Når det gælder social udsatte, er der behov for, at de eksisterende effek-tundersøgelsesmetoder revideres under hensyntagen til, at det drejer sig om en særlig gruppe af klienter og en særlig form for arbejde i forhold til socialt udsatte voksne. Overordnet er det vigtigt, at succeskriterierne ikke indskrænkes til for eksempel at være et spørgsmål om at få arbejde, opnå selvforsørgelse eller opnå en permanent bolig. Det er vigtigt, at andre suc-ceskriterier, der vedrører for eksempel fysisk og psykisk helbred, tryghed samt daglige belastninger og daglig trivsel, indgår i undersøgelser af, hvor-dan forskellige tiltag, foranstaltninger og former for socialt arbejde virker.
Der er derfor brug for, at både socialt udsatte og professionelle medvirker til at formulere succeskriterier, således at de både afspejler, hvad de socialt udsatte selv lægger vægt på, og hvad professionelle og frivillige inden for feltet lægger vægt på i forhold til at fremme trivsel, velvære og tryghed. Det kan i nogle tilfælde – men bestemt ikke i alle – opfattes som ”små skridt på vejen” mod gængse succeskriterier som for eksempel varig beskæftigelse eller evne til at bo i egen bolig. Måling af små forbedringer vil gøre det muligt at lave effektstudier, der sætter fokus på praktiske, mere relevante og realiserbare metoders effekt.
Der er endvidere et stort behov for andre typer af kvantitative effektun-dersøgelser end efterligninger af traditionel medicinsk effektforskning for at kunne udføre evidensbaseret socialt arbejde, der kan løfte kvaliteten i arbejdet med socialt udsatte borgere. Undersøgelser, der ikke vedrører ef-fekter af standardiserede indsatser i kontrollerede eksperimenter, kan
bi-drage med resultater, der er yderst relevante som grundlag for vurderinger og beslutninger i socialt arbejde med udsatte.
Evidensbaseret socialt arbejde er altså ikke blot et spørgsmål om at have kendskab til undersøgelsesresultater fra traditionelle effektundersøgelser af, hvad der virker. Det er nemlig for det første vigtigt, om den form for indsats, hvis virkning er dokumenteret, overhovedet er relevant, eller i hvil-ken modificeret form den i givet fald er relevant for det praktiske sociale arbejde. For det andet er undersøgelsesresultaternes anvendelighed afhæn-gig af effektens størrelse, og for det tredje er anvendeligheden afhænafhæn-gig af, om undersøgelsen er troværdig. Hertil kommer, at der er behov for at inddrage undersøgelsesresultater fra tre andre områder, der på linje med effektstudier kan være grundlag for meningsfuld evidensbaseret praksis i socialt arbejde:
Det første område er forskning i risikofaktorer. Forskning i risikofak-torer er særdeles central for at skabe et grundlag for, at praktikeres risi-kovurderinger bliver evidensbaserede. Der foreligger på dette område en lang række relevante undersøgelsesresultater, der dog bør gøres lettere tilgængelige og mere letforståelige for praktikere, planlæggere, ledere og politikere. Der er mulighed for, at praktikere kan få et fælles kvalificeret vidensgrundlag, hvilket der er stort behov for, da der for det første er me-get stor spredning i praktikernes bedømmelse af, hvor stor risiko bestemte belastninger medfører, og der for det andet er en generel tendens til, at risikoen overvurderes. Kendskabet til risikofaktorer – og ikke mindst deres ofte begrænsede praktiske betydning – betyder dermed, at de professionel-les skøn kan kvalificeres ved denne form for evidensbasering, hvis under-søgelsesresultaterne suppleres med viden om teori, der kan styrke helheds-synet. Samtidig betyder viden om risikofaktorernes begrænsede betydning, at brugerens egne synspunkter på årsagerne til de aktuelle problemer kan tillægges større vægt. På dette grundlag har den professionelle praktiker mulighed for at overveje, hvilke modeller eller arbejdsmetoder inden for socialt arbejde, der er relevante i forhold til det belyste problem. Afdæknin-gen af disse forhold er kompliceret og kræver stor indsigt fra professionelle praktikeres side, og det kan umiddelbart se ud som om, at denne indsigt alene er et professionelt anliggende. Men pointen er, at jo mere relevante og præcise oplysningerne er, jo lettere lader de sig omsætte i udsagn om risiko, der kan formidles til borgeren, som derfor meningsfuldt kan inddrages i dialogen om, hvordan hjælpen og det konkrete sociale arbejde skal udføres.
Det andet område er undersøgelser af praktikernes faglighed, der jo i sidste instans udmønter sig i en form for praktisk arbejde i forhold til de so-cialt udsatte. Resultater fra denne forskning kan vise, hvordan de professio-nelle opfatter og vurderer sociale problemer, såvel som hvordan de mener,
at der bør handles i forhold til problemerne. Undersøgelser af professio-nelles faglighed giver mulighed for at afdække, om professionelle har den mest relevante og den mest opdaterede viden inden for deres felt. Den giver også mulighed for at afdække faglige fejlopfattelser og faglige uenigheder, der bør drøftes for at udrydde disse fejlopfattelser og misforståelser samt for at udvikle arbejdsmetoderne og kvalificere helhedssynet. Vignetunder-søgelser er en oplagt mulighed for at undersøge professionelles faglighed.
Kendskabet til brugernes egne opfattelser af en socialt udsat voksen, hvis situation er beskrevet i en vignet, gør det muligt for professionelle at sam-menligne brugernes opfattelser med deres egne og deres kollegaers.
Det tredje område vedrører undersøgelser af de udsatte borgeres belast-ninger og ressourcer, der har betydning for de udsattes øjeblikkelige situa-tion og deres risiko for i fremtiden at pådrage sig sociale problemer. Dette er en overordentlig vigtig undersøgelsesform for praksis i socialt arbejde med udsatte. Det samme er de socialt udsattes oplevelse af arbejdet med at forebygge, mildne eller afhjælpe problemerne. Der er på disse områder brug for viden fra både kvantitative og kvalitative undersøgelser af de vil-kår, faktorer, processer, krydspres og andre former for påvirkninger, der skaber problemer for den udsatte borger. Der er brug for tilsvarende kend-skab til de socialt udsattes oplevelse af den vejledning, rådgivning, støtte og anerkendelse, men også til deres oplevelse af den holdningsbearbejdelse og udøvelse af sanktioner, som også er en del af det sociale arbejde. Denne vi-den øger vi-den professionelles indsigt i, hvordan udsatte borgere påvirkes og udvikler sig. Den kvantitative og kvalitative afdækning af socialt udsattes aktuelle problemer og af, hvordan disse forhold skader dem og vanskelig-gør deres daglige liv, udvanskelig-gør – sammen med kvalitative beskrivelser og ana-lyser af, hvordan de takler denne situation – værdifuld viden for praktikere, der skal anlægge et helhedssyn og udvise empati. Det er derfor vigtigt, at der her arbejdes med at afdække variationen i opfattelser blandt de socialt udsatte, således at det tydeliggøres, at det enkelte menneske er karakterise-ret ved unikke problem- og ressourcekombinationer.
Når det gælder socialt udsatte borgere, eksisterer der imidlertid endnu et problem. Det er nemlig ingen selvfølgelighed, at der overhovedet igang-sættes forskning og undersøgelser i forhold til de mest udsatte borgere. Det skyldes flere forhold: For det første betyder skiftet fra den universelle vel-færdsstat til den sociale investeringsstat, at sociale indsatser bliver betragtet som investeringer, der skal give et samfundsmæssigt afkast, og det er langt fra oplagt, at tiltag, der kan forbedre de socialt udsattes levevilkår og livs-kvalitet, giver et økonomisk afkast. For det andet er undersøgelser af socialt udsatte ofte svære at gennemføre, simpelthen fordi det er svært gennem in-terview, postspørgeskemaer, websurveys eller lignende at få informationer
om mennesker, der måske ikke har fast bopæl, har massive misbrugspro-blemer eller begår kriminalitet. Såvel tilgængelighed som svareevne og sva-revilje er følgelig et meget almindeligt problem på området. For det tredje har socialt udsatte sjældent selv ressourcerne til at påpege, ønske, kræve eller forlange, at der laves undersøgelser, evalueringer og forskning, hvis resultater kunne bedre deres situation, således som for eksempel interesse-organisationer som Kræftens Bekæmpelse eller Dansk Blindesamfund har, når det gælder at kvalificere arbejdet i forhold til henholdsvis kræftsyge eller mennesker med synshandicap. I denne forbindelse er det vigtigt at un-derstrege, at socialt udsattes egne ønsker og visioner bør inddrages i diskus-sionen om evidensbaseret socialt arbejde med socialt udsatte. Det er vigtigt for at sikre, at forskningen også fremlægger nuanceret dokumentation for, hvad socialt udsatte selv oplever som problemer, og ikke mindst, hvilken form for hjælp og støtte de selv anser for at være mest hensigtsmæssig for, at de kan få et bedre liv.
Litteratur
Benjaminsen, L., Andrade, S. B., Andersen, D., Enemark, M. H., &
Birkelund, J. F. (2015): ”Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark”. En registerbaseret kortlægning, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Bothe, A. & D. Richardson (2011): ”Statistical, practical, clinical, and personal significance: Definitions and applications in speech-language pathology” American Journal of Speech-Language Pathology, 20, 233-242.
Christoffersen, M. N., Olsen, P. S., Vammen, K. S., Nielsen, S. S., & Lausten, M. (2011). ”Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge”.
København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 11, 34.
Drisko, James & Grady, Melissa (2015): ”Evidence-Based Practice in Social Work: A Contemporary Perspective, Clinical Social Work Journal”, vol.43 (3), 274-282.
Ejrnæs, Morten, og Merete Monrad (2016): ”Forventninger til kollegers holdninger.” Unge Pædagoger nr. 1.
Ejrnæs, Morten (2015): ”Evidensbaseret socialt arbejde.” Cepra-striben Ejrnæs, Morten, and Merete Monrad. (2013): ”Profession, holdning og habitus: Forholdet mellem pædagogers og forældres holdninger til pædagogiske spørgsmål i daginstitutioner”. Dansk Sociologi, 24.3: 62.
Ejrnæs Morten og Merete Monrad (2012): ”Vignetmetoden: Sociologisk metode og redskab til faglig udvikling”. København, Akademisk Forlag.
Ejrnæs, Mette, Ejrnæs, M. and Frederiksen S. (2011): ”Risk factors of entry in out-of-home care: An empirical study of Danish birth cohorts, 1981–2003”. Child indicators research 4.1, 21-44.
Ejrnæs, M. (2008): ”Risikoanalyser i den anvendelsesorienterede socialforskning” i Ejrnæs, M. & J. Guldager: ”Helhedssyn og forklaring”.
København: Akademisk Forlag.
Ejrnæs, Morten, Gorm Gabrielsen, and Per Nørrung (2007):
Social opdrift-social arv. Akademisk Forlag.
Kirk, R. (1996): ”Practical Significance: A Concept Whose Time Has Come”. Educational and Psychological Measurement, 56, 746-759.
Mullen, Edward J. (2015a): ”Mullen responds” In: Soydan, Haluk Red.):
”Social work Practice to the Benefit of Our Clients”. Schoilarly Legacy of Edward J. Mullen.
Mullen, Edward J. (2015b). ”Reconsidering the 'idea' of evidence in
evidence-based policy and practice”. European journal of social work, 1-26.
Sundhedsstyrelsen (hentet den 30. maj 2016): http://socialstyrelsen.dk/
voksne/stof-og-alkoholmisbrug/stofmisbrugsbehandling/retningslinjer- for-indsatser-og-ydelser/retningslinje-for-anvendelse-af-evidensbaserede-metoder-1/retningslinje-for-anvendelse-af-evidensbaserede-metoder Thyer, Bruce (2015): ”Edward J. Mullen and the Promotion of Research on Social work Practice” In: Soydan, Haluk Red.: Social work Practice to the Benefit of Our Clients: Schoilarly Legacy of Edward J. Mulle.
Generel litteratur
Gray, M., et al. (2013): ”Implementing Evidence-Based Practice: A Review of the Empirical Research Literature”. Research on social work practice 23.2, 157-166.
Kongsted, HC & Merete Konnerup (2011): ”At måle en effekt – udfordringer og løsninger”, in Samfundsøkonomen, nr. 1, marts 2011, 11-17.
Morago, P. (2006): ”Evidence-based practice: from medicine to social work”. European Journal of Social Work, vol. 9 Issue 4, 461-477.
Mullen, E. J., et al. (2007): ”Implementing Evidence-Based Social Work Practice.” Research on social work practice 18.4, 325-338.
Social Service Review, Vol. 88, No. 1, 3-58.
Okpych, N. and Yu, J. (2014): ”A Historical Analysis of Evidence-Based Practice in Social Work: The Unfinished Journey toward an Empirically Grounded Profession”.
Rosen, B., and DeMaria, D. (2012): ”Statistical significance vs. practical significance: an exploration through health education”. American Journal of Health Education 43.4, 235-241.
Webb, S., and Webb. (2001): ”Some considerations on the validity of evidence-based practice in social work”. British Journal of social work 31.1, 57-79.
1.2 Evidensbaseret politikudvikling – brudflader mellem ekspertisefelter
Af Nina Holm Vohnsen, antropolog og phd. samt adjunkt v. Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet
5Den helt centrale tanke i det evidensbaserede paradigme indenfor poli-tikudviklingen er, at fremfor at lade sig lede af ideologiske overbevisninger eller rent forestillede løsninger på komplekse samfundsmæssige problem-stillinger så bør lovgivning og anden politik baseres på et solidt videns-grundlag fremskaffet gennem forskning eller efter anvendelse af effektvur-deringsredskaber så som kontrollerede forsøg eller prognoseberegninger (Nilsson et al. 2008). Dette i en bestræbelse på at fastslå, hvilken type ind-sats der faktisk vil afstedkomme en ønsket samfundsændring.
Selvom denne ambition synes fornuftig, har de artikler og rapporter, som har analyseret brugen af evidens i udviklingen af europæisk politik, påpe-get en række problematiske forhold (for eksempel Boden & Epstein 2006;
Cartwright et al. 2009; Elliott & Popay 2000; House of Commons 2006;
Nilsson et al. 2008; Whitty 2006; Rod 2010; Vohnsen 2011, 2013). Nogle advarer om, at begrebet ”evidensbaseret” bruges alt for skødesløst og ofte i tilfælde, hvor evidensen ikke har bidraget direkte til policy-udviklingen, men snarere er blevet nøje udvalgt og mobiliseret, efter at en politisk kurs allerede er blevet udstukket (House of Commons 2006; Nilsson et al. 2008).
Andre advarer om, at politik og forskning er svært – om ikke umuligt – at forene (f.eks. Boden & Epstein 2006; Vohnsen 2013; Whitty 2006).
I denne artikel vil jeg videreudvikle en idé, som blev fremsat af Geoff Whitty (2006), forhenværende præsident for British Educational Research Association. Idéen er enkel, nemlig at relationen mellem forskningsmil-jøerne og politikudviklingsmilforskningsmil-jøerne er kendetegnet ved gensidig mangel på forståelse eller decideret ved misforståelser.6 I al sin enkelhed giver denne idé os en mulighed for at forstå den aktuelle brug (eller mangel på samme) af evidens som resultat af en udviklingsprocesproces, der er karakteriseret ved at bevæge sig langs brudfladerne mellem to forskelligt konstituerede ekspertisefelter (forskningen og politikudvikling). Før jeg begiver mig ud i en konkret analyse af et forsøg på at udføre
evidensba-5. Denne artikel er en forkortet udgave af artiklen ”Evidensbaseret politikudvikling – brudflader mellem forskning og bureaukrati”, som tidligere er udkommet i fuldt om-fang i Tidsskriftet Antropologi, Nr.72.
6. Med Geoff Whittys ord: ”a site of mutual misunderstanding” (Whitty 2006:160).
seret politikudvikling i Danmark, vil jeg først gennemgå et udvalg af de kritiske analyser, der har været af den aktuelle anvendelse af evidens i europæisk, primært britisk, sammenhæng.