F ORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR VOLD

87

Tabel 5.44 viser, at det var 50 pct. af de engangsudsatte ofre, der angav, at gerningsmanden var un-der påvirkning af alkohol, mens tilsvarende gjaldt for 44 pct. af reviktimiserede ofre. Også når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt ofrene selv var under påvirkning, ses der forskelle; 43 pct. af de engangsudsatte ofre angav selv at have været påvirket af alkohol, mens dette gjaldt 32 pct. af de reviktimiserede ofre. Disse forskelle er signifikante. Igen stemmer dette overens med, at volden mod de reviktimiserede oftere begås på arbejdet og i dagtimerne, jf. ovenfor.

Tabel 5.44. Voldsofre fordelt efter angivelse af gerningsperson og offers påvirkning af alkohol eller andet samt efter antal gange udsat inden for seneste år, 2005-14. Pct.

En gang udsat Flere gange udsat

Gerningsperson Offer Gerningsperson Offer

Påvirket af alkohol 50 % 43 % 44 % 32 %

Påvirket af andet 13 % 1 % 15 % 1 %

Ikke påvirket 38 % 56 % 41 % 67 %

I alt 100 % 100 % 100 % 100 %

88

 Personer med indkomst på mere end 550.000 kr. har lavere risiko for at blive udsat for vold på offentlige steder end personer, som har en lavere indkomst.

 Arbejdsløse er mere udsatte for vold på offentlige steder end øvrige grupper i og uden for arbejdsstyrken, mens pensionister har en markant lavere risiko and de øvrige.

 Gifte personer er mindre udsatte end ugifte og fraskilte.

 De, der relativt hyppigt går ud om aftenen, er mere udsatte for vold på offentlige steder end dem, der gør det sjældnere.

Risikoen for at blive udsat for vold på offentlige steder er særligt forøget for de unge, herunder ikke mindst for de 16-24-årige, samt for mænd, for personer der går ud ugentligt om aftenen og for ar-bejdsløse. Modsat har gifte personer, pensionister og personer med høj indkomst meget lav risiko for at blive udsat for vold på et offentligt sted.

Ud over denne analyse er der også foretaget en regressionsanalyse af udsatheden for vold på offent-ligt sted af en ukendt gerningsperson, én vedrørende vold på gade og vej, samt én vedrørende vold på værtshus, café, bodega el.lign. Resultaterne af disse analyser adskiller sig ikke markant fra oven-stående.

5.12.2 Udsathed for vold i private hjem

Resultaterne af regressionsanalysen vedrørende udsathed for vold i private hjem er anført i bilagsta-bel 5.16 og 5.17 (start- og slutmodel). Samlet set var 0,2 pct. af befolkningen i perioden 2009-14 årligt udsat for vold i private hjem. Det relativt lille antal ofre for vold i private hjem betyder, at det kan være vanskeligt med sikkerhed at pege på forhold, der er relateret til denne risiko.

Af slutmodellen fremgår det, at alder, beskæftigelse, herkomst, civilstand samt om man ugentligt går ud for at more sig om aftenen har sammenhæng med risikoen for at blive udsat for vold i priva-te hjem.

 De 16-24-årige og 25-39-årige er mere udsatte for vold i private hjem end personer, der er ældre.

 Arbejdsløse er mere udsatte end de øvrige grupper i og uden for arbejdsstyrken.

 Personer med anden herkomst end dansk er mere udsatte end personer med dansk herkomst.

 Personer, der er gift, har en mindre risiko sammenlignet med personer, der er fraskilte eller ugifte.

89

 Personer, der går ud ugentligt for at more sig, har en mindre risiko sammenlignet med per-soner, som går ud sjældnere.

Af regressionen ses det, at det er de yngre, og særligt de helt unge og arbejdsløse, der er udsatte for vold i private hjem. Modsat reduceres risikoen markant for denne form for vold for personer, der er gift, og for personer, der går ud ugentligt om aftenen for at more sig/feste ugentligt.

Resultatet af regressionsanalysen skaber et indtryk af relativt ressourcesvage unge, der mødes pri-vat, og hvor samværet så kan udvikle sig til vold.

Det er umiddelbart bemærkelsesværdigt, at køn ikke er relateret til risikoen for vold i private hjem, jf. det tidligere om partnervold. Andelen af partnervolden udgør imidlertid en mindre del af den samlede vold i private hjem, svarende til omtrent en tredjedel. En regressionsanalyse af alene vold i nære relationer viser imidlertid tydeligt, at det at være kvinde er ensbetydende med en større risiko for at blive udsat for vold i nære relationer. Derudover er det at være ung eller midaldrende, det at være arbejdsløs, samt det at bo i en land- eller mellemkommune behæftet med en betydelig større risiko for at blive udsat for vold i nære relationer. Omvendt har gifte personer og de, der besidder ejendom, en lavere risiko for at blive udsat.

5.12.3 Udsathed for vold på arbejdspladsen, uddannelsesinstitution m.v.

Resultaterne af regressionsanalysen vedrørende risikoen for at blive udsat for vold på en arbejds-plads, uddannelsesinstitution m.v. er anført i bilagstabel 5.18 og 5.19 (start- og slutmodel). Samlet set var 0,3 pct. af befolkningen i perioden 2009-14 årligt udsat for vold på arbejdsplads, uddannel-sesinstitution m.v. I lighed med ovennævnte regressionsanalyse betyder det relativt lille antal en vis usikkerhed med hensyn til resultaterne.

Det ses af slutmodellen, at køn, alder, indkomst, beskæftigelse og bopæl har sammenhæng med ud-sathed for vold på arbejdspladsen.

 Mænd er mindre udsatte end kvinder for vold på arbejdspladsen.

 Personer i alderen 25-39 år er mere udsatte for vold på arbejdspladsen end både 16-24-årige og 40-74-årige.

 Personer med en indkomst mellem 240.000 kr. og 549.999 kr. er mere udsatte for vold på arbejdspladsen end personer med henholdsvis lavere eller højere indkomster.

 Arbejdsløse og pensionister er, ikke overraskende, mindre udsatte for vold på arbejdsplad-sen end beskæftigede og studerende. Ligeledes er selvstændig erhvervsdrivende mindre ud-sat.

90

 Personer med bopæl i land- og mellemkommuner har en større risiko for at blive udsat for vold på arbejdspladsen sammenlignet med personer, der er bosiddende i andre kommunety-per.

At udsatheden for vold på arbejdspladsen hænger meget nøje sammen med, hvorvidt man er i arbej-de og arbej-dermed har en arbejdsplads, er ikke overraskenarbej-de. Pensionister og arbejdsløse markant min-dre sandsynlighed for at blive udsat for vold på arbejdspladsen end de grupper, som er beskæftige-de. Indkomstniveauet kan indikere, at de udsatte relativt sjældent er højtuddannede funktionærer, ledere m.v.

Det ses også, at mænd er mindre udsatte for vold på arbejdet end kvinder, hvilket står i kontrast til kønsfordelingen blandt voldsofre generelt. Kvindernes udsathed for vold på arbejdspladsen skal ses i sammenhæng med, at arbejdsmarkedet generelt er relativt kønsopdelt, og at det, som omtalt tidli-gere, netop ofte er inden for plejesektoren, at udsatheden for vold er særligt stor, jf. tabel 5.37 og den efterfølgende tekst.

5.12.4 Udsathed for vold i det hele taget

Resultaterne af regressionsanalyser vedrørende udsathed for vold er anført i bilagstabel 5.20 og 5.21 (start- og slutmodel). Samlet set var 1,4 pct. af befolkningen årligt udsat for vold i 2009-14.

Af slutmodellen fremgår, at køn, alder, indkomst, beskæftigelse, civilstand samt om man hyppigt går ud om aftenen har sammenhæng med risikoen for at blive udsat for vold:

 Mænd er mere udsatte for vold end kvinder.

 Aldersgrupperne under 40 år har en større sandsynlighed for at blive udsat for vold, end de ældre har.

 Personer med en årlig indkomst på 550.000 kr. og derover har mindre sandsynlighed for at blive udsat for vold, end personer med en lavere indkomst.

 Pensionister har mindre sandsynlighed for at blive udsat for vold end øvrige grupper i og uden for arbejdsstyrken, mens personer, der er arbejdsløse, modsat har en større sandsynlig-hed end andre.

 Er man gift, udsættes man i mindre grad for vold end ugifte.

 Går man ud om aftenen mindst én gang ugentligt, udsættes man oftere for vold.

Det er særligt de helt unge i alderen 16-24 år, som er i risiko for at blive udsat for vold. Yderligere fremgår det, at pensionister har en stærkt reduceret risiko sammenlignet med andre grupper.

91

Ser man samlet på de fire gennemførte regressionsanalyser, fremgår det, at unge generelt er mere udsatte for vold, herunder også den vold, der foregår i det offentlige rum eller i private hjem. Dog er de helt unge ikke mere udsatte end andre aldersgrupper for vold på arbejdsplads eller uddannelses-institution.

Tilsvarende viser analyserne, at mænd generelt er mere udsatte for vold end kvinder – også specifikt for vold i det offentlige rum. De er dog ikke mere udsatte end kvinder for vold i private hjem, og i forhold til vold på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutioner er de mindre udsatte end kvinder.

Gifte personer er generelt set mindre udsatte end ugifte og fraskilte. Dog gør denne sammenhæng sig ikke gældende for udsatheden for vold på arbejdspladsen.

Udsatheden for vold på offentlige steder er ikke overraskende påvirket af, hvor tit man går ud om aftenen. Denne sammenhæng findes ikke vedrørende risikoen for vold på arbejdspladsen. Voldens karakter er således i høj grad relateret til livsstil og til muligheder.

Endelig viser også alle fire analyser, at det tilsyneladende ikke spiller nogen rolle for voldsrisikoen, om man ejer flere forbrugsgoder og/eller en butik. Modsat ses det, at personer med indkomst på 550.000 kr. og derover har en nedsat sandsynlighed for at blive udsat for vold.

92