Indkomst og elforbrug

Udviklingen i det samlede elforbrug sammenholdt med prisen på el giver en indikation af, hvordan fokus på strøm som produkt ændres over tid, dvs. om det bliver et mere eller mindre betydningsfuldt marked. I figur 3.5 nedenfor ses udviklingen i det samlede elfor-brug i Danmark i perioden 2000 til 2009 for husholdninger hhv. erhverv.

Det bemærkes, at det samlede elforbrug for erhvervskunder igennem hele perioden er om-trent dobbelt så højt som husholdningernes. Størrelsesforholdet mellem de to kundeseg-menter kan være en medvirkende årsag til, at erhvervskundesegmentet tilsyneladende er mere interessant for en række af leverandørerne på markedet. Andre forhold som fx en høj kundemobilitet kan dog også være medvirkende hertil, jf. også afsnit 3.3.3 om leve-randørskift.

Det fremgår af figur 3.5, at elforbruget i husholdningerne er aftagende i perioden 2000-2002, stigende i perioden 2002-2006 og aftager herefter igen indtil 2009. Periodens mak-simale elforbrug findes i 2006, hvor der i husholdningerne er et samlet energiforbrug på ca. 10.800 GWh. Udviklingen i det samlede elforbrug afspejler således i nogen grad den generelle konjunkturudvikling i samfundet i perioden. Dog er stigningen i erhvervskun-dernes forbrug fra 2007 til 2008 i modstrid med den generelle konjunkturudvikling i sam-fundet på det tidspunkt.

Figur 3.5: Udviklingen i det samlede elforbrug i Danmark for husholdninger og erhverv, 2000-2009

10.000 10.100 10.200 10.300 10.400 10.500 10.600 10.700 10.800 10.900

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

GWh GWh

21.000 21.500 22.000 22.500 23.000 23.500 24.000

Husholdninger Erhverv (højre akse)

Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, tabel ENE1N.

Note: De to kurver skal aflæses på hver sin 2.-akse, og det samlede elforbrug for erhvervskunder hhv. hus-holdninger er således ikke sammenfaldende. Afbildningen med to forskellige 2.-akser illustrerer imidlertid de ensartede fluktuationer over tid i de to kundesegmenters forbrug.

Note: Graferne er ikke temperaturkorrigeret, hvilket kan påvirke deres forløb over tid.

Elforbruget pr. indbygger har over en årrække ikke ændret sig ret meget. Det gennemsnit-lige elforbrug pr. indbygger er væsentligt lavere i Østdanmark end i Vestdanmark. Denne forskel kan skyldes flere forhold, men kan i høj grad tilskrives forskelle i erhvervsstruktur i de to prisområder.²⁰

Det gennemsnitlige elforbrug pr. indbygger i hele landet har været moderat stigende fra 1989 og frem til 1996. I den efterfølgende periode frem til 2005 er der alene små udsving i forbruget. Herefter har elforbruget efter en lille stigning fra 2005 til 2006 været faldende som følge af den generelle konjunkturnedgang. Overordnet er der imidlertid over hele pe-rioden fra 1989 til 2009 ikke sket markante ændringer i elforbruget pr. indbygger i Dan-mark.²¹

Af figur 3.6 fremgår den gennemsnitlige fordeling af kWh på husholdningernes anvendel-sesområder.

20 Dansk Elforsyning Statistik 2009.

21 Dansk Elforsyning Statistik 2009.

Figur 3.6: Fordeling af kWh på anvendelsesområder

Køle- og fryseapparater Vask 18%

18%

Belysning 13%

Brugsvand mv.

9%

Madlavning 9%

Diverse 5%

It/elektronik 28%

Kilde: www.goenergi.dk.

Det stabile forbrug kan hænge sammen med den sammensætning, der er af forbruget på anvendelsesområder, jf. figur 3.6. En stor del af de anvendelsesområder, som der anven-des elektricitet til, fx vask, madlavning og køle- og fryseapparater har karakter af livsfor-nødenheder, hvor forbruget ikke i særlig høj grad ændres.

Jo mere et produkt udgør af den samlede husstandsindkomst eller af det samlede forbrug i husstanden, desto mere fokus vil forbrugeren alt andet lige have på det pågældende pro-dukt.

Af figur 3.7 fremgår endvidere for en række forskellige boligtyper, hvor meget udgifter til elektricitet udgør i pct. af de samlede udgifter i husstanden. Udgiftsandelene til elektrici-tet spænder fra 1,6 pct. af de samlede udgifter for personer i et lejet værelse til 2,7 pct., hvis man bor i lejet hus. Figuren tegner et billede af, at produktet el i dag fylder relativt lidt i budgettet for en almindelig husholdning. Til sammenligning spænder udgiftsandelen til fx telefoni fra 3,0 pct. for ejerlejligheder til 6,2 pct. for personer i lejet værelse.

Figur 3.7: Elektricitetsudgiftens andel af det samlede forbrug efter boligtype, gns. 2007-2009

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0

Eget hus Egen ejerlejlighed

Lejet hus Lejet lejlighed Andelsbolig Lejet værelse

Tjenstebolig mv.

pct.

Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, tabel FU5.

Der er imidlertid udsigt til, at antallet af elbiler og elvarmepumper stiger de kommende år. Den udvikling vil bidrage til, at el i fremtiden bliver et relativt vigtigere produkt for en række private forbrugere. Energinet.dk har i 2010 fremskrevet det forventede antal elbiler og varmepumper i Danmark, og selskabets forventning til udviklingen heri fremgår af ta-bel 3.3 nedenfor.

Tabel 3.3: Forventet udvikling for elbiler hhv. elvarmepumper

År 2014 2016 2018 2020 2025 2030

El-biler Antal 22.994 31.676 45.471 68.808 164.643 317.755

GWh 51 70 100 152 363 701

Elvarme-pumper

Antal 47.360 87.883 131.063 178.624 319.367 450.831

GWh 284 527 786 1.072 1.916 2.705

Kilde: Fremme af prisfleksibelt elforbrug for små og mellemstore kunder, Dansk Energi og Energinet.dk (2011).

Ved udgangen af 2011 var der 749 elbiler på de danske veje, hvilket var noget mindre end forventet. Dette kan hænge sammen med, at udbygningen af infrastrukturen til elbiler trak længere ud end forventet, og infrastrukturen er fortsat under udbygning i 2012. Visse ak-tører er dog nu kommet langt i deres arbejde hermed. I takt med udbygningen af infra-strukturen stiger interessen for elbiler.

I figur 3.8 nedenfor er fremskrivningerne i tabel 3.3 sammenholdt med figur 3.7 ovenfor.

Af figur 3.8 fremgår således et skøn over, hvorledes udgiftsandelen for el vil se ud for kunder, der anskaffer sig en elbil hhv. varmepumpe eller begge dele. Der er naturligvis ta-le om et skøn, som bygger på en række antagelser om elprisen og husholdningens for-brug. Figuren illustrerer dog, at el for en gruppe kunder kommer til at betyde langt mere for husholdningens økonomi, hvorfor det må forventes, at der også vil komme større fo-kus på el som produkt for den enkelte kunde.

Figur 3.8: El-udgiftens andel af det samlede forbrug hos en typisk kunde i parcelhus hhv.

lejlighed

Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.

Note: Det er i figuren lagt til grund, at en typisk parcelhuskunde har et årligt forbrug på ca. 4.000 kWh, mens en typisk kunde, der bor i lejlighed har et årligt forbrug på 2.000 kWh. Udgiften til el er beregnet ud fra den gennemsnitlige elpris i 2011, som er opgjort til 219 øre pr. kWh. Elforbruget til varmepumper er forudset til at være ca. 6.000 kWh årligt og til en elbil ca. 2.000 kWh årligt.