købe produkterne frem for at donere penge direkte til det altruistiske formål. Derved henvender disse samarbejder med forskellige virksomheder sig til en virkelig stor del af de altruistiske forbrugere, og mange af organisationerne kan derved have fordel af dem. Disse forskellige syn på fordelene og ulemperne af et samarbejde mellem altruistiske organisationer og kommercielle virksomheder tydeliggør vigtigheden i, at hver enkelt altruistisk organisation skal overveje fordele og ulemper.
5.2.1 Opsamling
For at styrke de symbolske betydninger af de altruistiske produkter kan altruistiske organisationer og kommercielle virksomheder, der udbyder ma nge simple eller sofistikerede accessories, med fordel overveje at give forbrugeren mulighed for at personliggøre produkterne. Derved kan de komme til at passe specifikt til den identitet, som forbrugeren gerne vil iscenesætte sig selv som. Derudover skal det produkt, der udbydes til forbrugeren, have en klar og tydelig forbindelse til det altruistiske formål, som det støtter, da forbrugerens holdning til det altruistiske produkt derved forbedres. Hvis de altruistiske organisationer samarbejder med kommercielle virksomheder skal de kun lave vedvarende kampagner, da dette skaber det bedste indtryk hos forbrugeren og giver større mulighed for, at forbrugeren køber de altruistiske produkter. Afslutningsvist er det pointeret at hver enkelt altruistisk organisation skal overveje hvilke fordele og ulemper der er ved at indgå et CRM samarbejde med en virksomhed.
der engagere sig i et bestemt altruistisk formål frem for andre, fordi vedkommende brænder for den specifikke sag. Budskabssprederen der stræber efter at udsprede et bestemt altruistisk budskab til sine omgivelser. Der er afladssøgeren, der søger aflad for at opnå den gode fornemmelse, når man har det bedre med sig selv. Den passende forbruger der fokusere på produktets fysiske karakteristika, så dette passer til vedkommendes selvopfattelse. Der er pragmatikeren, der selv vil have nytte af det altruistiske produkt samtidig med at vedkommende støtter et altruistiske formål. Den profilerende forbruger der bruger de altruistiske produkter til at vise sine omgivelser, at han eller hun er et godt menneske, der støtter et altruistisk formål. Endelig er der det selviske menneske, der har nok i sig selv og derfor fravælger de altruistiske produkter. Forbruget og ikke- forbruget af de altruistiske produkter giver forbrugeren mulighed for at iscenesætte sig som eller distancere sig fra en eller flere af disse mulige identiteter, der i højere eller mindre grad bygger på alt ruistiske eller egoistiske betydninger.
Derigennem får forbrugeren mulighed for at udleve et eller flere af de selv’er, som identiteterne er en typifikation af. Dette er anskueliggjort ved at vise hvordan forbrugerne konstruerer deres identiteter ud fra de mulige identiteter og hvorledes disse typificeringer afspejler forbrugernes selv’er. Derved ses det, at nogle forbrugere iscenesætter sig som få af de mulige identiteter, mens andre stort set bruger dem alle sammen. Fælles for interviewpersonerne er det dog, at de alle iscenesætter sig selv som mere end én mulig identitet.
De altruistiske organisationer og kommercielle virksomheder, som sælger altruistiske produkter, kan bruge denne viden om de mulige identiteter og den identitetskonstruktion der kan ske, når forbrugeren forbruger de altruistiske produkter. Ud fra denne viden kan de markedsføre sig overfor de betydningssegmenter som de mulige identiteter repræsenterer. Derfor skal de organisationer, der primært bygger deres indsamling af økonomiske ressourcer på den direkte form for donation, henvende sig til idealisten. Dette skyldes, at vedkommende ønsker at så stor en del af de donerede penge skal gå direkte til formålet og sjældent er interesseret i et fysisk produkt. Derfor skal disse organisationer også fortælle idealisten, at de begrænser administrations- og produk tionsomkostninger mest muligt. De organisationer og virksomheder, der arbejder med specifikke formål, skal henvende sig til entusiasten, der er engageret i lige netop deres formål. Ved at kommunikere deres specifikke formål ud til entusiasten, vil disse de have nemmere ved at øge forbrugerens involvering i det produkt, der støtter det specifikke formål. Orga nisationer og virksomheder, der har mange simple og sofistikerede accessories, skal lade dem med budskabsspredende betydning og henvende sig til budskabssprederen. Dette er også
aktuelt for alle de organisationer og virksomheder, der udbyder produkter der kan bruges som gaveforslag, da budskabssprederen derved får masser af muligheder for at fortælle om de altruistiske formål. Dem der gerne vil i kontakt med afladssøgeren skal lade deres produkter med dårlig samvittighed og for muligheden for at få det bedre med sig selv. De organisationer der samarbejder med virksomheder, der udbyder deres produkt til fordel for et altruistisk formål, skal henvende sig til pragmatikeren, da vedkommende kun er interesseret i produkter, som man får noget nyttigt ud af selv.
Endelig kan alle organisationer og virksomheder udnytte frygten for at være det selviske menneske, der ikke tænker på andre end sig selv. Derved kan organisationerne og virksomhederne overbevise forbrugeren om nødvendigheden i at handle altruistisk.
De altruistiske organisationer og kommercielle virksomheder kan også med fordel styrke de symbolske betydninger af de altruistiske produkter i forhold til de enkelte betydningssegmenter. Dette kan blandt andet gøres ved at give forbrugeren mulighed for at personliggøre de altruistiske produkter, så de kan komme til at passe specifikt til den identitet som forbrugeren gerne vil iscenesætte sig selv som.
Derudover skal det produkt, der udbydes til forbrugeren, have en klar og tydelig forbindelse til det altruistiske formål, som det støtter, da forbrugerens holdning til det altruistiske produkt derved forbedres. De altruistiske organisationer der samarbejder med kommercielle virksomheder skal lave vedvarende kampagner, da dette skaber det bedste indtryk hos forbrugeren og giver større mulighed for, at forbrugeren køber de altruistiske produkter. Endeligt skal hver enkelt altruistisk organisation overveje hvorvidt fordele ved at indgå et CRM samarbejde med en kommerciel virksomhed er store nok for dem.
Det ses derfor, at markedet for altruistiske produkter er yderst interessant for de altruistiske organisationer og kommercielle virksomheder. Opmærksomheden for produkter ne stiger blandt forbrugerne, og det brede spektre af mulige identiteter gør, at mange forbrugere vil falde indenfor målgruppen. Det er så op til de altruistiske organisationer og kommercielle virksomheder at målrette deres markedsføring af produkterne ud fra disse muligheder.