• Ingen resultater fundet

Kriterier for inklusion

68 At opnå status som fast bruger, med god kontakt til personalet og en acceptabel opførsel, kunne give visse fordele. Det vil vi i det følgende illustrere med en række eksempler.

69 tilbage med to lapper papir med en håndskrevet invitation. De virker ikke helt sikre på, at de vil komme.”

(Observationer, 19.12 2011)

At Varmestuen havde et arrangement juleaften blev altså heller ikke annonceret ud til alle brugere, men var derimod et arrangement man kunne få adgang til, hvis personalet udpegede en til at være berettiget til at få en invitation. Der foregik således en udvælgelse af brugere, som havde gjort sig særligt bemærkede hos personalet og dermed samtidig en eksklusion af den gruppe af brugere, som dagligt eller sporadisk kom i Varmestuen og derfor gled ind i mængden af midlertidige brugere, som ingen af medarbejderne havde en relation til. Medarbejderne vurderede, at det var nødvendigt at sætte en pladsbegrænsning på

arrangementet og valgte at vælge mellem brugerne for at kunne skabe en aften, der ville skille sig ud fra hverdagen og blive en særlig højtidelig fest, både for de udvalgte brugere og for dem selv. At der sker en udvælgelse til sådan et arrangement, står i modsætning til Kirkens Korshærs grundlæggende princip om at være et ”open-doors-center”, hvor alle skal have mulighed for at komme. For at blive inkluderet i juleaften på stedet, er der alligevel opstået en tærskel for inklusion, nemlig et minimum af relation til Varmestuen og dens medarbejdere.

Afrunding

I dette kapitel har vi undersøgt, på hvilke måder medarbejderne i Varmestuen oplever de nye udenlandske brugere som forskellige fra eller anderledes end anderledes fra de tidligere typiske danske brugere. Vi har illustreret, hvordan personalet håndterer denne anderledeshed med forskellige forsøg på at styre de udenlandske brugere mod det genkendelige, mod normen i Varmestuen. Men i både beskrivelser af den oplevede anderledeshed og i håndteringen af den, har der vist sig en række modsætninger. Modsætninger, der gennemsyrer feltet som medarbejderne og de hjemløse migranter befinder sig i og sammen skaber.

Afslutningsvis for dette kapitel skal vi samle op på en række af disse modsætningsforhold.

Identifikationen af de hjemløse migranter er i det empiriske materiale modsætningsfyldt, idet de beskrives som ressourcestærke men samtidigt som ressourcesvage. På den ene side italesættes de udenlandske brugere som ressourcestærke. De adskiller sig fra den danske typiske bruger ved at have egen drivkraft og motivation. Bare det at være taget til Danmark for at søge arbejde, illustrerer ifølge medarbejderne, at de er ressourcestærke mennesker, der aktivt forsøger at forandre deres tilværelse. De har ambitioner og drømme for deres liv, og det i sig selv bliver betragtet som positive egenskaber. Samtidig bemærkes det, at

70 størstedelen af migranterne ikke har misbrug eller psykiske lidelser, når de kommer til landet, hvilket ligeledes adskiller de udenlandske brugere fra størstedelen af de danske. På den anden side italesættes de migranterne i andre sammenhænge som ressourcesvage. Det gør de når de fx omtales som analfabeter, eller når deres til tider uacceptable opførsel forklares med manglende tillært social adfærd, gennem

utilstrækkelig skolegang eller anden deltagelse i samfundet. Her konstrueres således forskellige fortællinger om de udenlandske brugere, som virker generaliserende men på samme tid modsætningsfyldte.

Man bruger således de udenlandske brugeres anderledes egenskaber som forklaring på en række forandringer i den konkrete dagligdag på stedet. Men også her viser billedet sig modsætningsfyldt. Det lavere antal af brugere med misbrug og psykiske problemstillinger beskrives som medvirkende til en roligere stemning, der er opstået i Varmestuen. Men samtidig beskrives de udenlandske brugere som mere larmende end de danske brugere. Den uigenkendelige adfærd gør altså, at den nye tilstand i Varmestuen opleves som mere kaotisk. Personalet har svært ved at håndtere en anden adfærd end den, de er vant til hos de tidligere brugere – omend den nye adfærd i én forstand er roligere og mindre voldelig end de tidligere brugeres. Men uigenkendeligheden ved de nye brugere og deres adfærd gør det svært for medarbejderne at håndtere situationen. Det bliver med andre ord til en anden slags støj, som forsøges tacklet.

Den uigenkendelige opførsel gør, at medarbejderne oplever, at skulle opdrage på de udenlandske brugere.

De udtrykker, at de har fået en opdragende position, som de på den ene side ikke bryder sig om, men som de på den anden side alligevel træder ind i. Håndteringen af den uigenkendelige adfærd bliver forskellige forsøg på at opdrage; på ”at rette brugerne til,” så de kan tillæres normerne for, hvordan man opfører sig i Varmestuen. Det har vi blandt andet set ved indførelsen af et pantsystem. Modsætningerne viste sig også i dette eksempel, idet personalet til trods for opsætning af regler, ikke holdt fast i dem. Det virkede

forvirrende for både brugere og medarbejdere, og medvirkede til, at reglerne ikke havde den ønskede virkning.

De opsatte regler var ligeledes med til at synliggøre nogle forskelle mellem danske og ikke-danske brugere, idet deres opretholdelse blev stærkere overfor nogle brugere end overfor andre. De faste brugere havde en særlig position i Varmestuen. De danske faste brugere havde lært, hvordan de forventedes at opføre sig i en institutionel ramme, i positionen som brugere. At danskerne udviste en genkendelig adfærd gjorde, at de fik en position som de rigtige, gode brugere. Selvom også de danske brugeres adfærd til tider kunne være uacceptabel, så var deres uacceptable adfærd altså genkendelig for medarbejderne. Danskerne indtog

71 således en førstehedsstatus blandt brugerne, som blev markeret og tydeliggjort ved den ageren der foregik i rummet mellem de forskellige brugergrupper samt mellem de forskellige brugere og medarbejdere.

En anden grund til at den danske brugergruppe fik denne særstatus i Varmestuen, lå i medarbejdernes oplevede forskel mellem den hjælp, de kunne yde overfor den danske brugergruppe, og den hjælp de kunne yde overfor den udenlandske brugergruppe. Denne tematik er fokus for anden del af specialets analyse.

72