Initiativ til efteruddannelse

Dette afsnit forsøger at indkredse de roller som forskellige aktører spiller i forhold til konkrete initiativer til efteruddannelse. Den følgende tabel viser ledernes og tillidsrepræsentanternes svar på spørgsmålet om hvem der træffer beslutning om bevilling af efteruddannelse.

Tabel 31

Ledernes og tillidsrepræsentanternes svar på hvem der træffer beslutning om bevilling af efteruddannelse¹²³

Direktør, forstander

eller lignende

Souschef, mellemle-der, afdelingsleder

Tillidsrepræsentant

Skolens øverste ledelse 70 47 52

Mellemleder med budgetansvar 75 90 72 Efteruddannelsesudvalg eller lignende

med beslutningsret

8 10 5

Efteruddannelsesudvalg med indstillingsret 5 8 2

Lærerråd eller lignende 10 13 9

Andet 13 6 9

N= 63 293 204

Note: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere kryds, hvorfor en summering giver mere end 100 %.

Tallene skal læses på den måde at 70 % af de 63 direktører e.l. har sat kryds ved ”skolens øverste ledelse” mv.

Tabellen viser at lederne og tillidsrepræsentanterne er enige om at det især er mellemledere med budgetansvar som træffer beslutning om bevilling af efteruddannelse. Mens direktørgruppen i høj grad mener at den selv er med til at træffe denne type beslutninger, gælder dette kun omkring halvdelen af mellemlederne og tillidsrepræsentanterne. Til gengæld tyder tallene på at det kun i ringe grad er kollegiale organer, efteruddannelsesudvalg o.l.

Ser man på forholdene mellem den enkelte lærer, ledelsen og grupper af lærere, herunder fag-grupper og lærerteam, spiller efteruddannelse en forskellig rolle fra institution til institution og fra institutionstype til institutionstype. Der er dog en tydelig tendens i lærernes vurderinger med hensyn til hvor initiativet kommer fra. Dette fremgår af følgende tabel.

123 Spørgsmål B13 krydset med B1, jf. appendiks 10.4.

Tabel 32

Lærernes svar på i hvilken grad initiativet til efteruddannelse kommer fra forskellige aktører i procent¹²⁴

Altid Ofte Sjældent Aldrig Ved ikke I alt N=

Ledelsen 1,4 21,5 44,2 28,3 8,6 100 799 Faggrupper 3,1 31,8 32,4 24,2 8,6 100 720 Den enkelte lærer 29,0 59,0 7,0 2,0 2,9 100 837 Tværfaglige lærerteam 0,7 19,2 30,1 32,2 17,7 100 707 Ifølge tabellen vurderer det store flertal af lærerne at initiativet til efteruddannelse sjældent eller aldrig kommer fra ledelsen. Til gengæld mener næsten 90 % af lærerne at initiativet altid eller ofte kommer fra dem selv. Vurderingerne af faggruppernes rolle er noget mere spredt idet hver tredje lærer vurderer at initiativet altid eller ofte kommer fra faggrupperne, mens en anden tredje-del mener at det sjældent kommer fra faggrupperne, og en fjerdetredje-del mener at det aldrig kommer herfra. En sådan spredning kan både hænge sammen med forskellige vurderinger af samme forhold og vurderinger af forskellige forhold, hvilket i sidstnævnte tilfælde kunne pege på at faggruppernes rolle kan være ret forskellig på forskellige institutioner.

Med hensyn til de tværfaglige lærerteam vurderes deres rolle i forhold til at tage initiativer til efteruddannelse som mindre sammenlignet med faggrupperne. Kun hver femte lærer mener at de altid eller ofte tager initiativ, mens tre ud af fem mener at dette sjældent eller aldrig sker.

124 Spørgsmål C27, jf. appendiks 10.4.

Tabel 33

Lederes, tillidsrepræsentanters og læreres svar på i hvilken grad de oplever at initiativet til efteruddannelse kommer fra ledelsen – i procent¹²⁵

Når der spørges om hvor initiativet til efteruddannelse kommer fra, er der store forskelle i grup-pernes vurderingerne af hvor ofte initiativet kommer fra ledelsen. Hvor fire ud af fem ledere giver udtryk for at initiativet altid eller ofte kommer fra ledelsen, gælder dette kun en ud af fire tillidsre-præsentanter og nærmere en ud af fem lærere. Tre ud af fire tillidsretillidsre-præsentanter såvel som lærere hævder endda at ledelsen sjældent eller aldrig tager initiativet.

Mens der således er en markant forskellig vurdering af omfanget af ledelsernes initiativ, er der kun mindre forskelle mellem tillidsrepræsentanters og lederes vurderinger af omfanget af initiativer fra den enkelte lærer, faggruppen eller tværfaglige lærerteam. Dog giver lederne sammenlignet med tillidsrepræsentanterne i højere grad udtryk for at de forskellige grupper tager initiativ. Tillidsre-præsentanterne er omvendt mere enige med lærerne på dette punkt. Ser man fx på spørgsmålet om hvor ofte tværfaglige lærerteam tager initiativ til efteruddannelse, svarer omkring hver tredje leder og omkring hver femte lærer såvel som tillidsrepræsentant ”altid” eller ”ofte”.

Alle grupperne peger på at det oftest er lærerne der tager initiativ til efteruddannelse. Dette billede modificeres dog af en række forhold:

• Ledelserne tager i højere grad initiativ til efteruddannelse i forlængelse af ændringer af uddannel-sernes indhold når dette afføder behov for kompetenceløft af større grupper. Af eksempler på

125 Spørgsmål B5 krydset med B1 samt spørgsmål C25 for så vidt angår sidste kolonne, jf. appendiks 10.4.

dette kan nævnes voksenunderviseruddannelsen, især på AMU-centrene, og it-kørekort for er-hvervsskolelærere.

• På en række skoler er MUS et hyppigt anvendt regi hvori behovet for efteruddannelse afdækkes i en samtale mellem den enkelte lærer og dennes leder. I sådanne tilfælde kan det være svært at placere hvor initiativet entydigt kommer fra.

• På nogle institutioner spiller faggrupper og lignende en vis rolle i afdækningen af behov og muligheder, og de spiller formentlig en tilsvarende rolle i forhold til den enkeltes eventuelle initia-tiver.

Vurderingen af i hvilket omfang initiativet til efteruddannelse¹²⁶ kommer fra ledelsen, varierer kun i mindre omfang med institutionstypen ifølge spørgeskemaundersøgelsen. Variationen er til gen-gæld tydelig i forhold til hvorvidt initiativet kommer fra faggrupperne: Her går spændet med hensyn til de der svarer ”ofte” eller ”altid”, fra 27 % på handelsskolerne over 31 % på de tekni-ske skoler og 33 % på landbrugsskolerne til 62 % på AMU-centrene. Samme tendens gør sig gældende med hensyn til tværfaglige lærerteam, dog med lavere tal.

På en handelsskole blev det i forbindelse med besøget formuleret på den måde at der på den ene side er plads til at den enkelte tager initiativ, og at det på den anden side også er accepteret at nogen passer sig selv. En teknisk skole gav udtryk for at de havde en tilsvarende praksis idet de lærere der ikke ønsker efteruddannelse, heller ikke får det eftersom man ikke er tilhænger af tvang.

Selvevalueringen peger på at faggrupper o.l., kollegiale organer og (afdelings)ledere spiller en noget større rolle i forhold til initiativer til efteruddannelse på AMU-centre og tekniske skoler, mens handelsskoler og især landbrugsskolerne i højere grad overlader initiativet til den enkelte.

På en teknisk skole kom det frem at der var et modsætningsforhold mellem ledelse og tillidsre-præsentanter idet ledelsen ønskede at styrke mellemlederne hvor tillidsretillidsre-præsentanterne modsat ønskede at styrke lærernes indflydelse på blandt andet efteruddannelsen. En tilsvarende modsæt-ning fandtes ikke på et AMU-center hvor ledelsen havde den holdmodsæt-ning at det var grupperne der havde ansvaret for kompetenceudviklingen fordi man ingen mellemledere havde.

På en landbrugsskole var lærerne godt tilfredse med at ansvaret for udvikling hviler på den enkelte fordi det betyder at læreren ”kommer på de kurser vedkommende er meget motiveret for”, og

”hvem kender ens behov bedre end en selv?” – som det blev sagt. En tillidsrepræsentant på en

126 Spørgsmål C27, jf. appendiks 10.4.

landbrugsskole beskrev praksis sådan at hvis en lærer ville på kursus – inden for den afsatte ram-me – ringede han blot og tilram-meldte sig. Det skulle ikke godkendes af ledelsen, der således heller ikke gjorde noget forsøg på at styre kursusdeltagelsen.