Digitaliseret af | Digitised by

279  Download (0)

Full text

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Blix, Elias.; utgjevne av E. Blix ; med ein ny Tone av Ludv. M. Lindemann.

Titel | Title: Nokre Salmar

Udgavebetegnelse | Edition Statement: 4. aukade Utg.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kristiania : Det norske Samlaget, 1891 Fysiske størrelse | Physical extent: 272 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author

(2)

V . L - 7 - 6 - .

(3)
(4)

Mokre Sakmar

vr. E. VLir

4 d e a u k a d c U t g a a v a .

Med ein ny Tone nv Ludv. M . Å n d e m a n .

(5)
(6)

Aokre Satmar

utgjevne av

o--. E. Blix.

4 d e a u k a d e 11 t g a a v a .

Mcd ein ny Tone av Ludo. W . Lindeman.

K r is t ia n ! ,i.

Forlagt av det norske Sam laget.

1891.

(7)

Nikolai Olsens Boktrykkeri.

(8)

Zalmar til K lM eaaret.

1. Sundag i Adventa.

1.

To n e 24 (o: Lindemans Koralbok No. 24): Fra Himlen Wit.

E j e r D y rri hog, gjer P o rte n vid!

S ja a Krist, din Konung, til deg rid.

H an raader yver alle Land Og er all Heimsens Frelsarm ann.

Rettferdig kjem han til deg ned Og byd deg Soela, Liv og Fred.

S tillferdig kjem han, u ta n Krav, Og M iskunn er hans K onungsstav.

E it N aadens A ar han ropar ut, P a a all v aar N and han gjerer S lu t.

Og difyr Royster u ta n T a l M ed Lovsong honom m ota skal.

^ a scel so er den S ta d e n visst, D er Konung er vaar Herre Krist,

^'g scelt det H ja rta og det S in n , D er denne Konung stiger inn!

(9)

4

H an er den sanne Gledesol, S o m lyser fraa G u d s Naadestol.

Og ved det Ljoset b ja rt og klaart D e t ljo sn a m aa i H ja rta t v aart.

G jer D y rri hog, riv S ten g sla ned, Og in n til deg din Konung bed!

S o kjem han baade mild og sterk Og frem dar uti deg G u d s Verk.

M i H jarted y rr eg opnar deg, M in Je su s, stig daa inn til meg!

Og la t meg her den N aade faa, A t eg din M ilde re tt kann sjaa!

J a ved din Ånde so meg leid, Og Vegen til m itt H ja rta greid, A t du kann alltid bu i meg, Og eg kann evig lova deg!

(Etter Georg Weissel.)

2.

Lo n e 87: Mig hjertelig nu lcenges.

A o rleid es skal eg »nota Og fagna deg, G u d s S o n ? D u H jarta n s S o l og S o ta , D u heile Heimsens V o n ! Kom, Je su s, sjolv aa tyda, Korleides H ja rta t m aa S e g til di Koma pryda, S o du kann F ag n ad faa!

(10)

5

S ja a , S io n svingar P a lm a r, S tr a a r G reiner paa din Veg!

Eg vil med S o n g og S a lm a r I Anden fagna deg.

M ilt H ja rta G ro r skal giva S o m G rein i Skogen gron Og til di 2E ra liva,

D in Kjcerleike til Lon.

D u sparde ingi M oda, M in dyre Frelsarm ann, A t m ildt du kunde groda D en Verk, som i meg brann.

D a a eg i D audens Fcela Og M y rte rs Loegder laag, D u kom, mi S o l og Scela, Og Livsens Ljos eg saag.

Eg laag i Fangebande, D u kom og drog meg ut.

Eg laag i Verk og Vande, D u kom og tok mi S u t.

D u lyste meg til 2E ra Og gav meg S k atten god, S o m R ust kann ikkje tcora, D et G ull, som held i G lod.

Kvat an n a t fraa ditt R ite V ann draga deg til J o rd , E nn Kjoerleik u tan Like

djup og sterk og stor!

D itt Liv du vilde vaaga Og loysa Verdi u t

(11)

6

Og venda hennar P la a g a T il Soela u ta n S lu t.

Kom, roedde S a a l, aa skriva Deg det i H ja rta t inn!

L at denne G leda driva A ll S u t or Hugen din:

A t R aad er her til Reida, A t Je su s sjolv er noer, S o m vil deg troysta, leida Og alltid hava kjoer!

S o tarv du ikkje klaga Og grunda D agen lang, Kor du kann honom draga Ned i d itt arme F an g .

H an kjem, han kjem av Naade, I Kjcerleiks H ugadrag

Og snur din V etters V aade T il soele S u m a rd ag .

Og ikkje tarv du soela F y r all di S y n d og S kuld.

F o r Je su s vann deg Soela:

D i S y n d er sont og duld.

H an kjem med T royst og Hugge T il kvar ein S y n d a r arm

Og driv kvar sorgtung Skugge O r syndesaarad B arm .

S o la t deg ikkje tru g a Av S a ta n s M a g t og M o rd !

(12)

7

F y r Je su s m aa han fljuga Og falla fyr hans O rd.

H an kjem med Kongevelde, Og Fienden rom a m aa;

F o r all hans ZEtt og Elde M o t Je su s er for smaa.

S o kjem han og vil doma Og giva A ttergjeld:

Dei Gode evig S o m a , Dei Vonde evig Eld.

S o kom, v aar S o l og F agnad, Og for oss heim i Hogd

T il Livsens soele Lagnad, S o faa me fulla Nogd!

(Eller Paul Gerhardt.)

3.

T o n e : Vaag, o Sjcrl, og bed.

E e g Jeru sa lem :

S ja a din Konung kjein

S o m ein F relsar logn og tolen, Ridande paa Asenfolen!

F ag n a deg, G u d s S ta d ! M o t din Konung glad!

Undarleg i R aad, S te rk i D ug og D aad, Evig G ud, sin F ad ers Like, Fredarfyrsten i G u d s Nike — M ed det N am n han er

Helsnd i G uds Her.

(13)

8 Fredleg er hans Ferd, F ager er hans G jerd.

S ja a han kjem med Fred og Frelsa.

Gakk daa u t og honom helsa!

H ogt av F ag n ad kved!

I din G u d deg gled!

G je r daa Vegen jam n, Og syng u t hans N am n!

S o m din Konung honom kanna, Kved til honom H osianna!

Lova den, som dreg I G u d s N am n til deg!

J a til deg, til deg G jeng hans Konungsveg!

I d itt H us han Heim vil finna, Og d itt H ja rta vil han vinna.

J n n din F relsar bed!

Og ditt H us soer Fred.

S ig n a d du, som kjem T il Jerusalem !

Fredarfyrste fra a G ud Fader, D ra g du inn i alle S ta d e r!

G jer kvart H jarterom T il din H eilagdom !

(14)

9

2. Sundag i Advenla.

4.

T o n e 87: Mig hjertelig nu loenges.

N a a r Hav og Himmel dynja M ed S to rm og Toreljom , Og Folk i Roedsla stynja Og gruva syr G u d s D om , N a a r J o r d og H im lar skaka Og skjelva i sin G ru n n : D a a gjeld det vel aa vaka Og venta E ndens S tu n d ! N a ar Lauv i Skogen syretter, D et B od um S u m a r ber.

S o upp. G u d s Folk, sjaa etter Og merk deg V arslet her:

N a ar desse Teikn er hende, D a a renn G u d s Rikes T id, D a a upp di S y n du vende!

D et til di Loysning lid.

S o vakna, du som blundar, O r Syndesvevnen statt!

T il Enden snogt det stundar, S n a r t kjem den sidste N a tt.

S o vak og hald deg ferdug, Og bed i T r u og V on, A t du m aa finnast verdug A a fylgja med G u d s S o n !

(15)

10

A a G ud, n a a r Dom sens T ider B ry t inn som F lod i E lv, Og som i F odender D en heile S kapning skjelv:

G ud, la t oss vakne venta Og undan V reiden fly!

Kom, H erre Krist, og henta O ss heim med deg i S k y !

5.

T o n e 92: Mit Haab og TrM .

M i V on og T royst og T illit stend T il G ud med storste T ryggja.

G ud er so god og tru fast kjend, Eg paa hans O rd vil b y g g ja :

A t han fyr meg S o naadeleg

S in S o n let Krossen bera.

M eg, som var daud I S y n d og N aud, H an reiser upp til 2E ra.

T il deg so ro p a r eg med Hast I desse sidste T ider.

Eg tru r og vonar visst og fast, D u fyr di Kyrkja strider.

Ho kringsett er Av S a ta n s Her,

S o m henne h ård t vil herja.

Krist, la t d itt O rd, V a a r S k jo ld paa J o rd , Oss stodt i S trid e n v erja!

(16)

11

G ud vere Lov fyr N aaden stor, S o m han let til meg falla, A t han meg med sttt reine O rd Let til sitt Nike kalla!

G u d s Ånde, ver T il H anda her Ilti m in sidste E nde!

Tak, Herre, meg S o heim til deg!

Eg giv meg deg i Hende.

(Etter den gamle danske hjaa Hans ThomissM.)

3. Sundag i Advenla.

6.

T o n e 70: Kirken den er et gammelt Hus.

D o y p a re n stend ved J o rd a n s S tra n d , Lydt um G u d s Nike han ropar.

G itordet gjeng um B y og Land, Lokkar dei hoyrande H opar.

Alle, som venta H errens Troyst, Lengtande lyda paa hans Royst, S tu n d a n d e etter G u d s Nike.

D syparen M orgonstjerna er, V arslar, at S o li vil renna.

B od um den Komande han ber, S o dei kann Frelsaren kjenna.

H an er den Royst i Oydeland, Ropande u t til alle M a n n : Rydje no Veg fyre H erren!

(17)

12

Vegen det er Um vendings Veg.

S y n d i vil Veg honom meinka.

Um ifra a S y n d aa venda deg, D et er G u d s S tig a r aa beinka.

S y n d i, som heve fo rt deg M t , G jera deg m aa i H ja rta t itlt.

Lcrkjaren er fy r dei S juke.

D ifyre kallar han til B o t Kvar, som G u d s R ite vil vinna.

S o k jer du sjuk i H jarterot, S o skal du Frelsaren finna.

D oyparen ropar daa med F y n d :

S ja a det G u d s Lamb, som ber vaar S y n d S y rg ja n d e S y n d a r han fagnar.

D oyparen viser b u rt fraa seg,

— S tje r n a fyr S o li m aa vika, — Viser til Jesu s, Livsens Veg,

Vegen, som aldri vil svika.

D ify r Jo h a n n e s fekk den R o s : H an var eit straalande G u d s Ljos, Lysande fram til v aar Frelsar.

Alle, som vil G u d s R ite sjaa, Alle, som Livet vil smaka, J n n um Jo h a n n e s ganga m aa, H onom til Vegvisar taka!

B erre i B o t og T r u paa Krist F in n a me Vegen, det er visst.

D e t vil oss D oyparen lcera.

(18)

13

E in S ak n ad saar eg heve r s y n t:

M in G ud sitt A ndlit heve loynt, Eg einsam gjeng i V illa.

Kor er daa Livet audt og tu rt, N a a r du, min G ud, vil ganga b u rt!

M itt H ja rta lid so illa, D u eine kann det stilla!

D u stend i myrke S ku g g ar duld, F o r millom oss mi S y n d og S k u ld S o m tette S ky seg sankar.

D er ser eg i eit M yrker ut, S o m fylker meg med H jartesut.

D a a gruvar eg og ankar I troystelause T ankar.

Eg stirer u t i aude Rom Og hoyrer berre Torelsom Og ville S to rm a r dura.

Eg er som vesle F u g l paa Kvist, S o m hev den trugne M aken misst Og einsleg no m aa kura

Og full av S ak n ad stura.

Eg er den arme H jorten lik, S o m doyande av Torste skrik, M en ikkje finn ei Kjelda.

Eg er ein vegvill Ferdesm ann, S o m d audtroytt ikkje finna kann E in S ta d , der han kann tjelda, M en maa i Villmark kvelda.

(19)

14

S o m Vaktmcmn stundar etter D ag Og teler tr u tt kvart Klokkeslag, S o stundar eg og gjceter.

Og T im a r lida, ein um S e n n , M en ingen M o rg o n fyr meg renn.

Og T a a ra A ugat voeter D ei lange, lange Nceter!

D u Livsens S o l, ein S tr a a le send L at H ja rta t kjenna, at det stend M ed deg i S am anhenge!

Kor lenge skal i Syrgjeskrud Eg sitja eine, u ta n G ud, Og Hugen staa i S te n g e ? A a Herre G ud, kor lenge!

*

D a a tindrad gjenoin Taaresky F y r meg ei N aadens D agning ny, Og alle myrke S kuggar

S o m Sky fyr S o li un d an drog.

Eg J e s u s saag: det er meg nog.

F o r eine han meg huggar, N a a r a lt paa J o rd i ruggar.

S o fekk eg S y n paa Je su s Krist, S o fann eg det, eg hadde misst, Og i mi N a tt det dagnad.

No er m itt Liv som solklaar D ag, No ser eg H errens A ndlitslag M ed Naade, Fred og F agnad, Og all mi S o rg er tagnad.

(20)

15

4. Sundag i Adventa.

8.

T o n e 66: Kicerliflhed er Lysets Kilde.

A esus kom til Jorderike, F orde u t sin F ad ers R aad.

H an, som var G u d s S o n og Lite, S to r i W ra , M a g t og D aad, Kom til oss, som var fortjonad, Og fyr vaare S y n d e r sonad, Kom og gjekk fyr oss i G rav , S to d so upp og Liv oss gav.

Je su s kom med Kvitsunveder, Kom med A ndens E ld og Ljon, Kom med O rd, som H ja rta t gleder, O rd um Frelsa, Liv og V on.

S o han sine V itne sende

M ed sitt O rd til Heimsens Ende:

R u n d t um J o rd i gjeng hans Royst, S kaper Liv og L jos og Troyst.

Je su s kjem u ti si Kyrkja, E n n med Anden og sitt O rd ; D er han vil dei veike styrkja, M e tta H ja rta t ved sitt B ord.

D er hans Folk i stille S tu n d e r Liver upp det A ndens Under, A t den daude atterfodd

Lovar G ud med T u n g a glodd.

Jesus kjem, n a a r Klokkor ljoda, N aar til Helg det ringjer inn,

(21)

______

Kjem og vil G u d s Fred oss bjoda, F red i H us og Fred i S in n . I kvar Heim han Helg vil lysa, S o m i T r u vil honom hysa, S tig til kvart eit H ja rta ned, S o m til H ogtid honom bed.

S erleg n a a r til J o l det stundar, Kjem han til sin Kyrkjelyd, Vekkjer kvar, som enno blundar, Alle Fred og Frelsa byd.

No han vil oss a tter gjesta Og v a a rt H ja rta til seg festa, Vekkja Liv som S o l um V aar, V igja inn eit N aadens A ar.

S ja a , han kjem ! S o lat oss fara U t og fagna honom vel!

H oyr, han helsar; la t oss svara:

V er velkomen, heil og scel!

V er velsignad, som vil vitja Oss, som her i M yrker sitja!

Kom, vaar F relsar, Livsens S o l, Kom og giv velsignad J o l !

9.

T o n e 75: Kom hid til mig, enhver iscrr.

I jp p , gledjest alle. gledjest no M ed Fagnad, Fred og heilag Ro I Herren, dykkar G leda!

F o r Je su s han er no so noer Og vil, daa han oss heve kjoer, U ti v a a rt K jot seg kloeda.

16

(22)

17

B u rt S o rg og S ak n ad or v a a rt S in n ! G uds G leda la ta me no inn,

A t me kann Je su s fagna

M ed B o n og H ja rta n s Takk og T ru . M ed honom skal i Fred me bu, Og G leda aldri tagna.

G u d , la t din Fred, som hogre er, E n n Hug og B it kann fata her, V a a rt H ja rta vel faa vara I Kristus Jesu s, at me m aa S o stor ei Jolegleda faa, S o m aldri b u rt m aa fara!

(Etter Kingo,)

Jokeljetg.

10.

To n e 24: Fra Himlen lMt jeg kommer her.

„ F r a a hoge Himmel kjem eg her, Og Tidend god til J o r d eg ber.

L>o fagert B od eg forer med, Og derum no ein S o n g eg kved.

I D ag er dykker fodd ein S vein U tav ei J o m fru klaar og rein, E in liten S o n so veen og qrann T il G leda fyre alle M an n .

2

(23)

18

D et er G u d s S o n , v aar Herre Krist, S o m fria r or all Trengsla visst.

H an vera vil ein F relsarm ann Og loyser alle S yndeband.

H an S cela ned til J o rd i ber, S o m av G ud F ad er etlad er, A t de i Himmerike m aa

T il evig T id G u d s A ndlit sjaa.

M en Teiknet vel de merka m aa:

E in S ta ll, ei K rubba reidd med S tr a a D er finna de det B a rn e t lagt,

S o m ber all Verdi med si M a g t."

S o vil me ganga glad' i S in n M ed H yrdingom til B a rn e t inn, A t me den G aav a god kann sjaa, S o m me med denne S o n e n faa.

S ja a her, m itt H jarta , giv no Agt P a a det, som er i K rubba lagt!

Koen er det sote B a rn e t der?

D et Je su s Krist, vaar F relsar er.

S o ver velkomen, hoge G jest!

T il B o t syr all mi S y n d og B rest D u kom i A rm od ned til meg.

Eg aldri nog kann takka deg.

D u all T in g s S k a p a r rik og stor, Kvi kom du daa so arm til J o r d ? D u kviler i eit Krubberom

P a a Hoy og S tr a a i A rm odsdom !

(24)

19

All Verdi med si Vidd og Breidd, Um ho med raude G u ll var reidd, V ar daa ei Vogga trong og ring F y r deg, som fyller alle Ting.

D en Silkeseng, du lagdest paa, V ar ringe K lutar, stride S tr a a , D er kviler du so lognt og blidt, S o m det var Himmeriket ditt.

Soleides best det syntest deg, M ed di du vilde syna meg, At Verdi med si M ag t og Hogd L ann deg ei gjera rik og nogd.

No, kjcere Herre Je su s Krist, Tak i mi H ytta Husevist!

Her er m itt H jarta, kvil deg der, S o eg deg stodt i M inne ber!

S o vil eg alltid vera glad

Og syngja so kvar S tu n d og S ta d Ein Voggesong med Gledeljod T il M ra fyr min Frelsar god.

G ud vere Lov paa Himmelstol,

^ o m gav oss denne glade J o l ! No Englar kved um Soela vaar Og syngja inn eit n y tt G u d s A ar.

(0:ttcr Luther.)

(25)

20

11.

Lone 17: Du v«re lovet, Jesu Krist.

D u vere lovad, Je su s Krist!

D u M a n n er vorten sant og visst, S o m B roder v aa r du komen er, Og difyr gledest all G u d s Her.

H alleluja!

G u d s S o n med evig Herredom M e finna her i Krubberom.

U ti v a a rt arme K jot og B lod S e g klceder G ud, vaar Herre god.

H alleluja!

D en G ud, som styrer Heimsens G ang, H an ligg no her paa M oders F ang.

D en, A llting heve Upphav fraa, Ligg her som ein av vaare S m a a .

H alleluja!

N o straalar sram med heilag G la n s U tyver Verdi Ljoset hans,

D et ned i myrke N a tti skin O g lyser oss til Him m els inn.

H alleluja!

J a han, som v ar G u d s H ja rta noest, T il J o rd i kom som fram and G jest Og forer oss fraa N aud og T ro n g T il Him m els heim med Englesang.

H alleluja!

(26)

21

H an er til J o rd i komen arm, A t du skal kvila ved hans B arm Og vera baade glad og rik, H ans kjcere, scele Englac lik.

H alleluja!

D et gjorde han, at me derpaa H ans store Kjoerleik kunde sjaa.

D i skal kvar Kristen vera glad Og lova honom allan S ta d .

H alleluja!

(Etter Luther.)

12.

To n e 2: Af Hpiheden oprunden er.

A r Hogdi ned i Verdi skin E i M orgonstjerna klaar og fin M ed S an n in g og med Naade.

D u Jesse R o t og D avids Kvist, M in H jartan s B rudgum , Je su s Krist, M eg huggar i all Vaade.

M i S o l I J o l, Veen og herleg, M ild og kjcerleg!

G aavor gjceve,

Ljos og Liv til meg du heve.

M i P e rla god og K runa prud, S o n av M a ria og av G ud, D u Konung himmel-oettad!

(27)

22

D e t scele O rdet av din M u n n S o m H oning sott min H jartegrunn M ed H im m elfoda m ettad.

G u d s G ro r P a a J o rd , H im m elm anna,

H osianna!

Deg til 2E ra

G lad i Anden vil eg vera.

D u Glimestein med gullrein G lod, L at i m itt H jarta, Hug og M od D in Kjoerleiks Loge brenna!

A a gled m itt H jarta , Je su s Krist, Og la t meg som ein Livsens Kvist U tav d itt V in-tre renna!

F ra a deg M a a meg In g e n skilja,

Him m els L ilja!

S a a r i Hugen

E tte r deg eg stundar trugen.

I G ud m itt H ja rta gleder seg, N a a r m ildt ditt A uga ser til meg Og klaart i N aade tin d rar.

M in Herre Krist, kor du er god!

D itt O rd, din A nd', ditt K jot og B lod A ll S o rg og S aknad lindrar.

F od meg, G rod meg!

Kveik i B arm en Him m elvarm en, S o din N aade

E r meg nog i all min Vande!

(28)

23

M in store G ud og F ad er blid!

D u i din S o n sraa evig T id Meg til din E rving korad.

D u med din S o n trulovad meg, T il Himmels gjeng min B rudarveg, D er heim eg fer forklaarad.

S o glad Avstad!

H an med Heider Heim meg leider T il ei Scela,

S o m ei Tanken u t kann moela.

E in B rudarsong eg syngja vil, M ed Strengjeleik og Harpespil Eg vil min Frelsar lova.

Eg Jesu s skal til B rudgum faa Og honom fylgja glad herfraa Upp til G uds ljose S to v a !

D er kved Eg med Englemcele

S o n g a r scele T il hans 2Era,

S o m min Loysar vilde vera.

Kor glad eg er i S in n og S a a l!

F o r Jesus er m itt M ed og M aa l, M itt Upphav og min Ende.

Han vil meg henta til sin P r is T il Heimen inn i P a ra d is, D et vert vel fagert Vende!

Amen, Amen!

(29)

24 Kom i Tide, B roder blide, Kom, m in F relsar!

G lad m in Heimferdsdag eg helsar.

(Etter Filip Nikolai.)

13.

To n e 21: Et lidet Barn saa lystelig.

A denne sote Jo letid M e m aa vel scele vera

Og bruka all vaar Kunst og I d G u d s N aade hogt aa oera.

Ved den, som er i K rubba lagt, M e vil av all vaar R aad og M a g t I H ja rta t sott oss hugga.

D in P r is skal ljoda, F relsarm ann!

S o vidt og breidt um Land og S tra n d , A t J o rd i reint skal rugga.

E in liten S o n av D avids R ot, S o m er G ud F ad ers Lite, T il arme S y n d a rs Scelebot S te ig ned fraa Himmerike.

D e t honom saart i H ja rta t skar, A t Verdi domd og daarad var Og gjekk i vonlaus V illa;

Og i slik Kjcerleik rik og stor H an kom til oss herned paa J o rd , V a a r H jartesorg, aa stilla.

(30)

25

S o ber me fram vaar Lovsang glad, S o god som me kann bsoda.

Hosianna og H alleluja S k al alle Leider ljoda.

G uds Ark er komen i vaar Her, D i syngja me um Sigerferd M id t under verste T rangen.

M e syngja um den scele Fred, S o Helvite skal skjelva ved Aa hsy ra Jolesongen.

G ud er no ikkje lenger harm, D et kann eg derav lcera,

A t S o n en fraa hans Faderbarm Kom ned mi S y n d aa bera.

D en Kjoerleik verte vida kjend, A t ned til oss G uds S o n er send T il Vesaldom og Vaade!

Kven vil daa ikkje vera soel Og svala all si S o rg so vel I Jesu sste N aade!

Um N atti enn er nog so svart, Ho flyr, n aar S o li renner.

S o flyr niin Hugverk vel og snart, N aar rett eg ser og kjenner,

A t G ud so reint usegjeleg F ra a evig Tid hev' elskatm eg Og vart min B ro r og Like.

Eg gloymer aldri desse Ord, L>om klang herned sraa Englekor:

G u d s Fred paa Jorderike!

(31)

26

Um Sukk seg blandar i min S o n g , Og G ra a t vil S y n i blinda,

S o skal daa Krossen med sin T ro n g M eg aldri M u n n en binda.

N a a r eg som kjovd av S o rg e r gjeng, D a a stillest best min Harpestreng T il rette Jo lesalm ar.

S o Krossen og, n a a r Je su s vil, M ed S o n g e n m aa meg hjelpa til, N a a r han meg hardast talm ar.

H alleluja! v aar S tr id er slut.

Kven er her no, som klagar?

Kven vilde ganga boygd av S u t I desse seele D a g ar!

G u d s Kyrkjelyd, kved upp i Hogd!

H alleluja! no er eg nogd, D en Lyst er u ta n Lite.

H alleluja! H alleluja!

G u d s S o n er min, eg fer avstad M ed honom til G u d s Nike!

(Etter Brorson.)

14.

Lo n e 86: Med Sorgen og Klagen hold Maade.

D e n sagraste R osa er funni, Ho upp millom K lunger er ru n n i:

V a a r Je su s den dyraste B lom en R a n n upp av ei 2 E tt under D om en.

F o r sidan me misste den M r a G u d s B ilcet' i H ja rta t aa bera,

(32)

27

Laag Verdi i b y d a og V illa, Og D auden oss herjade illa.

M en Herren ei R osa let bloina, All Verdi til S c rla og S s m a . ' God Ange til Himmels ho sender, V a ar J o rd til G uds Hage umvender.

S o blomer G uds Kyrkja med 2E ra Og yndeleg G roda kann bera, I Krist skal ho anda og liva.

H an Voeta til Vokstren vil giva.

No skulde vel Verdi med G leda T il Frelsaren Lovsongar kveda.

M en mange paa K lungrarne glosa Og faa ikkje Auga paa Rosa.

D u S y n d a r! kvi vil du deg herda, S o m Klungren med B ro d d ar deg gjerda, M ed storlaatne T ankar i S in n e ,

S o m T o rn arn e strake og stinne?

iL>tig ned fraa den sjolvgjorde Hoegdi Og graat fyr din F relsar i Loegdi!

>2 o skal du hans Kjcerleike kjenna.

F o r Rosor i D alarne renna.

No Jesus, du stendig skal vera M i Rosa, mi P ry d a og M r a . D u eine m itt H jarta skal taka.

D i S o ta eg evig skal smaka!

(33)

28

M i R osa meg pryder og fagnar, M i R osa meg gleder og gagnar, D ei synduge Lyster ho driver Og m ildt under Krossen meg liver.

L at V erdi meg tru g a og tvinga, L at T o rn a rn e riva og stinga!

N a a r H ja rta t umsider vil bresta, Eg R osa paa B rjo stet vil festa.

(C'tter Brorson.)

15.

L o n e 40 i Her vil ties, her vil bies.

A lin g no, Klokka! R ing og lokka, R ing og lokka fraa tusund T o rn ! T o n a um F relsa! K alia og helsa, K alla og helsa med Fred G u d s B o rn ! Kling no, Klokka! R ing og lokka, R in g og lokka fraa tusund T o rn ! S o n g a r scele, Englemoele,

Englemoele med livsoel Ljod!

F a r gjenom G render, stroym yver S tre n d e r, S tro y m yver S tre n d e r som Toneflod!

S o n g a r scele, Englemoele osv.

E n g la r kveda: H oyr den G leda, H oyr den G leda, som her er hend!

Ljoset er runnet, Livet er vunnet.

Livet er v u n n et: ein F relsar send.

E n g lar kveda: H oyr den G leda osv.

(34)

29 Soele S tu n d e r, store Under,

S to re Under og Loyndoms S k a tt!

M syi v art M oder, G ud v art vaar B roder, G ud v art vaar B roder i Jo le n a tt.

Soele S tu n d e r, store Under osv.

B a rn er boret! Barnekoret, Barnekoret ved det me vann.

Anden no foder oss til hans B roder,

Oss til hans B roder, G uds B o rn som han.

B a rn er boret! B arnekoret osv.

Hoge F ag n ad ! Soelt det dagnad,

^oelt det dagnad, og Ljoset ra n n : V on yver Verdi, Ljos yver Ferdi, Ljos yver Ferdi til Livsens Land.

Hoge F agnad! Soelt det dagnad osv.

S ja a , det dagast, snart det lagast, S n a r t det lagast til Hogtid ny!

D a a skal oss Klokka leikande lokka, Leikande lokka til Helg i Sky.

S ja a , det dagast, snart det lagast, S n a r t det lagast til Hogtid ny!

16

- o n e 137: Vor Gud han er saa fast en Borg.

^ e t Folk, som sat i myrke N a tt Dg djupe Daudeskugge,

Dei saag ei S o l i Auster spratt M ed Ljos og Liv og Hugge.

(35)

30 D ei saag so stor ein D ag, E it Ljos med ukjent Lag, S o m yver J o r d i ra n n Og lyste vidt um Land M ed S u m a r og med Scela.

E i S tje r n a upp av Jakob stig!

5 0 v ar den gamle S p aad o m . M en m ang ei 2 E tt i G ra v i sig I V enting, V on og T raadom . D ei venta tusund A a r:

D a a ra n n den S tje rn a klaar Og tendrad D ag paa J o r d ; F o r trufast er G u d s O rd, H ans Lovnad J a og Amen.

S ja a , H yrdingar ved Betlehem 5 1 H jord um N a tti gjceta.

D a a skin eit L jos, ein Engel kjem Og syng med Himmelloeta:

„E g ber ei T idend glad:

I D av id s Fedrastad E r fodd ein F relsarm ann, D e Teiknet kjenna kann:

H an lindad ligg i K rubba."

S o la t oss med dei Hyrdingom T il Jesu Vogga ganga

Og giva honom H jarterom O g H jartehugnad fanga!

D er vert v aa r S ak n ad stild, D er finn me Fred og Kvild,

(36)

31 D er faa me Ljos og Liv, S o m Daudeskuggen driv, D er sjaa me Jak o b s S tje rn a . No er det Ende paa vaar S u t, No vert det F red og F agnad.

F o r Herren sjolv oss loyste u t Av D audens myrke Lagnad.

No er vaar F relsar fodd, Og Orm en funder trodd, S o m saarad illt vaar Hoel.

No Adams 2 E tt er foel.

No er der Fred paa Jo rd i.

S o vil eg deg, min F relsar kjcer, M ed Gledesongar fagna,

T il dess min sidste Tim e floer, Og S ongen her m aa tagna.

Kom daa, du Jakobs S o l, Og lys meg heim til J o l Upp i din Himmelstad!

D er skal eg soel og glad Deg u tan Ende lova.

17.

T o n e : Det hcndte sig Jefta den Gileads Mand.

9^o koma G uds E nglar med H elsning i Sky, G uds Fred og Velsigning dei bjoda.

No stig ifraa J o rd i ein Helgasong ny, L)vm skal gjenom Himmelen ljoda:

G uds Fred og vel m ott.

D u B a rn , som er sodt!

V aar Fredsfyrste hogt vere lovad!

-

(37)

32

T il F relsa den Fyrste er korad og krynd Og komen til Loysning og Lukka

F y r M enneskjeborn, som er fodde i S y n d Og a lt uti Vogga m aa sukka.

G u d s Fred med dei S m a a , S o m honom fekk sjaa!

V a a r Fredsfyrste hogt vere lovad!

I djupaste M yrker v a rt Himmelen klaar, D a a S tje rn a av Jakob feg viste.

I hardaste V etter det gronkar som V a ar, Og fagraste Knupp spring av Kviste.

G u d s F red og god J o l M ed S u m a r og S o l!

V a a r Fredsfyrste hogt vere lovad!

D e r ute er J o rd i so isende kald, Og T re i stend svarte i Skogen.

M en J s a i S tu v , som til Frelsa er vald, S k y t Livskvisten fager og mogen.

G u d s F red med den T ein Av gronkande G rein!

V a a r Fredsfyrste hogt vere lovad!

No S tje r n a fraa Betlehem lyser um Land F ra a Hogsal til armaste H ytta.

D et ljo sn a r so voent yver D a la r og S tr a n d D e r inn hennar S tr a a la r faa glytta.

G u d s F red yver M old!

V a a r S o l og vaar S kjold,

V a a r Fredsfyrste hogt vere lovad!

(38)

' No ljodar ein Lovsong fraa alle G u d s B o rn , ' P a a alle Folks T u n g o r dei kveda.

S o vida som Klokkorna tim a fraa T o rn ,

^ S tig T o n a r av H ugnad og G leda.

' A lt kling som i K or:

' G uds Fred yver J o rd !

V aar Fredsfyrste hogt vere lovad!

' L at G itordet ganga fraa G rend og tik G rend,

^ S o vida som T u n g a kann morla,

i Um S o n en , som er oss fraa Himmelen send ' A ll Verdi til S ig e r og Soela!

- S y n g u t i kvar B ygd:

> G uds Fred ifraa Hogd!

V aar Fredsfyrste hogt vere lovad!

D en Freden meg fylgje fraa Vogga til G rav,

! M eg hugge i saaraste S u te r!

' S o segjer eg, n aar eg fraa Verdi fer av i Og doyande Hovudet luter:

) G uds Fred og farvel!

? No sovnar eg soel.

- V aar Fredsfyrste hogt vere lovad!

To n e 137: Vor Gud han er saa fast en Lorg.

fyrste Upphav var G u d s O rd, L>ann G ud, av G ud upprunnet.

Ved det v art Himmel skapt og J o r d Og alt, som der er funnet.

(39)

I O rdet Livet ra n n M ed L jos til alle M a n n . D et ned i M yrkret skein M ed G uddom s-Loge rein, M en M yrkret inkje merkad.

G u d s O rd v art Kjot, og G ud v art M an n , Av Englesongar sagnad.

D a a Livsens L jos paa J o rd i rann, Og m idt um N a tt det dagnad.

Og Je su s er det O rd, S o m kom i K jot til J o rd . H an laag i Krubberom, M e saag hans Herlegdom Av S a n n in g og av N aade.

D et O rdet av G u d s eigen M u n n D e t sprengjer M yrkret sunder.

D et syner oss G u d s H jartegrunn, H ans Kjoerleiks rike Under.

D et, som i Loyndom laag, S o m inkje A uga saag, G u d s R aad til F relsa vaar, Ligg no som D agen klaar:

G u d s S o n sin F ad er tyder.

S ja a , Ljoset skin utyver J o rd , V il Syndem yrkret spreida.

S o upp, kvar S y n d a r, la t G u d s O rd F a a lysa deg og leiva!

S ja a , D agen runnen er, Og N a tti undan ser.

(40)

? i. V M

S o vakna du, som sov, A t Kristus kann faa Lov Aa lysa upp d itt H jarta !

D u G ud av G ud, du Ljos av Ljos, D u Livsens Lyst og Gjceva,

Deg vere M ra , Lov og R os F ra a 2Eva og til 2Eva!

D u Ljos i Jo le n a tt,

D u H jartan s S o l og S k a tt, D u heile Heimsens V on, D u soelaste G uds S o n , Aa lys oss inn til Livet!

19.

(Sjaa Dav. Salm . 72.) T o n e 19: Et Barn er f M i Betlehem.

^ r a a Betlehem eit G itord gjeng, E it G itord gjeng,

Um Kongeson i Krubbeseng.

H alleluja, H a lle lu ja !

Og Englesong og S tje rn eljo s, Og S tje rn e ljo s

T il Heimsens E n d ar Ler hans R os.

H alleluja, H alleluja!

Av D avids R o t den S o n e n ran n

(41)

Og Je su s er den D avids S o n , D en D avids S o n ,

S o m storre er enn S alo m o n . H alleluja, H a lle lu ja !

H ans Nike gjeng so langt som S o l, S o langt som S o l.

Og evig stend hans Kongestol.

H alleluja, H alleluja!

H a n s Velde n a a r fraa H av til Hav, F ra a H av til Hav.

M en R ettferd er hans Kongestav.

H alleluja, H a lle lu ja !

H an skipar R e tt fyr arme S m a a , F y r arme S m a a ,

S o m truande til honom traa . H alleluja, H alleluja!

H an sonar S y n d og loyser B an d , Og loyser B an d .

H an fria r Folk og fredar Land.

H alleluja, H a lle lu ja !

H ans O rd som Dogg um M orgon fell, Um M orgon fell,

Og Freden gror fraa F jo rd til F jell.

H alleluja, H alleluja!

D a a syng G u d s Folk um Fred og Von, Um F red og V on,

S o m S u s i Skog paa Libanon.

H alleluja, H alleluja!

(42)

37

S o vil i D ag me syngja med, M e syngja med

D en S ongen, som G u d s E n g lar kved.

H alleluja, H alleluja!

G ud vere Lov i hsgste Hogd, I hogste H ogd!

No er eg glad og seel og nogd.

H alleluja, H alleluja!

20.

To n e 70: Kirken den er et gammelt Hus.

A ordom til Federne so jam t G ud ved P ro fetarn e talad.

Anden med S y n e r loyndomsamt Ned til G u d s M aalsm enner dalad, Andad deim loynt i H ja rta t inn O rdet uin den, som kjem og vinn Frelsa og Liv aat all Verdi.

M en i den sidste T id herned G ud gjenom S o n e n oss sende O rdet um Frelsa, Liv og Fred F agert til Jordrikes Ende.

S onen, som er G u d s eiget O rd,

Kom som hans Kjcerleiks Royst til J o rd . S jo lv er han Frelsa og Livet.

Avglansen av G u d s Herlegdom, Bilorte b jart av hans ZEra,

Kom han til Jordheim s laage Rom , Vilde vaart Biloete bera.

(43)

38

k-:

»>

E rving til Himmel og til J o rd , B erande a lt med A llm agts O rd, Vilde vaar F relsar han vera.

Frelsa han v ann og Freda-gjerd, S o n a d v aar S y n d og vaar Kvida, F o o r so fraa J o r d i Sigerferd, S e tte seg hogt ved G u d s S id a . E n g la r og Velde, Hogd og M ag t, A llting er honom underlagt,

A llting v aar F relsa m aa frem ja.

Jesu s, som v ar so arm paa J o rd , V anvyrd og sram and hjaa F rendar, S i t no i S o m d , av Englekor

Lovad til Himmelheims E n d ar.

H ogt yver E n g la r sett han er, Hcevare N am n enn dei han ber:

E n g lar det N am net velsigna.

S y n g daa hans Heider hogt i Kor!

H im lar hans 2E ra skal nemna, Lovsongar ljoda vidt um J o rd , Kalla til H elgadags S te m n a ! G iv honom 3E ra, Lov og M ag t, Honom, som det av G ud er sagt:

„ S o n min, i D ag eg deg fodde!"

(44)

39

21.

(Sjaa ben nye Joletekst Esaias 9, 6. 7.) T o n e 19: Et Barn er f M i Betlehem.

E i t B a rn er fodt, ein S o n oss send, E in S o n oss send,

I Betlehem, i J u d a G rend.

H alleluja, H alleluja!

H ans N am n er U n d e r , s t o r i R a a d , J a stor i R aad,

Og G u d i V e ld e , sterk i D aad.

H alleluja, H alleluja!

H an F a d e r e n f r a a 2 E v a er, F ra a 2Eva er.

P a a F aderarm sitt Folk han ber.

H alleluja, H alleluja!

T il F r e d a r f y r s t e er han sett, H an inn er sett,

Og Riket reist i D avids 2E tt.

H alleluja, H alleluja!

H ans Velde veks og stig med S o l, Og stig med S o l,

Og straalar yver D avids S to l.

H alleluja, H alleluja!

Og utan Ende er den Fred, D en soele Fred,

S o m lyser paa hans R ite ned.

H alleluja, H a llelu ja!

(45)

H ans Nike er paa R ettferd bygt, P a a R ettferd bygt.

Ved R e tt og Fred so stend det trygt.

H alleluja, H alleluja!

Og so det stend i B lom ing blid, I B lom ing blid,

F ra a no og alt til evig T id.

H alleluja, H alleluja!

No syng G u d s E n g la r: F red paa Jo rd ! G u d s Fred paa J o r d !

D et sv a ra r: F red ! fra a S u d og Nord.

H alleluja, H alleluja!

Og S o n g e n stig fra a B y og Bygd, F ra a B y og B ygd:

No 2E ra vere G ud i Hogd!

H alleluja, H alleluja!

M en 2E ra fyrst og 2E ra sidst, J a fyrst og sidst,

D eg Fredarfyrste Je su s K rist!

H alleluja, H alleluja!

(46)

41

Sundag irrill'om Jok og Wyaar.

22.

T o n e 65: Jesus er mit Haab og Trrist.

E im e o n i A lder graa

Lengtad heim med Fred aa sara.

M en G uds Ånde sagde fraa, At hans Livsdag skulde vara, T il han fekk med Augom sjaa Honom, som han stundad paa.

S im eon i T em plet kjem

J n n ein D ag ved A ndens D ragning, S e r det B a rn sraa Betlehem, S e r G u d s Frelsa frid i D agning.

S o han etter Lengting lang F relsarbarnet tok i F ang.

S im eon, kor du v ar soel,

S o m fekk sjaa den store Frelsa R enna upp fyr I s r a e l

Og den S o l i Uppgang helsa!

Kor din Lovsong ljuvleg klang, D a a du Kristus fekk i F an g ! No du fara kann med Fred, F o r ditt Auga heve skodat Frelsa, som er send herned.

S o m det var deg fyrebodat.

G lad du enda kann din G ang M ed G u d s soele S o n i F an g !

(47)

S k in daa, S o l, fyr alle Folk!

H eidningar d itt Ljos lat kjenna, N aadens nye Tidabolk

Doer I s r a e l la t renna!

Ljos som S o lg u ll yver V ang, Herleg drys G u d s Folk i F an g ! M ange segja deg imot,

S ty g g ja st fra a og raadlaust falla, M en du reiser kvar paa F o t, S o m i T r u vil paa deg kalla Og sraa Vegen vitl og rang F ly til F relsa i d itt F ang.

Herre Krist i Himm elhall,

Loer oss n oyta N aadens G aava, S o du ingen vert til F all, In g e n stoytast m aa og sn a a v a ! T il me fri fra a T jo n og T vang Heim kann fa ra i ditt F an g !

23.

T o n e 58: Jeg ved et evigt Himmerig.

A y r deg, v aar Herre, A artusund er S o m D a g ar, n a a r fram dei fara.

F y r deg som inkje den S tu n d i fer, S o m Jo rd liv e t v a a rt kann vara.

S o m B lom en bleiknar den raude Kinn, S o m G raset m aa Kjempor falla.

S o m Kongurveven fo fyk fyr Vind Dei D raum verk, me V isdom kalla.

(48)

Og sylti ero v a a rt J o rd liv s A a r:

Dei stoltaste S tr id og M oda.

Um aatteti og den Sterke n aar, Dess tyngre hans Veg aa trsd a ! M en hoyr oss, Herre i hoge Hall, L at oss av din N aade lcera A a telja so paa v a a rt D ag atal, A t me kunde vise vera!

A a giv oss daa etter S trid e n Fred Og T rsy st etter tungsam Lagnad,

Og send kvar M o rg an di M iskunn ned!

S o faa me all D agen F agnad.

Lat um oss lysa din Herlegdom, D u S k a p a r av S o l og S tje rn a !

D a a gjeng vaar Veg gjenom ljose Rom , D a a klaarnar det i vaar H jerna.

(Etter Grundtvig.)

Nyaar.

24.

To n e 122: Saligheden er os ncer.

(H am leaaret seig i Hav,

Sidste D ag i D auden bleiknad;

M en i Aust det atter kveiknad, Nyfodd S o l stod upp or G rav .

(49)

Ljoset fram or M yrkret stiger S o m paa fyrste S kapningsdag.

S o l og D ag er sodd til S ig e r, M yrkret d sm t til Nederlag.

M en kvart A ar, som sloknar ut, A tter meg til M in n es kallar, A t min D ag til Kvelden hallar, Og der kjem ei N a tt til S lu t, D a a den S o l, som lyser Verdi, F y r m itt A ngå svartnar av:

G jeng i M yrker sidste F erdi?

E lder er der Ljos i G ra v ? J a ! um N yaarsdagen ra n n I v e r J o r d ein M orgonraude, S o m igjenom Liv og D aude U tan S kym ring lysa kann:

J e s u N a m n eit N y a ar vigde, S o m vert aldri gam alt a tt:

D et hev L jos so ru tan Brigde, D et hev D ag so ru tan N a tt.

D et velsignad Jesu N am n Kjennest besk i verste R oyni, Leider gjenom ville O ydni Like inn i Himmel-Hamn.

D enne S o l i G rav ei glader, Nei, daa soer ho likast Lag, Lyser upp dei myrke S ta d e r, D a u d en att vert ljosast D ag.

(50)

45

V ert so Vegen myrk og trong, Jesu N am n kann Himmeln klaara, S a a re Sukk og heite T a a ra Loysa upp i Sigersong.

S k a l eg under Krossen bloda, V ert min F o t til D auden tro y tt:

Jesu N am n kvart S a a r kann groda, V ar so H ja rta t sunderstoytt.

V il du dette dyre N am n T rugen i ditt H ja rta striva, S k a l du aldri undan driva:

D et skal leida trygt din S ta m n . O r di Leid du aldri villest,

G jeng so mot deg S to rm og F lo d ; I det N am net S to rm en stillest, Og so vert daa Enden god.

25.

To n e 48: Hvo ved hvor ncer mig er min 0nde.

E i t A ar me sjaa no atter renna I F o rtid s stille H avdjup ned.

Aa, m aatte no v a a rt H ja rta kjenna Dei T ing, som tena til vaar F red ! Aa giv, kvart A ar, som seig i G rav, God G roda syre 2Eva gav!

V aar T id kverv burt, eit A ar er runnet.

M en kvar er G rsd a , som me bar?

G ud tidt hev sokt, men ikkje funnet, Og saart det syr hans H ja rta var,

(51)

46

N a a r F ru k t han oygnad ingen S ta d , M en berre saag dei visne B lad .

Hogg ned, han segjer daa med Harme, D e t T re, som aldri F rukter ber,

M en stengjer ute N aadens V arm e;

Kom D aude, gjer di G jerning her!

Legg Oks til R o t ved T reet fort, Og hogg so til, so er det gjort!

M en Je su s bed fyr arme B ro d er:

E it A ar enno la t T reet staa!

Eg grev umkring det, J o rd i gjsder, S o er der V on, me F ru k t kann faa.

L at enn i A ar det staa i Fred, M en er det spillt, so hogg det ned!

A a Je su s, hjelp oss F ru k t aa bera E nno i A ar med A ndens K raft!

Kvar G rein, som visnad m aatte vera, F y ll henne du med Livsens S a f t!

>L>end u t din Ånde. R ande giv T il Vokster, F ru k t og heilagt Liv!

(Etter Rambach.)

Sundag etter Wyaar.

26.

T o n e H : Den signede Dag, som vi nu ser.

M i n Je su s, som er so hjartegod, A t syr dine sallne B roder

(52)

D u doyande gav d itt H jarteblod, D er Livet fyr alle floder:

Kor fkulde daa alle elska deg, S o m mot deim av Kjoerleik gloder!

M ed Fred fraa din F ad er kom du ned, M ed Soela fyr S o rg og Kvida.

M en aldri du fekk paa J o rd i Fred, M en m aatte til B lodet strida.

Og alt ifraa du i Vogga laag, I Verdi du V ondt fekk lida.

F o r aldri so snart du var paa J o rd , F y rr V ondt dei deg vilde gjera.

Dei lura med Loynraad paa ditt M ord, M en E nglarne B od deg bera, —

Og driven ifraa ditt F edraland D u tidleg m aa heimlaus vera.

All Himmelen er din Eigedom, G uds E nglar til F o t deg falla.

P a a J o rd i du eig daa inkje Rom, D er Hovudet du kann halla.

T g fredlaus du gjeng til fram andt Land, T il G ud vil deg atter kalla.

s o doydde Herodes, Englen kvad, A t Utlegdi var til Ende.

M en endaa din eigen Fedrastad I V an tru seg mot deg vende.

Og jamvel av F ren d ar m ott med H at, D u fram and paa J o r d deg kjende.

(53)

A a Jesu s, som du eg her paa J o rd S o m fram and til H im m els stundar.

A a send meg ein Engel med eit O rd T il Heimlov, fyrr her eg blundar!

Og la t honom so meg leida heim D er upp i dei ljose L undar!

27.

T o n e 7: Apostlcrne sad i Jerusalem.

E j a a , H eidningar leggja m ot H erren Raad, Og K ongar m ot K ristus rasa.

M en H erren han leer a a t deira D aad, H an kann deim som K rusty knasa.

V a a r F relsar m aa fa ra til fram andt Land, Av Fienden trengd og trugad.

H an ikkje ein Heim paa J o rd i fann, F o r Verdi paa V ondt v ar hugad.

H an flydde fyr M einraad og M ordarsverd, S o m dei m ot hans H ja rta vende.

S lik t roynde han av ei syndug Verd, S o m ikkje sin F relsar kjende.

M en G ud honom friad fraa F iends Hånd Og honom sin Engel sende,

Og atter ifraa M g y p tarlan d H an heim i G u d s Tim e vende.

M in Jesu s, eg ferdast paa J o r d som Gjest Og ikkje meg henne kjenner.

T il Himmelen er m itt H ja rta fest, Og Heimhugen i meg brenner.

(54)

49

I D e t Vonde, du leid i d itt J o rd liv s S ta n d , Z D e t likeins ditt Folk m aa lida.

A H er fara me gjenom Fiendland 2 O g m aa fyre Livet strida.

OOg Verdi oss aldri vil kannast ved, A F o r Hermerket d itt me bera.

3 Og skulde ho med oss halda Fred, l.L M e m aatte av Verdi vera.

lk'Aa Herre, lat aldri oss sara villt 2 O g Hugen til Verdi venda!

F F o r daa er vaar V on um S ig e r spillt.

3 L al aldri so vondt oss henda!

§ S o ser eg paa J o rd som ein fram and M a n n

^ Og tru tt paa mi Heimferd ventar,

§ T il eingong du or ZEgyptarland

§ T il K anaan heim meg hentar.

Kretlandedag.

(Misstonssalmar.)

2 8.

Ton« 87: Mig hjertelig nu lcengetz.

> ^ e n n upp, vaar S o l med S cela!

V aar Jesus, lys um Land F y r deim, som tungt m aa troela I Heidningmyrkers B an d !

4

(55)

D er inn seg aldri trengde D et S a n n in g s Ljos, du gav;

D er S ky av V a n tru stengde S o m S te in e n yver G rav .

R enn upp med S tr a a la r bjarte S o m Paaskem orgon klaar!

D riv D audens S k u g g ar svarte, S kap Livsens voene V a a r!

Og stig paa S traalevengjer, S o S kylag lettn a r av,

S o S tr a a le n S ten g sla sprengjer, Og daude stig or G ra v !

Kom, Krist v aar S o l, med S u m a r T il H eidnings H ja rte -Jo rd !

L at tu rre Kvist faa K um ar Og blom a paa d itt O rd ! L at grsnka ville V angar, G iv G ro r paa G ru n n en hard, T il Oydemarki angar

S o m H errens A ldegard!

L at blinde sjaa og skilja, A t du er Livsens Veg!

Loer trorlkad Hug aa vilja S in Fridom saa av deg!

Loer m aallau s M u n n aa moela Um N aadens Lfos og Fred Og syngja um den Soela, S o m skin i deg herned!

(56)

51

A a Jesu s, send din Ånde Og gjer din Kjoerleik kjend V idt um i Heidninglande, S en d B od i G ård og G rend!

Ved dine V itne kannast, S o m bera n i ditt O rd!

L at snart den Lovnad sannast:

E in Hyrding og ei H jord!

29.

T o n e 68: Jesu, Sjcelens lyse Dag.

V e r no B od til H eidningland, B od um Ljos og Lukka

T il dei Arme, som i B an d Og i M yrker sukka!

B od, som sprengjer F angebur.

S o m kann loysa Lekkja, B rjo ta gjenom M y rte rs M u r Og dei D aude vekkja!

M yrkret enn er stort paa J o rd , Skodda ligg so diger.

Herre G ud, send u t d itt O rd Og giv Ljoset S ig e r!

S a a ditt dyre Scedekorn P a a dei vide V angar!

Skap eit Folk av Ljosens B o rn Utav D audens F a n g a r!

Vig du deg ein V itneher!

S a lv a med din Ånde Sendem enn, som O rdet ber R u n d t i Heidninglande!

(57)

E r enn Vegen myrk og trong, D u kann M yrkret klaara, G iva H aust med Gledesong, D er me saa med T a a ra !

G ud, som er so rik paa R aad, H oyr no vaare B oner!

S e n d du Livsens gode S a a d U t til D audens S o n e r!

D riv du mange S aafo lk u t T il den store P lo g n a d ! S ig n a deim, so dei til S l u t S ja a di G ro d a mognad!

Herre, Hausten a lt er stor:

S ja a , kor M arker kvitna!

T ru g n e Royster ru n d t paa J o rd Um di F relsa vitna.

Gode Hyrding, til di Hegn Heidningfolk seg hopar.

T u rre Land um Dogg og Regn Upp til Him m els ropar.

J e s u s , giv oss N aade til U t d itt B od aa bera!

S ig n a deim, du senda vil, T r u tt d itt Verk aa gjera!

F y lg du med di Sendeferd, S ty rk deim, der dei strida!

L at deim standa i di G jerd M ed d itt S v e rd ved S id a !

(58)

30.

T o n e 34: Guds SFn er kommen til os ned.

A o m , sjaa eit B a rn paa Kyrkjeveg, S o m upp til S io n stundar!

S ja a , Je su s med F oreldri dreg Og til G uds H us seg skundar.

S o hjarteglad han fylgjer deim S o m B arn et, n aa r det lengtar heim Og tra a r til Faderhuset.

S o soel er ingen S ta d paa J o rd S o m S io n s vigde G ru n n a r.

M ed Lyst han lyder til G u d s O rd F ra a vise Loerar-M unnar.

H an spurde deim og gav deim S v a r, S o m Vitne um hans Visdom bar, S o alle m aa seg undra.

T il N asaret han atter for Og lydug var og trugen.

D er var hans Heimstad her paa J o rd , M en himmelvend var Hugen.

Og som han A ar og Alder vann, H an Ånde fann hjaa G ud og M a n n Og vaks i heilag Visdom .

tilom her, Foreldre, kom og sjaa, Kvat de skal alle gjera:

A t dykkar B o rn de tidleg m aa T il Herren Vegen loera

(59)

Og til hans Kyrkja leida deim, S o der dei fimr ein B arneheim S o kjcer som Faderhuset.

J a , Jesu s, loer oss sylgja deg P a a Ferdi til din F ad er!

Og fylg du oss paa Kyrkjeveg, S o frainfyr alle S ta d e r

M e gjerna der med deg vil bu Og veksa i v aar B a rn e tru Og V isdom av deg loera!

31.

T o n e 75: Op gloedes alle, glcedes nu.

N a tenk paa G ud i U ngdom s A ar!

All Vokster god m aa gro um V aar, Um han skal G rs d a giva.

S o la t daa G ud ditt H ja rta faa F ra a Ungdom og til Alder graa!

D a a vert det Lyst aa liva.

A a tenk paa G ud i Ungdoms A ar, N a a r V oni lyser veen og klaar S o m V a a r i ljose L undar!

N a a r H jarteliv som B lom en sprett Og seg fyr Ljoset opnar lett Og etter Kjoerleik stundar.

J a tenk paa G ud i Ungdoms A ar, F y rr deg dei vonde D a g ar naar, S o m du m aa illa lika!

(60)

D er kjem ein Kveld so kald og skum, D a a vert det tu n g t aa venda um Og fraa det B onde vika.

S o tru paa G ud, n aa r du er ung, F y rr du vert gam all, tro y tt og tung, Og S o rg e r H ja rta t sylter!

F o r T ru i adlar Ungdom s A ar, G iv K runa gjoev til graae H aar Og deim med R ettferd gyller.

G ud, lat daa blom a i kvar Bygd E in Ungdom rik paa T r u og D ygd, Og leer deim Kristi Lydnad!

Og lat so alle G am le faa D en gode A lders K runa paa, D en kristne R ettserds P ry d n ad !

2. Sundag etter Krettandedag.

I

3 2 .

T o n e 75: Kom hid til mig enhver iscrr.

H us og Heim, der M a n n og Viv B u r saman i eit gudlegt Liv

M ed B o rn i T u g t og 2Era, D er lyser Lukka mang ein D ag, Og Je su s der med deim i Lag V il med sin Hugnad vera.

(61)

Og gav du honom Hug og S in n , Og bad du honom kjoerleg iun Og hogst i S to v a sette,

D a a vert det godt i H us og B u : H an vil di S o rg til Scela snu Og N aud til N sgd og M ette.

Og sit du so i audslegt H us M ed tome F a t og tu rrs K rus Og mange S m a a um B ordet Og ser med G ra a t den sidste Rest:

N a ar N aud er stsrst, daa stend han neest, Velsignande i O rdet.

V a a r B o n i D ag til deg me ber, Aa Herre Je su s, kom og ver H jaa M g tem an n og K vinna!

Og hjelp i V erdi fram dei S m a a , Og signa Heimen, so dei m aa D in F red derinne firm a!

(Etter Landstad.)

33.

T o n e 70: Kirken den er et gammelt HuS.

E j a a , han gjeng inn til syndug M ann!

S o yver Je su s dei klagad.

M en denne S y n d a r Livet vann, S celt i hans H ja rta det dagad:

Livet, han storleg stundad paa, Ljoset, han lengtad saart aa ssaa, S a a g han i F relsarens Aasyn.

(62)

Jesu s, som vaare S y n d er bar, Visste og R aad i hans Vande.

Jesus han vert den S y n d a r var Og honom m oter med Naade, K allar paa honom blidt og bed:

Kom no! i D ag ditt H us soer Fred, F o r eg vil inn til deg stiga.

Jesu s, eg er ein syndug M a n n , Kann u tan deg ikkje liva.

F aafengt eg leitad, ingen fann, S o m kunde Livet meg giva.

D a a koin du, Jesu s, til meg inn, Gjestad og meg med N aaden din, Lyste din Fred i m itt H jarta.

S celt er det H us, der du stig inn, Huset, der Fred du feer lysa!

Soel er den S y n d a r, som deg finn Og vil i H ja rta t deg hysa!

Scel den, som fagnar deg i T ru ! D er vil du ganga inn og bu, D er vil din N attverd du halda.

Takk daa, min Frelsar, at du kom Og vilde inn til meg stiga

Og i m itt myrke H jarterom L ata ein S o lstraale siga!

Takk, at du Vegen til meg fann Og vilde gjesta syndug M a n n ! Deg vere Lov i all AEva!

(63)

3. Sundag etter Frettandedag.

3 4 .

T o n e 58: Jeg ved et evigt Himmerig.

I u H ovudsm ann, aa du var soel!

G o d t Lov du heve v u n n et:

„ S o stor ei T r u i I s r a e l Eg aldri heve fu n n e t!"

S o segjer S a n n in g s elgen M u n n , S o m ingen M a n n vil fvika,

S o m ser til H ja rta n s loynde G ru n n Og aldri Lygn kann lika.

D en H ovudsm ann av Heidningburd, S o m seg til Je su s vende,

H ans T r u v a rt vidt i V erdi spurd Og kjend til Heimsens Ende.

K vat gjorde daa hans T ru so stor, A t ho i V erdi lyste?

I D audens N aud til Krist han for Og ingen T vihug hyste.

H ans T r u er stor, avdi han er S o arm i eigne T an k ar

Og so til deg, v aar F relsar, fer;

D er try g t han kastar Ankar.

H an ikkje tru r seg verdug til, A t du hans H us skal gjesta.

M en n a a r eit O rd du segja vil, P a a det han T r u vil festa.

(64)

59

H an tru r, eit O rd ifraa din M u n n Kann S o tt og D aude jaga,

S o m han sin T en a r kvar ei S tu n d Kann lett til Lydnad aga.

D en T ru , som H erren kallar stor Og vil med Lovord prisa,

D et er den T ryggja paa hans O rd, S o m inkje av kann visa.

Aa Jesu s, giv meg denne T ru , S o m ei fraa deg kann vika, S o m byggjer yver D auden B ru Og aldri vil meg svika!

N a ar S o rg og S y k ja her fell paa, L at T ru i aldri tvila,

M en gjenom sjolve D auden sjaa D i Aasyn til meg smila!

35.

T o n e 104: O Fader vor i Himmerig.

-L.il G ud eg lyster A ugat m itt, N aar eg i S o rg og Trengsla sit.

N a a r all mi Hugga burte er,

T il G ud mi B o n um Hjelp eg ber.

Eg tru r paa honom troysteleg.

H an kann og vil nog verja meg.

P a a Styrke, M a g t og M annem od, P a a Rikdom, V it og Venskap god

(65)

V il Verdi jam n an stydja seg, M en eg til G u d vil halda meg.

H an heve Himmel skapt og J o rd , H an aldri sviker i sitt O rd.

H ald fast ved G ud, so stend du rctt, Og ikkje F o ten un d an glett,

Deg Krossen ei fraa G ud skal snu, M en styrkja deg i V on og T ru . G u d leider deg paa S a n n in g s Veg, S o fri og uskadd fram du dreg.

D en G ud, som vaktar deg so vel, S o m vater yver I s r a e l,

H an slum rar aldri nokor Tid Og sov ei, medan N a tti lid.

H ans Augo alltid opne er, S e r til, du ingen Skade soer.

G u d H erren er din Frelsarm ann.

Og det som her du verka kann I Je su N am n uti ditt Kall, H an fremsa og velsigna skal, Og under Skuggen av hans Veng D u fri og u ta n F aare gjeng.

Her er du paa den tronge Veg, M en H erren tru fast fylgjer deg.

A lt V ondt, som her deg m ota maa, D et vil han sjolv deg frelsa fraa.

S k a l du daa royna Sukk og G raat, D en vender G ud til G ledelaat!

(66)

Og skal du lida S o rg og S u t, Og um det varer Livet ut, D et daa ein fager Ende feer, D in D aude G ud til B åte gjer.

H an verja vil di S a a l so vel, A t du kann doy i honom seel.

N aar du gjeng ut, n aa r du gjeng inn M ed G ud fyr A uga og i S in n ,

S o kann du ferdast trygg og glad I alle S tu n d e r, allan S ta d ; F o r Herren er din F relsar blid Og hjelper deg til evig T id.

(Etter Hans ThomissFn).

4. Sundag etter Krettandedag.

36.

T o n e 87: Mig hjertelig nu loenges.

E in B a a t i S to rm e n duvad, M en Je su s var um B ord.

H ans Lceresveinar gruvad, D a a B a a ra braut paa F jord.

M en sjaa, daa Jesu s vaknad Og trugad S to rm og Hav, D aa Vind og V aager spaknad, Og Vedret stillnad av!

V a ar G ud kann Under verka, V eit Ruad i rette T id!

(67)

D et skal kvar Kristen merka I Livsens S to rm og S trid . S o tarv me aldri klaga, N a a r han er med um B ord, S o m V ind og V aag kann aga Og stilla med eit O rd.

N a a r Je su s vil oss fylgja, M e fa ra fram so trygt

V a a r Leid paa Livsens B y lg ja, Um og det storm ar stygt.

Jg jen o m B rim og B a a ra H ans Royst me hoyra kann, S o m V edret upp kann klaara Og lysa oss i Land.

M e ganga her og gruva, N a a r Vegen ber im ot;

M e snaava i kvar T u v a, S o m m oter her vaar F o t.

M en n a a r me ned vil siga, I Je su F a n g me fly Og sterke atter stiga S o m O rn i Ungdom ny.

Og n a a r fraa denne Verdi M e venda skal vaar S ta m n , F ylg, Je su s, med paa Ferdi Og for oss vel i H am n!

D u Vegen veil og M aaten, D u kjenner M a a l og M ed:

N a a r du er med paa B aaten , M e fara heim i Fred.

(68)

63

-

37.

Eigen Tone <sjaa sidst i Boki).

A Je su N am n

M e stemna fram til Himmelhamn.

M ed Krist um B ord M e styra yver Livsens F jo rd .

N a ar han er med.

M e fara i G uds Fred.

I tyngste T ro n g

T il Himmels stig daa upp v aar S o n g . D er styrer han,

S o m all vaar V ande venda kann Og snu vaar G ra a t T il S o n g og S ig e rs L aat.

S ja a upp og tru

P a a G ud igjenom G ra a t og G ru ! F o r T ru i kann

Deg bera gjenom E ld og B ran d . Um A llting brest,

D i T ru til honom fest!

S ja a upp med V on T il den velsignade G u d s S o n !

H an hjelper fram

Og aldri gjer di V on til Skam . N a ar fast du held, H ans O rd stend fast som F jell.

S ja a upp og statt I S trid e n trugen D ag og N a tt!

G

(69)

Og i si T id

T il S ig e r forer G u d din S trid S o statt daa vel!

H ald fast som I s r a e l ! S ja a upp og bed!

S o sender H erren deg sin Fred, S o H ja rta t er

A lt stitlt og soelt i S trid e n her Og veit so visst,

D u sigrar daa tilsidst.

5. Sundag etter Arettandedag.

38.

Tone 81: M aria hun er en Jomfru ren.

N a Herre Krist, kor illa stend D et Seede, som du snadde!

K vat G ro d a er av O rdet kjend, S o m du i Kyrkja straadde?

D er eingong vcent i Vokster stod D i G ro d a god

Og fager S k u rd deg spaadde.

No er din Aaker arm og tu n n , D et er so laakt eit Lende.

No krydder paa din Kyrkjegrunn D et Froe, din Fiend sende.

(70)

M en Seedet, som du heve saatt, D et gror so sm aatt.

Aa G ud, kor vondt eit Vende!

S o altslags U gras yver gror Og paa din G ru n n seg breider.

Og V a n tru veks seg sterk og stor Og hindra vil din Heider.

V a ar T ru og Kjoerleik er so arm, M en H at og Harm

S eg syner alle Leider.

D u kunde vel med veldug Arm Deim upp med R otom riva.

M en N aaden sigrar i din B a rm : D u dine Aks vil liva,

Og leet ei S tu n d dei Bonde staa Og provar paa

Deim so til B o t aa driva.

M en trugne venta dine B o rn D en S tu n d , daa du vil dom a:

D a a skal dei som ditt Kveite-Korn I Himmerike blsm a.

Dei Vonde daa som visne S tr a a S in Dom skal faa,

Og ingen undan rom a.

Aa Jesus, verna daa ditt Verk, Vekk Livet i di Kyrkja!

Ho er so arm, men du er sterk Og kann det Veike styrkja.

Figure

Updating...

References

Related subjects :