• Ingen resultater fundet

5. VOLD

5.9 H ADFORBRYDELSER I FORBINDELSE MED VOLD

Der er i offerundersøgelserne siden 2008 belyst, i hvilket omfang volden kan betegnes som en had-forbrydelse (hate crime), dvs. en had-forbrydelse, der er motiveret af had over for den gruppe, som ofret tilhører eller antages at tilhøre. Der er således spurgt om, i hvilket omfang volden – efter ofrets op-fattelse – er motiveret af enten racisme eller ofrets (formodede) seksuelle orientering (i det følgen-de: Homo- eller transfobi). Der kan være andre former for hadforbrydelser, eksempelvis politisk eller religiøst motiveret vold, men disse former er der ikke spurgt til i denne undersøgelse. Tabel-lerne er forsynet med 95 pct. sikkerhedsintervaller, der angiver den måleusikkerhed, der følger af, at opgørelserne er baseret på relativt få tilfælde.

71

Tabel 5.14. Voldsofre fordelt efter ofrenes opfattelse af, om voldshændelsen var motiveret af racisme, 2008-14, andel og antal.29

Andel af ofre Antal ofre i be-folkningen årligt

95 % -sikkerhedsinterval

Antal ofre i data, uvægtet

Ja, helt sikkert 6 % 3.700 (4,6-7,3)

(2.900-4.500) 51

Ja, måske 5 % 3.600 (4,5-7,1)

(2.800-4.400) 59

Nej 89 % 54.700 (86,3-90,2)

(53.600-55.900) 912

I alt 100 % 62.000 100 % 1022

Af tabel 5.14 fremgår det, at godt hvert 20. voldsoffer mener, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme. Dette svarer til, at omkring 3.700 personer årligt udsættes for racistisk motive-ret vold. En lidt mindre andel angiver, at volden måske var motiveret af racisme – dette svarer til cirka 3.600 ofre. Signifikant flere mandlige end kvindelige ofre angiver, at voldsepisoden har eller måske har været motiveret af racisme.

Af tabel 5.15 fremgår det, at voldsforbrydelser, der menes at være motiveret af ofrets seksuelle ori-entering, er signifikant sjældnere end dem, der menes at skyldes racisme – cirka halvt så mange ofre angiver, at volden mod dem skyldtes homo- eller transfobi. Dette svarer til, at omkring 1.500 perso-ner årligt udsættes for vold grundet deres seksuelle orientering. En lidt større andel har angivet, at volden måske skyldtes deres seksuelle orientering. Svenske undersøgelser viser ligeledes, at racis-me/fremmedfjendskhed er det mest udbredte motiv blandt hadforbrydelser (Brå 2015:13). Modsat tilfældet for racisme er der er signifikant flere kvinder end mænd, der mener, at voldsepisoden har eller måske har været motiveret af ofrets seksuelle orientering.

Tabel 5.15. Voldsofre fordelt efter ofrenes opfattelse af, om voldshændelsen var motiveret af homo- eller transfobi, 2008-14, andel og antal.

Andel af ofre Antal ofre i be-folkningen årligt

95 % -sikkerhedsinterval

Antal ofre i data, uvægtet

Ja, helt sikkert 2 % 1.500 (1,7-3,4)

(900-2.100) 25

Ja, måske 3 % 1.800 (1,8-3,8)

(1.100-2.400) 29

Nej 95 % 59.300 (93,2-95,9)

(58.500-60.200) 965

I alt 100 % 62.600 100 % 1019

Anmeldelsestilbøjeligheden for ofre for hadforbrydelser er af samme størrelsesorden som for øvrige voldsofre – 43 pct. for ofre for homo- eller transfobi, 42 pct. for ofre for racisme og 42 pct. blandt

29 Antallet af ofre i denne og de nedenstående tabeller er beregnet eksklusiv de respondenter, der svarer ”ved ikke”, hvilket drejer sig om omtrent 1 pct. af respondenterne. Da denne andel varierer en smule, vil kategorien ”Antal ofre i befolkningen, i alt” variere fra tabel til tabel.

72

voldsofre generelt. I svenske offerundersøgelser ses tilsvarende, at anmeldelsestilbøjeligheden ikke er lavere for hadforbrydelser end for andre forbrydelser (Brå, 2012:2, Brå, 2013:16).

5.9.1 Hadforbrydelser generelt

I offerundersøgelsen er der også spurgt til, hvorvidt røverier kan have været motiveret af racisme eller homo/transfobi. Ved at kombinere svarene på henholdsvis disse spørgsmål og spørgsmålene om hadforbrydelser i forbindelse med vold kan omfanget af hadforbrydelser, der er knyttet til disse to former for kriminalitet, kortlægges.

I perioden 2008-14 var der årligt 2,5 pct. af befolkningen, der oplevede at blive udsat for vold og/eller røveri.

Tabel 5.16. Ofre for vold og røveri fordelt efter ofrenes opfattelse af, om hændelsen var moti-veret af racisme, 2008-14, andel og antal.

Andel af ofre Antal ofre i be-folkningen årligt

95 % -sikkerhedsinterval

Antal ofre i data, uvægtet

Ja, helt sikkert 4 % 4.200 (3,5-5,5)

(3.400-5.100) 61

Ja, måske 5 % 4.900 (4,0-6,2)

(3.900-5.900) 79

Nej 90 % 85.900 (88,9-91,8)

(84.600-87.300) 1469

I alt 100 % 95.000 100 % 1609

I tabel 5.16 ses det, at andelen af ofre for vold og/eller røveri, der mener, at forbrydelsen mod dem var motiveret af racisme, gennemsnitligt over perioden lå på 4 pct., hvilket svarer til omkring 4.200 personer eller cirka 0,1 pct. af befolkningen i alderen 16-74 år. Dertil kommer yderligere 5 pct., der mener, at hændelsen måske skyldtes racisme, hvilket svarer til omkring 4.900 personer.

Tabel 5.17. Ofre for vold og røveri fordelt efter ofrenes opfattelse af, om hændelsen var moti-veret af homo- eller transfobi, 2008-14, andel og antal.

Andel af ofre Antal ofre i be-folkningen årligt

95 % -sikkerhedsinterval

Antal ofre i data, uvægtet

Ja, helt sikkert 2 % 1.600 (1,1-2,3)

(1.100-2.200) 25

Ja, måske 3 % 2.400 (1,8-3,3,3)

(1.700-3.100) 42

Nej 96 % 91.000 (94,8-96,7)

(90.200-91.000) 1542

I alt 100 % 95.000 100 % 1609

En signifikant mindre andel angiver, at forbrydelsen mod dem skyldtes seksuel orientering. jf. tabel 5.17. I 2008-14 mente to pct. af ofrene for vold og/eller røveri, at forbrydelsen mod dem helt sikkert

73

skyldtes deres seksuelle orientering. Dette svarer til cirka 1.600 personer. En anelse flere mente, at det måske var tilfældet. Hver af disse andele svarer til omtrent 0,05 pct. af befolkningen. Undersø-gelser fra Sverige og Norge peger ligeledes på, at forbrydelser motiveret af racisme er mere udbredt end tilfælde, hvor seksuel orientering vurderes at være årsagen (Brå 2013, Politidirektoratet 2013).

I tabel 5.18 angives, hvor stor en andel af denne gruppe ofre, der mente, at mindst én af de krimina-litetsformer, de var udsat for, skyldtes racisme og/eller homo- eller transfobi. Det ses af tabellen, at der årligt har været omkring 6 pct. af røveri- og/eller voldsofrene, hvilket svarer til omtrent 5.300 ofre årligt, der er sikre på, at de er blevet udsat for en hadforbrydelse. Omkring 6.000 mener, at den forbrydelse, de var udsat for, måske var motiveret af had. I perioden ses der en signifikant stigning fra 10 pct. af ofrene i 2008-10, der mente, at der helt sikkert eller måske var tale om en hadforbry-delse, til 16 pct. i årene 2011-12. Denne udvikling synes dog ikke i at fortsætte i 2013-14, hvor denne andel udgør 12 pct.

Tabel 5.18. Ofre for vold og røveri fordelt efter ofrenes opfattelse af, om hændelsen var moti-veret af racisme og/eller homo- eller transfobi, 2008-14, andel og antal.

Andel af ofre Antal ofre i be-folkningen

95 % -sikkerhedsinterval

Antal ofre i data, uvægtet

Ja, helt sikkert 6 % 5.300 (4,6-6,7)

(4.300-6.300) 79

Ja, måske 6 % 6.000 (5,2-7,4)

(5.000-7.100) 99

Nej 88 % 83.800 (86,6-89,5)

(82.300-85.100) 1431

I alt 100 % 95.100 100 % 1609

Som nævnt er anmeldelsestilbøjeligheden for voldsofre ikke relateret til, om hændelsen er betinget af had eller ej. Ofre for racistisk motiverede røverier er dog i mindre grad tilbøjelige til at anmelde disse end andre røveriofre, idet 57 pct. af ofrene for racistisk motiverede røverier har anmeldt hæn-delsen mod 78 pct. af de øvrige røveriofre. Forskellen er statistisk signifikant. Der er derimod ikke forskel på anmeldelsestilbøjeligheden blandt dem, som oplever røverierne motiveret af homo- eller transfobi, i forhold til øvrige røveriofre.