Vi vil i dette afsnit se kritisk på, og diskutere, vores metodiske tilgang i opga-ven. Først vil vi se på indsamling og analyse af egen empiri, derefter diskutere brugen af den valgte litteratur. Afslutningsvis vil vi se på andre mulige vinkler på opgaven.
Vi har i opgaven benyttet egen empiri, som er indsamlet under en tidligere op-gave på studiet, hvis formål var at undersøge fødselsoplevelser. Derved er de udtalelser, vi fik om barselsperioden og amning, temaer som opstod under den primære analyse, da det for kvinderne var en naturlig del af deres fødselsfortælling. Hvis vi havde målrettet vores inter-view mod oplevelsen af amme etablering, eller faktorer med betydning for vedvarende am-ning, kunne vi potentielt have haft flere og mere uddybende udtalelser om kvindernes ople-velse af det, der har betydning for dem. Dog tænker vi, at idet udtalelserne er fremkommet spontant, må de være et billede af deres umiddelbare tanker om barselsperioden og amme etableringen, og dermed det mest centrale i deres oplevelse pp.
Side 36 af 42 Ser vi på metoden, hvormed vi optog interviewene (pr. telefon), er vi opmærk-somme på, at observationer, og evt. videooptagelse af kvinderne i eget hjem, kunne have bi-draget med yderligere nyttig viden om emotioner, mimik m.v. Vi vil dog argumentere, at vi gennem telefonisk interview har sikret kvinderne anonymitet, og at dette har været en med-virkende faktor til at 8 ud af 9 gennemførte, så at vi står med et stort brugbart materiale. Vores oplevelse er, at kvinderne har haft følelsen af at kunne tale frit, og dermed falder mængden af bias og opgavens validitet øges. Vi var opmærksomme på at afslutte kontakten efterfølgende og stille os åbne overfor, hvad de ønskede at involvere os i. Vores formål har således været at skabe et rum, hvor kvinderne ikke har skullet være opmærksomme på mere end deres egen fortælling, og hvad der måtte fylde for dem. Det har desuden været muligt for os at bruge den samme interviewer, hvilket gjorde det muligt undervejs at udvikle på udførelsen af det hånd-værk, det er, at gennemføre et interview (16, s. 33), hvilket har bidraget til at få data af høj kvalitet.
Der er tendens til en opfattelse, af at kvalitativ forskning er andenrangs forsk-ning, hvorfor vi har gjort brug af COREQ: et redskab, designet til at øge kvaliteten af kvalita-tiv forskning (18, s. 356). Desuden vil vi argumentere, at kvindens subjekkvalita-tive oplevelse, og det psykologiske perspektiv ved graviditet, fødsel og barsel, herunder amme etablering, er en yderst vigtig faktor for den fremtidige omsorg i sundhedsvæsnet, hvorfor det kvalitative stu-die nødvendigvis må vurderes på lige fod med kvantitative undersøgelser. Denne opgave, samt nævnt litteratur heri, påpeger vigtigheden af, at de sund.prof. er autentisk nærværende for at fremme sandsynligheden for vedvarende amning, frem for den standardiserede ekspert-tilgang, som kvantitativ og fysiologisk forskning om amning har ført til.
7. Konklusion
I dette afsnit samles opgavens resultater. Vi vil inddrage vores forforståelse og konkludere på, hvorvidt mål og formål er opnået.
Gennem analyse af ’Moderskabskonstellationen’ er det blevet tydeligt, at kvin-dens psykologiske behov og udvikling skal prioriteres, idet det modsatte kræver flere ressour-cer både samfunds økonomisk og mentalt hos kvinden (jf. ’Barclay et. al.). Vi har gennem analysen argumenteret for et behov for nye arbejdsrutiner omkring amme etableringen, idet man som sund.prof. skal være opmærksom på den psykologiske konsekvens, ens håndtering af amme etablering kan have på kvindens udvikling som mor og vedvarende amning. Dette er
Side 37 af 42 ikke ny viden (jf. ’Moderskabskonstellationen’ der er fra 2004), og idet SST i deres håndbog til sund.prof. gør opmærksom på psykologiske temaer belyst i denne opgave (1, s. 50-59, 62-66) – hvorfor vi undrer os over, at det ikke er implementeret og vi vil henvise til, at det er noget der bør tages i betragtning organisatorisk og i uddannelse af sund.prof., som ønsker at arbejde med gravide, fødende og barslende kvinder.
Med udgangspunkt i diskussionen, har vi vurderet, at der er behov for øget op-mærksomhed på jordemoderfaglige kontinuitets modeller og tværfagligt samarbejde pp, da dette påvirker amme periodens længde.
Vi kan konkludere, at hvis de sund.prof.s viden om håndtering af amme etable-ring er mangelfuld, kan dette påvirke kvindens tro på sig selv og dermed sandsynligheden for vedvarende amning. Det er ikke implementering af ny viden om amning, der er et problem, men snarere hvilken viden der implementeres. Vi har set, at kvinderne har behov for, at de sund.prof. er autentisk nærværende og har et indgående kendskab til de psykologiske foran-dringer, der kendetegner tiden pp.
Vores hypotese var, at kvinder i forbindelse med amme etablering kan opleve den vejledning, de får, som et overgreb, hvor ansvaret tages fra dem. Vi tænkte, at dette kunne være en medvirkende faktorer til, at mange kvinder stopper med at amme kort tid efter føds-len - da kvinder, ved at stoppe med at amme, kan gøre sig fri af den vejledning, som føles som et overgreb, og dermed tage ansvaret og autonomien tilbage. Vi har ikke kunne be- eller af-kræfte denne hypotese. Det står dog klart, at kvinder kan opleve den vejledning, de får, som et overgreb. Vores forståelse er, at den sund.prof. i langt større grad, end det er tilfældet ved vores informanter, bør være bevidst om kvindens psykologiske udvikling, samt vigtigheden af kvindens relation til sit barn, og hvorledes dette er påvirkeligt af fysisk kontakt og den sund.prof.s håndtering - for at kunne støtte kvinden i at udvikle tiltro til sig selv, da dette har betydning for vedvarende amning.
Set ift. problemformuleringen kan vi konkludere, at jordemoderens rolle er vig-tig i tiden pp, idet kvinderne ser graviditet, fødsel og barsel som en helhed, og kontinuitet ind i barselsperioden har betydning for vedvarende amning. Det er vores holdning, at omsorg pp også kan varetages af andre faggrupper og være faciliterende for vedvarende amning, på trods af, at effekten af kontinuitetsmodeller da vil udeblive – og kun såfremt plejen tager udgangs-punkt i ´Moderskabskonstellationen´ og håndteres med autentisk nærvær. Derfor ser vi det nødvendigt, at disse får kurser med undervisning i moderens psykologiske udvikling pp og barnets neonatale reflekser, så at de er kvalificeret til at imødekomme det, der er kvindernes
Side 38 af 42 behov, samt varetage amme etablering, på en måde som er faciliterende for vedvarende am-ning.
Vi ser således et behov for, at de sund.prof. som drager omsorg for kvinder pp er specialister i den psykologiske udvikling, jf. ’Moderskabskonstellationen’. Vi mener derud-over, at den sund.prof. bør deltage i, samt fremme dannelsen af, et støttende netværk, som er faciliterende for kvindens psykologiske udvikling, etablering af amning og dermed vedvaren-de amning. Det skal gøres med en nærværenvedvaren-de tilstevedvaren-deværelse, og kan med forvedvaren-del være i en jordemoderfaglig kontinuitetsmodel, startende i graviditetskonsultationen og fortsættende i barselsperioden. Gennem kontinuitetsmodel og etablering af et fællesrum med plads til mere eller mindre struktureret samvær pp, kunne dette faciliteres og etableres uden en større inve-stering.
Vi har set, at det sagte ord bliver et centralt omdrejningspunkt i kvindens fortæl-ling, og dermed udvikling i moderskabet, og derfor har betydning for vedvarende amning. Vi konkluderer, at det rent kommunikativt stiller store krav til den sund.prof. Der skal i kommu-nikationen tages udgangspunkt i viden om de psykologiske udviklingstemaer og deres betyd-ning - da den sund.prof. gennem denne viden kan støtte kvinden således, at hun styrkes i sin selvtillid til at kunne amme, hvilket er nødvendigt for at kunne håndtere evt. amme vanske-ligheder.
Vi ser dermed, at den sund.prof. kan modarbejde kvindens udvikling i moder-skabet, som påvirker amme periodens længde, hvorfor denne viden, om de psykologiske fak-torer, er vigtig viden for enhver sund.prof. i kontakt med kvinder pp.
Som det fremgår af diskussionen, er vi bevidst om begrænsninger inden for sundhedsområdet, og implementering af den viden, der fremgår af denne opgave, vil kræve ændringer på strukturelt og organisatorisk niveau. Dog ser vi, at kontinuitetsmodeller og et fællesrum, vil kunne give daglige besparelser, og bedre sundhed på sigt, samt bedre oplevelse for kvinderne, da dette tager udgangspunkt i deres psykologiske behov pp samt det, at de ser graviditet, fødsel og barsel, som en samlet helhed.
8. Perspektivering
Vi vil i denne afsluttende del foretage en perspektivering af opgaven. Vi har ar-gumenteret for vigtigheden af at sikre danske borgeres sundhed efter fødslen og påpeget, at dette starter med at tage vare på mødres psykologiske udvikling pp. Vi har belyst vores tanker
Side 39 af 42 om de strukturelle udfordringer, implementeringen af denne viden kan have for det danske sundhedsvæsen. Vi har foreslået kontinuitetsmodeller og omstrukturering af den tid de sund.- prof. har, samt belyst hvad dette vil kræve, af økonomiske overvejelser.
Vi overvejer, hvorvidt en anden model til implementering af denne viden kunne være en afdelingsjordemoder, med ansvar for indlagte mødre med spædbørn; en jordemoder, fordi hun har kendskab til moderskabskonstellationen og graviditet, fødsel og barsel som hel-hed. Med afdelingsbeskrivelsen mener vi, en som har til opgave at gå med på stuen og støtte personalet i hensynstagen til moderskabskonstellation med autentisk nærvær. Vi tænker, at denne afdelingsjordemoderfunktion, skulle være ansvarlig for koordineringen, samt den fagli-ge kvalitet og videre udvikling omkring omsorfagli-gen, der ydes til alle mødre på de danske syfagli-ge- syge-huse, herunder også de som har indlagte syge børn. Dette da vi tænker, at også disse mødre kan have behov for, at der bliver støttet op om dem, med fokus på moderskabskonstellationen med dens betydning for den psykiske trivsel og vedvarende amning. Det er således amning - herunder jordemoderens selvstændige kompetenceområde, med speciale i kvindens psykolo-giske udvikling pp - der skal på dagsordenen i det danske sundhedsvæsen. Vi mener, at mo-dellen med en afdelingsjordemoder der er ansvarlig for indlagte kvinder med spædbørn, i stør-re grad end de tidligestør-re omtalte, maksimalt ville kunne bidrage til tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper på henholdsvis barsels og neonatale afdelinger. For at implementeringen kan lykkes skal amning tages alvorligt; det er måske ikke en tilgang, hvor man postulerer, at det er ”raketvidenskab” at amme, der er behov for, men i særdeleshed en anerkendelse af vig-tigheden for kvinden i at blive mødt i sine bestræbelser på at lykkes som mor.
Side 40 af 42
9. References
1. Sundhedsstyrelsen: Amning – En håndbog for sundhedspersonale, København Ø, 2.
udgave, 2009
2. Statens Serum Institut, Varighed af fuld amning Excel-regneark, 2012-2013 Available from:
http://www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/Registre%20og%20kliniske%20databaser/De%
20nationale%20sundhedsregistre/Graviditet%20fodsler%20born/Bornedatabasen.as px
3. Cirkulære om jordemodervirksomhed¸ CIR nr. 149 af 08/08/2001 herunder Vejled-ning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetVejled-ningspligt mv., VEJ nr. 151 af 08/08/2001
4. Komiteen for Sundhedsoplysning, Nilsson, I., Kronborg, H.: Manual: Amning – en tryg start, 1. udgave, 2013
5. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse: Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, LUP fødende 2014. [pdf], Enhed for Evaluering og Brugerind-dragelse, Region Hovedstaden, 2015 [cited april 21 2015]
Available from: http://patientoplevelser.dk/lup/lup- foedende
6. BEK om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., BEK nr. 665 af 14/09/1998
7. Burns, E., Fenwick, J., Sheehan, A., Schmied, V.: Mining for liquid gold: midwifery language and practices associated with early breastfeeding support. Maternal &
Child Nutrition, 2013 (9), s. 57-73
8. Burns, E., Schmied, V., Fenwick, J., Sheehan, A.: Liquid gold from the milkbar:
constructions of breastmilk and breastfeeding women. Social Science Medicine, 2012 (75), 1737-45
9. Stern, D.: Moderskabskonstellationen – et helhedssyn på psykoterapi med forældre og små børn. 1. udgave, København, Hans Reitzels Forlag, 2004, s. 217-232 10. Barclay, L., Burns, E., Longmann, J.,Rolfe, M., Schmied, V., Sheehan, A., et. al.:
The professionalising of breast feeding – Where are we a decade on?, Midwifery, 2012 (28), s. 281-90
Side 41 af 42 11. Launsø, L., Olsen, L., Rieper, O.: Forskning om og med mennesker -
Forskningsty-per og forskningsmetoder i samfundsforskning. 6. udgave, København K, Nyt Nor-disk Forlag Arnold Busck, 2011
12. Gøtzsche, P. C. & Wulff, H. R.: Rationel Klinik – Evidensbaserede diagnostiske og terapeutiske beslutninger. 5. udgave, 2. oplag. Kbh., Munksgaard Danmark, 2007 13. Brinkmann, S.: Kvalitativ udforskning af hverdagslivet. 1. udgave, København K,
Hans Reitzels Forlag, 2013
14. http://www.datatilsynet.dk/erhverv/studerendes-specialeopgaver-mv/
15. Glasdam, S. (red.): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – ind-blik i videnskabelige metoder. 1. udgave, 3. oplag, København K, Nyt Nordisk For-lag Arnold Busck, 2013
16. Brinkmann, S., Kvale, S.: Interview – introduktion til et håndværk. 2. udgave, Kø-benhavn K, Hans Reitzels Forlag, 2009
17. www.pubmed.com
18. Craig, J., Sainsbury, P., Tong, A.: Consolidated criteria for reporting qualitative re-search (COREQ): a 32-item checklist for interviews and focus groups. International Journal for Quality in Health Care, 2007 (19), s. 349-57
Side 42 af 42
10 . Bilagsliste
1. Dosisguide 2. Tematisering
3. Transskribering af interviews