I dette afsnit besvares evalueringsspørgsmålet:
Hvordan oplever fagpersoner og myndighedssagsbehandlere, at lovændrin-gerne understøtter en tidlig tværfaglig indsats?
Nedenfor beskrives sagsbehandlernes og fagpersoners oplevelse af lovændringerne.
DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE
De tværfaglige samarbejder, skal være i stand til at gå på tværs af de separate orga-nisatoriske forvaltningsenheder centralt og decentralt. Undersøgelserne på landsplan og i caseundersøgelsen viser at særligt myndighedsområdet giver udtryk for, at der er kulturelle barrierer der udfordrer en fælles forståelse for arbejdet med børn og unge der har behov for særlig støtte, på tværs af områderne.
At det primært er myndighedsområdet, som oplever det som et problem, kan skyl-des, at området for myndighedsområdet er en kerneopgave, hvorimod den tværfagli-ge indsats er en mindre opgave sammenlignet med fagpersoners kerneopgaver - ek-sempelvis undervisning. Myndighedsområdet er i den sammenhæng afhængig af, at
www.bdo.dk 21 de får input fra normalområdet i forhold til, at de som myndighed kan lykkes med en tidlig indsats.
De tværfaglige fora i kommunerne er med til at understøtte brugen af lovændringer-ne. Sagsbehandlere og fagpersoner i casekommunerne oplever, at det tværfaglige samarbejde muliggør, at forståelsesmæssige barrierer mellem myndigheds- og nor-malområdet nedbrydes. Det forhold vurderes at være vigtigt i forhold til brugen af de to lovbestemmelser, som netop skal muliggøre og facilitere samarbejde mellem myn-digheds- og normalområdet med henblik på at understøtte en tidlig indsats.
Både den landsdækkende undersøgelse og caseundersøgelsen viser, at flertallet af sagsbehandlere og fagpersoner er positive i forhold til, at præciseringen af den skærpede underretningspligt fremmer en tidlig indsats. Oplevelsen af, om mulighe-den for at udveksle oplysninger umulighe-den forældresamtykke fremmer en tidlig indsats, er mere diffus.
Fagpersoners og sagsbehandleres oplevelse af om § 49a understøtter en tidlig tværfaglig indsats
Fra myndighedsområdet oplever flertallet af kommunerne på landsplan, at udfordrin-gerne ved § 49a er, at der er forskel på, hvor godt de forskellige faggrupper kender til reglerne for udveksling af oplysninger uden forældresamtykke. Derudover er ople-ves der også, at forskellige traditioner for samarbejde mellem myndighedsområdet og de respektive faggrupper på normalområdet har en betydning.
Sagsbehandlerne vurderer, at § 49a primært har betydning for fagpersoner i normal-området. Men generelt mener sagsbehandlere og ledende sagsbehandlere i en stor del af kommunerne, at § 49a hverken indvirker på det tværfaglige tidlige og forebyg-gende arbejde i positiv eller negativ forstand. Flere fagpersoner og sagsbehandlere i casekommunerne fremhæver, som nævnt, at de altid prioriterer forældresamarbej-de, hvorfor de oplever, at de ikke har behov for at anvende § 49a. Dermed overses intentionerne bag lovbestemmelsen, der netop styrker barnets tarv i forhold til for-ældrenes rettigheder. Andre casekommuner oplever, at § 49a er en god mulighed som en sidste udvej i svære sager.
Caseundersøgelsen viser, at der fra både sagsbehandlers og fagpersoners side er me-re tvivl om den korme-rekte anvendelse af § 49a sammenlignet med § 153. Sagsbehandle-re i nogle casekommuner giver udtryk for, at de oplever det som uklart, hvordan man bruger § 49a i praksis. Der udtrykkes tvivl om, hvornår man ved, at man har brugt det ene møde, og hvornår der må holdes et nyt møde, jf. at der må udveksles oplysnin-ger for hvert nyt problemkompleks, der måtte opstå for det samme barn.
Sagsbehandlere og fagpersoner i andre casekommuner oplever dog, at lovbestemmel-sen understøtter det tværfaglige samarbejde. Det opleves som positivt af både fag-personer og sagsbehandlere, at der kommer flere øjne på børnene på et tidligere tidspunkt.
Fagpersoners og sagsbehandleres oplevelse af om § 153 understøtter en tidlig tværfaglig indsats
Både på normal- og myndighedsområdet er det en tydelig tendens, at man er mere positive over for præciseringen af den skærpede underretningspligt end muligheden
www.bdo.dk 22 for at udveksle oplysninger uden forældresamtykke i forhold til at fremme en tidlig indsats.
Der er også flere fagpersoner, som kender til og anvender underretninger som led i den tidlige indsats sammenlignet med deres kendskab til og anvendelse af § 49a.
Ifølge sagsbehandlerne, der deltog i caseundersøgelsen, er fagpersoner, udover at være mere bevidste om deres underretningspligt, mindre berøringsangste i forhold til at underrette.
Som tidligere nævnt oplever mange kommuner, at der generelt er stort fokus på un-derretninger og flere kommuner har arbejdet på at kvalificere sig på området, blandt andet ved at udarbejde forskellige redskaber til fagpersoner. Sagsbehandlere i nogle casekommuner har oplevet et pres som følge af stigninger i antallet af underretnin-ger. Det er dog ikke nødvendigvis alene lovændringen, som forårsager det oplevede pres. En del kommuner har også oprettet modtageenheder for bedre at kunne hånd-tere et stigende antal underretninger.
Sagsbehandlerne, der har erfaring med modtageenheder, oplever at det har en posi-tiv betydning for deres arbejde med underretninger. Sagsbehandlerne er også positi-ve opositi-ver for brugen af skabeloner til understøttelse af den videre behandling af un-derretninger og oplever, at det fremmer kvaliteten. Fagpersonerne tilkendegiver, at de har en oplevelse af, at procedurerne er bedre beskrevet i sagsbehandlingen, de er derfor ikke i tvivl om, hvordan de skal underrette.
Både sagsbehandlere og fagpersoner, er positive over for muligheden for, at fagper-soner kan få en tilbagemelding på, om deres underretning har givet anledning til undersøgelser eller foranstaltning. For fagpersonerne har det, at man har denne vi-den en betydning i forhold til, hvordan man reagerer overfor barnet. Sagsbehandler-ne oplever dog, at der er et behov for en forventningsafstemning og præcisering af, hvad underretteren kan forventes at få af information i tilbagemeldingen. Nogle fag-personer efterlyser, at de gerne vil have en mere fyldestgørende tilbagemelding med henblik på, at de med den viden bedre kan understøtte barnet.
www.bdo.dk 23
3 LOVÆNDRINGERNE
Børn og unge, der har et særligt behov for støtte, skal kunne opnå de samme mulig-heder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævn-aldrende. Jf. Servicelovens § 46 stk. 2 skal støtten være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i nærmiljø-et.7 Fagpersoner inden for normalområdet som sundhedsplejersker, dagplejere, pæ-dagoger og lærere har en betydelig rolle i forhold til at understøtte arbejdet med til børn og unge, som har behov for særlig støtte.
For at styrke det tidlige, forebyggende og helhedsorienterede samarbejde er der med Servicelovens § 49a skabt hjemmel til, at fagpersoner i skole, sundhedspleje, tand-pleje, dagtilbud og socialforvaltning kan udveksle oplysninger ved en afklarende sam-tale eller et afklarende møde om private forhold vedrørende et barn eller en ung, uden samtykke fra forældre. Udvekslingen af oplysninger uden forældresamtykke skal være nødvendigt som led i det tidlige og forebyggende samarbejde om børn der har behov for særlig støtte, og der skal være forsøgt eller overvejet at indhente sam-tykke fra forældrene.
For at sikre en tidlig indsats, som er afgørende, hvis der skal gribes ind, før proble-merne for børn og unge med behov for særlig støtte vokser sig store og vanskelige at håndtere, er der endvidere lavet en præcisering af fagpersoners skærpede underret-ningspligt, jf. Servicelovens § 153. Det er nu indskærpet, at fagpersoner har pligt til at underrette, når der er mistanke om, at barnet eller den unge har været udsat for vold eller andre overgreb. Med præciseringen fremgår det også, at den, der underret-ter, ikke skal foretage en vurdering af, om barnet eller den unge vil kunne opnå særlig støtte efter Servicelovens regler. Derudover er der skabt hjemmel til, at kommunalbe-styrelsen efter anmodning kan give en tilbagemelding til underretteren med oplys-ninger om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelser eller foran-staltninger i forhold til det barn eller den unge under 18 år, som underretningen ved-rører.
I dette kapitel uddybes de to lovbestemmelsers formål og indhold samt baggrunden for deres indførelse.