RUTH EMEREK & HELLE HOLT
RESUMÉ
Dette kapitel består af to dele. Første del indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i kønssegregeringen på det danske arbejdsmarked og en kvantitativ undersøgelse af udviklingen af kønssegregeringen i tiåret 1997-2006. Denne del har som formål at give den nødvendige empiriske baggrund for en diskussion af kønssegregeringen i Danmark. Anden del af kapitlet fokuserer på, hvordan kønssegregering sniger sig ind på ar-bejdspladsniveau, og viser, hvordan den glidende kønsarbejdsdeling på den enkelte arbejdsplads bevirker, at kvinder og mænd – på trods af samme udgangspunkt i form af samme uddannelse – alligevel ender med forskelligt jobindhold, forskellige arbejdsvilkår, udviklingsmuligheder, avancementsmuligheder og forskellig løn. Formålet med denne del er at vise, at der ud over den umiddelbart registrerbare kønssegregering på brancher og stillinger også er mekanismer på arbejdspladsen, der påvirker segregeringen.
KØNSARBEJDSDELINGEN PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED
I Danmark tages det for givet, at unge kvinder ligesom unge mænd har erhvervsarbejde som en væsentlig del af deres livsperspektiv; de skal uddannes, blive selvforsørgende og være en fuldt integreret del af ar-bejdsstyrken. Det viser sig blandt andet i de offentlige myndigheders prognoser og handlingsplaner for beskæftigelse (se fx Beskæftigelsesmi-nisteriet, 2005), hvor der ikke tages hensyn til, at arbejdsstyrken har to køn. I disse planer diskuteres køn kun i forbindelse med den relativt høje kønssegregering i Danmark og de eventuelle flaskehalse på arbejdsmar-kedet – især i den private sektor.3
Kvinderne udgør næsten halvdelen af alle beskæftigede i Dan-mark, 47 pct. i de seneste opgørelser fra 2006, og deres erhvervsfrekvens er på mere end 70 pct., når den opgøres bredt for alle kvinder i den er-hvervsaktive aldersgruppe 16-66 årige.4 For de 25-59 årige kvinder er erhvervsfrekvensen endnu højere – omkring 80 pct. (Statistikbanken, 2006). Men kvinderne befinder sig på andre områder af arbejdsmarkedet end mændene, og det danske arbejdsmarked er stadig ved indgangen til det ny årtusinde stærkt kønssegregeret og fremstår som et af de mest kønssegregerede arbejdsmarkeder i EU. Kvinder og mænd fordeler sig forskelligt både på brancher (horisontalt) og på beskæftigelsesmæssig status (vertikalt). Den følgende relativt grove opgørelse over lønmodta-gere på beskæftigelsesmæssig status og branche viser tydeligt forskellen (tabel 2.1).
3. Den private sektor omfatter godt 50 pct. af de kvindelige og ca. 80 pct. af de mandlige be-skæftigede (Holt et al., 2006).
4. Personerne i den erhvervsaktive aldersgruppe er alle potentielt erhvervsaktive – dvs. alle perso-ner over 16 år og under pensionsalderen på 67 år, der stadig var gældende for de ældste alders-grupper i 2006. Erhvervsfrekvensen i en aldersgruppe er andelen af personer i arbejdsstyrken (beskæftigede og arbejdsløse) i forhold til alle i aldersgruppen.
TABEL 2.1
Kvindernes andel af lønmodtagere (lm.)(16-66 år) i forskellige beskæftigelseskategorier (vertikal fordeling) og brancher (horisontal fordeling) - Januar 2006.
Horisontal fordeling:
Landbrug, fiskeri og
råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægs-
anlægs-virksomhed Handel, hotel- og
restau-rationsvirksomhed mv. Transportvirksomhed,
post og tele
kommunika-tion Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Offentlige og personlige
tjenesteydelser I alt Personer i alt Fordeling (kvinder og mænd) Fordeling - kvinder Fordeling - mænd
pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. 1000 pct. pct. pct.
Topleder 10,0 12,9 8,5 7,3 21,7 19,9 20,3 45,6 26,4 69 2,8 1,5 4,0
lm. højeste niveau 26,0 28,3 19,3 13,9 37,3 27,5 27,9 57.4 47,6 328 13,1 12,9 13,4 lm. mellem niveau 30,3 42,6 28,2 26,8 41,6 29,6 47,4 81,2 61,3 454 18,2 22,9 13,7 lm. grundniveau 21,4 28,7 27,9 8,0 49,1 34,4 60,9 79,3 50,2 1019 40,8 42,2 39,6
Andre lm. 24,7 34,9 12,3 2,7 41,3 16,9 51,9 56,2 42,6 219 8,8 7,7 9,8
Vertikal f ordeling:
lm. u.n.a 27,0 36,3 21,3 13,9 46,6 16,0 40,4 46,2 38,3 407 16,3 12,9 19,6
I alt 25,1 31,4 24,1 9,4 45,4 27,6 45,7 69,3 48,6 2495 100 100 100
Personer i alt i 1000 44 371 13 158 449 158 332 950 2495
Fordeling
(kvinder og mænd) 1,8 15,5 0,5 6,1 17,6 6,4 13,7 38,4 100 Fordeling - kvinder 0,9 9,6 0,3 1,2 16,8 3,6 13,3 54,0 100 Fordeling - mænd 2,6 19,8 0,8 11,2 19,2 8,9 14,9 22,7 100
Note: Data stammer fra den Register Baserede Statistik (Januar 2006), der indeholder alle danskere. Lønmodtagere i alderen 16-66 år er fordelt efter beskæftigelses-status (6 niveauer) og 8 overordnede brancher. Hertil kommer ’Uoplyst Erhverv’, hvor der dog er mindre end 1000 lønmodtagere placeret I. i slutnote.
Kilde: Statistikbanken og Dokumentation, Danmarks Statistik.
29
Kvinderne udgør mere end to tredjedele (69,3 pct.) af alle ansatte inden for ’Offentlige og personlige tjenesteydelser’, som omfatter mere end en tredjedel (38,4 pct.) af alle lønmodtagere. Mere end halvdelen (54 pct.) af de kvindelige lønmodtagere findes i denne branche, der samtidig beskæf-tiger mindre end en fjerdedel (22,7 pct.) af de mandlige lønmodtagere.
Der er dog også flest mænd beskæftiget inden for ‘Offentlige og person-lige tjenesteydelser’. Kvinderne er mere eller mindre underrepræsentere-de i underrepræsentere-de øvrige brancher, underrepræsentere-den mindste kvinunderrepræsentere-deanunderrepræsentere-del finunderrepræsentere-des inunderrepræsentere-den for ’Byg-ge- og anlægsvirksomhed’, hvor de kvindelige lønmodtagere udgør min-dre end 10 pct. 5
Selvstændige og medhjælpende ægtefæller, der ikke er med i ta-bel 2.1, udgør en stadig mindre andel af de beskæftigede – i 2006 hhv.
6,3 pct. og 0,3 pct. af alle beskæftigede. Det er primært mænd, der er selvstændige erhvervsdrivende, kvinderne udgør ca. en fjerdedel, men mere end 90 pct. af de medhjælpende ægtefæller. De kvindelige selv-stændige findes primært inden for ’Offentlige og personlige tjenesteydel-ser’, blandt andet som læger, tandlæger og dyrlæger, hvor de udgør mere end halvdelen, og inden for ’Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed’, hvor de udgør næsten en tredjedel. Den største gruppe selvstændige mænd – næsten en fjerdedel – findes fortsat inden for landbruget, hvor også den største gruppe medarbejdende kvindelige ægtefæller findes (Statistikbanken).
Blandt lønmodtagerne er kvinderne især overrepræsenterede blandt ’Lønmodtagere på mellemniveau’ (med arbejde som fx laborant, sygeplejerske og pædagog), hvor de udgør næsten to tredjedele (61,3 pct.) af de ansatte, samtidig er de især underrepræsenterede blandt ’Toplede-re’, dvs. blandt personer med ledelsesarbejde på øverste administrative plan i små og store virksomheder og organisationer – uanset arbejdets krav til færdighedsniveau. En topleder kunne være leder af en børnehave, en stor virksomhed som fx Novo eller leder af en entreprenørvirksom-hed. Kvindeandelen blandt toplederne i Danmark er i 2006 kun omkring
5. Tidligere sagde man på baggrund af opgørelserne fra Danmarks Statistik, at kvinderne placerede sig inden for få områder – hvorimod mændene i højere grad fordelte sig over hele arbejdsmarke-det. Men det skyldtes, at kategoriseringen var meget finere på mændenes arbejdsmarked, fx var der 16 forskellige typer mekanikere, hvorimod omsorgsarbejdet ikke var differentieret (se fx Holt, 1988), hvilket det stadig ikke er i særlig høj grad.
en fjerdedel, hvilket er et stykke under EU-gennemsnittet på en tredjedel (European Commission, 2008).
Over- og underrepræsentation i stillingskategorierne gør sig i store træk også gældende inden for de enkelte brancher. Det betyder blandt andet, at kvindernes andel af topledere er endnu lavere i industri-en, hvor kvindeandelen blandt lønmodtagerne er mindre end en tredjedel (31,4 pct.), kun hver ottende topleder (12,9 pct.) er her en kvinde, hvor-imod næsten halvdelen (45,6 pct.) af toplederne i ’Offentlige og personli-ge tjenesteydelser’ er kvinder.
UDVIKLINGEN – I STORE TRÆK
Det danske arbejdsmarked ser fundamentalt anderledes ud i starten af det 21. århundrede end det gjorde i det forrige århundrede, hvor kvin-derne fra 60’erne i store tal begyndte at strømme ud på arbejdsmarkedet (figur 2.1). Forskellen mellem kvindernes og mændenes erhvervsaktivitet er faldet fra mere end 50 pct. til ca. 7 pct. i perioden fra midten af det 20.
århundrede til starten af det 21. århundrede.
I første del af perioden blev kvinderne kontorassistenter både i den private og offentlige sektor. De blev ansat til omsorgsarbejde i den stærkt voksende offentlige sektor, der blev mere end fordoblet i perioden 1960-1972. Kvinderne blev endvidere ansat som industriarbejdere især inden for nærings- og nydelsesmiddel, tekstil, fodtøj og beklædning samt elektronik, hvor der var sket væsentlige tekniske fornyelser, og hvor løn-nen var relativt lav (Borchorst et al., 1977). Siden er behovet for arbejds-kraft i industrien blevet betydeligt mindre pga. den globale arbejdsdeling.
Produktionen er flyttet til andre lande, det gælder fx produktionen af tobak, tekstil, beklædning og fodtøj. Desuden er produktionen i industri-en blevet mindre arbejdskraftintindustri-ensiv pga. dindustri-en fortsatte teknologiske udvikling, det gælder fx inden for drikkevareindustrien, og den teknolo-giske udvikling har mindsket behovet for kontorassistenter i den gam-meldags forstand. Kun det kvindedominerede omsorgsarbejde har været i fortsat vækst over hele perioden.
FIGUR 2.1
Udviklingen i erhvervsdeltagelse.
Erhvervsfrekvenser for kvinder og mænd 1950-2006. Procent.
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005
Mænd 16-66 år Mænd 15-69 år Kvinder 16-66 år Kvinder 15-69 år
Note: Opgørelsesgrundlaget mht. aldersgruppe skifter i perioden, begge aldersgrupper indtegnet. (15-69 år i perioden 1948-1994 og 16-66 år fra 1981)
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik.
Kønsopdelingen på det danske arbejdsmarked i starten af det 20. år-hundrede handler imidlertid ikke alene om kvindernes dominans på om-sorgsområdet, men også om kvindernes fravær på andre områder – mest udtalt inden for ’Bygge- og anlægsvirksomhed’ – og dette til trods for de initiativer, der har været forsøgt fra offentlige myndigheder siden sidst i 1970’erne på at bryde arbejdsmarkedets kønssegregering – blandt andet inden for ’Bygge og anlæg’. Disse initiativer har trods deres forskellighed fået den samme, generelle betegnelse: ’Mandefagsstrategien’. Kvinderne kunne og skulle ud fra ’Mandefagsstrategien’ uddanne sig til de mands-dominerede job, de skulle uddanne sig væk fra den kvindearbejdsløshed, der var stærkt stigende fra midten af halvfjerdserne. De skulle væk fra beskæftigelsen i den offentlige sektor og fra midten af 1980’erne meget
gerne ind i jern og metal-området eller inden for bygge og anlæg, hvor der var mangel på arbejdskraft. Argumenterne var, at kvinderne var lige så gode som mændene, de kunne fx blive lige så gode tømrere, elektrike-re og maleelektrike-re (Emeelektrike-rek & Ipsen, 1997).6 De positive effekter af denne strategi var imidlertid vanskelige at få øje på, blandt andet oplevede de kvinder, der havde fulgt opfordringerne til at bryde grænserne på ar-bejdsmarkedet, en større arbejdsløshed i de mandedominerede fag end mændene i fagene og også end kvinderne i de traditionelle kvindefag.
FRA DELTIDSARBEJDE TIL FULDTIDSARBEJDE – HELE ARBEJDSLIVET
I den første del af perioden, hvor kvinderne strømmede ud på arbejds-markedet, havde kvinderne (især gifte kvinder) deltidsarbejde eller perio-devis beskæftigelse. De gifte kvinder med deltidsarbejde udgjorde op mod halvdelen af alle kvinder på arbejdsmarkedet først i perioden (Bor-chorst et al., 1977). Siden er deltidsfrekvensen faldet, og kvinderne er gradvist blevet en fuldtidsarbejdende del af arbejdsstyrken (Knudsen, 1989; Arbejdsmarkedsstyrelsen et al., 1995; Andersen et al., 2004). Der er dog fortsat relativt flere deltidsbeskæftigede kvinder end mænd, men den største andel deltidsbeskæftigede findes blandt unge, der kombinerer deltidsarbejde med uddannelse (Andersen et al., 2004).
Erhvervsaktiviteten for kvinder over 50 år er steget betragteligt siden 1981 – mest udtalt for kvinder i aldersgruppen 55-59 år, hvor er-hvervsfrekvensen er steget fra 55 pct. i 1981 til næsten 80 pct. i 2006 (tabel 2.2). Erhvervsaktiviteten har for kvindernes vedkommende ’for-skubbet sig’, således at de højeste erhvervsfrekvenser i 2006 findes blandt de 30-54 årige kvinder – og de unge kvinders erhvervsfrekvenser er fal-det i perioden. Mændenes erhvervsfrekvenser er derimod falfal-det i perio-den for alle aldersgrupper, således at forskellen mellem kvinders og mænds erhvervsfrekvenser er betydelig mindre i 2006 end i 1981 for aldersgruppen 30-59 år.
6. Kvinderne skulle således placeres på det mandsdominerede område ud fra den dominerede ligestillingsstrategi om enshed. Mændene er derimod senere blevet rekrutteret til de kvindedomi-nerede job, fordi de var anderledes – de kunne gøre en forskel. De skulle således rekrutteres til det kvindedominerede område, blandt andet omsorgsområdet, ud fra en strategi om særart. For en nærmere diskussion af begreberne enshed og særart se Kold (1997).
TABEL 2.2
Erhvervsdeltagelse siden 1981.
Erhvervsfrekvenser for kvinder og mænd i forskellige aldersgrupper, 1981-2006
Samtidig med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet begyndte de også at uddanne sig i højere grad. Kvindeandelen af personer med erhvervsud-dannelsen har derfor været stigende – især blandt uddannede med en lang videregående uddannelse. De seneste opgørelser (fra 2007) viser, at mere end 40 pct. af de uddannede med en lang videregående uddannelse i arbejdsstyrken er kvinder (Danmarks Statistik, 2007). Faktisk tyder prognoser baseret på den nuværende uddannelsesadfærd på, at der vil blive flere mænd end kvinder uden erhvervskompetencegivende uddan-nelse og med en erhvervsfaglig uddanuddan-nelse, medens der samtidig vil blive
flere kvinder med videregående uddannelser (Henningsen, kapitel 5 i denne antologi). Men mænd og kvinder uddanner sig imidlertid fortsat forskelligt, og det viser sig ikke kun i forhold til, hvilket uddannelsesni-veau de to køn vælger. Det viser sig også i forskellige valg af fagområder.
Kvinderne vælger i højere grad end mænd en mellemlang videregående uddannelse, og mænd vælger i højere grad end kvinder en erhvervsfaglig uddannelse. Kvinderne vælger omsorgs- og humanistiske fag, mænd vælger håndværks- og tekniske fag (Minister for ligestilling, 2006). Kvin-derne bliver fx fortsat i langt højere grad end mænd sygeplejersker, men de bliver også læger: Lægestudiet er ændret fra et mandsdomineret til et kvindedomineret studium (Holt et al., 2006).
FIGUR 2.2
Lang videregående uddannelse og beskæftigelse.
Fordeling af kvindelige og mandlige lønmodtagere på 25-66 år med længere videregående uddannelse efter stillingskategori 2006.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Mænd Kvinder Mænd vægtet
som Kvinder Lønmodtagere grundniveau eller lign Lønmodtager mellemniveau Lønmodtagere højeste niveau Topledere
Note: Lønmodtager på grundniveau eller lignende omfatter her lønmodtagere på grundniveau, andre lønmodtagere og lønmodtagere u.n.a.
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik.
Spørgsmålet er dog, om uddannelserne ændrer kvindernes placering i stillingshierarkiet. Det er tilsyneladende snarere reglen end undtagelsen for personer med samme uddannelsesbaggrund og i samme branche, at andelen af topledere er mindre blandt kvinder end blandt mænd. Den største andel topledere – både blandt kvinder og mænd – findes blandt personer med længerevarende videregående uddannelse (Holt et al., 2006, bilag 5). En undersøgelse af lønmodtagere i alderen 25-66 år med længerevarende videregående uddannelser viser, at andelen af topledere blandt kvinder udgør 3,4 pct. og blandt mændene 8,3 pct. i 2006 (figur 2.2, de to venstre søjler). Til gengæld er der en relativt større andel kvin-delige lønmodtagere på højeste niveau: 75,3 pct. af kvinderne og 67,4 pct. af mændene (lønmodtagere med en længerevarende videregående uddannelse og et akademisk job placeres som hovedregel automatisk i kategorien ’lønmodtagere på højeste niveau’). Der er samtidig relativt flere selvstændige blandt mændene, hhv. 8,5 pct. af mændene og 5,9 pct.
af kvinderne er selvstændige.
Kvinder med en længerevarende videregående uddannelse er re-lativt yngre og har andre uddannelser end mænd med længerevarende videregående uddannelse. Det kunne være årsagen til den forskellige placering i jobhierarkiet og til at en større andel mænd end kvinder er både topledere og selvstændige. Forskellen i alder og uddannelse kan der imidlertid korrigeres for ved en vægtning af mænd med kvindernes for-deling på alder og uddannelse.7 Det betyder fx, at selvom 35-39 årige mænd med en teknisk videregående uddannelse udgør 3,55 pct. af alle 25-66 årige mænd med en videregående uddannelse, tæller de i den væg-tede totalfordeling kun med 1,78 pct. – svarende til kvindernes andel i samme alders- og uddannelsesgruppe af alle 25-66 årige kvinder med en videregående uddannelse. Mændene vægtes i dette tilfælde ’ned’, så de i den samlede socioøkonomiske fordeling kun kommer til at tælle med ca.
halvdelen af deres faktiske antal – hver mand kommer kun til at tælle som en halv mand. Omvendt vægtes fx 35-39 årige mænd med en hu-manistisk eller teologisk videregående uddannelse ’op’, fordi de selv kun udgør 1,59 pct. af alle 25-66 årige mænd med en videregående
uddannel-7. De lange videregående uddannelser er opdelt i følgende fagkategorier: 6520 Pædagogisk, 6525 Humanistisk og teologisk, 6530 Kunstnerisk, 6535 Naturvidenskabelig, 6539 Samfundsvidenska-belig, 6559 Teknisk, 6575 Levnedsmiddel og ernæring, 6580 JordbrugsvidenskaSamfundsvidenska-belig, 6590 Sund-hed og 6595 Forsvar. Alderen er opdelt i femårs-grupper.
se, og kvinderne i samme alders- og uddannelsesgruppe udgør 4,71 pct.
af alle 25-66 årige kvinder med en videregående uddannelse. I dette til-fælde tæller mændene med ca. tre gange deres faktiske antal i den samle-de socioøkonomiske forsamle-deling – hver mand tæller som tre mænd.
Den vægtede fordeling er vist i figur 2.2, højre søjle. En sam-menligning af de tre søjler viser tydeligt, at kvinders og mænds forskellige alder og uddannelse kun forklarer en lille del af forskellen i jobhierarkiet.
Selv når der tages højde for forskellene i alder og uddannelse, er der fortsat næsten en dobbelt så stor andel mænd som kvinder i topledelse, hhv. 6,6 pct. og 3,4 pct. (figur 2.1). Den kønsskæve vertikale fordeling på arbejdsmarkedet blandt personer med en længerevarende videregående uddannelse er således ikke alene et resultat af aldersforskelle og forskelli-ge uddannelser blandt disse kvinder og mænd. Der må, som Lis Højgård dokumenterer (i kapitel 6), være andre kræfter på spil.8 Ved vægtningen reduceres andelen af mænd, der er selvstændige, til 7,3 pct., hvilket dog fortsat er større end kvindernes 5,9 pct.
UDVIKLINGEN I KØNSSEGREGERINGEN I DEN SIDSTE DEL