I 1. analyse viste vi, at der et behov for et øget fokus på: ´the embodied nature of breast feeding´, ’the relationship that must exist between the mother and baby’, ’the knowled-ge and skills women quickly develop’ og ’loss of woman to woman support’ (10, s. 281) – og at dette har betydning for vedvarende amning.
Efter 2. analyse er det tydeligt, hvilke psykologiske behov kvinderne har ifm.
amme etablering, når det skal være faciliterende for vedvarende amning. Det står desuden klart, hvilke konsekvenser det har for amning, når disse behov ikke bliver opfyldt.
Vi har i analysen set, at den sund.prof.s håndtering af amme udfordringer kan påvirke moderens relation til sit barn og sine bryster. ’Barclay et. al.’ beskriver hvilken til-gang kvinderne foretrækker ved den sund.prof. (Table 2). Vi overvejer, hvorvidt kvindens forhold til barnet også er påvirkeligt af den sund.prof.s kontakt til kvinden. Vi har set, at en
’authentic presence’ frem for ’disconnected encounters’ kan fremme moderens opbygning af forholdet til barnet.
Kan dette skyldes, at kvinden, som får individualiseret omsorg af sund.prof., som er autentisk nærværende, får en oplevelse af at den sund.prof. oprigtigt er til stede for hende:
”being there for me”, ”took time, touched base” (Table 2)
- og dermed bliver mere tilbøjelige til at føle, og være mere autentisk tilstede, i mødet med barnet under amning? – og at kvindens nærvær i amme situationen virker facilite-rende på vedvafacilite-rende amning, idet amningen dermed bliver mere end ”bare mad”?
Når vi nu ved, hvilke behov kvinderne har, og hvilke konsekvenser det kan ha-ve, hvis disse ikke bliver imødekommet på en faciliterende måde, må vi forholde os kritisk til det danske sundhedssystem, samt hvilke tiltag og hvilken viden, der er nødvendig, for at kun-ne facilitere moderskabets udvikling under amme etableringen.
Side 33 af 42 Som det fremgår af indledningen, har det danske sundhedssystem gennem de seneste årtier haft stort fokus på tiltag, som har haft til hensigt at fremme amme frekvensen.
Tiltagene har hovedsageligt haft fokus på viden om amnings fysiologi, og der er gennem åre-ne produceret en stor mængde viden på området. Vi har genåre-nem analysen set, at dette fokus ikke har været i overensstemmelse med kvindernes behov og ikke har haft en positiv indvirk-ning på deres samlede oplevelse af amme etablering. Statistisk set har tiltagende desuden ikke forlænget amme perioden (1, s. 281, 2).
Hvordan kan man ændre fokus fra, at kvindens bryster, ammestilling og barnets sutteteknik skal tjekkes og ændres? Man kan diskutere, hvordan vi som samfund kan komme væk fra behandler-tankegangen og fortsætte bevægelsen mod at prioritere opmærksomhed på sundhedsfremme? Vi ser et behov for et øget fokus på kvindens psykologiske udvikling pp, pga. dennes betydning for amning, da man kan argumentere, at vedvarende amning har stor sundhedsmæssig betydning (1) - ikke bare fysisk for barn og mor, men også psykologisk og dermed er det vigtigt for vores samfund på lang sigt. Dette skal i fokus hos alle, der arbejder i dette felt, idet vores empiri bygger på en afdeling varetaget af sygeplejersker, og artiklen er fra områder, hvor kvinderne tilses af jordemødre. Desuden må vi pointere, at kvinderne øn-sker at amme, når over 95 % starter med at amme. Vi stiller os derfor nysgerrige på, hvilken sammenhæng, der eventuelt kan være mellem fødselsdepression (jf. I4 om efterfødselsdepres-sion) og det, at fokus på relation og psykisk udvikling, tilsyneladende er mangelfuldt i vores sundhedssystem?
Med baggrund i den individuelle kvinde, under hensyntagen til den psykologi-ske udvikling som kendetegner tiden pp, kan den sund.prof. med ’authentic presence’ vejlede og støtte kvinden i etableringen af amning. Det er derfor vigtigt, at det for den sund.prof. er muligt, at tage sig tid til at være til stede med kvinderne. Der ligger således ikke blot en per-sonlig og faglig udfordring i at vejlede kvinderne, men ligeledes en organisatorisk og måske endda regional, politisk og økonomisk udfordring idet, at man skal sikre kvinderne sufficient tid til vejledning af en autentisk nærværende sund.prof. Vi tænker, at jordemoderen, i kraft af sin uddannelse og sit virke, har viden om og erfaring med moderskabets dannelse, og derfor kan jordemoderen med fordel spille en afgørende rolle i faciliteringen af vedvarende amning.
Vi ser dog også, at det er et arbejde, som kræver økonomisk investering i form af tid. Tid, hvor jordemoderen med sin ekspertise kan være nærværende i samværet umiddelbart pp og med den barslende kvinde, og vi ser, at en kontinuitetsmodel vil være fremmende for dette.
Side 34 af 42 Vi har set, at netværket påvirker amning indenfor de første uger efter fødslen, hvorfor vi tænker, det, at opspore netværksressourcer, eller etablere samme, med fokus på amning, med fordel kan startes allerede i jordemoderkonsultationen. Vi gør os ligeledes tan-ker om, muligheden for at facilitere netværksdannelse mellem kvinderne under indlæggelse.
Samværet ville give kvinderne mulighed for at udvikle et potentielt større netværk, end de geografisk betingede mødregrupper, som arrangeres af sundhedsplejersken. På den måde kunne man øge sandsynligheden for, at kvinderne i netværket kunne finde ligestillede ift. am-ning. Vi forestiller os, at man på sygehuset kan have et fællesrum, som de sund.prof. opfor-drer kvinderne til at bruge. Foruden, at dette kunne være faciliterende for dannelsen af et støt-tende netværk, ville det give mulighed for fælles læring om amning. Vi har i praksis set en stigende interesse for arkitektur og materialers indvirkning på patienter; senest har vi set den-ne viden anvendt på en fødestue i Herning. Vi tænker, om et ”barsels-fælles-rum” kan indret-tes, så at det bliver udviklende og understøttende for moderskabskonstellationen og amning? - et rum, hvor kvinderne pp kan få dækket nogle af de belyste behov og udvikle kompetence i at amme.
Hvis kvinderne og deres mænd blev opfordret til at gøre brug af rummet i et på forhånd fastlagt tidspunkt, kunne man dagligt samle de nybagte forældre omkring emner, som de fandt meningsfulde, fx efterfødselsgymnastik, babybad, snak og samvær om amning mv.
Dette vil give plads til, at de andre sund.prof. samtidig kan ordne andre vigtige opgaver, hvor-for vi ser det som ressourcebesparende at have et fællesrum, hvor få sund.prof. kan imøde-komme kvindernes behov.
Ser vi fx på Læsø og Ærøs ammestatistik (2), ammer disse kvinder gennemsnit-ligt længere, end det er tilfældet på lands basis. Man kan forestille sig, at øsamfund er stærke-re knyttet, og at tallene viser netværkets betydning. Kvinderne, der bor her, har dog også til-bud om den samme jordemoder gennem graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker at diskutere en kontinuitetsmodel, som inkluderer svangre- og barselsomsorg. Artiklen konkluderer, at jor-demoder-kontinuitetsmodeller har en positiv indvirkning på amme periodens længde. Vi ser en mulighed for at øge graden af kontinuitet, ved at jordemødre indgår i rullende vagtordnin-ger. Således ville kvinderne møde 3-4 jordemødre i konsultationen, føde med en, og pp møde en eller flere af ”sine” jordemødre. Det ville give mulighed for, at jordemoderen i sin omsorg for kvinden pp kan gøre brug af sit, eller teamets, kendskab til hende. På denne måde vil per-sonalet pp have en større indsigt i, hvilke faktorer, der for den enkelte kvinde aktuelt fylder i den psykologiske udvikling, som danner baggrund for moderskabskonstellationen. Vi ser at
Side 35 af 42 der er klare fordele at hente for vedvarende amning gennem kendt jordemoder ordninger, som strækker sig ind i barselsperioden under forudsætning af ’authentic presence’; at være nærvæ-rende tilstede i en samtale med udgangspunkt i kvindens behov.
Vi ser et behov for øget kommunikation mellem afdelinger, idet vi har argumen-teret for, at kvinderne ser graviditet, fødsel og barsel som en samlet helhed, må informationer ikke gå tabt. Det er vigtigt, at kende kvindens fortælling, så at man kan tilpasse vejledning og kommunikation til den enkelte kvindes behov. Kunne dette ligeledes i større grad tilgodeses med jordemødre i kendte teams? Vi tænker, at øget kontinuitet i omsorgen vil være fremmen-de for samarbejfremmen-det med andre faggrupper. Da jorfremmen-demødrene fremmen-derved er infremmen-de over hele kvinfremmen-dens historie, både psykologisk, men også obstetrisk, ville det være oplagt at tænke, at psykologi-ske og obstetripsykologi-ske forhold med betydning for amning i mindre grad kan gå tabt i overleverin-ger. Vi har klinisk erfaret, at fokus i sundhedssystemet i dag kan gøre det vanskeligt at få plads til individuelle faktorer i overleveringer, hvilket er yderst uheldigt; vi har netop i denne opgave set et behov for fokus på dette for at fremme psykologisk sundhed hos mor, og der-med øge sandsynligheden for vedvarende amning, der-med de fordele dette har psykisk og fysisk for barn og mor - umiddelbart og på lang sigt. Overgangen til omsorg af sundhedsplejerske i hjemmet ville ligeledes kunne tænkes at blive positivt præget af en jordemoderfaglig konti-nuitetsmodel – idet at den enkelte kvindes individuelle behov og psykologiske udvikling kun-ne tænkes at få mere plads i en samarbejdsform med fokus på kontinuitet og overlevering.