Delkonklusion

I de fleste kommuner indgår det tidlige og forebyggende arbejde i deres strategi eller politik for området for børn og unge med behov for særlig støtte. Under halvdelen af kommunerne har dog som led i implementeringen af de to lovbestemmelser ændret deres strategi eller politik. Konklusionen fra deskresearchen er, at kommunerne hovedsagligt har haft oplyst om præciseringen af underretningspligten sammenlignet med muligheden for at udveksle oplysninger uden forældresamtykke. Sammenlignet med små og mellemstore kommuner, har flere af de store kommuner introduceret standardiserede skabeloner og vejledninger til at understøtte det tværfaglige

samarbejde og de to lovbestemmelser. Caseundersøgelsen viser, at i ca. halvdelen af

47 Folkesundhed og kvalitetsudvikling og Socialstyrelsen (2012 og 2012a).

www.bdo.dk ⁵¹ de ti kommuner har der været samarbejde mellem normal- og myndighedsområdet med henblik på at koordinere implementeringen af de to lovbestemmelser.

Rammerne omkring den tidlige og forebyggende indsats og det tværfaglige

samarbejde er enten decentralisering eller funktionsopdeling, dvs. en afvejning af nærhed til lokalområder og disses borgere og fagpersoner (distrikter) over for en specialiseret viden om forskellige indsatser og målgrupper (foranstaltninger og alder). Hovedparten af kommunerne har en decentral distriktsorganisering af området. Et af de forhold som har betydning for implementeringen af

lovbestemmelserne er, at en større andel af fagcheferne i kommuner med en distriktsorganisering mener, at distriktsorganiseringen fremmer fagpersonernes kendeskab til de to lovbestemmelser sammenlignet med fagchefer, hvis forvaltninger er organiseret ud fra foranstaltningstype eller alder.

Alle kommuner, som deltog i evalueringen på landsplan, har et eller andet form for tværfagligt forum. Hovedparten af kommunerne har formelle tværfaglige fora med faste medlemmer og fast mødefrekvens, hvor fagpersoner og sagsbehandlere

deltager. Flere store og mellemstore kommuner har en fast struktur for medlemmer og mødefrekvens sammenlignet med små kommuner. I stort set alle kommuner deltager myndighedssagsbehandlerne i de tværfaglige fora.

Der er forskellige arbejdsformer i de tværfaglige fora afhængig af, om de har en formel eller mere fast struktur over for en mere ad hoc baseret struktur. I

formaliserede, faste fora er der faste procedurer og ansvar for mødeindkaldelse og mødeafvikling. Disse fora er ofte forankret i distrikter. I ad hoc baserede fora er samarbejdet ofte afhængigt af fagpersoners individuelle initiativ til drøftelse af sager. Fagpersoner, ledende sagsbehandlere og sagsbehandlere i de ad hoc baserede samarbejdsformer er usikre på, hvad udbyttet af det tværfaglige samarbejde er.

Det er resultatet af både den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse og caseundersøgelsen, at der overordnet er positive erfaringer med det tværfaglige samarbejde, uanset om det anskues fra ledelses- eller fra medarbejderniveau og på tværs af myndigheds- og normalområdet.

På baggrund af spørgeskemaundersøgelserne kan det konkluderes, at et af de forhold som har betydning for implementeringen af de to lovbestemmelser er, at fagpersoner får kendskab til de to regler, når sagsbehandlerne deltager i det tværfaglige

samarbejde. Det udbytte, som fremhæves af ledende sagsbehandlere og myndighedssagsbehandlere på landsplan ved sagsbehandlerens deltagelse i de tværfaglige fora er desuden, at den tidlige indsats fremmes, fagpersoner får viden om børn og unges signaler ved mistrivsel og problemstillinger for børn og de unge adresseres hurtigere. Der er en svag tendens til, at en større andel på ledelsesniveau i myndighedsområdet er positiv over for udbyttet af det tværfaglige samarbejde sammenlignet med sagsbehandlerne.

Gennem det tværfaglige samarbejde fremhæver sagsbehandlere og fagpersoner i casekommunerne, at det er muligt at nedbryde forståelsesbarrierer og få større kendskab til hinandens arbejdsbetingelser. Caseundersøgelsen viser imidlertid også, at der er udfordringer i samarbejdet, som fx vedrører:

 forskellige traditioner for samarbejde på tværs af faggrupper,

 forankring af det tværfaglige samarbejdet på bestemte institutioner (primært skolerne), hvorved andre institutioner ikke inddrages i samme grad,

www.bdo.dk ⁵²

 uklare snitflader mellem forvaltninger i forhold til det videre forløb, når en bekymring har været drøftet i et tværfagligt forum,

 forskellig viden om arbejdsbetingelser, roller og beføjelser,

 ressourceproblematik.

Resultaterne af undersøgelsen i casekommunerne viser, at arbejdsformen i de tværfaglige samarbejdsfora i høj grad er bygget op om, at der drøftes konkrete problemstillinger vedrørende et barn eller en ung – enten anonymt, med samtykke fra forældre eller under deltagelse af forældre. Hovedparten af casekommunerne har positive erfaringer hermed, men der er en udfordring både i forhold til, hvorvidt anonyme sager ’reelt’ er anonyme, særligt i små kommuner, og i forhold til at finde en god form for forældrenes deltagelse på møderne. Derudover er der en udfordring i, at de anonyme møder i nogle kommuner bliver set som et alternativ til § 49a møder, se kapitel 5.3 for uddybelse heraf.

www.bdo.dk ⁵³

5 UDVEKSLING AF OPLYSNINGER UDEN FORÆLDRESAMTYKKE - § 49A

Med § 49a er der skabt hjemmel til, at fagpersonale i skole, sundhedspleje, dagtilbud og socialforvaltning kan udveksle oplysninger ved en afklarende samtale eller et af-klarende møde om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige eller familiemæssige forhold uden forældresamtykke.⁴⁸ Forudsætningen for udveks-lingen af oplysninger uden forældresamtykke er:

 at det er nødvendigt i det tidlige og forebyggende samarbejde om børn og unge med behov for særlig støtte.

 at der er overvejet eller forsøgt at indhente forældresamtykke til udveksling af oplysninger.

§ 49a skal sikre, at den tidlige forebyggende indsats ikke svækkes af, hvorvidt det er muligt at indhente samtykke i den indledende afklarende indsats over for et barn eller en ung, der kan have behov for særlig støtte. Lovbestemmelsen skal understøt-te, at fagpersoner kan udveksle oplysninger om et barn eller en ung uden, at de skal være bekymrede for eller usikre over, om de bryder regler for tavshedspligt ved at udveksle fortrolige oplysninger i det tværfaglige samarbejde (se kapitel 3). Mulighe-den skal støtte op om, at de enkelte fagpersoner i fællesskab kan nå frem til Mulighe-den mest hensigtsmæssige opfølgning på en bekymring for et barns eller en ungs udvikling tidligt i forløbet, og at denne opfølgning koordineres og belyses ud fra flere faglighe-der.

Evalueringen belyser i forbindelse med undersøgelsen af kommunernes implemente-ring og anvendelse af § 49a, hvilke initiativer kommunerne har taget med henblik på at implementere § 49a, hvordan reglerne anvendes og opleves blandt ledelse og medarbejdere i myndigheds- og normalområdet. I dette kapitel beskrives først i af-snit 5.1, hvordan kommunerne på landsplan har implementeret lovændringen om udveksling af oplysninger uden forældresamtykke (§ 49a), og dernæst i afsnit 5.2 og 5.3 hvilke erfaringer kommunerne har med at anvende lovbestemmelsen både på landsplan og i de ti casekommuner.