• Ingen resultater fundet

8. DEN SAMLEDE KRIMINALITETSUDVIKLING

8.3 K RIMINALITETEN 2014

Som angivet i figur 8.3 har 14 pct. af de udspurgte 16-74-årige i befolkningen i 2014 oplyst, at de i løbet af de seneste 12 måneder forud for undersøgelsen har været udsat for tyveri, vold og/eller hærværk. I absolutte tal drejer det sig om 600.000 mennesker (mellem 563.000 og 637.000 med sikkerhedsintervaller).

Af de 600.000 personer, der har været ofre for kriminalitet, har 34 pct. været det mere end én gang i løbet af det seneste år forud for undersøgelsen. Denne reviktimiseringsandel angår langt flere, end man skulle forvente, hvis kriminaliteten ramte tilfældigt. Denne forøgede risiko for reviktimisering gør sig gældende såvel med hensyn til risikoen for at blive udsat for en anden type forbrydelse som for at blive udsat for samme type forbrydelse flere gange.

25 26 24 23 26

24 24 20 19 17 20

16 17 18 16 15 14 0

20 40 60 80 100

1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

125

Selv om der er en overrisiko for at blive udsat for andre typer af forbrydelser, når man er blevet udsat for én, er det dog langt de fleste af ofrene, der i løbet af et år alene udsættes for enten tyveri eller hærværk eller vold, nemlig 86 pct. af ofrene.

Knap ni ud af ti udsættes altså ”kun” for én type kriminalitet, mens en væsentlig andel – jf. ovenstå-ende – udsættes flere gange for den samme. For de, der udsættes for flere typer af kriminalitet, er den mest udbredte ”kombination” tyveri og hærværk. Man kan forestille sig, at det her ofte drejer sig om to sider af samme kriminelle handling eller det samme forløb, eksempelvis et indbrud.

Figur 8.4. Procentvis risiko for i løbet af et år at blive udsat for en forbrydelse afhængig af, hvor mange gange man tidligere er blevet udsat for den samme forbrydelse, 2014, pct.

Det fremgår af figur 8.4, at reviktimiseringsrisikoen er stor for alle tre former for kriminalitet, men størst for vold. Risikoen for at blive udsat for vold i løbet af et år er 1,3 pct., men hvis man har væ-ret udsat én gang, er der 45 procents risiko for, at man udsættes for vold igen inden for samme år.

Har man været udsat to gange, er risikoen for, at man udsættes igen, 56 pct., og har man været udsat tre gange, er risikoen for på ny at blive udsat 59 pct. Det er tidligere påvist, at reviktimiseringsrisi-koen er stor – især for partnervold og vold i forbindelse med arbejdets udførelse (Balvig, 1998).

Risikoen for at blive udsat for kriminalitet er størst for de yngre aldersgrupper, mens de ældre i mindre grad udsættes for kriminalitet. Blandt de 16-24-årige drejer det sig om 23 pct., der er blevet udsat for kriminalitet i løbet af det forudgående år, mens det er 17 pct. af de 25-39-årige og godt en ottendedel af 40-74-årige, jf. tabel 8.1.

12

27

34

56

5

25

26

55

1

45

56

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Hvis ikke tidligere udsat, udsat én gang

Hvis udsat én gang, udsat igen

Hvis udsat to gange, udsat igen

Hvis udsat tre gange, udsat igen

Tyveri Hærværk Vold

126

Tabel 8.1. Ofre for kriminalitet fordelt efter køn og alder, 2014, pct.

Mænd Kvinder Alle

16-24 år 20 % 23 % 22 %

25-39 år 17 % 15 % 16 %

40-74 år 13 % 12 % 12 %

I alt 15 % 14 % 14 %

Der var i 2014 ikke forskel på mænds og kvinders risiko for at blive udsat for kriminalitet, jf. tabel 8.1. 15 pct. af mændene blev i 2014 udsat for kriminalitet over for 14 pct. kvinderne. Dette står i modsætning til de foregående år, hvor der har været en signifikant mindre andel af kvinder end mænd, der har været udsat for kriminalitet. Denne forandring kan skyldes, at det – vurderet ud fra den registrerede kriminalitet – især har været et fald i de unge mænds kriminalitet over de seneste mange år, hvilket kan have bevirket, at risikoen for at blive udsat for kriminalitet primært er mind-sket for mændene. Risikoen for reviktimisering er den samme for mænd og for kvinder – både i 2014 og de tidligere år.

Sammenlagt er det 52 pct. af ofrene, som har anmeldt mindst én af de former for kriminalitet, de har været udsat for, til politiet, eller som politiet – ifølge ofret – på anden vis har fået nys om. Anmel-delsestilbøjeligheden stiger med alderen, jf. tabel 8.2. Hvor 39 pct. af de 16-24-årige har anmeldt, er det 48 pct. af de 25-39-årige og 60 pct. af de 40-74-årige. Anmeldelsestilbøjeligheden i den yngste og den mellemste aldersgruppe er statistisk signifikant lavere end for de 40-74-årige.

Tabel 8.2. Ofre for kriminalitet fordelt efter aldersgrupper og anmeldelse til politiet, 2014, pct.

Anmeldt Ikke anmeldt I alt

16-24 år 39 % 61 % 100 %

25-39 år 48 % 52 % 100 %

40-74 år 60 % 40 % 100 %

Alle 52 % 48 % 100 %

8.3.1 Om sammenhæng til udsathed for internetkriminalitet

Foruden de typer af kriminalitet, som denne offerundersøgelse sædvanligvis omfatter, indgik i 2014 også spørgsmål om udsathed for internetrelateret kriminalitet.52 Eftersom disse spørgsmål indgår i samme undersøgelse, er det muligt at undersøge eventuelle sammenhænge mellem udsathed for internetkriminalitet og øvrige typer af kriminalitet.53

52 For yderligere oplysninger om udsathed for internetrelateret kriminalitet, herunder identitetsmisbrug, betalingskort-misbrug, chikane, handelsbedrageri, forskudsbedrageri og afpresning i cyberspace, se Kruize 2015.

53 Dette afsnit baserer sig alene på besvarelser fra omnibusundersøgelsen i august, oktober og december 2014, hvor der er spurgt ind til både internetkriminalitet og samtlige andre kriminalitetsformer. Analyseudvalget er dermed omtrent halvdelen af det, som indgår i undersøgelsen om internetrelateret kriminalitet i 2014 (Kruize 2015).

127 Tabel 8.3. Ofre for internetkriminalitet, 2014, pct.

Andel ofre 95 %

sikkerhedsinterval Antal ofre 95 % sikkerhedsinterval

Uvægtet antal ofre i stikprøve

2014 3,5 % (2,8-4,1) 146.000 (119.000-173.000) 108

Som det fremgår af tabel 8.3, blev 3,5 pct. udsat for internetkriminalitet i 2014. Dette svarer til cirka 146.000 ofre om året.

Af tabel 8.4 ses, at 29 pct. af de ofre, som blev udsat for internetkriminalitet, også blev udsat for enten vold, tyveri, hærværk eller røveri, hvorimod dette kun gælder for 14 pct. af dem, der ikke er udsat for internetkriminalitet. Forskellen er statistisk signifikant.

Tabel 8.4. Svarpersoner fordelt efter, om de både har været udsat for internetkriminalitet og for vold, tyveri, hærværk og/eller røveri i 2014.

Udsat for internetkriminalitet Ikke udsat for internetkriminalitet Udsat for vold, tyveri,

hærværk og/eller røveri

29 % 14 %

Ikke udsat for vold, tyveri, hærværk eller røveri

71 % 86 %

I alt 100 % 100 %

Af de 29 pct., som både har været udsat for internetkriminalitet og vold, tyveri, hærværk og/eller røveri, har omtrent syv ud af ti været udsat for internetkriminalitet og tyveri, mens mere end fire ud af ti har været udsat for internetkriminalitet og hærværk. Kun meget få har været udsat for internet-kriminalitet og røveri eller vold. Cirka hvert tiende offer for internetinternet-kriminalitet udsættes for mere end én anden form for kriminalitet.

Tyveri er således klart den form for kriminalitet, som internetkriminalitetsofrene mest hyppigt angi-ver også at have været udsat for. Der kan dog være tale om, at respondenterne ved besvarelse af disse spørgsmål refererer til samme hændelse. Omtrent en fjerdedel af disse respondenter angiver således, at det tyveri, som de var udsat for, var et taske-/lommetyveri, og dette tyveri kan have in-debåret personlige effekter, som efterfølgende er anvendt til en form for internetrelateret kriminali-tet. Kun cirka 4 pct. af internetkriminalitetsofrene angiver, at tyveriet, som de var udsat for, var ty-veri i form af identitetsmisbrug, betalingskortmisbrug el. lign.

128