Fleksibelt elforbrug

Som tidligere nævnt i afsnit 3.1 står elmarkedet overfor en udvikling hen imod at håndte-re markant størhåndte-re mængder vedvahåndte-rende energi i nettet. En af de helt centrale løsninger, der i branchen arbejdes hen imod, handler om at flytte forbrug fra spidsbelastningstids-punkter til tidsspidsbelastningstids-punkter med lavere belastning i nettet eventuelt i kombination med en re-duktion af elforbruget. Derudover er udbygning af elnettet samt en fleksibel back-up-kapacitet på udbudssiden også en del af branchens løsninger. Som allerede nævnt i afsnit 3.1 har særligt husholdningerne, men også mange erhvervskunder et meget uelastisk el-forbrug. Der er i praksis tale om en nødvendighedsvare, som forbrugeren som hovedregel ikke kan substituere med alternativer. Mulighederne for en større reduktion af forbruget

24 Elpristavlen.dk

25 Baseret på statistik over besøgsantal på teleprisguide.dk 2000-2002.

er derfor begrænsede. Såfremt der sker store prisstigninger vil elforbruget på længere sigt kunne tilpasses ved fx at skifte til mere energieffektive hårde hvidevarer.

Håndteringen af mere vedvarende energi i nettet vil derfor primært skulle løses ved at flytte elforbrug fra spidslastperioder til andre perioder af døgnet.

Figur 3.10 nedenfor viser, hvordan det totale elforbrug typisk fordeler sig time for time over døgnet. Figuren opdeler ligeledes forbruget på forskellige sektorer samt nettab.

Spidslastperioderne ligger ret tydeligt i hverdagsdagtimerne samt i nogen grad også i dag-timerne om lørdagen. Det er i figuren en tendens til, at det langt hen ad vejen er hushold-ningernes forbrug, der er udslagsgivende i forhold til udsvingene i det samlede forbrug.

Figur 3.10: Døgnbelastningskurver fordelt på sektorer

juni

0 1 2 3 4 5 6 7

Søndag d. 20.

juni

M andag d. 21.

juni pct.

Boliger Landbrug Industri Handel og service Offentlige foretagender Nettab

Kilde: Dansk Energi.

Figuren antyder, at der er et potentiale for udjævning af forbrug henover døgnet, og at dette særligt gør sig gældende i vintermånederne.

Såfremt skabelonkunder fremover bliver timeafregnede, åbnes der som nævnt op for at flytte forbruget i spidslastperioderne ud på andre perioder af døgnet, idet forbrugeren dermed udsættes for prissignaler, som de kan reagere på. Det forventes, at forbrugerne vil kunne købe elprodukter, hvor automatisk styring af forbruget indgår. Den type central styring af forbruget er særlig relevant for forbrugere, der har fx elvandvarmer, elvarme, elvarmepumper eller elbiler, hvor forbrugstidspunktet ikke er afgørende. Andre produkter som fx køl og frys er i nogen grad fleksibelt, hvorimod anvendelse af el til fx madlavning, belysning, underholdning stort set ikke er fleksibelt. Forbrugerne vil også kunne vælge manuelt at flytte sit forbrug afhængig af de prissignaler, der modtages.

Segmentering af elforbrugere

Der er lavet flere undersøgelser af forbrugeres holdning til elmarkedet og deres eget el-forbrug. Bl.a. har den daværende Elsparefonden gennemført en undersøgelse, som resul-terede i en segmentering af elforbrugerne efter adfærd.²⁶ Undersøgelsen bygger på hold-ningsudsagn.

Elsparefondens segmentering resulterede i en opdeling af de danske elforbrugere i føl-gende fire typer:

- Idealister (41 pct.) - Rationelle (14 pct.) - Ubekymrede (15 pct.)

26 Elsparefondens segmentering vedr. el-adfærd, Elsparefonden (2008).

januar

0 1 2 3 4 5 6 7

Fredag d. 8.

januar

Lørdag d. 9.

januar pct.

Boliger Landbrug Industri Handel og service Offentlige foretagender Nettab

- Livsnydere (25 pct.)

Idealister er motiverede til handling, men størstedelen handler ikke i overensstemmelse med deres gode intentioner. De skal konfronteres og oplyses, for at de agerer aktivt. De rationelle forbrugere er motiverede og opsøger selv besparelsesmuligheder. De ubekym-rede er uinteresseubekym-rede og ligegyldige overfor deres elforbrug, og det vurderes svært at ændre deres adfærd. Livsnyderne har ingen fokus på fællesskabet, men prioriterer sig selv og komfort. De ønsker ikke at gå på kompromis og sætter komfort højt.

Som det fremgår af afsnit 3.5.2 nedenfor har Sekretariatet for Energitilsynet fået gennem-ført en forbrugerundersøgelse vedr. private forbrugeres viden om og adfærd på elmarke-det, jf. også bilag 3. Den primære forskel på de to undersøgelser er, at Elsparefondens un-dersøgelse tager udgangspunkt i holdningsudsagn, hvor sekretariatets unun-dersøgelse i høje-re grad spørger ind til forbrugehøje-rens præfehøje-rencer, aktuelle adfærd og kendskab til elmarke-det.

Forsøg med dynamiske elpriser

En række netselskaber gennemfører i disse år de første forsøg med dynamiske nettariffer til skabelonkunder. Forsøgene kan være med til at indikere, hvordan private forbrugere vil reagere på fleksible elpriser henover døgnet.

Tabel 3.6: Udvalgte forsøg med dynamiske elpriser og forbrugeradfærd

Selskab Forsøg Resultater

DI – Energibranchen m.fl.

(2009)

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Forsøg med fleksibelt elforbrug hos forbrugere, hvor forbruget styres automatisk, og forbruge-re, som via prissignaler, selv skal flytte deres forbrug.

- Ingen signifikant effekt af alene at oplyse kunder om elpriser

- automatisk styring har betydning for elforbruget henover døgnet

- Økonomi spiller en stor rolle for forbrugerne

- Høj grad af tilgængelig information om elpriser nødvendig.

Rambøll (2010) Energiudsigten

Forsøg med påvirkning af forbrugere i SydE-nergis område til at flytte forbrug efter prissig-naler. Repræsentativ gruppe forbrugere deltog.

I alt 558 husstande som alle havde fjernaflæst måler.

Virkemidler, der blev testet, er bl.a.: fleksible elpriser på hjemmeside, TV-spots/reklamespots med elpriser, spotprisaftale (90 husstande).

- Viden om markedet blandt forbruge-re øges ifm projektet

- Interessen for at flytte forbrug er ik-ke øget for gruppen, bortset fra den gruppe, der fik spotprisaftale - Spotgruppen forventer besparelser, men gør ikke noget aktivt for at tjekke priser, hvis ikke de har direkte adgang hertil via box med aktuelle priser in-stalleret i hjemmet.

Dong Energy eFlex

Forsøg med påvirkning af forbrugere i Dongs område til at flytte forbrug efter prissignaler.

Gruppen af forsøgspersoner dækker primært el-forbrugere med varmepumper.

Der foreligger endnu ikke endelige re-sultater. De foreløbige resultater viser, at deltagerne i høj grad er motiverede for at flytte hhv. reducere deres elfor-brug, dels pga. udsigten til økonomi-ske gevinster og dels pga. følelsen af at bidrage til ”noget større”, miljøet.

Energinet.dk EcoGrid

Omfattende forsøg med styring af elforbrug.

Forsøget omfatter store dele af Bornholm. For-skellige grader af styring afprøves. Forsøget forventes igangsat andet halvår af 2012.

N/A

Kilde: Tabellen bygger på rapporter, som er tilgængelige på Energinet.dks energiforskningsportal (www.energiforskning.dk)