Srmdag i Jasta

N a a r F reistaren lurer loynt paa M ord, M ed O rdet til S k jo ld me vaka

Og liva so ved det O rd av G ud, S o m Fienden sloer tilbaka.

D u Je su s, som sjolv er Livsens B rau d , D itt O rd det er Liv og Ånde!

D et loyser oss u t or D jupsens N aud Og lyser i D audens V ande:

S o fa ra i Fred me paa d itt O rd Og vakna i Livsens Lande.

S ja a ogso: Jesus, dine djupe Vunder. No. 63.

82

83

F y r deg er ingen funnen rein, S o deg m aa ottast kvar og ein Og taka T royst av N aaden.

S o vil til G ud eg halda meg I all min Syndevaade.

M itt H ja rta hugheilt troyster seg T il Herrens store Naade,

S om er meg i hans O rd tilsagt, D et i all 3Eva stend ved M ag t.

P a a Naaden, G ud, eg ventar!

Og varer det fraa M orgonstund Og heilt til A ftans Ende,

Eg tru r daa trygt i H ja rta n s G ru n n , Gud gjerer visst eit Vende.

Do gjer' G uds Folk av rette S la g , Dom Anden gav sitt W tta r la g : Dei venta paa G u d s Tim e.

Og um vaar S y n d er svoer og stor, Enn storre er G u d s Naade.

H ans Arm er sterk, som stend ved R or, Han styre meg og raade!

Han Hyrding er fyr I s r a e l Og veit sitt Folk aa frelsa vel F ra a S o rg og S y n d er alle.

(Etter Luther.)

4 9.

To n e 57: Jeg raaber, Herre Jesu Krist.

M i n Gud, kor vis er all din Veg, .^tor undarleg din S t y r n a d !

84

M in Tanke ei kann fylgja deg Og lova re tt med V yrdnad, Kor vist du forer dine S m a a , Kor vel du A llting lagar Alle D a g ar,

Helst n a a r det hårdt gjeng paa, Og H ja rta t raadlaust klagar.

N a a r du vil lyfta oss, me m aa F y rst ned til M a r ti siga.

N a a r me skal N aadens Solskin saa, D u m yrte Sky leet stiga.

D u leet det regna, S to rm a r gny, N a ar du vil L ufti klaara,

S tilla B a a ra .

S o lyser S o l i Sky Og S m il igjenom T a a ra .

D u leet oss tidt med G ra a t og G ru I vaare S y n d e r syrgja,

A t me skal sokja deg i T ru Og etter N aaden spyrja.

D u leet oss kjenna S kaden vaar Og saart av S o rg og M oda H ja rta t bloda,

N a a r alle H jartesaar D u vil i Kjoerleik groda.

D u forer ymist oss i S tr id M o t M yrkheim s ville M u g ar.

M e synast tidt i slik ei T id, A t D auden visst oss tru g a r.

D aa lcera me, kor litt vaar Dygd M o t S a ta n s M a g t kann b a ta ; Deg me fata

Og finna Livd og T rygd M o t alle, som oss hata.

I denne S trid du forer oss, At me din Fred kann finna.

F o r fyrst igjenom Trengd og Kross M e fram til K runa vinna.

Ved N aadens M a g t all S yndenaud, S o m her oss vil sorderva,

B u rt m aa kverva;

N aar S y n d i so er daud, Eit evigt Liv me erva.

N aar S a a li dregst med tunge T vil, S g hugsjukt H ja rta t fryser,

D aa tidt din blide Naadesmil Med tvisald Klaare lyser.

M e syntest tidt, at tu n g t og saart D in Harm imot oss vende

U tan Ende.

M en sidan me so klaart D itt F aderhjarta kjende.

L>o bruta daa din F ad errett!

D u best vaar T orv kann skoda.

klm K jstet helst vil sleppa lett, S o lat det ikkje raada!

Lat H jartat ikkje finna Fred Og ikkje Kvila smaka,

F y rr me taka

-86 P a a deg v aa r faste M ed Og aldri sjaa tilbaka!

J a for oss ved di F aderhånd, S o m du det best karm finna, Og la t din gode T roystarm ann O ss alle T ider m inna,

A t anten du oss fora vil I V elgang elder Vaade, S o er baade,

Kor hårdt det og gjeng til, D a a N aade yver N aade!

(Etter Brorson.)

50.

L o n e 68: Jesu, Sjcelens lyse Dag.

„ E v in n a , sjaa di T r u er stor.

S o m du vil, det gange!"

F ra a det rike N aadens O rd S tro y m e r Livsens Ange.

D e t v ar H errens O rd ein G ong T il ei Heidning-Kvinna,

S o m , so lan g t der ljodar S o n g , S to d t skal H ja rta vinna.

D et er stendig H errens O rd, S a g t til H jarto saare, D er han ser ei T r u so stor T il hans Augo klaare.

G jern a han deim likna inaa M ed dei vesle H u n d a r:

B erre etter S m u la r smaa F ra a hans B ord dei stundar.

87

Av det scele Him m elbraud Karm dei minste K rum ar G iva Loekjedom fyr D aud, S a a d til evig S u m a r.

N aar det gjeng, som H ja rta t vil, S o m er Livsens Aare,

D a a er D auden ikkje til.

B erre Liv og Klaare.

Livet eig vaar Frelsarm ann, D auden inkje skader;

Liv og G leda lovar han Evig hjaa sin Fader.

S jo lv han er og Livsens B ra u d : Vil du mol det taka,

S k al du, n a a r du vel er daud, Herrens G leda smaka.

(Etter Grundtvig.)

3 .

Sundag

i

Jasta.

51.

T o n e 140: Bcer nu glad og vel tilmode.

Je su s, lyst ditt ljose Merke, D u, som M yrkret yvervann!

^ y n , at enn du er den Sterke,

^>om mot S a ta n sigra kann!

Um han kjem i Engleham ,

F er med Lygn og L sy n raad sram , klin med Vald han vil oss herja, D u, den Sterke, kann oss verja!

88

B el han kann med V a n tru blinda S y n d a re n paa S y n og B it,

O y ra t teppa, T n n g a binda.

S o han dauv og m aallaus sit:

S o han ikkje skoda kann Ljoset, som i Kristus ran n , Ikkje hoyra, ikkje mcela

Um hans N aade og hans Scela.

M en n a a r so den Sterke syner All si myrke M a g t paa J o rd , Kjem den S terk are og tyner Honom med sitt Veldes O rd.

Je su s Krist, vaar Frelsarm ann, D u hans F a n g a r sria kann,

M a a lla u s M u n n kann giva Moele, S y n d a ra r kann gjera soele!

M e, som i vaar S y n d var selde, Ved din S ig e r Fridom vann.

M e, som laag i M yrkers Velde, M e no Ljoset skoda kann,

S o m ifraa di Aasyn klaart

S tr a a la r inn i H ja rta t vaart, — K ann med loyste T u n g o r tala, Ved d itt O rd all H ugsott svala.

Je su s, loer oss vel aa vaka, M o t den Vonde vcepnad staa!

D en, som fekk din N aade smaka Og so atter fell israa,

I hans V ald daa er han visst, J l l a fyrst, men verre sidst:

Bonde A ndar, sjaufald verre, I hans H ja rta daa er Herre.

Soel er den velsignad M oder, S o m deg under H ja rta b a r ! J a , og soel den minste B roder,

Som deg tru til Enden var!

Kvar, som O rdet gjoym a vil Og i T ru deg hoyra til,

Han er loyst fraa M y rte rs V elde:

D u, den Sterke, M yrkret felde.

52.

Tone 124: Se Solens skjx>nne Lys og Pragt.

C g gjeng i F aare, kvar eg gjeng, For S a ta n med si S n a r a

S o tidt i Vegen seter S te n g , Kvar helst eg fram vil fara.

H ans arge R aad og List Meg lett kann leida mist.

Eg difyr vel til Varsemd treng.

Eg gjeng i F aare, kvar eg gjeng.

Eg gjeng i Trengsla, kvar eg gjeng.

M o t S y n d i skal eg strida.

Um Krossen fell meg strid og streng, Eg tolug alt m aa lida.

T idt ingen Veg eg ser, D er seg ein Utgang ter,

N aar M otgangs Skodda um meg heng.

Eg gjeng i Trengsla, kvar eg gjeng.

90

Eg gjeng til D auden, kvar eg gjeng, H an lurer i mi B ringa.

Eg aldri veit, um Livsens S tre n g I D ag vil sunder springa.

E it litet Andefang

K ann enda her min G ang Og reida meg den myrke S en g . Eg gjeng til D auden, kvar eg gjeng.

Eg gjeng med E n g lar, kvar eg gjeng, Og la t so S a ta n staaka

M ed arge S la g og Pilesleng, H an skal meg ikkje raaka.

B u rt Roeddhug, Sukk og S o rg ! Eg er i Engleborg,

Dei ber meg som paa Orneveng.

Eg gjeng med E n g lar, kvar eg gjeng.

Eg gjeng med Je su s, kvar eg gjeng, H ans S v e rd eg ber ved S id a ,

H ans raude S k jo ld paa B rjostet heng, Og sjslv han med vil strida.

U ti h an s F o tefar

D er v an d rar eg so v a r:

D en Vegen ber til Livsens Eng, Eg gjeng med Je su s, kvar eg gjeng.

Eg gjeng til Himmels, kvar eg gjeng, D et all mi S o rg skal sona.

S n a r t felt det store Fyreheng, Og frelst eg stend fyr T ro n a . B u rt verdsleg Lyst og M ag t!

T il Himmels stend mi Agt.

Eg Heimsens Rikdom ikkje treng.

Eg gjeng til Himmels, kvar eg gjeng.

(Etter Brorson.)

Widfastesimdag.

53.

T o n e 90: Om Himmerig vi tale vil.

A Oydemark fo ru ta n B ra u d — D et er den visse H ungersnaud!

Kvar helst du A ugat vender, D u ikkje oygnar R aad ab o t:

Med inatlaus M u n n og m agtlaus F o t D u retter Hug og Hender

Jm o t dei bygds G render.

M en Jesus Krist, vaar F relsarm nnn, Du B raud i V illm ark bjoda kann T il dine troytte B roder!

D u berre tala tarv eit O rd, Og dukat stend ditt rike B ord, S o m M u n n og H ja rta foder Og saaran S aknad groder.

N aar mange M u n n a r bed um M a t, t-lg smaatt det er i S k a a l og F a t, D u Handi u t vil retta

Og signa M aten med d itt O rd, -Lo fatigt B raud paa A rm ods B ord Kann rikt dei mange m etta

Og deira Kvida letta!

S o m M a n n a fy rr i by d elan d D u H im m elbraud oss giva kann:

D u Livsens F o d a lagar.

N a a r H ja rta t lid av H unger hårdt, Og Verdi ligg som O yda svart, D u som i gamle D ag ar

G jer O ydor til G u d s H agar.

D u er det sanne M an n a , som M ed Liv i O ydelandet kom, D et Land, som D auden snoydde:

A a giv oss T ru , so Liv me faa Og ikkje Fedrom likjast m aa, S o m M a n n a aa t og doydde, D a a u t deim V a n tru oydde.

J a fram fyr a lt den M a t oss giv, S o m varer til eit evigt Liv, L at Livsens Kjelda floda!

D u Je su s Krist, v a a rt Himmelbraud, S o m m etta kann til Liv ein daud, G u d s Rikes gode G ro d a :

A a giv oss denne F oda!

54.

T o n e 44: Hvad kan os komme til for Ndd.

A o r kann oss m ota nokor N aud, N a a r Herren vil oss foda?

H an m ettar oss med Him m elbraud Og giv oss Livsens G roda.

92

93

Han svalar og vaar H jartegrunn Med V atnet sstt av Livsens B ru n n , M ed Andens Naadekjelda.

D in Ånde Veg oss visa kann, D itt N am n til Lov og Heider.

H an er i S o rg vaar T ro y starm an n Og til all S a n n in g leider.

D i hava me so hugheilt M od, Um D auden so fyr A uga stod, F o r du er med oss, Herre!

D in Hyrdingstav med T rsy st og T u g t Oss styrer alle S ta d e r,

S o Krossen soer med K jotet B u g t, At det oss ikkje skader,

M en Anden her i S trid e n m aa M ot Kjotet alltid S ig e r saa, S o tidt det vil seg syna.

D u heve reidt til oss eit B ord, Der me din M « t kann taka:

D et er ditt sanne, soele O rd, S o m me i H ja rta t smaka.

N aar Djevelen oss trengjer illt, D aa kann ditt O rd oss troysta m ildt Med Anden din og N aaden.

D in Naade mild og M iskunn blid S k al alltitOmot oss sm ila;

F ra a no og alt til evig T id M e i ditt Hus skal kvila:

94

Her i d itt kristne Kyrkjelag Og etter D au d en s myrke D ag I Riket d itt med 2Era.

A a Herre Je su s, hjelp oss d u ! L at i v a a rt H ja rta brenna

D en Kjoerleik, som er fodd av T ru , S o me G ud F ad er kjenna

M ed deg i A ndens S a m n a d s-B a n d , D et bed me alle, Viv og M an n , Og syng av H ja rta t: Amen!

(Etter Cnophius.)

Wariarnessa.

55.

T o n e 81: Maria hun er en Jomfru ren.

N o kjem det B od fraa Englekor M ed O rd og M re n d sliks:

G u d s S o n , som bur i 2E ra stor Og eiger Himmerike,

V il no v a a rt K jot seg taka paa Og M anndom saa,

S lik t N y tt er u ta n Like!

M a ria her ein Bodskap sekk F ra a G ud, som E nglen sende, S o med det Gledebod han gjekk, S o m kling til Heimsens Ende.

D en M oy med H errens H ugnad sari Ved G abriel

G u d s Naade-Helsing kjende.

G uds K raft deg yverskyggja skal, D itt Liv ein S o n skal bera M ed G uddom s F y lla u ta n T a l Og stor i M a g t og 2E ra.

Og Je su s er hans sote N am n, S o m i din F am n

S k a l fodd og fostrad vera.

H an er G uds S o n so stor og sterk, S o m S a ta n s M a g t skal kvceva.

Aa fata dette Underverk G u d s E n g lar storleg stroeva!

Ved honom Jak o b s H us skal staa, F o r han skal faa

E it Nike i all 2Eva.

S o vilde G ud daa til oss sjaa, S i t t Folk i N aade gjesta,

S o han vaar G leda auka m aa Og all vaar V on stadfesta, A t han fyr oss vil gjera av V a a rt Skulda-K rav,

S o inkje meir skal resta.

S o lat din Ånde, Frelsarm ann, Meg kraftig yverskyggja!

- g reid m itt H ja rta med di Hånd, A t du kann der faa byggja,

L>o andeleg eg ogso m aa I Fang deg faa,

M eg inkje fraa deg styggj

S o skal din Himmel i min B arm Ved Anden innvigd vera.

M itt H ja rta her i V enting varm S k a l stunda til di 2Era,

T il englelik eg eingong m aa D itt Nike sjaa

Og aldri S y n d skal gjera.

(Etter Kingo.)

56.

T o n e 81.

M a r i a ho er ei J o m fru rein, S o m G u d vilde M iskunn visa.

Ho sodde ein S o n fo ru tan M ein.

M e honom lova og prisa.

H an hev oss alle fraa S y n d i loyst, H an give oss T rey st

O g Himmerikes Lisa!

Um Verdsens M eistrar sam an kom,

— - D e t var so fager ei S te m n a — : Dei kunde hans Kjoerleiks Lsynlegdom M ed alt sitt V it ikkje nem na.

F o r so er Je su s av N aaden full Og tru som G u ll,

H an S c rla til oss vil emna.

P ro fe ta rn e saag i Anden visst Og kunde med S k il so lcera,

A t Je su s fraa S y n d og S a ta n s List V aar Frelsare vilde vera

97

Og fora oss fram til Himmelhamn, N aar me hans N am n

I hjarteleg T r u vil cera.

Aa Jesse R o t og D avids Kvist Og Jak o b s ljose S tje rn a !

D et er du Herre Je su s Krist, D itt N am n eg lovar so gjerna.

D u loyste naadeleg V erdi all J r a a A dam s F all,

D u vil oss styra og verna.

Og um eg kunde kvart T ungem aal, Um S k rifti til G ru n n s eg tydde,

Um T u n g a mi so var gjord av S ta a l, Og Englem aal meg prydde:

Eg fall paa mine Kue daa ned, Med B o n og Bed

T il Jesus eg allstodt flydde.

M ine S y n d er er som S a n d i S tr a n d , S o mange som S o l i S trim e .

G ud loyse meg u t or S yndsens B an d , Og helst i D audens Tim e!

G ud, lat meg aldri verta sortapt, S o m meg heve skapt.

D in Naade im ot meg glime!

(Etter Hans Thomiss^u.)

7

98

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 87-103)