4 Skolerne og lærerne
4.2 Lærernes baggrund
I det følgende beskrives lærerne på de forskellige typer institutioner med udgangspunkt i de data som spørgeskemaundersøgelsen har bragt til veje. En række af de beskrevne karakteristika ved lærernes baggrund såsom faglig og pædagogisk uddannelse samt erhvervserfaring afspejler de formelle krav til lærerne som blev beskrevet i afsnit 3.1, mens andet er resultater af mere kom-plekse eller ikke-formelle forhold.
Kønsfordelingen blandt lærerne på erhvervsskolerne og AMU-centre er generelt set sådan at tre ud af fire er mænd, dog med undtagelse af handelsskolerne der har en mere ligelig kønsfordeling med 54 % mandlige lærere.
Tabel 3
Lærernes alder fordelt på institutionstyper i procent55
Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole AMU-center Total
20-30 år 2,3 2,9 10,8 0,7 2,8
31-40 år 21,0 26,0 35,1 24,6 23,9
41-50 år 37,6 33,0 35,1 39,6 36,5
51-60 år 33,2 34,4 10,8 32,1 32,1
Over 60 år 5,9 3,6 8,1 3,0 4,6
Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
N= 391 273 37 134 854
Aldersprofilerne på de forskellige institutionstyper ligner hinanden idet omkring to ud af tre lærere er i alderen mellem 40 og 60 år. Dog har landbrugsskolerne en lidt større andel af lærere under 40
55 Spørgsmål C2, jf. appendiks 10.4.
år. Vi skal senere i rapporten vende tilbage til hvorvidt lærernes alder spiller en rolle i forhold til efteruddannelsen.
Tabel 4
Lærernes skolebaggrund fordelt på institutionstyper i procent56 Teknisk skole Handelsskole
Landbrugs-skole
AMU-center Total
Højst 9.- eller 10.-klasse 64,5 20,2 35 72,2 50,0
Student/hf 29,8 61,8 54 19,2 39,9
Hhx/htx 0,8 15,1 5 1,5 5,7
Anden 4,8 2,9 5 6,6 4,4
Total 100,0 100,0 99 100,0 100,0
N= 392 272 37 137 857
Ifølge tabellen er der en stor forskel i profilen med hensyn til skolebaggrund. Hvor et flertal af lærerne på de tekniske skoler og AMU-centrene højst har 9.- eller 10.-klasse fra grundskolen, har flertallet af lærerne på handelsskolerne og landbrugsskolerne en gymnasial uddannelse. Også denne profil med hensyn til lærernes skolebaggrund kan give en grov indikation på lærernes basale almene kvalifikationer.
Det at halvdelen af lærerne højst har en 9.- eller 10.-klasses skolebaggrund kan sammenholdes med bekendtgørelsens krav om at lærere på erhvervsskolerne senest tre år efter ansættelsen skal have en ”bred almen baggrund mindst svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagræk-ke”.57
56 Spørgsmål C3, jf. appendiks 10.4.
57 Jf. afsnit 3.1.1 og bekendtgørelse nr. 1400 af 21.12.2000, § 8.
Tabel 5
Lærernes uddannelsesbaggrund fordelt på institutionstyper i procent58 Teknisk skole Handelsskole
Landbrugs-skole
AMU- center
Total
Ingen uddannelse 0,0 1,1 0 5,1 1,2
EUD/erhvervsuddannelse 55,3 12,8 5 55,9 39,0
KVU 8,5 5,1 22 11,0 8,5
MVU/diplom 21,6 28,6 16 17,6 22,8
LVU/master 13,6 51,3 57 5,1 26,8
Anden 1,0 1,1 0 5,1 1,6
Total 100,0 100,0 100 100,0 100,0
N= 389 273 37 136 854
Lærernes uddannelsesprofil varierer meget i forhold til institutionstype. Hvor et flertal af lærerne på tekniske skoler og AMU-centre har en erhvervsuddannelse eller EUD, har flertallet af lærerne på handelsskoler og landbrugsskoler en lang videregående uddannelse. Uddannelsesprofilen minder således om profilen vedrørende skolebaggrund og kan på samme måde give en grov indikation i forhold til de basale faglige og ikke-faglige kvalifikationer.
58 Spørgsmål C4, jf. appendiks 10.4.
Tabel 6
Lærernes pædagogiske grunduddannelse fordelt på institutionstyper i procent59
Teknisk skole Handelsskole
Landbrugs-skole
AMU- center
Erhvervspædagogikum 80,2 77,4 40 60,9
Almen pædagogikum 3,4 6,7 0 0,8
Folkeskolelæreruddannelse 10,5 7,0 3 5,5
Voksenunderviseruddannelse 2,1 4,4 11 21,9
Ingen 3,7 4,4 46 10,9
Total 100,0 100,0 100 100,0
N= 382 270 35 128
Med hensyn til den pædagogiske grunduddannelse er der store forskelle mellem institutionstyper-ne. Hvor omkring 80 % på handelsskoler og tekniske skoler har et pædagogikum for erhvervssko-lelærere, gælder dette kun ca. 60 % af lærerne på AMU-centrene og 40 % af lærerne på landbrugsskolerne. AMU-centrene er den type institution hvor den største andel har gennemført en voksenunderviseruddannelse, og sammenholdes denne andel med den andel der har taget pædagogikum, når AMU-centrene også op på at omkring 80 % har en pædagogisk grunduddan-nelse af mindst et semesters varighed. Landbrugsskolerne er den type institution der har den største andel lærere uden pædagogisk grunduddannelse, nemlig på 46 %.
Ifølge bekendtgørelsen skal lærere på erhvervsuddannelser senest to år efter ansættelsen have afsluttet en pædagogisk eller faglig-pædagogisk uddannelse mindst svarende til pædagogikum,60 mens AMU-lærere senest efter fire års ansættelse skal have opnået pædagogiske kvalifikationer målrettet undervisning af voksne svarende til voksenunderviseruddannelsen.61 Som tabellen oven-for viser, er kravet om de oven-formelle pædagogiske kvalifikationer stort set opfyldt på handelsskoler-ne og de tekniske skoler, men endnu ikke på AMU-centrehandelsskoler-ne.
Lærernes forudsætninger kan yderligere nuanceres i forhold til deres erhvervsmæssige baggrund,62 som udviser markante forskelle i forhold til institutionstyperne, og som er med til at definere
59 Spørgsmål C5, jf. appendiks 10.4.
60 Jf. afsnit 3.1.1 og bekendtgørelse 1401 af 21.12.2000, § 8.
61 Jf. afsnit 3.1.5 og bekendtgørelse 1361 af 20.12.2000, § 67-69.
62 Spørgsmål C8, jf. appendiks 10.4.
skolernes identitet. En meget stor gruppe af underviserne på de tekniske skoler har således arbej-det som faglært arbejder inden de blev lærere, mens arbej-dette kun gælder for et mindretal på land-brugsskoler og AMU-centre og en meget lille gruppe på handelsskolerne. Tilsvarende har en meget stor andel af handelsskolelærerne og i lidt mindre omfang landbrugslærerne tidligere arbejdet som funktionærer. AMU-centrene er den institutionstype med den største andel af såvel tidligere ufaglærte arbejdere som tidligere arbejdsledere.
Tabel 7
Antal års relevant erhvervserfaring inden for lærerens fag uden for skolesektoren (gæl-der kun faglærere) fordelt på institutionstyper i procent63
Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole AMU-center Total
0 år 2 14 9 3 5,6
1 år 3 6 3 2 3,3
2 år 3 6 6 2 3,9
3 år 3 8 6 1 4,0
4 år 3 5 3 6 3,6
5 år 12 6 23 3 9,0
0-5 år 25,2 44,4 49 16,3 30,7
6-10 år 26,2 23,0 26 31,7 26,2
11-15 år 20,6 11,8 11 27,6 18,8
16-20 år 14,3 9,6 9 12,2 12,2
Over 20 år 13,7 11,2 6 12,2 12,1
Total 100 100 101 100 100
N= 321 178 35 123 671
Note: Da de absolutte tal for etårsintervallerne er forholdsvis små, er disse angivet uden decimaler, men afrundet.
Summen af disse kan derfor afvige noget fra intervallet 0-5 år, som er medtaget for sammenlignelighedens skyld.
Tabellen viser at et stort flertal af faglærerne på de tekniske skoler og AMU-centrene har mindst seks års relevant erhvervserfaring inden for lærerens fag uden for skolesektoren – og omkring
63 Spørgsmål C6, jf. appendiks 10.4.
halvdelen har mere end ti års relevant erhvervserfaring.64 Det er derfor tydeligt at hvor lærerne på landbrugsskoler og handelsskoler har en mere omfattende skole- og uddannelsesbaggrund, men kun begrænset erhvervserfaring, så er det modsatte tilfældet på de tekniske skoler og AMU-centrene.
Ifølge bekendtgørelsen skal erhvervsskolelærere i de direkte erhvervsrelaterede faglige områder have relevant og aktuel erhvervserfaring af normalt mindst fem års varighed.65 For de øvrige erhvervsskolelærere er det dog tilstrækkeligt med erhvervserfaring af normalt to års varighed. For AMU-lærernes vedkommende kræves der mindst tre års relevant og aktuel erhvervserfaring.66 Som det fremgår af tabellen, er det knap 9 % af lærerne der har under to års erhvervserfaring, og lidt over 20 % der har under fem års erhvervserfaring. Det ses også at det især er på handelsskolerne at der er en forholdsvis stor gruppe lærere (på 20 %) med under to års erhvervserfaring.
Efter nu i grove træk at have beskrevet en række karakteristiske træk ved lærernes uddannelses- og erhvervsmæssige forudsætninger handler det næste afsnit om lærernes arbejde med særligt henblik på deres vurdering af lærerarbejdet.