BETYDNINGEN AF UDDANNELSE, FAMILIE OG OPHOLDSTID FOR JOBTYPE
VIBEKE JAKOBSEN
RESUMÉ
I dette kapitel er fokuset på, hvilken type job indvandrermænd og ind-vandrerkvinder med oprindelse i ikke-vestlige lande har på det danske arbejdsmarked målt ved stilling, branche og sektor, og hvilken betydning udannelse, familieforhold og opholdstiden i Danmark har herfor. Analy-serne er baseret på register data. I overensstemmelse med andre under-søgelser viser kapitlet, at indvandrerne er placeret længere nede i stil-lingshierarkiet og inden for andre brancher end danskerne. Analyserne viser endvidere, at indvandrerne får et mindre afkast (målt ved stillings-kategori) af deres uddannelse end danskere. Fx har indvandrerne uanset uddannelsesniveau en lavere sandsynlighed end danskerne for at finde et job øverst i stillingshierarkiet. Parforhold og børn har en positiv effekt på danske mænds placering i stillingshierarkiet og en negativ effekt for vandrerkvinders placering i stillingshierarkiet. Børn øger endvidere ind-vandrerkvindernes sandsynlighed for ansættelse i den offentlige sektor.
Endelig viser analyserne en svag sammenhæng mellem opholdstid og placering i stillingshierarkiet og mellem opholdstid og sandsynligheden for at være ansat i den offentlige sektor.
INDLEDNING
Etnisk segregering på det danske arbejdsmarked er ikke belyst i særligt stort omfang. Arbejdsmarkedsforskningen har fokuseret på at få indvan-drerne i beskæftigelse, mens der har været meget lidt fokus på, hvordan indvandrerne bliver placeret på arbejdsmarkedet – dette på trods af, at etnisk segregering på arbejdsmarkedet (ligesom segregering på køn) kan være uhensigtsmæssig for både den enkelte og for samfundet som hel-hed.
Der er mindst fire grunde til, at etnisk segregering på arbejds-markedet kan være uhensigtsmæssigt (hvoraf kun de to første er parallel-le til effekterne af kønssegregering). For det første kan segregeringen på etnicitet indebære, at indvandrernes ressourcer og faglige kompetencer ikke udnyttes optimalt, og at fleksibiliteten på arbejdsmarkedet bliver mindre, end den ellers ville have været med øget risiko for flaskehalse som en af konsekvenserne.
For det andet kan segregeringen indebære dårligere vilkår for indvandrere på arbejdsmarkedet, fx i form af lavere løn og mere begræn-sede karrieremuligheder. Flere undersøgelser viser fx, at det kønsopdelte arbejdsmarked er en vigtig forklaring på, at kvinder har en lavere gen-nemsnitsløn end mænd (Deding & Wong, 2004). Det er ikke undersøgt systematisk, hvad opdelingen af det danske arbejdsmarked på etnicitet betyder for lønforskellene mellem danskere og indvandrere. Vi ved dog, at indvandrere i højere grad er overuddannet til deres job end danskerne, og at overuddannede personer får lavere løn end personer, der har et job, som svarer til deres uddannelse (Nielsen, 2007).
For det tredje kan etnisk segregering indebære, at indvandrere primært arbejder sammen med andre indvandrere og ikke har megen kontakt med danskere. Manglen på kontakt med danskere kan hæmme indvandreres mulighed for at lære dansk og begrænse deres viden om det danske arbejdsmarked, herunder dansk arbejdspladskultur og jobsøg-ningsmetoder og samfundet som helhed. Dermed kan indvandrerne blive fastlåst på et etnisk segregeret arbejdsmarked.
For det fjerde har etnisk segregering ikke kun betydning for ind-vandrernes egne jobmuligheder og indkomst, men kan også have en negativ betydning for, hvordan deres børn klarer sig i uddannelsessyste-met og på arbejdsmarkedet. Undersøgelser har vist, at hvis indvandrere er i beskæftigelse, har det en positiv indflydelse på deres børns
uddannel-sesniveau og beskæftigelse (Dahl & Jakobsen, 2005). Hvilken type be-skæftigelse forældrene har, påvirker også deres børns uddannelsesvalg og beskæftigelse. Dette er vist for befolkningen generelt (se Holt et al.
2006), mens der ikke er lavet analyser af dette for indvandrere og efter-kommere. Men det er dog sandsynligt, at det fx påvirker børnenes mu-ligheder i forhold til at vælge uddannelse og beskæftigelse, hvis forældre-ne er på et etnisk segregeret arbejdsmarked med begrænset kontakt til det danske samfund.
Det er vigtigt at få en større viden om karakteren af og årsagerne til den etniske opdeling af det danske arbejdsmarked, ikke mindst set i lyset af den markante stigning i antallet af indvandrere, som Danmark har oplevet gennem de sidste 25 år, og de uhensigtsmæssige konsekven-ser, der kan være af segregering. Formålet med dette kapitel er, dels at illustrere segregeringen på etnicitet på det danske arbejdsmarked, dels at belyse, hvilke sammenhænge der er mellem forskellige karakteristika ved indvandrerne og deres placering på arbejdsmarkedet.
Der er mange dimensioner af etnisk segregering på arbejdsmar-kedet. Segregeringen kan fx både være horisontal og vertikal (jf. kapitel 1). Analyser af etnisk segregering har enten belyst den etniske opdeling ud fra et branche- og stillingsperspektiv eller ud fra et virksomhedsper-spektiv. Hvor der i den første type analyser ses på forskellige etniske gruppers fordeling på brancher og stillinger, ses der i den anden type analyser på, om nogle etniske grupper er koncentreret i virksomheder med bestemte karakteristika, fx virksomheder med en høj personaleom-sætning.
Som nævnt tidligere er danske undersøgelser af arbejdsmarke-dets opdeling på etnicitet begrænset. Flere undersøgelser viser dog, at fordelingen af indvandrere på stillingskategorier og brancher er forskellig fra danskernes (se fx LO Storkøbenhavn, 2006 og Schultz-Nielsen, 2000). Ejrnæs viser endvidere, at indvandrerne især er koncentreret i virksomheder, som er kendetegnet ved åbne beskæftigelsesrelationer (dvs. at løn og arbejdsforhold i høj grad er reguleret gennem markeds-mekanismerne), og som i høj grad tilpasser sig gennem numerisk fleksibi-litet og i mindre grad gennem funktionel fleksibifleksibi-litet. Numerisk fleksibili-tet er virksomhedernes evne til at tilpasse antallet af arbejderne, og hvor meget de arbejder, til ændringerne i virksomhedens markedsmæssige situation. Funktionel fleksibilitet er et udtryk for virksomhedernes evne til at reorganisere jobbene, så de ansatte kan bruge deres kvalifikationer
på forskellige arbejdsopgaver (Ejrnæs, 2007). En konsekvens af indvan-drernes koncentration i virksomheder med åbne beskæftigelsesrelationer og numerisk fleksibilitet er, ifølge Ejrnæs, en fastlåsning af indvandrerne i job med lav ansættelsestryghed, lav løn, rutinearbejde og få muligheder for efteruddannelse og udvikling.68
I dette kapitel belyses arbejdsmarkedets segregering på etnicitet ud fra et branche- og stillingsperspektiv. I den første del af kapitlet (Hvilke job har indvandrerne?) beskrives fordelingen på stilling, sektor og branche for følgende fire grupper: indvandrermænd, danske mænd, indvandrerkvinder og danske kvinder. I den anden del af kapitlet (Sam-menhæng mellem individkarakteristika og jobtype) analyseres sammen-hængen mellem individkarakteristika og jobtype, hvor jobtype er beskre-vet ved stilling, sektor eller branche. De individkarakteristika, der er fo-kus på, er: uddannelse, familieforhold og opholdstid i Danmark.
De data, der anvendes i dette kapitel, er registerdata fra Dan-marks Statistik, som indeholder oplysninger om 10 pct. af danskerne i alderen 25-59 år og totalpopulationen af indvandrere i alderen 25-59 år, som boede i Danmark den 1. januar 2003. Oplysningerne omkring ar-bejdsmarkedstilknytningen er for 2002. Til afgrænsning af indvandrere og danskere er anvendt Danmarks Statistiks opdeling af befolkningen i indvandrere, efterkommere og øvrige (danskere), som er beskrevet i Poulsen & Lange (1998).
I det følgende fokuserer jeg udelukkende på indvandrere fra ik-ke-vestlige lande og på at sammenligne ikik-ke-vestlige indvandrere med danskere. Betegnelsen ’vestlige lande’ anvendes om EU-lande, Norge, Schweiz, USA, Canada, Australien og New Zealand, mens betegnelsen
’ikke-vestlige lande’ anvendes om alle øvrige lande. Denne afgrænsning er valgt, fordi det er de ikke-vestlige indvandrere, som især har en svag arbejdsmarkedstilknytning. Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande er endvidere steget markant de sidste 25 år. I 1980 var der omkring 46.610 ikke-vestlige indvandrere i Danmark mod omkring 210.070 i 2002. Dette svarer til, at de ikke-vestlige indvandrere i 1980 udgjorde 0,9 pct. af befolkningen i Danmark og 3,9 pct. i 2002. Antallet af indvandre-re fra vestlige lande er derimod kun steget svagt og har udgjort omkring
68. Der er også forholdsvis få internationale studier, som har fokuseret på det etnisk opdelte ar-bejdsmarked. Eksempler på internationale studier er Schierup og Paulson 1994, Fassman 1997, Seifert (1997); Ålund & Skans (2005) og Constant & Massey (2005).
2 pct. af befolkningen i hele perioden (www.statistikbanken.dk). De ikke-vestlige indvandrere betegnes, for nemheds skyld, blot som ’indvandrere’
i det følgende.69
HVILKE JOB HAR INDVANDRERNE?
Flere undersøgelser har vist, at indvandrerne er overrepræsenteret i be-stemte stillinger og brancher. Dette er illustreret i tabel 8.1-3, der viser de beskæftigedes fordeling på henholdsvis stillinger, sektorer og brancher.
Indvandrerne er i højere grad beskæftiget som selvstændige end danskerne. Dette gælder ikke kun indvandrermændene, men også ind-vandrerkvinderne (tabel 8.1). De beskæftigede indvandrere adskiller sig ikke kun fra de beskæftigede danskere ved at have en højere andel selv-stændige. Blandt lønmodtagerne er indvandrerne overrepræsenterede nederst i stillingshierarkiet: Indvandrerne har sammenlignet med dan-skerne en meget høj andel i kategorien ’andre lønmodtagere’, som består af personer i job med et lavt kvalifikationsindhold, hvor opgaverne der varetages, typisk kan indlæres ved en kort instruktion (fx rengørings- og renovationsarbejde). Omvendt er indvandrerne underrepræsenteret øverst i stillingshierarkiet: i øverste ledelse og blandt lønmodtagere i job, der kræver kvalifikationer på højeste niveau (fx læger og lærere) og på mellemniveau (fx byggeteknikere og børnehavepædagoger).
For danskerne viser tabel 8.1 det kendte mønster mht. køn:
Danske mænd er sammenlignet med danske kvinder overrepræsenteret øverst i lønmodtagernes stillingshierarki (i job med ledelse eller job, der kræver færdigheder på højeste niveau) såvel som nederst i stillingshierar-kiet (i job med lavt kvalifikationsindhold). Til gengæld er danske kvinder overrepræsenteret midt i stillingshierarkiet (det vil sige i job, der kræver færdigheder på mellem- og grundniveau). For indvandrerne ser billedet lidt anderledes ud: Ligesom blandt danskere er indvandrermænd sam-menlignet med indvandrerkvinder overrepræsenteret øverst i stillingshie-rarkiet, mens indvandrerkvinderne (i modsætning til de danske kvinder)
69. Segregeringen på etnicitet kan meget vel ændre sig over tid, fordi sammensætningen af indvan-drere ændrer sig eller pga. ændringer i konkjunkturerne og strukturelle ændringer på arbejdsmar-kedet. Fx kan en højkonjunktur med mangel på arbejdskraft måske give indvandrerne mulighed for at komme ind på nye dele af arbejdsmarkedet. Derfor kan der også være sket mindre ændrin-ger i segreændrin-geringen fra 2002 til 2007.
er overrepræsenteret nederst i hierarkiet. Indvandrerkvinderne er den gruppe, som har den største andel med job i bunden af stillingshierarkiet.
Det vil sige, at ud over at indvandrerkvinderne har en lavere beskæftigel-sesfrekvens end indvandrermændene og danskerne (Dahl & Jakobsen, 2005), så klarer de beskæftigede indvandrerkvinder sig også dårligere på arbejdsmarkedet end de beskæftigede indvandrermænd og beskæftigede danskere målt ved stillingskategori.
TABEL 8.1
Fordelingen på stilling for henholdsvis danskere og indvandrere i alde-ren 25-59 år. Separat for mænd og kvinder. Procent. 2002.
Mænd Kvinder
Danskere Indvandrere Danskere Indvandrere
Selvstændige mv.: 1. Inddelingen af lønmodtagere er baseret på Danmarks Statistiks DISCO-kategorier. Med
undtagelse af lønmodtagergrupperne ”militær” og ”øverste ledelse” er lønmodtagerne end-videre opdelt efter kvalifikationsindholdet i jobbet.
2. Beregningerne for danskerne er lavet på en 10 pct.-stikprøve af alle danskere.
Indvandrerne er i mindre grad end danskerne ansat inden for den offent-lige sektor. For både danskere og indvandrere gælder det dog, at kvin-derne i højere grad er ansat inden for den offentlige sektor end mændene (tabel 8.2). I Danmark er det især inden for den kommunale sektor, at andelen af kvinder er høj (Deding & Wong, 2004), hvilket hænger
sam-men med, at forskellige omsorgsopgaver (såsom børnepasning og ældre-pleje), der traditionelt er kvindejob, varetages af kommunerne. Som det vil fremgå af det efterfølgende, arbejder indvandrerkvinderne også i høj grad med disse omsorgsopgaver (se tabel 8.5 senere).
TABEL 8.2
Fordelingen på sektor for henholdsvis danskere og indvandrere i alde-ren 25-59 år, som er lønmodtagere. Separat for mænd og kvinder. Pro-cent. 2002.
Mænd Kvinder
Danskere Indvandrere Danskere Indvandrere Privat sektor 77,1 81,8 51,3 62,7 Offentlig sektor 17,6 13,7 45,5 34,4 Sektor uoplyst 5,4 4,6 3,2 2,9 I alt, pct. 100,0 100,0 100,0 100,0
I alt, personer1) 96.119 32.003 92.739 24.712 1. Beregningerne for danskerne er lavet på en 10 pct.-stikprøve af alle danskere.
Indvandrere og danskere er også fordelt forskelligt på hovedbrancher.
Forskellen på branchefordelingen er især stor for de selvstændige. Fx er omkring halvdelen af de selvstændige indvandrermænd og -kvinder be-skæftiget inden for branchen ’handel, hotel og restauration’ mod om-kring 20 pct. af de selvstændige danske mænd og kvinder (tabel 8.3a).
Der er dog også forskel på branchefordelingen for lønmodtagerne. Ind-vandrerne er fx i højere grad end danskerne beskæftiget inden for ’indu-stri’ og ’finansiering og forretningsservice’ (tabel 8.3b).
Blandt lønmodtagerne er indvandrerne kun i begrænset omfang overrepræsenteret inden for ’handel, hotel og restauration’, hvilket måske er en smule overraskende set i lyset af det høje antal selvstændige ind-vandrere inden for dette område. Man kunne forvente, at indind-vandrere ville udnytte deres netværk til at ansætte andre indvandrere (familie og venner) i deres virksomhed, men hvis dette er tilfældet, slår det ikke markant igennem på lønmodtagernes fordeling på hovedbrancher. Det gør det til gengæld på underbranchen ’restaurationsvirksomhed’ (se tabel 8.5 senere).
TABEL 8.3A
Fordelingen på branche for henholdsvis danskere og indvandrere i al-deren 25-59 år, opdelt på selvstændige1 . og lønmodtagere, mænd og kvinder. 2002.
Selvstændige Mænd Kvinder
Danskere Indvandrere Danskere Indvandrere
Landbrug, fiskeri, råstof 22,1 0,2 10,3 1,2
Industri 5,8 1,5 4,6 2,7
Energi- og vandforsyning 0,3 0,0 0,3 0,1 Bygge- og anlæg 14,4 1,4 2,5 0,3
Handel, hotel og restauration 17,9 58,1 22,7 46,7 Transport, post og tele 6,5 10,5 2,2 2,0
Finansiering og forretningsservice 17,0 6,9 17,1 12,5 Offentlige og personlige tjenester 7,9 5,0 27,1 13,6
Uoplyst 8,0 16,4 13,1 20,8
I alt 100,0 100,0 100,0 100,0
I alt2. 10.328 5.911 4.532 1.883
TABEL 8.3B
Lønmodtagere Mænd Kvinder
Danskere Indvandrere Danskere Indvandrere
Landbrug, fiskeri, råstof 2,1 1,0 0,7 1,6
Industri 23,8 30,6 11,4 17,2
Energi- og vandforsyning 0,9 0,2 0,3 0,1 Bygge- og anlæg 10,6 2,9 1,2 0,3 Handel, hotel og restauration 15,6 17,4 12,0 12,6 Transport, post og tele 9,7 14,5 4,3 2,7 1. De selvstændige inkluderer medhjælpende ægtefæller.
2. Beregningerne for danskerne er lavet på en 10 pct.-stikprøve af alle danskere.
Note: Branche koderne er beskrevet i Danmarks Statistik (2002).
Hovedbrancherne vist i tabel 8.3 består af mange underbrancher. For at få et mere detaljeret billede af, hvilken type job indvandrerne har, er de ti største underbrancher70 afbildet for indvandrere og danskere, som er
70. Her er anvendt en trecifret branchekode.
henholdsvis selvstændige (tabel 8.4), og lønmodtagere (tabel 8.5). Selv-stændige er inklusiv medhjælpende ægtefæller. Tabellerne illustrerer, at både blandt de selvstændige og lønmodtagerne er indvandrerne koncen-treret inden for bestemte brancher.
HYPPIGSTE BRANCHER FOR SELVSTÆNDIGE
Lidt over 70 pct. af de selvstændige indvandrere (både kvinder og mænd) er beskæftiget inden for de ti største underbrancher, mens de tilsvarende tal for danske mænd og kvinder er henholdsvis 51 pct. og 64 pct. Selv-stændige indvandrerne er altså mere koncentreret inden for et mindre antal brancher end selvstændige danskere.
TABEL 8.4A
De ti største brancher for indvandrere og danskere, som er selvstæn-dige1. Opdelt på mænd og kvinder, 2002. Procent.
Indvandrermænd Danske mænd
1 Restaurationsvirksomhed 30,1 * 1 Husdyravl 8,3 2 Landtransport
5 Anden detailhandel fra
specialforretninger4 4,3 9 Anden forretningsservice 3 1,9 9 Internationale
organisationer mv. 3,5 10 Reparation og
vedligeholdelse af biler mv. 1,9
10 Reparation og
vedligeholdelse af biler mv. 3,0