Kvalitet i sagsbehandlingen

Rapportens forståelse af kvalitet er knyttet til, at sagsbehandlingen skal bidrage til at forbedre børn og unges trivsel og udvikling. Hermed er det formålsparagraffen til kapitel 11 i servicelo-ven om særlig støtte til børn og unge, som er udgangspunktet for at vurdere, om der er tale om kvalitet. Det vil sige, om sagsbehandlingen har ydet støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, og dermed sikret, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for

personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Ofte be-står sagsbehandlingen af længerevarende processer, hvor der ad flere omgange træffes en lang række mindre og større beslutninger, som har indvirkning på barnets eller den unges situation. Det er derfor afgørende, at den socialfaglige sagsbehandling har så høj kvalitet som muligt, og at arbejdet baseres på høj faglighed og viden.

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet skal således sikre, at formålet med lovgivningen indfries, således at den aktivt bidrager til øget trivsel og udvikling blandt børn og unge. Der fremgår af loven en række konkrete opmærksomhedspunkter, som skal være i fokus for de indsatser, som iværksættes, bl.a. kontinuitet i opvæksten, nære og stabile relationer til voksne, herunder familie og det øvrige private netværk, understøttelse af skolegang og mulig-hed for at gennemføre en uddannelse. Det i lovgivningen overordnet beskrevne primære formål med at sikre god kvalitet i sagsbehandlingen må imidlertid komplimenteres af socialfaglighed og mere praksisnær viden om, hvad der skaber kvalitet i selve sagsbehandlingens processer, og hvilke gode egenskaber ved sagsbehandlingen, som kvalitet er afhængig af.

De kortlagte publikationer skriver sig primært ind i en sådan praksisnær forståelse af, hvad kvalitet er og oftest med et bredere fokus på, hvad kvalitet i sagsbehandlingen består i og er afhængig af. Samtidig har en betydelig andel af publikationerne fokus på, hvilke udfordringer der er med at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen, hvilket hænger sammen med, at en del af publikationerne har til opdrag at kortlægge eksisterende forhold og herunder særligt udpege problemer og potentielle områder for forbedringer. Samtidig er store dele af den kortlagte litte-ratur inden for fagområderne socialt arbejde og sociologi, hvilket er kritiske fagtraditioner, der som oftest har blik for udfordringer og ulighed. Selvom vi i denne kortlægning har fokus på de empiriske fund, så afspejler de i et vist omfang også den teoretiske og fagdisciplinære kontekst, som de bidrager til.

Samlet set peger den gennemgåede litteratur på, at kvaliteten i sagsbehandlingen er afhængig af en række faktorer, som er bestemmende for kvaliteten. Det betyder imidlertid ikke, at der er enkelte faktorer, som alene kan udpeges i forhold til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, idet der er oftest er tale om, at kvaliteten er betinget af et samspil mellem forskellige faktorer.

Det er således komplekst, hvilke faktorer der gør sig gældende hvornår og hvordan og dermed får indflydelse på kvaliteten af den sagsbehandling, som møder børn, unge og familier på børne- og ungeområdet. I vores syntese af publikationerne finder vi en række overordnede faktorer eller nærmere tematikker, som er afgørende for sagsforløbet, disse er:

▪ Helhedsorienteret sagsbehandling, der medtænker hele barnets, den unges og famili-ens situation og hverdagsliv

▪ Forebyggelse af komplekse sager via en særligt tilrettelagt og tidlig indsats med lang-sigtet planlægning

▪ Tidlig og grundig udredning af barnets, den unges eller familiens udfordringer og res-sourcer, eventuelt via inddragelse af specialiserede og tværfaglige kompetencer

▪ Tidlig og løbende inddragelse af barnet eller den unge og familien, så de får motivation for at indgå i sagsbehandlingen og indsatsen

▪ Tid, ressourcer og kompetencer til at arbejde løbende med inddragelse af børn, unge, familier og professionelle samarbejdspartnere

▪ Inddragelse af barnets perspektiv i alle dele af sagsbehandlingen, så sagsbehandlernes forståelse af barnet nuanceres

▪ Faglig kontinuitet i sagsbehandlingen, så viden, relationer og sparring ikke går tabt, her-under fastholdelse af medarbejdere

▪ Sikring af socialfaglig systematik og dokumentation, der er meningsfuldt integreret i sagsbehandlingsprocessen

▪ Velfunderet teoretisk og konceptuel viden blandt sagsbehandlere om forskellige former for psykologisk og sociologisk fagterminologi samt omfattende juridisk viden om regler og lovgivning og anvendelsen heraf i praksis

▪ Socialfaglige metoder og digitale løsninger kan bidrage positivt, men implementeringen af og viden om metodernes implikationer er vigtig.

Foruden disse overordnede tematikker, som er tegner til at skabe kvalitet i sagsbehandlingen, så er der en række mere specifikke faktorer, som også bidrager til kvalitet, og som vi gennem-går i afsnit 1.2-1.8.

Ikke overraskende er det også i de kortlagte publikationer veldokumenteret, at en del af de udfordringer for sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet, som den tidligere forskning har kortlagt, fortsat er til stede. Der er således dokumenteret fortsatte udfordringer med den juridi-ske kvalitet af sagsbehandlingen, med vilkårlighed i sagsbehandlingen, manglende kvalifikati-oner og ikke mindst manglende inddragelse af børn, unge og familier. Kortlægningen af litte-raturen viser, at der på en række områder er sat initiativer, indsatser og udredninger i værk for at imødekomme udfordringerne, men at disse primært er rettet mod delelementer af sagsbe-handlingen og sjældent retter sig mod de mere overordnede og tværgående organisatoriske, økonomiske, juridiske og strukturelle udfordringer på området.

På samme måde viser kortlægningen også, at det er kendetegnende for feltet, at den forelig-gende viden er forholdsvis fragmenteret – på trods af de relativt mange publikationer. Der er således ikke en fælles vidensopbygning, hvor der i særlig høj grad trækkes på og bygges ovenpå tidligere viden, på tværs af publikationer og fagfelter. Publikationerne kommer fra mil-jøer, som er fragmenteret fra hinanden, sektorforskning, professionshøjskoler, universiteter og styrelser, og som generelt er kendetegnet ved forskellige finansieringskilder og få egne midler til fri forskning. Der er ofte tale om projektrelaterede finansieringskilder og forskelligartede for-mål med den viden, som produceres, hvilket er medbestemmende for, hvad der bliver forsket i og hvordan. Undersøgelsesfeltet er således karakteriseret ved få forskningspublikationer og forholdsvis mange empiriske kortlægninger og evalueringer.

En betydelig del af publikationerne bygger på og inddrager erfaringer fra praksis og inddrager særligt sagsbehandlerenes perspektiver og i mindre omfang perspektiver fra børn, unge og forældre. Publikationer omhandlende inddragelse af børn har oftest deres perspektiv og

”stemme” med, men publikationer, som omhandler andre tematikker, inddrager kun sjældent børnenes perspektiv. Vi har ikke fundet publikationer, som specifikt omhandler inddragelsen af børn og forældres netværk i sagsbehandlingen. Det private netværk beskrives i enkelte publi-kationer som en vigtig del af indsatsen.

I en væsentlig andel af publikationerne angiver sagsbehandlerne, børn, unge og forældre, at der er centrale udfordringer, som vanskeliggør det overordnede mål om, at sagsbehandlingen skal understøtte børn og unges udvikling i en positiv retning. Særligt publikationer omhand-lende inddragelse peger på, at både børn, unge, forældre og sagsbehandlere ønsker øget inddragelse, men også, at den reelle inddragelse oftest er begrænset. I kommunerne oplever man generelt at være presset af, at flere børn og unge end tidligere har brug for hjælp, og der efterspørges understøttelse for at kunne imødekomme udfordringerne, herunder virkningsfulde indsatser. Desuden viser flere publikationer, at der er en række udfordringer i forhold til

tvær-men også den interne organisering i kommunerne skaber barrierer for, at kvaliteten af sagsbe-handlingen kan styrkes og udvikles. Flere publikationer understøtter, at der er tale om et sam-mensat socialfagligt felt præget af komplekse juridiske beslutningsprocesser omhandlende multiple sociale problematikker. Det fremhæves i flere publikationer, at sikring og forbedring af kvaliteten i sagsbehandlingen kalder på et helhedsperspektiv på sagsbehandlingen og indar-bejdelse af de mange forskelligartede faktorer (processuelle, faglige, relationelle, organisatori-ske, økonomiske og juridiske), som indvirker på kvaliteten af sagsbehandlingen.