Figur 3.11: Skabelonkundeafregning, engrospris og elforbrug
Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.
Note: Figuren illustrerer eksempler på døgnbelastning (elforbrug) og engrospris en tilfældig hverdag, og angiver således ikke en generel sammenhæng mellem engrospris og belastning af elnettet henover døgnet.
Skabelonkundeafregningen betyder således, at den enkelte kunde ikke vil opleve en øko-nomisk gevinst ved at flytte sit forbrug til timer med relativt lavere priser, og de har der-med ikke et incitament til at udvise fleksibel forbrugsadfærd ved brug af el.
Timeafregnede kunder, hvor selve elprisen varierer fra time til time, har derimod incita-ment til at agere prisfleksibelt, herunder udvise en fleksibel adfærd hvor forbruget – i det omfang det er muligt – flyttes fra timer med høj elpris til timer med relativt lavere elpris.
28
3.4.2 Nettoafregning
Der findes to typer af nettoafregning. Dels en afregning af helt små anlæg med en instal-leret effekt op til 6 kW instalinstal-leret i boliger og anden ikke-erhvervsmæssig benyttet be-byggelse. Disse nettoafregnes på årsbasis. Dels en afregning af anlæg over 6 kW, som nettoafregnes på timebasis.
Her fokuseres hovedsageligt på nettoafregning for de små anlæg, da størstedelen af kun-der med et forbrug unkun-der 100.000 kWh, som nettoafregnes, hører unkun-der denne del af ord-ningen.
Beskrivelse af ordningen
Nettoafregningsordningen for små anlæg er lovmæssigt forankret i elafgiftsloven. Det er en særlig ordning gældende for små anlæg (mikroanlæg) til elproduktion af vedvarende energi med en installeret effekt op til 6 kW pr. husstand eller i anden ikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse. Ordningen blev indført pr. 1. januar 1998 og gjaldt oprindeligt kun for solcelleanlæg, men blev ved en lovændring i 2010 i forlængelse af
28 For så vidt angår transporten af el (nettariffen) er der en række netselskaber, som pt. ikke benytter sig af muligheden for at tidsdifferentiere priserne for kunder med et årligt forbrug større end 100.000 kWh.
Elforbrug pr.
time (MWh)
Engrospris/
Skabelonpris Kr./MWh
Kl. 00 Kl 04 Kl 08 Kl 12 Kl 16 Kl 20 Kl 24
Engrosprisen
Skabelonpri-sen
Elforbruget
energiaftalen fra 2008 udvidet til at gælde alle mikroanlæg til vedvarende elproduktion herunder også husstandsmøller – stadig med grænsen på 6 kW. Det er dog fortsat hoved-sageligt ejere af solcelleanlæg, der benytter ordningen, og installationen af solceller er i kraftig vækst, jf. nedenfor.
Ordningen indebærer, at ejere af små anlæg til vedvarende elproduktion så at sige kan bruge elnettet som lager for den elproduktion, som anlægget producerer, og som ikke for-bruges samtidigt. Når der er overproduktion tilføres denne elnettet, og når anlægget ikke producerer (nok), forbruges ”den lagrede” elektricitet ved træk fra elnettet. Ejere af så-danne mikroanlæg kan dermed blive selvforsynende med elektricitet fra vedvarende ener-gikilder i det omfang deres overproduktion dækker eventuel underproduktion inden for afregningsåret. Ordningen kræver, at der er installeret en særlig type måler, som kan regi-strere både tilførsel til og træk af elektricitet fra elnettet. Herudover skal alle solcellean-læg registreres hos Energinet.dk.
Afregningen sker årligt, hvor forbruget fra nettet fratrækkes den elektricitet som produ-centen (ejeren af anlægget) har tilført nettet. Der betales således kun for den mængde elektricitet, som overstiger anlæggets produktion samt for abonnementet. Dermed betales der heller ikke energiafgifter, nettariffer mv. af den overskudsproduktion, som leveres til nettet. Overskudsproduktionen modregnes efterfølgende i den mængde elektricitet, som ejeren forbruger fra nettet. Dette er atypisk i forhold til alle andre større anlæg til produk-tion af elektricitet ved vedvarende energikilder, idet disse alene er fritaget for det forbrug, der sker direkte fra anlægget, dvs. når der er samtidighed i forbrug og produktion. Dette krav om samtidighed stilles som noget særligt ikke ved nettoafregningsordningen.
Værdien af produktionen fra anlægget, som forbruges af producenten, svarer således til de sparede omkostninger, inklusiv afgifter, tariffer mv., til køb af en tilsvarende elmængde, dvs. den samlede elpris pr. kWh, hvilket kan være helt op til ca. 2 kr./kWh, svarende til ca. 80 pct. af den samlede kWh-pris. De resterende 20 pct. af prisen går som nævnt til abonnementsbetaling. Til sammenligning afregnes overskydende produktion, der ikke forbruges af producenten selv, til en fast afregningspris på 60 øre/kWh de første 10 år af anlæggets levetid, og 40 øre/kWh de efterfølgende 10 år.
Værdien af solcelleproduktionen er således også afhængig af producentens eget elforbrug, da værdien af elproduktionen ved eget forbrug kan være mere end tre gange højere ved modregning i eget forbrug end hvis elektriciteten sælges med særlig afregning. Ordningen giver dermed en markant bedre afregning til solcelleejeren ved eget forbrug end den al-mindelige afregning af overskudsproduktion fra solceller. Det kan altså betale sig for eje-ren af solcelleanlægget at optimere størrelsen af sit solcelleanlæg i forhold til eget forbru-g.
Som det fremgår af ovenstående, giver nettoafregningsordningen et incitament til at inve-stere i solcelleanlæg (og andre mikroanlæg til produktion af vedvarende el), da de sparer alle deres omkostninger ved eget forbrug af den el, som anlægget producerer, hvilket for en husstand med et almindeligt forbrug på fx 4.000 kWh, som får dækket hele sit forbrug, sparer op til 8.000 kr. årligt. Baggrunden for dette incitament ved at være ejer af et mikroanlæg, er et ønske om at fremme udbredelsen af solceller og andre mikroanlæg.
Der er en række ulemper ved ordningen. Dels en række udfordringer for systemet, herun-der elnettet, og dels en udfordring i forhold til en eventuel fremtidig indførelse af timeaf-regning af mindre elforbrugere.
For så vidt angår elnettet, har der vist sig at være en række udfordringer vedr. anlæggenes brug af elnettet, herunder bl.a. at anlæggene giver anledning til spændingsforstyrrelser, og at ejerne af mikroanlæg på grund af afregningsformen kun i begrænset omfang er med til at dække omkostninger til nettet.
Samtidig begrænser ordningen muligheden for, at disse forbrugere kan gøre brug af en eventuel fremtidig timeafregning. Timeafregning af kunder på nettoafregningsordningen vil begrænse muligheden for modregning af produktion og forbrug over tid, idet det i så fald alene vil kunne lade sig gøre inden for den enkelte afregningstime. Ved en eventuel fremtidig timeafregning af denne kundegruppe fjernes umiddelbart en stor del af det øko-nomiske rationale ved at investere i disse anlæg. Særligt fordi solcelleejere i stor stil har glæde af, at deres relativt store produktion i sommermånederne modregnes deres relativt store elforbrug i vintermånederne.
Udbredelse
Solcelleanlæggene under ordningen har indtil for få år siden sjældent været over 2 kW. Et anlæg på 1 kW giver typisk en årsproduktion på 800 kWh. Med et årsforbrug på 4.000 kWh ville der på årsbasis dermed kun være overskudsproduktion i ekstreme tilfælde, fx hvis huset stod ubeboet hovedparten af året.
Solcelleanlæg har opnået markant større udbredelse i de senere år, især pga. prisfald, hvormed tilbagebetalingstiden er faldet. Herudover ses en tendens til, at anlæggene bliver større (dvs. op mod grænsen på 6 kW).
Hvor der primo 2009 var i alt ca. 1.000 solcelleanlæg med en samlet installeret effekt på 3 MW (kilde: solenergi.dk) i Danmark, blev der til sammenligning installeret næsten 2.000 anlæg alene i 2011 (og knap 500 i 2010), og den installerede effekt var ultimo 2011 oppe på knap 11 MW.
Solceller er således i kraftig fremgang, og Dansk Energi vurderer det samlede potentiale til at være i omegnen af 160.000-170.000 anlæg.