I dette afsnit belyses kommunernes anvendelse af § 153, herunder forskellige fag-gruppers praksis i forbindelse med underretninger.
Fagchefer, ledende sagsbehandlere og myndighedssagsbehandlere er generelt positi-ve opositi-verfor til præciseringen af den skærpede underretningspligts betydning for det tidlige og forebyggende arbejde.81
Figur 25: § 153 en tidlig og forebyggende indsats
Kilde: survey blandt myndighedssagsbehandlere82, ledende sagsbehandlere83 og fagchefer84, n = 528, 87, 76.
Kun få respondenter i de tre spørgeskemaundersøgelser er uenige i, at præciseringen af den skærpede underretningspligt fremmer en tidlig og forebyggende indsats, men fagcheferne er dog markant mere positive over for effekten af ændringerne i § 153 sammenlignet med de ledende sagsbehandlere og myndighedssagsbehandlerne.
I de kommuner, hvor man har ændret strategi som direkte følge af lovændringerne, er en større andel af fagcheferne enige i, at præciseringen af den skærpede under-retningspligt fremmer en tidlig indsats, se figur nedenfor:
81 Eksempelvis er 37 % af de ledende sagsbehandlere (n = 28) helt enige eller enige i, at § 49a fremmer en tidlig indsats, mens 56 % er helt enige eller enige i, at § 153 fremmer en tidlig indsats.
82 Det (§153, red.) har ført til en positiv ændring i det tidlige og forebyggende arbejde
83 Det (§153, red.) har ført til en positiv ændring i det tidlige og forebyggende arbejde
84 § 153 fremmer en tidlig indsats
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Fagchef Ledende sagsbehandler Myndighedssagsbehandler
Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig
www.bdo.dk 81
Figur 26: Kommunen har ændret strategi set i forhold til holdningen til, hvorvidt § 153 fremmer en tidlig og forebyggende indsats
Kilde: Survey A, n = 64.
Der er også en større andel af kommuner, hvor fagcheferne mener, at § 153 fremmer en tidlig, forebyggende indsats, hvor kommunen har udarbejdet skriftligt informati-onsmateriale, bruger underretningsskabeloner og har afholdt temadage for medar-bejderne.
De ledende sagsbehandlere er ligeledes overvejende positive i forhold til præciserin-gen af § 153. Det er særligt fagpersoners mulighed for at få en tilbagemelding, der vurderes som havende en positiv indvirkning, jf. figuren nedenfor:
51%
40%
25%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kommunens strategi for det udsatte børne- og ungeområde er blevet ændret som direkte følge af ændringerne i
Serviceloven
Helt enig/enig i at § 153 fremmer en tidlig indsats Hverken/eller
Helt uenig/uenig i at § 153 fremmer en tidlig indsats
www.bdo.dk 82
Figur 27: Hvilken betydning har præciseringen af fagpersoners skærpede underretningspligt (§ 153) haft i din kommune?
Kilde: Survey B, n = 87.
Fagpersoners mulighed for at få en tilbagemelding på deres underretning har en posi-tiv betydning for det videre forløb, er som nævnt det udsagn, flest ledende sagsbe-handlere erklærer sig enige i. Mere end halvdelen af de ledende sagsbesagsbe-handlere, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, erklærer sig desuden enige i, at barnets behov for rettidig hjælp er blevet styrket med præciseringen i lovgivningen og at fagperso-ner er mere bevidste om, hvornår de skal underrette.
Faggruppers underretningspraksis
I nedenstående belyses, hvilke faggrupper som primært underretter. Det er væsent-ligt at være opmærksom på at vurderingen sker med udgangspunkt i myndighedsom-rådets erfaring og kendskab hertil.
71 % af fagcheferne, der deltog i den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, an-giver, at deres kommune registrerer, hvilke faggrupper, der foretager underretnin-ger. Stort set alle fagchefer tilkendegiver, at de bruger registreringen af
underret-38%
Det har ført til en positiv ændring i det tidlige og forebyggende arbejde
Præciseringen af underretningspligten har betydet, at fagpersoner er mere bevidste om,
hvornår de skal foretage en underretning
Problemer blandt udsatte børn og unge opfanges tidligere
De modtagne underretninger er med præciseringen af underretningspligten mere rettidige i forhold til antagelser om at et barn
eller en ung har behov for særlig støtte Hensynet til barnets eller den unges behov for
rettidig hjælp er blevet præciseret gennem lovjusteringen
Fagpersoners mulighed for at få en tilbagemelding på, hvorvidt underretningen har
givet anledning til undersøgelser eller foranstaltninger har en positiv betydning for…
Helt enig / enig Hverken / eller Helt uenig / uenig
www.bdo.dk 83 ningen som ledelsesinformation, ud fra hvilke de træffer beslutninger.85 I de 40 kommuner, som har opgivet underretterens institutionelle tilknytning viser det sig, at det største antal underretninger i prioriteret rækkefølge kommer fra:
Skoler
Andre (sundhedspersonale, politi, retsvæsen)
Mellemkommunale underretninger
Sygehus og læge
Private
Dagtilbud
Fagchefer og ledende sagsbehandlere angiver følgende årsager til forskellene på, hvilke faggrupper, som underretter:
Figur 28: Hvad er efter din mening årsagerne til, at der er forskel på, hvilke faggrupper, som underretter
Kilde: Survey A, Survey B, Survey C.
Forskellige traditioner for samarbejdet med myndighedsområdet angives som primær årsag til, at der er forskel på faggruppers underretningsmønster. Mere end halvdelen af fagcheferne og de ledende sagsbehandlere og en endnu større andel af myndig-hedssagsbehandlerne mener, at forskellen skyldes, at fagpersonerne på tværs af de-res professioner har forskelligt kendskab til og viden om manglende trivsel for børn med behov for særlig støtte, og hvordan dette spottes.
En mindre andel af fagchefer og ledende sagsbehandlere mener, at de forskellige underretningsmønstre på tværs af fagpersoners professioner skyldes mangel på viden om reglerne for underretning, hvorimod en forholdsvis stor andel af
85 Survey A: Registrerer kommunen, hvilken faggruppe, der har foretaget underretninger (§
153)? (n = 76); Indgår resultatet af denne registrering som ledelsesinformation, du handler og træffer beslutninger på baggrund af? (n = 53).
8% Forskel på ledelsesmæssig opmærksomhed på
tværs af faggrupper
Forskel på viden om, hvilke tegn udsatte børn og unge udviser
Forskel på viden om regler på tværs af faggrupper
Forskellige traditioner for samarbejdet med myndighedsområdet på tværs af fagpersoner
Myndighedssagsbehandlere Fagchefer Ledende sagsbehandlere
www.bdo.dk 84 behandlerne angiver det som årsag til forskelle på faggruppers tendens til at under-rette.
I den åbne svarkategori angiver flest, at årsagen til, at der er forskel på, hvilke fag-grupper, som underretter, er, at faggrupper har forskellig opfattelse af hensynet til forældresamarbejdet. Derudover nævner myndighedssagsbehandlere eksempelvis forskellige traditioner for at løse opgaven i lokalmiljøet, det er lettere at overse tegn på mistrivsel ved småbørn, fagpersonernes uddannelse og viden, forskel på social belastning i forskellige områder.