således af, hvor aktiv forbrugeren skal være for at blive yderligere oplyst i forhold til, hvad denne er i dag.
Heroverfor står, at der generelt er stigende opmærksomhed omkring elmarkedet i offent-ligheden. Samtidig vil elafgifterne stige fra 2012 og frem. Disse forhold kan muligvis bi-drage til, at flere forbrugere bliver mere opmærksomme på de muligheder, der er på det liberaliserede detailmarkedet for el, og at flere forbrugere af den grund bliver aktiveret.
Det vurderes dog fortsat på baggrund af ovenstående, at økonomi – i hvert fald på relativt kort sigt – er den afgørende faktor for langt størstedelen af de danske elforbrugere ved overvejelser omkring et leverandørskifte og i det hele taget i forhold til deres interesse for at påvirke eget elforbrug. Det vurderes derfor også, at de kommende tiltag på detailmar-kedet for el kun i begrænset omfang vil kunne påvirke forbrugerne på anden måde end via økonomiske incitamenter.
Tabel 5.14: Omkostninger og samlet samfundsøkonomisk potentiale (mio. kr.)
Scenarie hvor alle forbrugere er aktive
Sekretariatet for Energitilsynets beregninger
Samlede økonomiske gevinster 2301 127
Omkostninger
Omkostninger 190 1 190 1
- investeringsomkostninger 104.1 104 1
- måleromkostninger 752 752
- Formidlingsomkostninger 111 111
Samfundsøkonomi - -63
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og simulationsberegninger fra Sekretariatet for Energitilsynet.
Note 1: Tallene er nedskalerede i forhold til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse.
Note 2: Tallet er reduceret, da der ikke er samme behov for at validere de måledata, som der ikke skal af-regnes efter.
Det skal bemærkes, at der formentlig vil være omkostninger til styring af elforbruget, idet forbrugeren skal være i besiddelse af en styringsenhed som bl.a. kan modtage prissigna-ler. Omkostningerne til denne styring er imidlertid efter Sekretariatet for Energitilsynets vurdering svære at fastlægge på nuværende tidspunkt, hvor denne type styring endnu ikke er udbredt. Det er sekretariatets opfattelse, at det desuden ikke er entydigt, hvordan denne styreboks implementeres – det kan dels være som en styreboks, der styrer hele husstan-dens forbrug, eller det kan være som en integreret del af fx en vaskemaskine. Derudover er det dels svært at kvantificere, hvor stor en omkostning der bliver direkte væltet over på kunden. Derfor er det valgt ikke at indarbejde dette aspekt i modellen.
Ved at inddrage forbrugermobilitetsaspektet som følge af økonomiske gevinster synes det potentiale, der er ved at indføre timeafregning af skabelonkunder ikke at kunne indfri-es inden for de nuværende og planlagte rammer. Det bemærkindfri-es, at ovenstående analyse forudsiger, at der fortsat vil være omkring 2 mio. elforbrugere med et årligt forbrug lavere end 100.000 kWh, som ikke har et økonomisk incitament til at skifte væk fra deres forsy-ningspligtleverandør.
Samtidig forudsiger modellen, at selv kunder med et relativt højt elforbrug – fx på grund af elbil – ikke umiddelbart vil have et økonomisk incitament til at begynde at interesse sig for elmarkedet og overveje et leverandørskifte.
5.6 Opsummering vedr. forbrugermobiliteten
Sekretariatet for Energitilsynet vurderer på baggrund af analysen ovenfor, at det næppe er sandsynligt, at potentialet for besparelser ved indførelsen af en tredje afregningsgruppe kan indfries inden for de nuværende og planlagte rammer.
Det er Sekretariatet for Energitilsynets vurdering, at det er en nødvendig forudsætning for at få det fulde udbytte af en tredje afregningsgruppe, at forbrugerne aktiveres i langt stør-re skala. Og det er på den baggrund Sekstør-retariatet for Energitilsynets vurdering, at der er behov for andre tiltag på detailmarkedet for el, hvis der skal skabes mulighed for at indfri potentialet ved timeafregning.
Det er derfor Sekretariatet for Energitilsynets vurdering, at der – for at optimere effekten af særligt tredje afregningsgruppe – bør tænkes i øvrige løsninger, som kan bidrage yder-ligere til at aktivere elforbrugere med et forbrug lavere end 100.000 kWh. Dette for at
undgå, at indførelsen af tredje afregningsgruppe kommer til at være forbundet med flere omkostninger end gevinster for forbrugerne.
Derfor sættes der i næste afsnit fokus på, hvilken grad af regulering der stiller forbrugerne bedst, og som samtidig vil kunne bidrage til at opfylde de målsætninger, der er i relation til integration af mere vedvarende energi.
Flere af de forhold, som Sekretariatet for Energitilsynet har identificeret som værende til hinder for konkurrencen, er knyttet til forsyningspligtreguleringen. Derfor analyseres det i kapitel 6, hvilke muligheder der er for at aktivere forbrugerne og forbedre konkurrence-vilkårene generelt til gavn for forbrugerne ved at ændre den nuværende forsyningspligt-regulering.
6 Analyse af forsyningspligt
Som det fremgår af kapitel 5, fremstår forsyningspligten og den nuværende regulering af forsyningspligtprisen som faktorer, der hæmmer konkurrencen på detailmarkedet for el.
Generelt er det ud fra en konkurrencemæssig og økonomisk synsvinkel uhensigtsmæssigt med en regulering af slutbrugerpriser, da en sådan regulering griber ind i de markedsme-kanismer, der i princippet skulle være med til at presse priserne ned i det rette leje. Regu-leringen kan således skabe for lave avancer, hvilket betyder, at det bliver vanskeligt for nye aktører at træde ind på markedet. Hvis der er lav avance, fordrer dette et stort antal kunder, hvis der skal skabes en rentabel forretning. Det betyder konkret, at de etablerede leverandører har en fordel, fordi de allerede har en vis kundemasse. Konkurrencen skades derved, idet alene et begrænset antal nye leverandører træder ind på markedet og har svært ved at få fodfæste. Dette kan begrænse effektivitet og innovation i markedet, og dermed også komme forbrugerne til skade. En sådan regulering hører derfor som ud-gangspunkt til i overgangen til et liberaliseret marked, hvor hensigten om at beskytte for-brugerne kan veje særlig tungt.
EU-Kommissionen har anbefalet, at forsyningspligtreguleringen i sin nuværende form af-vikles i takt med, at konkurrenceforholdene på detailmarkedet forbedres. Baggrunden her-for er, at det vægtes tungt, at der skabes muligheder her-for, at nye udbydere kan komme ind på markedet samtidig med, at også små elkunder kan få glæde af konkurrencen. Ud-gangspunktet er at markeder med prisregulering bør bevæge sig hen imod en situation, hvor regulering ikke længere er nødvendig. Ifølge EU-Kommissionen forudsætter ophæ-velse af reguleringen, at markedet er udviklet nok til at dette kan ske uden utilsigtede konsekvenser for priserne.