53 Som hos denne kvinde, fylder økonomiske problemer meget i mange brugeres fortællinger. Flere fortæller om svære vilkår og økonomiske problemer i deres oprindelseslande. De fortæller om, hvordan de er taget til Danmark for at sikre familiens overlevelse og om savnet til hjemlandet og til deres familier:
“We are like a family but it’s very hard to be far away from your children, so many times, so many months, so many years. I’ve been in Spain in four years, where I didn’t see my children. I had two at that time and when I got back home, my little daughter didn’t even recognise me. I just came to the door and asked: ‘do you know who I am?’ and she said: ’no…’ I said: ‘I am your father!’, and she said:
‘ah, I thought so’ and then she came with a picture of me... (griner)”
(Interview med Mario, 03.02 2011)
Brugeren her fortæller yderligere om, hvor frustrerende det er, at de penge, som han måske er lykkes med at skrabe sammen i udlandet, ikke rækker særligt langt. Efter et par måneder hjemme i Rumænien er han derfor tvunget til at rejse udenlands igen for at skaffe flere penge. Brugeren her udtrykker en følelse af tvang ligesom mange af de andre udenlandske brugere. Beslutningen om at rejse væk er sjældent styret af fri vilje, men af nød i et forsøg på at sikre familiens overlevelse eller eventuelle børns skolegang. Mange er som nævnt rejst fra deres hjem og familier i desperation over fattigdom og i flere tilfælde sult.
54 need some little help, fx at a farm, they come in there with the car and pick two or three guys, or whatever they need, and they give them like two days of work, it’s not much but at least it’s something, you know, you have some money in your pocket, you can move around. But here in Copenhagen right now, there are very few opportunities for us. It’s very difficult to find a job.”
(Interview med Mario, 03.02 2011)
Ifølge Mario kan man i hans situation være nødsaget til at finde et job på det sorte arbejdsmarked, men heller ikke det er umiddelbart nemt i Danmark. Det er ikke lige så let at finde dagarbejde, som han har oplevet det i andre lande.
Desuden eksemplificerer Marios formuleringer også, hvordan der blandt de arbejdssøgende migranter er opstået forskellige historier og rygter om eksempelvis regler og arbejdsmarked i Danmark. I vores møder med udenlandske brugere i Varmestuen oplevede vi en tilbøjelighed til, at brugerne orienterede sig meget efter få bestemte historier om systemet eller erfaringer fra andre, som havde lykkes med at finde arbejde.
Historierne kunne fx centrere sig omkring paradokset i, at man efter sigende skal have en adresse for at få kontrakt og løn for et job, men man kan ikke få adressen, før man har et job med løn og kontrakt. Men ofte var denne viden blot gisninger, der gik fra mund til mund. De udenlandske brugere divergerede i deres forståelser og forklaringer, og der var meget forskelligartet indsigt i fx jobsøgningssystemet eller reglerne for ophold i landet.
Mange af brugerne udtrykte frustration over, at det var vanskeligt at orientere sig i det danske system og mente, at den danske lovgivning gjorde det svært for dem at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er ikke lovpligtigt for EU-borgere at have en dansk adresse for at blive ansat i Danmark, ej heller kræves der en dansk bankkonto eller cpr-nummer.40 Alligevel er dette brugernes opfattelse, og de gengiver, at potentielle arbejdsgivere ofte kræver det, før de vil ansætte dem.
I mange tilfælde kommer de hjemløse migranter hverken i besiddelse af cpr-nummer, bankkonto eller adresse, fordi de krav, som oplyses fra Borgerservice, kommuner, banker og statsforvaltning, forekommer for vanskelige at opfylde: For det første efterspørger bankerne både cpr-nummer og adresse, for at oprette en bankkonto i banken (lønkonto). For at få en adresse, må man selvsagt have penge til at flytte ind i et værelse eller en lejlighed. Alternativt kan man vælge, at forsøge at omgå systemet ved at indregistrere sig som logerende proforma på en adresse. Cpr-nummeret er igen vanskeligt at få, da det, udover at afhænge
40 Alle EU-borgere har ret til at arbejde i Danmark uden arbejdstilladelse. Der gælder ikke længere overgangsregler for borgere fra de nye EU-lande (bm.dk).
55 af en adresse, også kræver, at man har opnået lovligt ophold i Danmark.41 Lovligt ophold kan man kun opnå, hvis man registrerer sig som selvforsørgende hos statsforvaltningen.42 Men for at kunne registreres som selvforsørgende skal man besidde et vist minimumsbeløb (jf. kapitlet Kontekst), som kan være svært at skaffe, når man ikke har et arbejde.
Nogle af brugerne søgte information i jobcentre og andre instanser, men udtrykte, at det var svært at få den rette information. De fortalte om, hvordan de blev sendt fra et sted til et andet, uden at opnå klar information. Som i denne unge gambiske mands tilfælde:
”Han fortæller, at før han kom til Danmark havde han arbejde på et hotel i Sydspanien, hvor chefen var en god mand, som han havde et godt venskab med, men der er ikke noget arbejde på hotellet om vinteren. Derfor har den unge mand besluttet sig for at søge hertil. Han er ivrigt gået til opgaven med at skaffe et job, men han er tydeligt frustreret over, at han bliver sendt rundt og rundt. Han siger, at når man er hos EU-ophold siger de bare: ’go to Borgerservice’ og omvendt, når man er hos
Borgerservice.”
(Observationer (1), 09.12 2010)
Denne bruger opgav efter en periode midlertidigt at finde et job med kontrakt. Han gav senere udtryk for, at han var ved at opgive at finde et legalt arbejde og var begyndt at overveje mulighederne for et illegalt i stedet.
Der er også eksempler på brugere, der pga. sprogbarrierer ikke forstår den grundlæggende information om systemet fra jobcentret, fordi den er på dansk eller engelsk. Disse brugere har derfor kun information fra historier i miljøet. Der er adgang til internet, men også her har brugerne svært ved at finde information. En bruger som hører til dem, der har svært ved at orientere sig, fortæller om den information, han kan få af sine landsmænd:
“Nadie te dice: ‘mira, yo lo connosco’. Hay mucha gente, muchos romanos que hablan ingles, pero tampoco no te dicen nada. No te dice nada. Ellos te dicen: ‘busca te la vida como queres, como puedes’. Yo no puedo hacer nada. No puedo hacer nada excepto esperar. “
Dansk oversættelse: ”Ingen siger til dig: ’hør, jeg kender det *systemet+’. Der er mange mennesker her, mange rumænere som taler engelsk, men de fortæller dig heller ikke noget. De fortæller dig intet.
De siger til dig: ’søg det liv som du ønsker, som du kan’. Jeg kan ikke gøre noget. Jeg kan ikke gøre andet end at vente/håbe.” (Interview med Samuel, 03.02 2011)
41 Disse problemstillinger er projekt UDENFOR også stødt på i deres gadeplansarbejde. I beretningen om den hjemløse migrant ”Carlo”, beskriver gadeplansmedarbejdere, hvordan det er svært for brugeren at få oprettet en bankkonto uden at have et dansk cpr-nummer (udenfor.dk).
42 Borgere fra EU-lande skal søge om registreringsbevis hos statsforvaltningen senest tre måneder efter, at de er kommet til Danmark. EU-borgere, som rejser til Danmark for at søge job, skal kunne forsørge sig selv (bm.dk).
56 Mange af de hjemløse migranter er altså frustrerede og rådvilde over deres situation i Danmark. Som vi har præsenteret, anvender de forskellige strategier for at løse deres egne problemer. Varmestuen er en central del af deres aktuelle situation som hjemløse, fordi den medvirker til at dække basale behov for mad og varme. I de følgende analysekapitler vil vi undersøge mødet mellem migranter og socialarbejdere i Varmestuen.
57