Den danske oversætter af Foucaults bog ”Galskabens Historie”, Anders Fogh Jensen, skriver, at det er en bog, der kan læses som flere bøger i et:
En bog om galskab, en bog om ufornuft eller en bog om forvandling (Fogh Jensen 2003, s. 7-20). Bogen rummer både ”en horisontal historie om, hvor-ledes begivenheder og forståelsesmåder følger efter hinanden, og en ver-tikal historie om, hvorledes samfundet på stadig nye måder definerer sin egen identitet ved at udsondre et andet som anderledes […]” (Fogh Jensen 2003, s. 15). Pointen i det sidstnævnte er, at der hele tiden vil blive udson-dret nye ”anderledesheder”, hvilket jo i høj grad er synligt, når vi ser på nutidens vækst i diagnoser og genkomsten af moralske forestillinger om arbejdsulyst hos de mennesker, der af forskellige grunde er henvist til of-fentlig forsørgelse.
Nøjes vi med at skrive den horisontale historie får den let præg af evo-lutionær udviklingsoptimisme med hensyn til at rumme ”det anderledes”.
Men inddrages den vertikale historie, er billedet et andet. Så er det ikke nye metoder til at rumme det anderledes, der træder frem, men der imod nye ”anderledesheder” der udskilles og kontrolleres med stadigt mere so-fistikerede midler samtidig med, at de samme temaer tages op igen og igen: Afgrænsning og udstødelse, økonomiske overvejelser over
belast-ningens omfang, reproduktionens mængde og kvalitet, sædelighed, mo-ral og ansvarsplacering i forhold til de udskiltes ophold og behandling (Eivergaard 2003). Hvad skal vi stille op, hvis den horisontale historie ikke længere præges af udviklingsoptimisme, samtidig med, at den ver-tikale historie gentager italesættelse af metoder, der antages at ”virke” i forhold til stadig nye grupperinger af mennesker, der som socialt udsatte allerede er udstødt af samfundet?
”Selvom tvivlen kunne nage, kunne den ikke få mig til at ændre holdning og vision”, skriver Preben Brandt i sine erindringer. Og han fortsætter: ”Jeg fastholdt, at vi skulle fortsætte med at forene faglighed med medmenne-skelighed og have tid til at give kontakt og andre basale goder uden at lade dem følges med krav om ændringer” (Brandt 2012, s. 236). ”Vi ville ikke jage nogen væk ved at stå parat med et effektivt behandlingsprogram, som de skulle acceptere som betaling for et måltid mad” (Brandt 2012, s. 237).
Håbet om at ændre både den horisontale og vertikale historie ligger ikke i en bestemt metode, men i et nærvær mellem mennesker. ”Håbet er her og nu. Det er i det flygtige øjeblik, at vi lever livet. Derfor hører håbet også til i det flygtige øjebliks nærvær” (Sørensen 2008, s. 185).
Ifølge Peter Kemps bog om den franske filosof Emmanuel Lévinas ud-trykker den andens ansigt den første belæring, hvis pointe er, at ”en me-ningsfuld verden er en verden, hvor den anden er” (Kemp 1992, s. 52).
”For Levinas tænkes den sande nærhed kun, når man taler om den andet-hed, der ”betyder noget udenfor enhver kvalifikation”, dvs. om kontakt til og bekymring for den anden, om ægtheden i åbenheden for den anden”
(Kemp 1992, s. 53). Lévinas tanke om, at nærheden ligger udenfor enhver kvalifikation, betyder ikke, at viden er unødvendig. Men udsagnet peger på, at et menneske ikke behøver at være kvalificeret til noget for at indgå i en relation. Al menneskelig udvikling starter relationelt fra begyndelsen af et menneskes liv.
Litteratur
Agamben, Giorgio (2009): Undtagelsestilstand. Forlaget Philosophia, Århus.
Bertelsen, John, Kirkebæk, Birgit (2014): Uønsket i Danmark – bortsendt til Amerika. SFAH´s Skriftserie Nr. 55.
Brandt, Preben (2012): Udenfor. Erindringer fra et liv på kanten.
Kristeligt Dagblads forlag, Viborg.
Bråten, Stein (1998): Kommunikasjon og samspill. Fra fødsel til alderdom.
Tano Aschehoug, Otta Norge.
Bråten, Stein (2000): Modellmakt og altersentriske spedbarn.
Essays on Dialogue in Infant and Adult. Forlaget Sigma, Bergen.
Stein Bråten (ed.)(2007): Om Being Moved. From Mirror Neurons to Empathy. John Benjamins Publishing Company Amsterdam/
Phialdelphia.
Buber, Martin (1967): Jeg og du. Cappelen Forlag, Oslo.
Christensen, Michael (2015): Dokumentation, Resultatfokus, Evidens.
Hvad virker? I: Social Kritik. Tidsskrift for social analyse og debat nr. 143, oktober 2015, s. 4-5.
Dahler-Larsen, Peter (2015): Den sociale konstruktion af resultater.
I: Social Kritik. Tidsskrift for social analyse og debat nr. 143, oktober 2015, s. 26-39.
Eivergård, Mikael (2003): Frihetens milda disciplin. Normalisering och social styrning i svensk sinnessjukvård 1850-1970. Institutionen för Kultur och Medier/Etnologi, Umeå Universitet.
Fogh Jensen, Anders (2003): Indledning til: Foucault, Michel. Galskabens historie i den klassiske periode, Frederiksberg: Det lille forlag.
Hansen, Bjørg Røed (2014): I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi. Akademisk forlag, København.
Høgsbro, Kjeld (2013): Evidenslogik og praktisk erfaring inden for rehabilitering. I: Bonfils, Inge Storgaard,
Kirkebæk, Birgit, Olsen Leif, Tetler, Susan (red.): Handicapforståelser. Mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag, København, s. 119 – 134.
Jensen, Mogens (2015): Fra fokus på evidens til kvalitet. I: Social Kritik.
Tidsskrift for social analyse og debat nr. 143, oktober 2015, s. 14-24.
Kemp, Peter (1992): Lévinas. Forlaget Anis, Frederiksberg.
Klemperer, Victor (2011): LTI. Det tredje Riges sprog. En filologs notesbog.
Forlaget Tekst og Tale, Ringkøbing.
Lihme, Benny (2015): Ansigtsløs pædagogik. I: Social Kritik. Tidsskrift for social analyse og debat nr. 143, oktober 2015, s. 2-3.
Mead, George Herbert (2005): Sindet, selvet og samfundet.
Akademisk Forlag, København.
Møller, Lis (2014): Professionelle relationer. Akademisk Forlag, København.
Rønsholdt, J., Groot, A., Godrim, F,og Bech, E. M. (2013):
Relationspsykologi i praksis. Frederikshavn: Dafolo.
Stern, Daniel N. (1991 og 1995): Barnets interpersonelle univers.
Hans Reitzels Forlag, København.
Willig, Rasmus (2009): Umyndiggørelse. Hans Reitzels Forlag København.
Stern, Daniel N., Bruschweiler-Stern, Freeland, Alison (1999):
En mor bliver til. Hans Reitzels Forlag, København.
Stern, Daniel N. (2004): Det nuværende øjeblik. I psykoterapi og hverdagsliv. Reitzels Forlag, København.
Sørensen, Søren, Peder (2008): Det dyrebare menneskeliv – korshærchef Bjarne Lenau Henriksens liv og virke. Forlaget Sohn, Rødovre.
Warming, Hanne (2015): Gør evidens mere skade end gavn? I: Social Kritik. Tidsskrift for social analyse og debat nr. 143, oktober 2015, s. 6-13.
DEL II
2.1 Det Fælles Ansvar II – De social-politiske ambitioners storhed og fald
Udsatte borgeres livskvalitet og arbejdsmarkedstilknytning blev målt i det største socialpolitiske program i nyere tid, Det Fælles Ansvar II. Program-met tegner historien om ambitiøse indsatser, der først bliver målt, siden evalueret og endelig fordufter i politisk passivitet.