t du v a rt saarad so fyr meg, S o meg du kunde grsd a!
D in Kjoerleik skal meg all min D ag O r Hugen aldri ganga.
M itt H ja rta til sitt sidste S la g Ved deg vil hugheilt hanga.
M itt H ja rta tru tt til deg er fest, Og n a a r ein G ong m itt H ja rta brest, S k a l du m itt H ja rta vera.
I deg cg hogt vil rosa meg;
M itt Liv eg gjerna fram til deg S o m Eiga di vil bera.
106
107
D in Voenleik vil eg N a tt og D ag M ed Gledesongar cera,
Og til m itt sidste A ndedrag Eg vil deg ofrad vera.
M itt Liv i dine F o tfa r skal, S o m Bekken i sin djupe D al, S o tru tt og roleg renna.
Og i min B arm ein heilag Eld, S o lenge Livet i meg held, S kal til d itt M inne brenna.
M itt H sarta no eit Perleskrin Og S kattehus skal heita.
Eg eig ein S k a tt so dyr og sin, Som ingen upp kann leita.
B u rt P erla, G u ll og Glimestein, Som klaarast her i Verdi skein!
Her er ein betre sunnen.
Og denne S k atten skir og klaar E r den, som er or Jesu S a a r Og stungne S id a runncn.
D en Eignatingen all mi T id M eg gledja skal og gagna.
Han skal meg gjera sterk i S trid , I S orger scelt meg fagna,
Gleda gwa Harpeleik,
Og naar eg er av H unger veik, S k al han m itt M a n n a vera, I horste er han Livsens B ru n n ,
^ kvar ei still og einsleg S tu n d H an skal meg Fylgje gjera.
M itt Liv det er min Jesu B lod, K vat kann meg D auden gjera?
Um T rengsla brenner heit som G lod, D et skal min Skugge vera.
D e t lin d rar alle H jartesaar.
D e t gjerer S o rg m o d s Himmel klaar Og driv dei tunge T ankar.
N a a r M o tg an g kjem som S to rm paa Hav, , Og Livsens B a a t vil driva av,
S o er hans Kross m itt Ankar.
H an s B lod m itt P u rp u r vera skal, N a a r eg ein G ong skal treda F ra a denne Heimsens Skuggedal T il evig S o l og G led a;
M i Soela i G u d s Himmelsal, D er syr hans S to l eg standa skal Og Livsens K runa bera,
M in Heider og m itt Helgaskrud, N a a r der eg stend som Kristi B ru d : D et skal hans B lod meg vera.
(Etter Paul Gerhardt.)
108
62.
T o u e 87: Mig hjertelig „u lcrngeS.
V e r helsat, Hovud hoge, S o m blodat er og hoedt!
D u Hovud. som til Loge M ed T ornekrans er klcrdt!
D u Hovud, som er saarat Og fram med S p o tto rd synt, M en lyser no forklaarat, M ed S o m d og S ig e r krynt!
Kven vaagad so vanvyrda D itt voene A ndlitslag?
All Jo rd i ined si B y rd a Skjelv fyr ditt Andedrag.
Kven hev dei fagre Kinner, D et Augnelag so m ildt, S o m ei sin Like finner, D aa stelt so saart og illt?
M in Jesu s, du er sakad Og saarad fyre meg.
F or eg, eg fkulde smakat D en H arm , som laag paa deg.
Her stend eg illa raaden, T il D om og D aude seld.
V is meg ein G lim t av N aaden Og kvitta u t mi G jeld!
Aa, vil du ved meg kannast!
M in Hyrding, fod meg fram ! Og lat det paa meg sannast:
Eg er ditt eiget Lamb, L>om ved ditt O rd er alet P a a Livsens grone H am n Og hoyrer til det T alet, D u kallade ved N am n!
110 Eg aldri b u rt vil ganga, S o hald meg ved di H ånd!
Eg fast ved deg vil hanga, N a a r du giv u t di And.
N a a r du i D auden bleiknar, S o sit eg ved din F o t Og djupt d itt B ilort teiknar J n n i mi H jarterot.
Eg vil deg alltid lova Av innste S a a l og S in n , M in F relsar, fyr den G aava, S o m eg ved Krossen vinn.
L at meg m itt A uga festa P a a deg i all min Veg.
N a a r H ja rta t daa vil bresta, S o la t meg doy i deg!
N a a r eg herfraa skal draga, S o drag du ikkje av!
M en m ildt deg opendaga, N a a r ned eg sig i G rav ! S tig fram , n a a r Liv og Ånde E r trengd i sidste S tr id ,
V er noer i verste V ande Og gjer min B u rtg a n g blid!
V er du min S kjold og Boge, N a a r S trid e n hårdt stend paa!
L at meg den milde Loge J f r a a d itt A uga sjaa!
^Zesus, dine djnpe V under Og din D aude saar og strid H uggar ,neg i alle S tu n d e r, I all N aud, som H ja rta t lio.
R enn meg nokot V ondt i Hug, T il di P insla ser eg bljug;
D et skal Syndehugen kjova:
D ine S a a r med S y n d ei hova.
Ilm m itt L jo t og B lod vil sagna S eg med urein Lyst og T ra a , B ra a d t all Syndelyst m aa tagna, N a ar eg dine S a a r feer sjaa.
Renner S a ta n inn paa meg, (Lom min Skjold eg syner deg;
I ditt B lod han ser meg tvegen, Og so romer han or Vegen.
Og um Verdi vil meg daara, Lokka u t paa villan Veg
^-il den Lyst, som foder T a a ra , D a a m itt Auga ser til deg,
112
T il den P in sla tung og hard, S o m fyr meg du tolug b a r;
D e t m ot Freisting skal meg liva Og all syndug Lyst fordriva.
J a m ot alt, som H ja rta t royner, E r der Livd i D auden din.
N a a r mi S a a l i deg seg loyner, Liv og Loekjedom eg finn.
U nder Krossen gror den R ot, S o m syr all mi N aud giv B o t.
D u meg lagad Liv og Soela, D a a du bar all D au d en s Foela.
J a , paa deg mi T r u er botnad, D u m in dyre F relsarm ann!
Ved din D aude D auden brotnad, S o han meg ei drepa kann.
A t eg heve L u t i deg, D e t er S ig e rsv o n fyr meg.
F o r din N aade vil meg giva R aad aa standa upp og liva.
Hev eg deg u ti m itt H jarta , D u den djupe Livsens B ru n n ! L at det daa m ot G ra m sv arta : Livet renn i D audens S tu n d . In g e n Fiend skader meg, N a a r eg loyner meg i deg.
D en, som med din Kross seg dektjer, D u til Livet atter vekkjer.
(Mier Joh. Heermann.)
113 64.
T o n e 62: Jesu, din Ihukommelse.
A o elskad G ud oss, at han gav S in kjoere S o n til Kross og G rav, A t ikkje me skal D auden sjaa, M en evigt Liv ved honom faa.
N aar du G uds Kjeerleik grant vil sjaa, T il G olgata du ganga maa,
D er Jesu s til si P in a skrid Og saart fyr vaare S y n d er lid.
H an gjeng til S p o tt og S la g og S a a r , T il Daudedom fyr M isgjerd vaar.
H an gjeng so boygd og ber sin Kross T il Liv og Loekjedom fyr oss.
G uds soele S o n som Ljoset rem, D en Lytelause u ta n M ein,
H an fyr vaar S y n d i D auden gjeng, S o m Jllg je rd sm an n paa T reet heng.
D u S o l, som renn med gyllen G la n s, E r Skuggen lik mot Ljoset hans.
Og endaa M yrkret honom b att Ei liti S tu n d i Helheims N a tt.
Aa Kjeerleik, glimande som G ull, Aa N aadens Lsyndom underfull!
D u lyser gjenom D audens N and S o m Glimestein med Loge rand.
8
I s' 4
11 4
S o f t e n d eg still ved Krossens T re Og fell med H ja rta n s G ra a t paa Kne E g ser mi S y n d so stor og foel,
M en Kjcerleik din so sot og soel.
Eg ser di Aasyn engleblid, D er bleik og blodande du lid.
Eg ser ditt A uga slokna u t:
D a a groet eg saart i H jartesut.
E g ser deg, der fyr oss du bed, E g ser d itt Hovud lu ta ned,
Eg ser deg doy med heilagt M o d : D a a m aa vel H ja rta t g raata B lod.
S o ser eg, kor mi S y n d er stor, A t du fyr meg so illa for.
S o ser eg, kor G u d s Kjcerleik skin Og straalar klaart fraa Krossen din.
A a Kjcerleik, Kjcerleik, lat meg daa D itt Ljos i Livsens M yrker sjaa, Og n a a r so kjem mi sidste S tu n d , S o lys meg inn i fcelan B lu n d !
65.
T o n e 40: Her vil ties, her vit bies.
G o d e H yrding! K onungs V yrding, K onungs V yrding du ber med S kil.
D ro tt u ta n Like, som fyr d itt Nike, S o m fyr ditt Nike loet Livet til!
k15
Gode Hyrding! K onungs V yrding, Konungs V yrding du ber med S kil.
Klungerkransad, litet ansad, Litet ansad vaar Konung er.
S ty re r daa Kongar, prisad av S o n g a r, P risad av S o n g a r i Engleher!
Klungerkransad, litet ansad osv.
, S tillt han strider, lognt han lider, Lognt han lider fyr M isgjerd vaar.
Oss vil han frelsa, oss giv han Helsa, Oss giv han Helsa ved sine S a a r . S titlt han strider, lognt han lider osv.
G uddom s G a a ta ! Eg m aa graata, Eg m aa g ra rta og grunda stitlt.
Frelsaren bloder, saarad fyr B roder, S a a ra d fyr B roder, som gjorde illt!
G uddom s G a a ta ! Eg m aa graata osv.
S y n d og Naade syna baade, S y n a baade sin S torleik her.
B lod, som m aa renna! Leer meg aa kjenna, Loer meg aa kjenna, kvat S y n d i er!
S y n d og Naade syna baade osv.
S to r var Harmen, Kjcerleiks-Varmen, Kj«rleiks-V arm en daa storre er.
Harm en han ljonar, Kjoerleiken sonar, Kjoerleiken sonar og S ig e r soer.
S to r var Harmen, Kjoerleiks-Varmen osv.
__________________________________________________
110 Je su s bloder, D ropen gloder, D ropen gloder paa N aadens S to l.
S o n in g han lagar, H arm en han jagar, H arm en han jag ar som Dogg fyr S o l!
Je su s bloder, D ropen gloder osv.
Frelsegrunnen, Helsebrunnen, Helsebrunnen er Kristi B lod.
S o rg i det slokkjer, S y n d i det sokkjer, S y n d i det sokkjer i N aadens Flod.
Frelsegrunnen, Helsebrunnen osv.
Takk og 2E ra fram me bera, F ra m me bera v aar H yrding god!
Takk fyr din Kjoerleik, Takk fyr den Berdleik, ,1 Takk fyr den Verdleik, du vann med B lo d !!- Takk og 2E ra fram me bera,
F ra m me bera v aar H yrding god!