F ORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR TVANGSSAMLEJE

I dette afsnit refereres slutresultatet fra tre regressionsanalyser vedrørende henholdsvis den generel-le risiko for at blive udsat for tvangssamgenerel-leje, risikoen for at blive udsat for tvangssamgenerel-leje af nogen, man kender, samt risikoen for at blive udsat for tvangssamleje af en gerningsperson, der ikke er

118

ofret bekendt. Alle analyser gælder perioden 2009-14.⁴⁹ Det skal for alle disse regressionsanalyser – men særligt de to sidste – bemærkes, at antallet af ofre i datamaterialet er relativt beskedent, hvilket medfører betydelig statistisk usikkerhed.

7.5.1 Udsathed for tvangssamleje

Resultaterne fra de gennemførte regressionsanalyser vedrørende udsathed for tvangssamleje frem-går af bilagstabel 7.1 og 7.2 (start- og slutmodel). I alt angav 1,1 pct. af de adspurgte kvinder, at de havde været udsat for tvangssamleje eller forsøg herpå inden for de sidste fem år.

Det ses, at alder, beskæftigelse samt civilstand har sammenhæng med risikoen for at blive udsat for tvangssamleje.

 De 16-24-årige såvel som de 25-39-årige kvinder er i væsentligt større omfang end kvinder, der er 40 år eller ældre, udsat for tvangssamleje.

 Arbejdsløse har en større risiko for at blive udsat for tvangssamleje end beskæftigede og kvinder uden for arbejdsmarkedet.

 Er man gift, er risikoen for at blive udsat for tvangssamleje lavere, end den er for ugifte.

Alle de angivne sammenhænge er statistisk set meget sikre.

Det er især de unge kvinder, som har en meget forhøjet risiko for at blive udsat for tvangssamleje sammenlignet med ældre kvinder. Selv om en stor del af tvangssamlejerne er begået af en partner, har de gifte kvinder alligevel en betydeligt mindre sandsynlighed end de ugifte for at blive udsat for tvangssamleje.

Som nævnt er kvinder, der er arbejdsløse, markant mere udsatte for tvangssamleje end kvinder, der er i arbejde. Muligvis er dette i en eller anden udstrækning en konsekvens af den effekt, tvangssam-lejet har haft. Mens selve det at blive udsat for tvangssamleje ligger i fortiden, er beskæftigelse no-get, der i måles ved interviewtidspunktet. Nogle respondenter er måske blevet påvirket så meget af hændelsen, at de har måttet opgive deres job. Undersøgelser af voldtægt viser dog også, at kvinder, der på en eller anden måde befinder sig i en udsat situation, har en forøget risiko, så det seksuelle overgreb kommer til at fungere som en dobbeltbelastning (Balvig & Kyvsgaard, 2006c).

Det er påfaldende, at det ikke synes at øge risikoen for tvangssamleje, at man hyppigt går ud om aftenen. Man kunne godt forestille sig, at risikoen for at blive udsat for tvangssamleje hang nøje

49 Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2009, hvor der blev inkluderet spørgsmål om livsstil og socio-økonomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3.

119

sammen med, hvor meget man går ud for at more sig og feste, men det viser sig ikke at være tilfæl-det. Dette skal givetvis ses i sammenhæng med, at de fleste tilfælde af tvangssamleje foregår i ofrets eller gerningsmandens bolig og ikke er kontakttvangssamlejer eller overfaldstvangssamlejer.

7.5.2 Udsathed for tvangssamleje, hvor gerningsmanden er ofret bekendt.

I bilagstabellerne 7.3 og 7.4 er resultaterne af en regressionsanalyse af udsatheden for tvangssamle-je, hvor gerningsmanden er ofret bekendt angivet (start- og slutmodel). Her medregnes tilfælde, hvor gerningsmanden enten er partner, ekspartner, et familiemedlem eller en (eventuelt tidligere) ven eller bekendt. Således medregnes ikke tilfælde, hvor gerningsmanden enten er totalt ukendt, eller hvor ofret og gerningsmanden kun lige har mødt hinanden. I alt angav 0,6 pct. af de adspurgte kvinder, at de havde været udsat for en sådan hændelse inden for de sidste fem år.

Det ses af slutmodellen, at der er en sammenhæng mellem ofrets alder, beskæftigelse, bopæl samt civilstand og udsatheden for tvangssamleje, hvor gerningsmanden er ofret bekendt.

 De 16-24-årige og de 25-39-årige kvinder, er mere udsatte end kvinder, der er 40 år eller æl-dre.

 Arbejdsløse har en forøget risiko sammenlignet med de beskæftigede og kvinder uden for arbejdsmarkedet.

 Kvinder med bopæl i en yder- eller mellemkommune har en forhøjet risiko i forhold til kvinder i landets andre regioner.

 Kvinder af anden herkomst end dansk har en formindsket risiko for at blive udsat for vold-tægt af en kendt gerningsperson i forhold til kvinder af dansk herkomst.

 Gifte kvinder har en mindre risiko for at blive udsat for tvangssamleje af en af ofret kendt gerningsperson i forhold til ugifte kvinder. Omvendt har enlige (fraskilte og enker) en for-størret risiko.

Tabellen viser, ligesom for den generelle udsathed for tvangssamleje, at risikoen for udsathed for tvangssamleje, hvor gerningsmanden er en bekendt, særligt er øget for unge kvinder. Ligeledes er risikoen stærkt forøget blandt arbejdsløse i forhold til øvrige beskæftigelsesgrupper.

Gifte kvinders risiko er omvendt stærkt formindsket sammenlignet med fraskilte og ugifte kvinders.

I lyset af, at en stor del af tvangssamlejer med kendte gerningsmænd begås af kærester og ægte-mænd, er det bemærkelsesværdigt, at gifte kvinder har ligeså lille risiko for at blive udsat for denne type tvangssamleje som for tvangssamleje generelt. Dette har sikkert i en vis udstrækning sin bag-grund i, at kvinder, der er blevet udsat for tvangssamleje af deres ægtemænd, siden hen er blevet

120

skilt. Kvinder, der udsættes for tvangssamleje af den mand, de stadig er gift, vil måske være mindre tilbøjelige til at berette herom.

Kvinder af anden herkomst end dansk har ligeledes en stærkt reduceret risiko for at blive udsat for tvangssamleje af en af ofret kendt gerningsperson i forhold til kvinder af dansk herkomst.

7.5.3 Udsathed for tvangssamleje, hvor gerningsmanden ikke er ofret bekendt.

I bilagstabellerne 7.5 og 7.6 er resultaterne af en regressionsanalyse for udsatheden for tvangssam-leje, hvor ofret ikke kender gerningsmanden eller kun har kendt denne i kort tid angivet (start- og slutmodel). Her medregnes alle de tilfælde, der ikke indgår i regressionsanalysen i afsnit 7.13.2.

Dvs. tvangssamlejer, hvor gerningsmanden er ukendt, en ’korttidsrelation’, en person i et afhængig-hedsforhold (eksempelvis en chef, en læge, en betjent eller en taxachauffør) eller øvrige gernings-mænd. I alt angav 0,4 pct. af de adspurgte kvinder, at de havde været udsat for en sådan hændelse inden for de sidste fem år.

Det ses af slutmodellen, at der er en sammenhæng mellem ofrets alder, beskæftigelse, bopæl og civilstand og udsatheden for tvangssamleje, hvor gerningsmanden ikke var ofret bekendt.

 De 16-24-årige og 25-39-årige kvinder er mere udsatte end kvinder, der er 40 år eller ældre.

 Arbejdsløse kvinder har en forøget risiko sammenlignet med beskæftigede og kvinder uden for arbejdsmarkedet.

 Kvinder med bopæl i en landkommune har en formindsket risiko sammenlignet med perso-ner med bopæl i andre kommunetyper.

 Gifte kvinder har en formindsket risiko sammenlignet med øvrige kvinder.

Ligesom for de øvrige typer tvangssamleje er de yngre kvinder meget mere udsatte end de ældre, dog er udsatheden ekstra stor for de yngste kvinder, når det drejer sig om tvangssamleje med ukendt gerningsmand. I lighed med resultaterne at de øvrige regressionsanalyser viser også denne, at det at være arbejdsløs er en faktor, der øger risikoen markant for at blive udsat for tvangssamleje med ukendt gerningsmand. Desuden har giftermål indflydelse, idet risikoen for gifte er meget lavere end for ugifte. Ligeledes gælder, at kvinder bosiddende i landkommuner har en stærkt reduceret risiko i forhold til kvinder bosiddende i andre kommunetyper.

121