Vi vil i denne del tage udgangspunkt i ovenstående analyse og Sterns fire temaer i ’Moderskabskonstellationen’, som omhandler den psykiske tilstand, kvinden er i, efter føds-len. Konstellationen er dermed bestemmende for handletendenser, følsomheder mv. (9, s.
217). De fire temaer er (9, s. 221-228):
- ”Første tema: Livs-vækst”
- ”Andet tema: Primær relateren”
- ”Tredje tema: Støttende netværk”
- ”Fjerde tema: Reorganisering af identiteten”
Vi vil i analysen redegøre for de karakteristika, der gør sig gældende for hvert af de fire temaer, samt analysere dette op mod vores viden fra første analyse.
5.2.1 Første tema: Livs-vækst
Dette tema omhandler den nybagte mors bekymring om, hvorvidt hun kan holde barnet i live; om hun kan få barnet til at vokse og trives (9, s. 221). Stern påpeger, at livs-væksttemaet ligger bag en række former for frygt og bekymringer, og at netop dette ligger til grund for, at tilfældige bemærkninger kan opfattes som alvorlige bebrejdelser (9, s. 222). Det-te tænker vi, stiller krav til de sund.prof., som omgås nybagDet-te mødre. I afsnitDet-tet om ´the em-bodied nature of breast feeding´, oversat til: at kvinden har en iboende ikke italesat viden, tro på og følelse af evnen til at brysternære sit barn, så vi, at den sund.prof.s håndtering og hold-ning til de faktorer, der er af betydhold-ning for kvinden under amme etablering, er af signifikant værdi. Dette understøttes af følgende citat, hvor I2 taler om, hvordan den sund.prof. holdning påvirkede hende:
Side 26 af 42
”(…) der var en ældre sygeplejerske der var tilknyttet os, hun gjorde en usikker fordi, fordi hun kunne ikke forstå at vi ikke havde noget at spørge om (…) hun kunne sådan nærmest lyde bebrejdende over vi ikke havde mere at spørge om.” (I2, s. 19)
Stern skriver om livs-vækst temaet:
”(…) På grund af dette [den naturlige bekymring om barnets overlevelse], bliver beslutningerne om bryst eller flaske så afgørende, og det bliver livsvigtigt, om madningen i det hele taget lykkes. Det er ligeledes dette tema, der gør, at tilfældige, irriterende bemærk-ninger bliver til alvorlige bebrejdelser (…)” (9, s. 222)
Vi ser, at dette stemmer overens med tidligere analyse og stiller yderligere krav til viden hos den sund.prof. om de psykologiske faktorer, der er af betydning for kvinden. Det bliver her tydeligt, at kvinden nødvendigvis må støttes i at udvikle og have tiltro til at kunne amme; at hun kan få barnet til at trives. Vi så i første analyse, at det den sund.prof. siger bliver et centralt omdrejningspunkt i kvindens fortælling. Vi tænker, at netop denne psykologiske følsomhed over for det sagte ord kan ligge til grund for I7´s udtalelse i.fm. besøg af sund-hedsplejersken:
”(…) kunne jeg jo godt omsætte det til at ”der er ikke mælk nok her”, og så si-ger hun så at jeg skulle tage og supplere med noget modermælkserstatning og så brast det hele bare for mig” (I7, s. 115).
Det sagte ord er noget der nøje må afvejes, så at det ikke påvirker kvindens selv-tillid. I ´Moderskabskonstellation´ tydeliggøres den naturlige bekymring, der ligger i kvinden, og hvor påvirkelig hun er af andre. Stern understeger, at disse variationer af frygt, som ligger til grund for følsomheden omkring ernæring, er en normal del af moderskabskonstellationen (9, s. 222). Dette understreger vores pointe fra delkonklusionen, at den sund.prof., som skal arbejde på en måde, der er faciliterende for vedvarende amning, med fordel kan være kvin-dens psykologiske behov bevidst. ’Barclay et. al.’ beskriver i Table 2, indsat i ovenstående analyse, at ”authentic presence”, det at være nærværende tilstede i en samtale med udgangs-punkt i kvindens behov, er den mest faciliterende tilgang (10, s. 284). Skal den sund.prof.
således støtte op om både ’the embodied’ og livs-vækst-temaet, er det nødvendigt, at stille sig undrende over for kvindens perspektiv; hvilke bekymringer har hun ift. barnet? Hvorledes har hun brug for støtte og vejledning? Hvad ved hun i forvejen om sig selv og sin krop, og hvor-ledes kan man bedst muligt støtte op om kvindens selvtillid?
Side 27 af 42 Vi ser, at livs-væksttemaet hænger tæt sammen med næste tema, som omhandler kvindens forhold til sit barn, og hvorledes hun relaterer sig til barnet, med de eksisterende bekymringer.
5.2.2 Andet tema: Primær relateren
P ernille Johansen er ansvarlig for det fø lgende afsnit.
Det specielle ved dette tema, er ifølge Stern, at moderen i sin relation til barnet går med tanker om, hvorvidt hun kan elske barnet eller ej, hvorvidt hun kan mærke barnet elske hende – og anerkender og tror hun på, at det virkelig er hendes barn? (9, s. 223). Temaet adskiller sig således fra det første ved ikke at være fokuseret på barnets fysiske trivsel, men barnets psykologiske udvikling. Stern påpeger:
”Mødre er generelt særdeles bevidste om, men også bange for deres egne bri-ster og utilstrækkeligheder, med hensyn til denne opgave (…) Bekymringer for det lille barns psykiske udvikling vil være en uundgåelig følge af enhver følelse af utilstrækkelighed overfor denne opgave” (9, s. 223-224).
Vi har i afsnit 5.1.2 argumenteret for vigtigheden af fysisk kontakt mellem mor og barn. Vi fandt, at kvinderne spontant fortalte om et stort behov for at have barnet fysisk hos sig den første tid pp. Vi så, at manglende fysisk kontakt påvirkede Karolines tanker og følelser:
”(…) det at de fjernede ham gjorde at så (suk) … mistede jeg nok lidt følelsen af at han var der. (…) jeg følte ikke rigtigt at han var der. Det var sådan lidt surrealistisk. (…) Jeg glemte nok lidt hvad det egentlig handlede om.” (I5, s. 71)
Den fysiske kontakt har dermed direkte indvirkning på kvindens psykiske velbe-findende, og vi ser at spørgsmålet om den primære relateren:
”Anerkender og tror hun på, at det virkelig er hendes barn?” (9, s. 223) - svarer Karoline uopfordret på i interviewet:
”(…) jeg følte lidt det var en andens barn og en andens bryster der skulle am-mes ved (…)” (I5, s. 75).
Det fortæller os, at den fysiske kontakt påvirker den primære relateren.
Den sund.prof. kan med fordel været dette bevidst, så de undgår at være med-virkende faktor til yderligere bekymring, som vil være uundgåeligt, hvis ikke de kan støtte kvinderne så at de hjælper dem med at acceptere deres frygt for egne brister og utilstrække-ligheder.
Side 28 af 42 Stern argumenterer for, at den primære relateren er de relationer, som optager stort set hele det første år, og at arbejdet i denne fase gennemføres under indflydelse af mo-derskabskonstellationen (9, s. 223). I temaet er der fokus på: det affektive, sociale strukturer, at ”aflæse” (mimik) og alt andet, som fylder før sproget. Det er her barnet, gennem moren, lærer hovedelementer om samspillet mellem mennesker, som må være på plads længe før ord og symboler kommer til (9, s. 223). Vi mener derfor, at vigtigheden af, hvor vidt den sund.prof. formår at støtte op om udviklingen, af relationen mellem mor og barn, er tydelig.
Ift. vedvarende amning kan vi konkludere, at det er vigtigt, at kvinden ikke er distanceret i relationen til sit barn og/eller sine bryster (I5, s. 75). Hvis kvinden således ikke støttes i etable-ring af relationen til sit barn, risikerer man at påvirke de eksisterende bekymetable-ringer kvinden har, som følge af udviklingen i moderskabskonstellationen, og dette har sandsynligvis betyd-ning for, hvorledes hun griber mødet med amme vanskeligheder an.
Med ovenstående to temaer for øje ønsker vi nu at belyse næste tema.
5.2.3 Tredje tema: Støttende netværk
Tredje tema omhandler kvindens behov for at:
”(…) skabe, tillade, acceptere og regulere et beskyttende og velvilligt, støttende netværk, således at hun fuldt ud kan udføre de første to opgaver: at holde barnet i live og fremme dets psykisk-affektive udvikling.” (9, s. 224)
Vi har i ´Loss of woman to woman support´ (5.1.4) set vigtigheden af et støtten-de netværk. Kvinstøtten-derne udtalte sig om støtten-de tanker, støtten-de gør sig om, hvilken betydning et støttenstøtten-de netværk har for vedvarende amning:
”(…) jeg syntes ikke… mit bagland har… støttet særlig godt op omkring det der amning overhovedet, jeg syntes alle har været sådan en lille smule skeptiske over. (…) Om det nu kunne lade sig gøre (…) jeg tror måske også det har haft lidt med at gøre med ift. det gik ikke.” (I7, s. 119-120)
I ’Barclay et. al.’ understreges, at manglende støtte til kvinden fra den sund.prof.
til etablering af et støttende netværk utilsigtet kan resultere i medicinske problemer:
”Undervaluing ’non-expert’ help and support from family members, friends and other breast-feeding women was professionalising a social experience and likely to result in iatrogenesis or medically induced problems.” (10, s. 289)
Dette støtter op om delkonklusionen; at sundhedspersonalets håndtering af am-me etablering og -vejledning er af stor betydning for kvinden. Hvis personalet således ikke
Side 29 af 42 formår at stille sig til rådighed som en del af kvindens professionelle støttende netværk, og støtte hende i at bruge eller etablere et privat netværk som for hende opleves støttende; da risikerer man at hindre hendes psykologiske udvikling.
I Karolines fortælling imødekom de sund.prof. ikke hendes behov, og det skabte for hende, og hendes mand, en psykologisk reaktion:
”(…) vi endte med at sidde på gulvet inde på vores stue på barselsgangen og tudbrøle begge to.” (I5, s. 75)
Den manglende støtte fra de sund.prof. resulterede i at de frabad sig hjælp af al-le; de havde ikke overskud til at tage imod, eller at opsøge et støttende netværk. Vi ser, at det stiller krav til den sund.prof. om, at være en del af kvindens netværk på en sådan måde, at hendes overskud og tro på, at det kan betale sig at række ud efter mennesker i forbindelse med amning, øges. Vi ser også konsekvensen af, hvis ikke den sund.prof. formår dette: man risike-rer at bidrage til problemer i amme etableringen og kvindens psykologiske udvikling pp.
Dermed stiller vi os enige med Stern og ’Barclay et. al.’ i deres argumentation: støtte fra net-værket er af stor betydning for, at kvinden kan udvikle sig positivt i rollen som mor og dette har betydning for vedvarende amning.
Vi ser, at den sund.prof. er en del af kvindens netværk, dog ikke nødvendigvis som en støttende del. I4 udtalte sig om sin tidligere efterfødselsdepression, og den måde sundhedsplejersken håndterede det på:
”Men, selvom man får taget sådan en test af sin sundhedsplejersker hvor at øh, at jeg havde 8 (…) så lå man i sådan en risiko gruppe (…) og til trods for at jeg så havde 8 der, så blev, hvad skal man sige, så gjorde hun ikke noget ved det (…) så følte jeg at hun svig-tede der” (I4, s. 57)
Vi ser, at de sund.prof. i kraft af deres arbejde indgår som et led i en vigtig rela-tion, og at håndtering af udfordringer pp kan hindre kvinden i at udvikle et støttende netværk.
I dette tilfælde et behandlende professionelt netværk: det, at sundhedsplejersken ikke reagerer, gjorde, at kvinden ikke søgte hjælp. Hjælpen fik hun mere eller mindre tilfældigt i sit private netværk, hvilket underbygger vigtigheden af at give plads til dette:
”Jamen det var bare [hvordan hun fik hjælp] at til sidst var jeg så langt ude at det var forfærdeligt (…) og så siger hende der veninden (…) om jeg ikke skulle snakke med en psykolog, så der gik næsten et år, inden jeg kom til psykolog, og det var jeg rigtig ked af (…) At, at jeg i gåsetegn havde spildt et år af mit liv og et år af mit barns liv hvor jeg kunne have været glad” (I4, s. 57).
Side 30 af 42 Vi ser, at man som sund.prof., for at indgå i et faciliterende og støttende net-værk, som har betydning for vedvarende amning (9, s. 281), skal være sig bevidst, hvorledes man håndterer situationer pp – på sygehuset såvel som i hjemmet. Dette understøttes yderlige-re af Stern:
”Det støttende netværks anden hovedfunktion er af mere psykologisk og pæda-gogisk art. Moderen har behov for at føle, at der er nogen, der omgiver og støtter hende; hun har brug for selskab, påskønnelse, bekræftelse, råd og hjælp – i varierende grad, alt efter hvilken mor der er tale om. (…) Uden denne form for støtte er det sandsynligt, at moderfunk-tionen vil lide skade.” (9, s. 225)
Den selvsamme moderfunktion, som han indledende argumenterer, har betyd-ning for valg af ernæring til barnet (9, s. 221). Vi ser, at mange af vores informanter ikke har fået dækket deres behov for et støttende netværk og at dette, jf. Stern kan have psykologiske konsekvenser for udviklingen i moderskabskonstellationen med betydning for vedvarende amning.
Vi vil, i sidste analyse se på fjerde tema i ’Moderskabskonstellationen’, som, ifølge Stern, har betydning for succesraten i de ovenstående tre.
5.2.4 Fjerde tema: Reorganisering af identiteten Jeanette Bach Graversen er ansvarlig for det fø lgende afsnit.
Dette tema omhandler kvindens identitet; at hun skal gå fra at være barn af sin mor, til at være mor til sit barn, fra hustru til mor osv. (9, s. 228). Stern beskriver i den sam-menhæng:
”Hvis ikke hun [kvinden] klarer disse transformationer, vil det gå ud over de andre tre opgaver i moderskabskonstellationen. Temaet vedrørende reorganisering af identi-teten er både årsag til og produkt af det fornyede engagement i det støttende netværks moder-lige skikkelser (…)” (9, s. 228).
Den nybagte mor engagerer sig altså med fornyet interesse i moderlige skikkel-ser, som gerne skulle være at finde i det støttende netværk. Stern argumenterer, at der, som følge af dette engagement, sker en reorganisering af identiteten, som har betydning for udvik-lingen i de tre andre temaer. Som tidligere nævnt får I7’s ”bagland” en negativ indvirkning på vedvarende amning; og i Karolines fortælling, har hun en ambivalens ift. sine bryster og sit barn pp. Foruden denne kropslige og følelsesmæssige ambivalens, tager Karoline afstand og frabeder sig kontakt til sit netværk. Havde den sund.prof. været sig
moderskabskonstellatio-Side 31 af 42 nen bevidst, og forholdt sig til vigtigheden af dette, vil vi argumentere, at flere situationer ift.
Karoline havde været grebet anderledes an af de sund.prof. - og dermed kunne de utilsigtede hændelser være undgået, hvorved Karolines reorganisering af sin identitet ville have været støttet. Vi tænker, at det er sandsynligt, at en tilgang med fokus på den psykologiske udvik-ling kunne have støttet op om Karolines identitetsskabelse i en sådan grad, at hende og mand ikke havde endt op med at sidde grædende på gulvet under indlæggelse pp. ’Barclay et. al.’
beskriver den faciliterende tilgang (Table 2 s. 284, indsat i første analyse), og vi vil endnu engang påpege vigtigheden af, at den sund.prof. er sig bevidst om sin tilgang til ammende kvinder, og henvise til begrebet ”authentic presence”:
”’… support for breastfeeding occurs along a continuum from authentic pres-ence at one end, perceived as effective support, to disconnected encounters at the other. The latter is perceived as ineffective or even discouraging and counterproductive.’” (10, s. 283)
Der er således risiko for at den sund.prof. modarbejder den psykologiske udvik-ling ved ikke at være nærværende i samtalen - og vi ser, at dette kan påvirke amme etablering og dermed også sandsynligheden for vedvarende amning.
5.2.5 Delkonklusion
Vi har i denne analyse set på kvindens psykologiske udvikling pp og belyst de behov, kvinderne har, som følge deraf. Ligeledes har vi belyst, at kvinderne ikke alle modta-ger den faciliterende omsorgsmodel, de har behov for, hvilket kan have negative konsekven-ser for moderskabskonstellationen. Vi konsekven-ser viden om, og hensyntagen til, den psykologiske udvikling og de dertilhørende behov, som et vigtigt element i omsorgen for kvinder pp. Vi har set en nødvendighed i, at kvinder, for at få amning til at fungere med øget sandsynlighed for vedvarende amning, mødes i de bekymringer, som udspringer af den psykologiske udvikling pp. Den sund.prof. er særdeles vigtig da denne indgår i og påvirker kvindens netværk samt har indflydelse på hendes udvikling.
Efter denne analyse mener vi, at jordemoderen, grundet sin viden om moder-skabskonstellationen og dennes betydning for kvindens psykologiske udvikling, med fordel kan være en større del af tiden pp - hvilket dog forudsætter, at der kommer fokus på det bely-ste. Dette vil vi komme nærmere ind på i diskussionen.
Side 32 af 42
6. Diskussion
Vi vil i dette afsnit diskutere vores analyser og delkonklusioner ift. problemfor-muleringen og forholde os til mål og formål (afsnit 3.3.1 og 3.3.2) samt indledningen (afsnit 1). Efter dette afsnit følger en diskussion af egen metode, hvor vi kritisk vil reflektere over og vurdere vores metodiske tilgang.