SINE LEHN-CHRISTIANSEN
RESUMÉ
Med udgangspunkt i forskellige teorier om det at vejlede unge om deres uddannelsesvalg samt i en undersøgelse af vejledningspraksis i den dan-ske folkeskole bliver det tydeligt, at det har stor betydning, hvordan den enkelte vejleder forholder sig til det at vejlede unge mennesker. Kapitlet viser, at den enkelte vejleders forståelse af det at vejlede ofte har som resultat, at piger og drenge ikke bliver udfordret i deres traditionelle ud-dannelsesvalg. Kapitlet konkluderer, at der eksisterer forståelser af det at vejlede, der muliggør en styrkelse af de utraditionelle valg, men at disse forståelser meget sjældent tages i anvendelse i praksis, og dermed er det også vanskeligt at se, hvordan vejledningsinstitutionerne kan være med til at nedbryde det kønsopdelte uddannelsesvalg og dermed det kønsopdelte arbejdsmarked.
KØN OG VEJLEDNING – HVAD ER PROBLEMET?
En række artikler i denne publikation (fx kapitel 2 og 6) demonstrerer, at det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt, og at der dermed er en række fag og brancher, hvor det ene køn er stærkt underrepræsenteret.
Denne tendens kan spores tilbage til uddannelsessystemet, hvor langt
størstedelen af alle unge mænd og kvinder vælger udpræget kønstraditio-nelt (Holt et al., 2006; Lehn & Sørensen, 2005; Nielsen & Sørensen, 2004).
Forud for erhvervs- og uddannelsesvalget går uddannelses- og erhvervsvejledning, og der er al mulig god grund til at antage, at kønnet også har en betydning, når unge vejledes i at træffe et valg om uddannel-se og erhverv. En bestemt uddanneluddannel-se eller jobfunktion forbindes mere med det ene køn end med det andet, og man taler derfor om ”det køns-mærkede arbejde” (Beskæftigelsesministeriet, 2002: 17; Nielsen & Søren-sen, 2004 et al.). Opfattelserne af arbejdets kønsmærke får også en be-tydning for, hvilke døre der åbnes, og hvilke der forbliver lukkede i ud-dannelsessystemet (se også Inge Henningsen, kapitel 5). Uddannelses- og erhvervsvejledningen står derfor over for en særlig udfordring, såfremt vejledningen skal medvirke til, at både mænd og kvinder i højere grad træffer uddannelses- og erhvervsvalg, der bryder med de traditionelle spor.
Kapitlet her undersøger sammenhængen mellem køn og vejled-ning i uddannelsessystemet ud fra et perspektiv vedrørende teori og praksis – og forholdet imellem disse to. Formålet er at diskutere, hvor-dan praksis inden for området komplicerer den ligestillingspolitiske am-bition om at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked, og hvordan den-ne praksis delvist kan anskues som et produkt af en bestemt teoriudvik-ling inden for feltet.
VEJLEDNINGSREFORMEN 2004
I august 2004 vedtog Folketinget en reform af uddannelses- og erhvervs-vejledningsområdet. Reformen medførte en fundamentalt ændret struk-turering af området, fra at hver enkelt uddannelsesinstitution havde hver sin vejleder (der i reglen var læreruddannet), til at vejledningen om ung-domsuddannelser og erhverv er blevet samlet i en række UU-enheder (Ungdommens Uddannelsesvejledning), som kommunerne har ansvaret for. Derudover blev der med lovens vedtagelse etableret en række regio-nale vejledningscentre (’Studievalg’) og et Landscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning under Undervisningsministeriet.19 Sidst, men ikke
19. Reformen førte ligeledes til oprettelsen af en vejledningsportal, der er oprettet et nationalt dialogforum, som skal diskutere, udveksle erfaringer m.v., med henblik på at udvikle kvaliteten i
mindst, har reformen ført til en ny fælles vejlederuddannelse på diplom-niveau, der har erstattet de mange vejlederuddannelser, som tidligere prægede feltet. I lovtekstens § 6.3 anføres følgende:
Vejledning og individ: Vejledningen set i relation til den enkeltes baggrund og behov gennem inddragelse af teorier om menne-skelig udvikling, om erkendelse, læring og sprog som betydning for vejledningen samt om kønsmæssige, etniske og specialpæda-gogiske forhold.
Denne paragraf – sammenholdt med det lovfæstede princip om kønsmainstreaming20 demonstrerer det lovmæssige grundlag for at sam-mentænke vejledning og køn med bestræbelserne på at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked.
Som det fremgår af citatet (om end lidt uklart formuleret!), skal vejledningen i relation til det enkelte individ ske gennem inddragelse af teorier om menneskelig udvikling (…) samt om kønsmæssige forhold (min kursi-vering). Kønnet kommer ind – om ikke på en sidste plads – så i hvert fald som en del af en række af tilføjelser til den egentlige hovedtekst. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt (om end ikke usædvanligt), at kønnet ikke umiddelbart anskues som en del af ’teorier om menneskelig udvik-ling’. Kapitlet her vil demonstrere, at teorier om menneskets udvikling i reglen indeholder en idé om, hvad kønnet er for en størrelse, og hvilken rolle den spiller for netop menneskelig udvikling. Viden om køn og lige-stilling er ikke skrevet ind i uddannelsens formål, og det er ej heller at finde i uddannelsesbeskrivelserne hos de CVU’er, der udbyder uddannel-sen. Dette giver anledning til at tro, at der er tale om en forandring af struktur snarere end uddannelsens indhold netop i relation til ligestillings-temaets placering og vægtning. Idet selve reformen ikke kan siges at indeholde andet end en vagt formuleret intention om at forholde sig til køn endsige ligestillingsmæssige problemstillinger, bliver det relevant at kigge på, hvilke muligheder og begrænsninger den eksisterende teori inden for vejledningsområdet giver for inddragelse af de såkaldte køns-mæssige forhold.
vejledningen. Derudover har Undervisningsministeriet etableret et ’Videncenter for Vejledning’, der skal bidrage til koordineringen og kvalitetsudviklingen af vejledningen.
20. Kønsmainstreaming er betegnelsen for den lovfæstede strategi, der handler om at indtænke ligestillingsaspektet i al offentlig lovgivning og forvaltning.
KØNSBLIND TEORI – KØNSBLIND PRAKSIS?
Undersøgelsen Kønsblind vejledning?21 (Lehn, 2003) undersøger, hvorvidt ligestillingsperspektivet er integreret i uddannelses- og erhvervsvejled-ningen i den danske folkeskole,22 dvs. om ligestillings- og kønsperspekti-vet i praksis er integreret i vejledningen.
Udgangspunktet for undersøgelsen er en formodning om, at vej-ledningen i grundskolen er ’kønsblind’, og at skolevejlederne ikke er tilstrækkeligt klædt på til at rykke ved de unges kønsopdelte uddannelses- og erhvervsvalg. At være ’kønsblind’ vil sige, at kønnet gøres ’usynligt’ og ikke medtænkes som betydende faktor. Naturligvis ikke sådan forstået, at man ikke kan se, at eleverne enten er drenge eller piger, men forstået således, at der ikke reflekteres over, hvad køn betyder for de muligheder og begrænsninger, den enkelte har. At være kønsblind medfører oftest en ureflekteret handlen i forhold til de til enhver tid gældende kulturelle forestillinger om kvinder og mænd. Disse kulturelle forestillinger vil ofte være tidsmæssigt bagudrettede, dvs. ’traditionelle’ (ibid.: 4).
Kønsblindhed har som konsekvens, at eksisterende traditioner, myter og roller knyttet til kønnet er virksomme i vejledningssituationen.
Drengene bliver tillagt egenskaber, som generelt tilskrives mænd, og pigerne bliver tillagt egenskaber, som traditionelt tilskrives kvinder. Kon-sekvensen kan blive, at vejlederne vejleder de unge meget kønstraditio-nelt og dermed medvirker til en cementering af det kønsopdelte ar-bejdsmarked. I modsætning til kønsblind(hed) sættes kønsbevidst(hed).
At være kønsbevidst vil sige, at man forholder sig reflekteret til køn og er bevidst om, hvilken rolle kønnet spiller. Kønsbevidsthed åbner mulighed for at gøre sig ligestillingsmæssige overvejelser, og på den baggrund kan der arbejdes for at udvide de muligheder, henholdsvis drenge og piger har. De dominerende forestillinger om, hvad der er maskulint og
femi-21. Undersøgelsen Kønsblind vejledning? - en rapport om ligestillingsperspektivet i grundskolens uddannelses- og erhvervsvejledning er en del af projektet Unge, Køn og Karriere. Projektet skal afdække, om køns-rollerne spiller ind i vejledningen - og i givet fald hvordan og hvor meget. Unge, Køn og Karriere er støttet af den Europæiske Socialfonds Equal-program. Projektets overordnede mål er - gen-nem uddannelse af vejledere - at bidrage til at overvinde de barrierer, der er for ligestilling af kvinder og mænd på det kønsopdelte arbejdsmarked. Tesen er, at vejledningen i grundskolen har betydning for de valg, de unge træffer senere i livet.
22. Undersøgelsen er gennemført umiddelbart inden reformen og oprettelsen af UU-centrene, hvorfor vejledning stadigvæk fandt sted i folkeskoleregi.
nint, kan udfordres. Pointen er, at kønsbevidsthed giver mulighed for at handle aktivt og bevidst i forhold til køn. (Lehn 2003:4).
Ud over fokuseringen på køns- og ligestillingsproblematikken gøres vejledernes fag- og selvforståelse til genstand for opmærksomhed.
Det bemærkelsesværdige i denne sammenhæng er, at en ide om person-ligheden som bestående af en indre kerne dominerer vejledernes fortæl-linger om, hvordan de vejleder (ibid.: 19ff.). Vejlederne omtaler sig selv som ’katalysatorer’ og betoner vigtigheden af, at de vejledningssøgende
’får kigget ind i sig selv’ (ibid.: 20). Også ideen om, at man via aktiv lyt-ning søger ind til den enkeltes personlighed, der så kan give svaret på spørgsmålet om ’det rette uddannelsesvalg’, er en figur, som genfindes mange steder i vejledernes fortællinger om deres kompetencer og praksis.
Hvordan dette ’selv’ er skabt, og dermed hvordan den unges ønsker er opstået, konkretiseres ikke, men fungerer i stedet som en rammeforståel-se af den vejledningssøgende og rammeforståel-selve vejledningsopgaven. Der skelnes ikke mellem drenge og piger i opfattelsen af denne ’indre kerne’ – der er tale om almenmenneskelige egenskaber. Det er med andre ord det enkel-te individ og ønsket om at hjælpe med til at finde frem til netop de øn-sker og drømme, der gemmer sig inderst inde, som er genstand for vejle-derens opmærksomhed og faglige bestræbelser. Og derved bliver kompe-tencer som empati og aktiv lytning centrale vejledningsfaglige metoder.
Men hvorfor gør vejlederne, som de gør? Hvor kommer ideen om personligheden som en indre kerne fra? Og hvorfor giver det mening at forstå uddannelses- og erhvervsvalget som noget, der kan findes svar på ’inden i’ det enkelte menneske? Spørgsmålet, der skal behandles her, er, om – og i givet fald hvilken – sammenhæng der eksisterer mellem vej-ledningsteori og vejledningspraksis.
KØNSPERSPEKTIVER PÅ VEJLEDNINGSTEORI23
Overordnet kan man opdele den vejledningsteori,24 der har haft indfly-delse på den danske vejledningspraksis i tre hovedgrupper, som
repræ-23. Afsnittet om vejledningsteori er en bearbejdet udgave af mit bidrag (kap. 2) til Lehn & Sørensen, 2005: Vejledning, etnicitet, køn. Litteraturstudium.
24. At definere, hvad der karakteriserer en vejledningsteori, er ikke helt enkelt. En stor del af de tanker, der inden for vejledningsfeltet beskrives og omtales som vejledningsteorier, lever generelt set ikke op til de gængse videnskabelige krav om, at en teori kan kendes på, at den kan beskrive og forklare et genstandsområde og ligeledes forudsige, hvilke forhold der kan betinge hvad. Der er således mere end 400 ’teorier’ inden for vejledningsområdet..
senterer hver deres tilgang til vejledning, vejlederrollen og den vejledte25. De tre tilgange benævnes i vejledningslitteraturen som henholdsvis per-soncentreret, eklektisk og konstruktivistisk vejledningsteori (Løve 2002: 101).
Alle tre teorier er karakteriseret ved at tage udgangspunkt i eller trække på teorier om menneskets udvikling.26
PERSONCENTRERET VEJLEDNINGSTEORI
Den personcentrerede vejledning27 går også under betegnelsen ’ikke-dirigerende vejledning’. Bag denne betegnelse ligger en antagelse om, at det er den vejledte, der er eksperten, forstået på den måde, at det er den vejledte, der ved, hvad der er bedst for ham eller hende. Det er derfor ikke vejlederens opgave at vejlede i en bestemt retning. Opgaven er der-imod at hjælpe den vejledte til at opnå ’indsigt i sine udviklingsmulighe-der’ (Løve 2002:104).
Den personcentrerede tilgang er ligeledes karakteriseret ved, at det er den vejledte frem for dennes problemer, der er i fokus. Kodeor-dene i den personcentrerede tilgang er: empati, positiv opmærksomhed og kongruens. Kongruens indebærer, at vejlederen møder den vejledte med åbenhed og ærlighed, som igen beror på, at vejlederen er afklaret med kompleksiteten i egne følelser. Bag idéen om ’kongruens’ ligger en antagelse om, at individet er bærer af et selv, der har form af en indre
’kerne’. Altså et ægte, naturligt selv, der indeholder netop de egenskaber, ønsker, interesser og særegne kendetegn, der tilsammen udgør den enkel-tes unikke personlighed.
Vejlederens opgave er – via kongruens – at skabe de bedste be-tingelser for, at den vejledte giver vejlederen adgang til sit åbne og ærlige
25. Det er ifølge Løve (2002:101), at det netop er disse tre tilgange, der mest markant har tegnet udviklingen inden for dansk vejledning. Ifølge Hjermov et al. (1996) har fx Anders Lovén i udgi-velsen Vejledning i nærbillede fra 1995 en lidt anden opdeling og beskrivelse af de teoretiske hoved-strømninger.
26. Udvikling forstået som, hvordan mennesket forholder sig til sin omverden og forandres eller forandrer sig – altså ikke udvikling forstået som i udviklingspsykologisk forstand.
27. Den person-centrerede vejledning opstod i slutningen af 1960’erne. Det var især den amerikan-ske personlighedspsykolog Carl Rogers, der fra 1960’erne og frem til hans død i 1987 udgav en række bøger om den personcentrerede tilgang til terapi, læring og vejledning. Senere – i løbet af 90’erne – har Professor Dave Mearns fra University of Strathclyde i Glasgow taget arven fra Ro-gers op og udgivet en række bøger om person-centreret vejledning
selv, således at vejlederen kan hjælpe med at afdække de unikke egenska-ber og interesser, der kan tænkes at pege hen imod det rigtige uddannel-ses- eller erhvervsvalg for den vejledte.
Sagt på en anden måde bliver vejlederen en art ’fødselshjælper’, der gennem empati og deltagelse skal hjælpe eleven med at nå frem til sit indre sande selv og erkende de muligheder og begrænsninger, der måtte ligge heri.
KØN SET UD FRA DEN PERSONCENTREREDE TILGANG
Den personlighedsopfattelse, der ligger til grund for den personcentrere-de vejledning, får en række konsekvenser for synet på køn.
I første omgang er det bemærkelsesværdigt, at kønnet ikke vies nogen opmærksomhed. En plausibel forklaring på dette er, at fokus i den personcentrerede tilgang er på den enkelte og den unikke personlighed.
Dette fokus blokerer i et vist omfang for, at køn aktivt medtænkes.28 Personligheden rummer jo kønnet, og der er dermed ikke noget til hin-der for, at vejlehin-deren medtænker dette. Faktisk kan man ligeledes argu-mentere for, at den personcentrerede vejledning rent faktisk indfanger og medtænker disse forhold, idet den netop tager udgangspunkt i den kon-krete person og dennes personlighed. På den anden side er der ikke no-get, der direkte fordrer, at man som vejleder forholder sig til køn. Argu-mentationen for dette synspunkt er, at man inden for denne teori i ud-gangspunktet ikke reflekterer betydningen af disse personkarakteristika i relation til personligheden eller vejlederrelationen. Med andre ord så interesserer man sig ikke for hverken kønnets strukturerende eller gene-relle betydning for personligheden. Det betyder naturligvis ikke, at man inden for personcentreret vejledning vil benægte, at der er forskel på, om man er en 50-årig hvid mand eller en 7-årig pige med pakistansk bag-grund – det giver blot ikke anledning til særskilte teoretiske eller metodi-ske refleksioner.
Dernæst har den psykodynamiske personlighedsopfattelse, der ligger bag den personændrerende tilgang, den konsekvens, at kønnet bliver betragtet som en del af den kerne, der udgør personligheden. Man kunne tale om ’det psykologiske køn’. Kønnet bliver set som noget ibo-ende, noget indre. Noget som ’er’ og lader sig afdække.
28. I princippet også alder, religion, seksuel orientering o.lign.
EKLEKTISK VEJLEDNINGSTEORI
Betegnelsen eklektisk henviser til en pragmatisk søgen efter, hvad der forekommer bedst og mest anvendeligt i en given situation. (Løve 2002:113).
Det teoretiske fundament for uddannelse af vejledere har i vid udstrækning været den eklektiske tilgang eksemplificeret ved ’Den kom-petente vejleders hjælpemodel’ udviklet af Gerard Egan i perioden 1975-199829. Inspireret af Egan blev der i 1989 udgivet en dansk grundbog for vejledere, Femmeren. En vejledningsmetodik, der har fungeret som uddannel-ses- og erhvervsvejlederens kernemodel.30
Tilgangen til eklektisk vejledning er problemorienteret. Det be-tyder, at man går ud fra, at den vejledte har et problem og behov for hjælp. Af samme årsag kalder Egan konsekvent den vejledte for den vejledningssøgende.31 Den model, han har udviklet for vejledningssamta-len, er dermed en problemløsningsmodel – den såkaldte ’hjælpemodel’.
Hjælpemodellen inddeler vejledningsprocessen i tre faser (Egan 2002:
46):
1. aktuel livssituation 2. foretrukken livssituation 3. handlingsstrategier.
Til hver af disse faser er der udviklet tre trin, der hver skal hjælpe den vejledte til at skabe klarhed over, hvordan han/hun skal komme fra fase et til fase to. Vejlederens rolle er at være aktiv lyttende og analyserende og at videregive egne erfaringer, korrigere misforståelser og komme med forslag.
Den eklektiske vejledning betoner dialogen med den vejledte, som fordrer vejlederens empati og en evne til aktiv lytning. Dette indike-rer, at vi har at gøre med en tilgang, der antager, at den vejledte bevidst eller ubevidst har ønsker/drømme om specifikke job og særlige forud-sætninger for at træffe et uddannelses- og erhvervsvalg, som passer til
29. Gerard Egan ”The Skilled Helper” 1998. På dansk: ”Den kompetente vejleder” (Egan 2002).
30. Se Løve (2002), p. 121-122 for en gennemgang af de fem trin.
31. Det er ligeledes værd at bemærke, at Egan opererer med et bredt vejledningsbegreb, der dækker over langt mere end uddannelses- og erhvervsvejledning. Af samme årsag eksemplificerer han fx ofte sine pointer med voksne i forskellige livssituationer og -kriser.
personen. Det kunne tyde på, at den eklektiske tilgang i lighed med den person-centrerede tilgang anskuer personligheden som en ’kerne’, som vejlederen skal hjælpe med at afdække for at få det bedste resultat af vejledningsprocessen.
Men helt så enkelt er det ikke. Kigger man på det mønsterpen-sum, den baggrundsviden, som Egan mener, at man som fuldt uddannet vejleder har kendskab til (ibid.: 37), ser man et mangfoldigt udvalg af forskellige psykologiske teorier og tilgange. Egan mener, at en kompetent vejleder optimalt set har kendskab til bl.a. udviklingspsykologi, kognitiv psykologi, personlighedsteori og socialpsykologi. Disse forskellige ret-ninger dækker tilsammen over mange – og også divergerende – bud på, hvad mennesket er for en størrelse, og hvordan personligheden ser ud, udvikles og håndteres. Dette indikerer, at der ikke er tale om en samlet eller entydig personopfattelse.
KØN – EKLEKTISK SET
På trods af at Egan eksplicit som en del af mønsterpensummet nævner, at vejlederen skal have ”en forståelse for, hvor stor rolle forskellighed i alder, etnisk oprindelse, seksuel orientering, kulturel baggrund, social og økonomisk status og lignende spiller for det enkelte menneske” (ibid.:
36) er der ingen kønsvinkel i denne tilgang til vejledning. Den meget brede og helhedsorienterede tilgang til vejledning åbner naturligvis for, at vejlederen selv kan inddrage kønsaspektet. Som det var tilfældet med den personcentrerede tilgang, er der intet til hinder for, at vejlederen inddra-ger viden om køn i sin vejledning. Opfordringen er der, men den udvik-les ikke, og der argumenteres ikke for vigtigheden heraf.
KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNINGSTEORI
Sideløbende med den eklektiske tilgang til vejledning har en konstruktivi-stisk tilgang til individuel vejledning vundet indpas.32
De grundlæggende antagelser inden for konstruktivistisk vejled-ning er ifølge Peter Plant (2004:159-160):33
32. Peavy (1998): Konstruktivistisk vejledning samt træningshæftet: RUE.
33. Se Peavy (1998), pp. 32-24 for en dybdegående gennemgang af de konstruktivistiske principper.
– Mennesker lever i og konstruerer forskellige virkeligheder – og dan-ner den selvopfattelse, som giver mening, både ud fra eget perspek-tiv og den sociale sammenhæng.
– Mennesker opstiller hypoteser, som de tester i praksis: Adfærden bliver en del af denne eksperimenteren.
– Menneskers væremåde er mere præget af indre end ydre processer.
– Mennesker søger at opretholde deres identitet og ligevægt.
– Mennesker kan rekonstruere deres verden og finde alternative måder at se sig selv.
Ganske som de tidligere gennemgåede vejledningsteorier har den kon-struktivistiske vejledning aner tilbage i psykologiske teorier: I dette tilfæl-de er tilfæl-det Piagets tanker om tilfæl-det konstruktivistiske selv og Kellys systemi-ske tankegang, der gør deres indflydelse gældende. Det betyder, at den konstruktivistiske vejledning har fokus på den vejledtes adfærd og de konstruktioner, der danner grundlaget for denne.34
Set i forhold til forestillinger om, at vejledning skal give grundlag for valg af uddannelse og beskæftigelse, tilfører den konstruktivistiske vejledning således vejledningen et andet perspektiv, nemlig vejledning som grundlag for valg af livsstil og leverum.
Peavy betoner, at det er irrelevant at søge efter at afdække én be-stemt idé eller én bebe-stemt erhvervsretning, da den enkeltes livsforløb
Peavy betoner, at det er irrelevant at søge efter at afdække én be-stemt idé eller én bebe-stemt erhvervsretning, da den enkeltes livsforløb