Beskrivelse af behovet

I næsten alle selvevalueringsrapporter gives der udtryk for at behovet for efteruddannelse er stort, og at det er steget inden for de seneste år.⁷⁸ Denne fælles opfattelse underbygges af spørgeske-maundersøgelsen hvor lærere, ledere og tillidsrepræsentanter⁷⁹ bliver bedt om at vurdere behovet for efteruddannelse inden for det faglige, det pædagogiske, det tværfaglige og det organisatori-ske område samt behovet inden for personlig udvikling, erhvervslivskontakt og it-området. Inden for alle områder svarer mindst 70 % af respondenterne at der i nogen grad eller i høj grad er behov for efteruddannelse. Ifølge spørgeskemaet til ledere og tillidsrepræsentanter er behovet endnu større på de store institutioner end på de små.⁸⁰

Som hovedårsager til at der opleves et stigende behov, nævnes:

• Udviklingen på it-området

78 Landbrugsskolerne adskiller sig dog ved at tale om et uændret stort behov.

79 Lærerne har svaret på om de hver især har behov for efteruddannelse, mens lederne og tillidsrepræsentanterne har svaret på om der efter deres mening er et generelt behov for efteruddannelse.

80 Størrelsen er målt som antallet af fastansatte lærere på fuld tid.

• Ændrede elevforudsætninger

• Reformer og ændrede bekendtgørelser.

Reformer og ændrede bekendtgørelser nævnes dog ikke på landbrugsskolerne.

Udviklingen på it-området slår igennem på forskellige måder. I nogle tilfælde oplever lærerne det som et ønske, et krav eller en forventning fra elevernes side at it integreres i undervisningen, ligesom det på besøgene fremgik at der på flere skoler er oprettet it-baserede Open Learning Centres. Dette fordrer først og fremmest efteruddannelse i almene it-kundskaber, fx pc-kørekort. I andre tilfælde, fx på hhx, er det et bekendtgørelseskrav at it implementeres i de øvrige fag, hvilket skaber et behov for efteruddannelse i fagdidaktiske it-programmer, som fx Axapta, for lærere der underviser i erhvervsøkonomi. Og endelig kan der være tale om lærere der underviser i it og derfor har behov for løbende at holde sig ajour inden for deres fag.

Disse forskelle betyder at der kan være forskel på hvorvidt behovene inden for it-området i selv-evalueringsrapporterne karakteriseres som faglige eller fagdidaktiske, men der er ingen tvivl om behovets størrelse. Næsten halvdelen af alle respondenter i spørgeskemaundersøgelsen – fra 43 % af lærerne og tillidsrepræsentanterne over 46 % af mellemlederne til 54 % af toplederne – svarer

”i høj grad” når de skal vurdere behovet for efteruddannelse inden for it-området. Dermed er det det område hvor behovet for efteruddannelse vurderes som størst når man alene betragter ”i høj grad”-svarene, og også et område der er og har været et stort indsatsområde på de fleste institu-tioner.

Hvad de ændrede elevforudsætninger angår, er der en tendens til at elev- og kursist-grupperne på kursuscentre og KVU-afdelinger er blevet mere heterogene, mens man på ungdomsuddannelserne er optaget af ”de svagere elever” – fagligt såvel som socialt. Dette fyldte meget på besøgene – især blandt hg-lærerne. En lærer udtalte: ”Læreren bruger meget tid på opdragelse. 80 % kan ikke finde ud af at sidde på en stol, vente på det bliver deres tur til at tale eller komme til tiden!”.

På landbrugsskolerne drejer det sig konkret om at der kommer stadig flere elever fra ”ikke-landbrugshjem”, hvilket skaber et helt andet udgangspunkt for undervisningen. Et punkt som i nogle af selvevalueringsrapporterne fylder meget for lærere på ungdomsuddannelserne, er om-fanget af elevernes erhvervsarbejde der tager energi og tid fra skolearbejdet. Det nævnes også at eleverne stiller flere spørgsmål og større krav ikke mindst til individuel tilpasning af undervisnin-gen.

Den nye elevtype skaber ifølge selvevalueringsrapporterne et behov for efteruddannelse inden for det pædagogiske, det fagdidaktiske og det personlige område fordi lærerne skal kunne

differenti-ere undervisningen og fungdifferenti-ere som ”personlige vejleddifferenti-ere” (især på EUD). Helt konkret nævnte lærerne på et af besøgene at der fx var behov for et kursus i samtaleteknik da eleverne i stadig højere grad kommer til lærerne med personlige problemer.

Reformer og bekendtgørelsesændringer fylder meget i de fleste selvevalueringsrapporter, og besøgene bekræftede at disse stiller store krav til lærernes færdigheder og dermed til efteruddan-nelse. Det drejer sig først og fremmest om Reform 2000 på EUD-området, hvor følgende forhold nævnes:

• Introduktion af nye eksamensformer

• Udarbejdelse af elevplan, elevbog m.m.

• Individualiseret undervisning med udgangspunkt i den enkelte elev

• Krav om teamsamarbejde

• Vejledning af eksterne samarbejdspartere

• Mere organisatorisk planlægning på lærerniveau.

De to øverste punkter nævnes udelukkende af EUD-lærerne, mens de øvrige lærere også i et vist omfang oplever de fire nederste punkter. Hertil kommer andre forhold forårsaget af bekendtgø-relsesændringer:

• Ændringer i profilfag og teknikfag på htx og erhvervscase på hhx

• Integration af it i samtlige fag (primært hhx)

• Nye og eventuelt bredere fagområder på akademiuddannelserne

• Øget brug af værkstedsundervisning (primært kursuscentrene).

Mange af de forhold der gælder for EUD-lærerne, gælder også for AMU-lærerne. Hertil kommer at flere AMU-centre har været i økonomisk krise med fyringer til følge. Det betyder at de resteren-de lærere ofte skal dække breresteren-dere fagområresteren-der. Desuresteren-den er resteren-det et væsentligt vilkår at AMU-lærerne skal være konsulenter/sælgere af kurser, hvilket fordrer efteruddannelse inden for mar-kedsføring, erhvervsjura m.m. Lærerne skal med andre ord kunne begå sig uden for skolen, og det kræver ifølge nogle af ledelserne på de besøgte skoler en teoretisk uddannelse som supplement til den solide, faglige håndværkskunnen som lærerne allerede besidder.

I selvevalueringsrapporterne nævner ledelsen på flere skoler at der er iværksat efteruddannelsesini-tiativer i forbindelse med Reform 2000, fx en kontaktlæreruddannelse der har kostet mere end de midler der fra ministeriets side blev udløst i forbindelse med reformen. På besøgsrunden var der dog lærere fra andre skoler (først og fremmest handelsskolerne) der gav udtryk for at der ikke

finder efteruddannelse sted i forbindelse med implementeringen af nye reformer. Fx får lærerne på en skole en pc stillet til rådighed, men det er op til den enkelte at lære at bruge den i fritiden.

Tilsvarende hævder flere tillidsrepræsentanter at lærerne bruger mange timer på teamsamarbejde uden at de er uddannet i denne disciplin. Som en tillidsrepræsentant sagde: ”Ledelsen har stor tillid til lærernes evner”.

Besøgsindtrykkene bekræftes af besvarelserne på spørgsmålet i spørgeskemaundersøgelsen om hvorvidt lærerne har deltaget i efteruddannelse direkte foranlediget af reformkrav. Hertil svarer kun 37,3 % positivt (kun 9,9 % svarer i høj grad). Dette tal er dog præget af landbrugslærerne, der ikke har været berørt af reformer og derfor ligger i bunden med kun 12 % der svarer ”i nogen grad”, og ingen der svarer ”i høj grad”. Hhx-lærerne topper listen med 55 % der svarer positivt på at have deltaget i efteruddannelse direkte foranlediget af reformkrav.

I flere selvevalueringsrapporter fremhæves det at de seneste reformer ikke i sig selv er problemati-ske, men at mængden af reformer og den hastighed hvormed de afløser hinanden, skaber et konstant kompetenceefterslæb og dermed et behov for efteruddannelse.

I dette afsnit er der redegjort for forskellige årsager til at lærerne oplever et stigende behov for efteruddannelse. De forskellige årsager skaber forskellige behov; hvordan disse forskellige behov vægtes, vil blive belyst i det følgende afsnit.