På mange områder italesættes de udenlandske brugere som anderledes end de typiske danske brugere.
Medarbejderne udtrykker, hvordan de oplever, at de udenlandske brugere ofte er fyldt med gå-på-mod, har drømme og ambitioner for deres liv, er motiverede for at finde et arbejde og hverken har misbrug eller psykiske lidelser, som det ses hos mange af de danske brugere (fx Interview med medarbejder, 12.02 2011).
De er i udgangspunktet, hvad der i socialt arbejde typisk ville blive anset som den gode sociale klient: En klient, der er motiveret, aktiv og drevet af ønsket om at skabe forandring i egen tilværelse. Ifølge flere medarbejdere kan skiftet i brugergruppen siges at have skabt en roligere stemning i Varmestuen fordi brugerne i dag generelt er i en bedre tilstand, blandt andet fordi der er færre udenlandske brugere, som har et misbrug. Som en medarbejder her formulerer det:
”(…) jamen jeg vil sige at det, måske i visse tilfælde, er blevet mere roligt. Det er brugere, der er i en bedre tilstand end de fleste af brugerne var tidligere. Altså før i tiden, der var det jo afdankede stofmisbrugere, der ikke længere var stærke nok til at gå på gaden. (…) Og så var det alle alkoholikerne, og det har det jo været i lang tid, så der var jo meget tumult og postyr osv. Så det handlede meget om det. Jeg synes, det er blevet mere roligt nu. Afrikanerne fx synes jeg jo, er dejlige at have. Altså, jeg ville hellere have ti afrikanere end jeg ville have to alkoholikere, fordi de er meget nemmere at have med at gøre. Altså, de spiser helt vildt meget, men de laver jo ikke postyr.”
(Interview med medarbejder, 12.02 2011)
Der er ifølge medarbejderen her blevet mere roligt i Varmestuen. Han fremhæver de afrikanske brugere som ”meget nemmere at have med at gøre” end de alkoholiske brugere. Fordi størstedelen af de afrikanske brugere ikke har et misbrug, er der mindre fysisk tumult, end der var med den tidligere brugergruppe.
Modsat ser vi andre steder i vores empiriske materiale, at afvigelserne og modsætningerne til den tidligere normaltilstand i Varmestuen, bliver forbundet med et kaos. Selvom der på en måde kan siges at være blevet mere roligt, i takt med tilkomsten af en anden type brugere, så opfatter medarbejderne alligevel ofte de udenlandske brugeres opførsel som forstyrrende, fordi de bryder med nogle normer som forsøges opretholdt af medarbejderne. De nye brugere stiller nogle krav, som medarbejderne er uvante med, og de larmer og støjer på en måde, der betragtes som hensynsløs. Som en medarbejder her beskriver det:
”(…) jeg har et ønske om en bestemt adfærd. Og det er jo det der med ikke at larme så meget, ingen mobiltelefoner, ikke krav hele tiden, og selvfølgelig ikke noget med at være voldelig eller noget. Og støj. Du kan høre hvor meget de [udenlandske brugere] støjer, de støjer mere end de danske brugere.”
(Interview med medarbejder, 27.01 2011)
59 Ifølge denne medarbejder, støjer de nye brugere mere, end de danske brugere har gjort. Og det er
tilsyneladende en støj som adskiller sig fra den, de har oplevet blandt de danske brugere. De bryder med medarbejdernes forestillinger om, hvad der er anstændig og almindelig god opførsel. Og medarbejderne bliver provokerede, når de udenlandske brugere ikke indretter sig efter disse normer. Det ses ligeledes i flere observationer, som i dette eksempel hvor en bruger må irettesættes:
”Der spiller musik et sted i rummet. *En medarbejder+ siger: ’vi skal lige have stoppet den musik’ og [en frivillig] går ud for at finde synderen. Manden med radioen går ud ad døren, inden hun når derned, og hun kommer tilbage, flov over næsten at have taget fat i den forkerte mand nede ved bordet.”
(Observationer, 23.11 2010)
Begge eksempler synliggør, hvordan de udenlandske brugere gennem brud på medarbejdernes
forventninger skaber forstyrrelser. Selvom de danske brugere ifølge medarbejdernes udsagn også kunne skabe tumult i form af fx skænderier, slagsmål eller en højrøstet opførsel, der kunne virke forstyrrende, så har det alligevel været en håndterbar tumult, som medarbejderne har været i stand til at tackle, fordi den har været forventelig og genkendelig for medarbejderne. På den måde kan man sige, at den tidligere (overvejende danske) brugergruppe måske nok skabte uorden ved deres tilstedeværelse, men ikke kaos. De forstyrrelser, som de udenlandske brugere skaber i Varmestuen, fremstår som en ureglementeret brug af stedet. Det er en opførsel, som er svær at tolerere og acceptere, fordi den bryder med forventningerne til normal, anstændig og velopdragen opførsel i medarbejdernes optik. Forventningerne er nok uudtalte, men for medarbejderne har de status af at være selvfølgelige. De uudtalte forventninger bliver først tydelige, idet de brydes, og derefter italesættes ved en påtale:
”(…) Og du skal heller ikke spille høj musik hele tiden. Du skal heller ikke se porno. Der er flere ’ikke’, end der er ’må’. Og der er flere forbud, end der er tilbud, kan man sige, i en periode. Indtil de
[udenlandske brugere] finder ud af, at man selvfølgelig godt kan skrue ned, man selvfølgelig ikke må se porno, og man selvfølgelig ikke må drikke. Man kan sige, at de lærer det på den hårde måde. De lærer det jo faktisk først, når de har gjort det, og det er jo irriterende for os. Det er noget med at være obs hele tiden, og jeg føler meget, at jeg opdrager hernede. Det kan nogle gange være lidt træls.”
(Interview med medarbejder, 27.01 2011)
De udenlandske brugeres brud på medarbejdernes forventninger til dem fører altså til irettesættelser.
Medarbejderne kommer til at fungere som ”politibetjente”, der gør brugerne opmærksomme på, hvornår de overskrider grænserne for det acceptable i Varmestuen. Ifølge medarbejderen lærer de udenlandske brugere først, hvordan de forventes at opføre sig, når de træder ved siden af. De lærer det, som
medarbejderen siger, på ”den hårde måde”: Altså når de først har overskredet en usynlig grænse. En
60 konsekvens heraf bliver flere restriktioner, flere ”forbud end tilbud”, indtil brugerne finder ud af at indrette sig efter Varmestuens normer. Forbuddene og irettesættelserne har således til formål at tillære de
udenlandske brugere normerne for adfærden på stedet. De har til formål at opdrage brugerne mod en – i denne kontekst – acceptabel adfærd.
Den opdragende position opleves af samme medarbejder som mere tilstedeværende overfor de
udenlandske brugere end overfor de danske brugere. Rationalet bliver, at de udenlandske brugere ikke på samme måde som de danske brugere er blevet ”skolet” i basale (tilsyneladende universelle) normer for social adfærd. Som medarbejderen her forklarer det:
Interviewer 1: ”(…) Altså føler du mere at du opdrager med denne her brugergruppe?”
Medarbejder: ”Ja, det gør jeg. Fordi man kan sige om de andre *danske brugere+, hvad man vil. De kommer også fra forsømte hjem mange af dem, men de har trods alt en eller anden social adfærd med sig, som de har lært i vores samfund, via skole eller hvad de har været igennem. Og den har vores nye brugergruppe ikke, fordi hvor mange af dem har lige gået i skole og hvor længe? Så mange af dem har nok, uden at vide det, en stor del af deres adfærd med hjemmefra, som det de kender og tror, er den måde, man er i verden på. Og så kommer de herop og så er det nogle andre ting, de skal gøre her. Så vi kommer faktisk til at kræve noget af dem, og det mener jeg aldrig er nogen skade til.”
(Interview med medarbejder, 27.01 2011)
Til trods for at de danske brugere også betegnes som udsatte, og i en del andre sammenhænge af personalet beskrives som mere ressourcesvage end den udenlandske brugergruppe, så mener medarbejderen, at de danske brugere alligevel har tillært en bestemt social adfærd. Gennem deres
deltagelse i det danske samfund og ikke mindst erfaringer fra andre tilbud i det sociale system, har de ifølge medarbejderen tillært sig, hvordan man bør opføre sig som bruger af et socialt tilbud, som en social klient.
De kender så at sige koderne, hvilket gør det lettere for dem at tilpasse sig Varmestuens herskende sandheder og logikker.
Således synliggøres samtidig et paradoks i forhold til et af Kirkens Korshærs grundlæggende principper, om
”at møde brugerne i øjenhøjde” (jf. kapitlet Præsentation af Varmestuen). Det er tilsyneladende svært for medarbejderne at møde de udenlandske brugere i ”øjenhøjde”, før de har tilegnet sig en bestemt adfærd.
Denne bestemte sociale adfærd er, ifølge denne medarbejder, ikke givet for den udenlandske
brugergruppe. Den adfærd de udviser, har de med ”hjemmefra”, som det de kender og den måde, de tror
”man er i verden på”. Således tillægger medarbejderen de udenlandske brugeres opførsel nogle kulturelle og sociale forskelle. Migranternes vanskeligheder med at tilpasse sig Varmestuens normer forklares med manglende eller dårlig uddannelse. En forklaring, der generaliserer den meget varierede gruppe af de
61 udenlandske brugere, og illustrerer hvordan der gennem magtfulde diskurser er blevet skabt en
dominerende fortælling om, hvad der karakteriserer de udenlandske brugere. En fortælling, der samtidig i andre sammenhænge i vores empiriske materiale har et andet udtryk, som modsiger denne dominerende fortælling, fx når nogle af brugerne i interviewene fortæller os om deres baggrund (fx Interview med Mario, 03.02 2011 og Interview med Ivan, 04.02 2011), som i mange tilfælde indebærer både uddannelse og arbejde, eller når medarbejderne italesætter de udenlandske brugere som mere ressourcestærke end de danske brugere.
”Jeg taler med lederen om de udenlandske brugere. Hun siger: ’samfundets svageste kalder man dem. Men det er de jo ikke. Der skal meget til for at overleve på gaden, og det kræver at man er stærk. Og ofte er det dårligere, det de kommer fra.’”
(Observationer, 30.11 2010)
I vores observationsperiode så vi eksempler på, hvordan medarbejderne, som reaktion på de forskelle, de oplevede mellem danske og udenlandske brugere, forsøgte sig med alternative styringsteknikker for at håndtere de udenlandske brugere. Gennem opsætning af mere eller mindre eksplicitte regler, forsøgte man
”at rette brugerne til” mod en genkendelig og acceptabel adfærd. Vi skal i det følgende afsnit se nærmere på et af disse forsøg på at tillære de udenlandske brugere nogle retningslinjer og dermed rette dem til efter normen i Varmestuen.