KØBENHAVNS HISTORIE

DET

ÆLDSTE

KØBENHAVN

llerede i Broncealderen findervi deførste Spor af den store Alvej, som fra

X

jL Roskildeegnen førte over Sengeløse og Herstedernes Jorder mod Øst til Stranden.Fra Herstedøster løb Vejen oprindelig videre i Skellet mellem Hvissinge og Egby, derfra over Harrestrup Aa ved Islevbro, ind over Københavns Grund ved Hyltebro ved Løgten og ad Nørrebrogade og Nørregade ned til Stranden ved Magstræde tæt vest for det Sted, hvor Ladbroen siden blev bygget.

Denne Vej er alene ved sin Tilstedeværelse et stærkt Bevis for, at der har været Rigdomskilder ved Sundets Kysterallerede i hin fjerne Fortid. Den peger ud mod Søvejen til Skaanes Øre, hvor Skanør siden voksede op, og til det Sted, som i Oldtiden var bekendt som Haløre Marked eller slet og ret som Marke

derne.

Efter at det er bleven fastslaaet, at Oldtidens Haløre Marked laa netop her paa Skaaneøret, er det hævet over al Tvivl, at Sundets Silderigdom var kendt længe før Valdemaremes Dage.

Haløre Marked nævnes allerede, da Gorm den Gamle var Konge, altsaa om kring 950, idet Egil Skallegrimssøns Broder Thorolfvarher paa den Aarstid, da Øreflaaden opløstes; der havde som sædvanlig været mange Skibe dernede fra Norge.

Og Harald Blaatandvarselvpaa Markedet med en stor Skare afsine Mænd, da Thrond i Gata fra Færøerne kom dertil i Begyndelsen af 960 Aarene, og medens Markedetstod paa, kom der en større Mængde Menneskersammen end noget andet Sted i Nordens Lande.

Selve Brændpunktet i denne store Samling af Folk, laa utvivlsomt paa Skaanesiden af Sundet, men det er utænkeligt, at der ikke skulde være nogen Genspejling afden store Handelsvirksomhed ogsaapaa Sjællandssiden, hvor den store Alvej fra Midtsjællands Bygder havde sit Udskibningssted, og hvor Strand

herredet Støvnæs Herred vel af samme Aarsag fiksit Tingsted.

København er opstaaet, ikke som et Fiskerleje, thi noget saadant kendtes ikke i Oldtiden, men som en lille Købstad, der var fremkaldt ved Sildefiskeriet i Sundet, og som laa som Roskildes Udhavn ved Støvnæs Herreds Ting- og Markedsplads.

78 Det ældste København

Første Gang København fremtræder i Historien er i Saxos Beretning om Olaf den Helliges Togt i 1026. men Oldermanden for Tinget, som ventede Kong Knuds Komme, bad ham ikke være bange og sagde, at det kun var den vante Købmandsflaade, som var under Opsejling ; han tænkte nemlig, at de aldrig fik bedre Lejlighed til at over

faldeFjenden, end dersom de nu kunde holde ham hen med Talemaader. Endnu en Gang blev der bragt Kongen et lignende Bud paa Tinget, men detlykkedes atterOldermanden atberolige ham. Tilsidstfattede Olaf Mistanke til hans Ord, sendte en Spejder ned paa Stranden og bad ham se efter, om det var Knud, som kom, eller omdet var Købmandsskibe, der havde gjort Indtrykafen Orlogs-flaade. Da han saa kom tilbage og meldte, at hansaa en talrig Flaade ude paa Havet, beskyldte Olaf straks Oldermandenfor Svigog brød Ting og Stævne. Men denne paastod, at han trods alt havde talt den rene skære Sandhed, thi, sagde han, de, som nu kom, var netop de rette atvende sig til, naar man vilde handle om Danmark med Sværdet.

Olaf slap med Nød og Næppe og roede ilsomt tilbage til sin Flaade.

Nu lagde Knud med sin Flaade ind i Havnen for at unde sit trætte Mand skab Nattero.1)

Der er intet Stednavn knyttet til denne Beretning, men der er intet andet Sted paa Øresunds Kyst end København, som har saavel Øer som Havn og Ting. Stokkelunds og Lynge Herreders Øresundskyster var skovklædte og yderst svagt beboede og deres Tingsteder laa inde i Landet.

Øerne maa være Strandholmen, Bremerholmen og Revshaleholmen tillige med de andre Smaaholme ; Tinget er enten Købstaden Havns Ting eller Støv næsHerreds Ting, hvis Tingsted, som det siden nærmere skal paavises, maa søges paa Gammel Torv, og Købmandsflaaden, som Oldermanden omtaler, er den aarlige „Øref laa de“ til Haløre Marked.

Kong Olaf maa have lagt sin Flaade i Revshaledybet ved Holmene, og for inden Kong Knud naaede Havnen nordfra, undslap Olafs Skibe ved at ro syd- paa gennem Kalvebodstrand, som var dyb nok for Oldtidens 40-Aarers Ledings

skibe, og de fortsatte til Helgeaa, hvor siden den afgørende Kamp fandt Sted.

Efter denne Kamp er Kong Knud atter vendt tilbage til Havn, thi han i) J. Olrik. Saxo I p. 532 ffg.

Det ældste København 79 lagde en Del af sin Hær ved Sjællands Kyst og red derfra ad Landevejen til Roskilde, til det Gæstebud, somførte til Drabet paa Svogeren Ulf Jarl 29. Sep

tember 1026.2)

Derefter nævnes Havn for første Gang ved Navn i 1043, da Svend Estrids-søn flygtede hertil fra Aarhus medResterne af sin Flaade, giki Land her under Kamp med Magnus den gode og fortsatte Flugten videre gennem Sjælland til Fyn.3)

Dette er de sparsomme historiske Oplysninger om det ældste København.

Vi vil derefter vende os til de jordfundne Spor af den gamle By, men først vil det være nødvendigt at give en nøjere Redegørelse for O pfyldningsf or holdene i det hele taget.

Det oprindelige Terrain paa Byens Grund og ganskesærlig indenfor Søerne, er dækket af et Affaldslag, som har aflejret sig i Tidernes Løb. Jo yngre Bebyg gelsen er paa det paagældende Sted, des tyndere er i Almindelighed Laget, og kun paa Steder, der f. Eks. som Fællederne har været ubebyggede indtil Nu

tiden, vil det sammenhængende Affaldslag mangle. Det er gennemgaaende tykkest,hvor Bebyggelsen er ældst, altsaa i den gamle By, dog sværere i detlave Terrain langs Stranden end paa de Steder, hvor det oprindelige Terrain ligger højest. Opfyldningen er fortsat nedigennem Tiderne indtil Begyndelsen af for

rige Aarhundrede. Først efter Ildebranden i 1807 blev Gadernes og Gaardenes Niveau saaledes fastlagt, at i alt Fald den Opfyldning, som jævnt udbredte sig over hele Kvarterer af Byen, hørteop. Opfyldningen, hvis Tykkelse kan variere fra omtrent 1 m til 4—5 m, bestaar i de øverste Lag væsentlig af Nedrivnings

lag og Brandlag fra Byens store Ildebrande, iblandet Fejeskarn og lignende Dagrenovation. I de dybere Lag findes ofte tillige ikke ubetydelige Kvantiteter af Gødning fra den Tid, da Husdyrholdet, særlig Koholdet, prægede Byen.

Under det dybeste Lag ligger sædvanlig det oprindelige Muldlag urørt og der

under Istidens naturlige Aflejringer.

Lagene er, hvor deligger uforstyrrede, praktisktalt horizontale og ved Hjælp af deres Indhold, f. Eks. af Keramik, Metalsager, Lædersager o. L, kan deres Oprindelsestid let fastslaas. Man vil derigennem faa nøjere Oplysninger om Be

byggelsens Udstrækningog om Gaard- og Gadeniveau paa forskellige Tidspunk ter. Hvor der har været en periodisk Standsning i Opfyldningen, f. Eks. paa Gader eller Gaardspladser, vil dette kunne ses ved tydelig Lagdeling i Fyld-2) Olaf d. Hell. Saga Kap. 152.

3) Knytlinge Saga Kap. 22.

80 Det ældste København

lagene. Ofte vil en Stribe af Brosand eller maaske en helt eller delvis efterladt Brolægning kunne vise os Gaders og Gaardpladsers ellerKældergulves bestemte Niveau.

Det maa erindres, at hvor Terrainoverfladen har været under Dyrkning, f.Eks. som Havejord, vil man være nødsaget til at regne med, at enhver Periodes arkæologiske Efterladenskabererbleven ført mindst et Spadestik ned i den fore-gaaende Tids Aflejring, og atganske særlig den ældste TidsAflejringer af denne Aarsag har mistet 20—30 cm af deres oprindelige Tykkelse.

I de Kvarterer af Byen, som har været fri for de store Ildebrande, vil man ofte kunne finde middelalderlige Bygningsrester i Husenes nedre Etager, især i Kælderrummene. Hvor Brandene har raset, vil der øverst være betydelige Af

lejringer af Murgrus ogBrandrester, som dækkerde ældreBygningers overblevne Fundamenter, medens de nye Bygninger efter Brandene tit er opført paa en Fundering af nedrammede Fyrrepæle uden smaaligt Hensyn til, om disse Pæle staar i Grundvandet, som sig hør og bør, eller er udsat for Forraadning i de højere liggende Affaldslag.

Aflejringerne kan være forstyrrede ved Nedgravning for Husenes Kældre, men som oftest vil kun de øverste Lag fra Ildebrandenei 1728 og 1795 være fjærnede derved, og de nedre, altsaa Renaissancetidens og Middelalderens Lag vil ligge urørt. Det er NutidensByggearbejder forbeholdt at fjærne Lagene, helt ned til og i den faste Istidsgrund, og naar den indre By, maaske inden mange Aar, har gennemgaaet en Nutidsfornyelse af sine Bygninger, vil der ikke blive levnet ret meget af Fortidens Affaldslag.

Andre Indgreb i Lagene af mere lokal Art blev i tidligere Tid voldt ved Udgravning af Brønde og vedNedlægning af Trærenderne for Vandledningerne, men derved vil Lagenes Billede kun være meget lidt paavirket. Stærkere Ind

greb er sket ved Gravning af Fæstningsgravene, som dog er anlagt i uopfyldt Terrain og ved de middelalderlige Render, som paa flere Steder førte Spilde vand og Regnvand i aaben Grøft. Ogsaa store Lergrave og Kirkegaarde har bevirket Ændringer i Lagene.

Alle Udgravninger, som strækker sig ned i den faste Undergrund, er siden fyldt med Affaldslag, der tegner sig skarpt som en mørk Silhouet mod det faste blaa eller gule Ler og Sand, saaledes at man let kan paavise og maale disse Udgravningershele Udstrækning i Dybde og Bredde.

Absalonstiden kan paa Bygningskunstens Omraade kendetegnes ved Ind

førelsen af brændte Mursten og Tagsten, De findes allerede i Absalons Borg paa Slotsholmen og blev snart taget i Brug, omend langtfra i alle Huse, saa dog i saa mange Stenhuse paa Byens Grund, at Murbrokker har præget de ældste Affaldslag lige til og ned i det naturlige Muldlag. Kun hvor der ikke

Det ældste København 81 findes Bygninger i rimelig Nærhed, f. Eks. paa Fællederne før Nutidens Be

byggelse af dem, savnes Murbrokkerne.

Der er dog en Undtagelse herfra. Indenfor Firkanten fra Vestergade til F arver gade og fra Gammel Torv og Ny Torv til Raadhuspladsen findes der et udstrakt Omraade, hvor Mulden og de nederste Dele af Affaldslagene savner

Fig. 17. Den ældste By.

Murbrokker. Der maa derfor have været en Bebyggelse her, før Murstenene blev indført, altsaa ældre end Absalons Tid.

Mod Vest støder dette Kvarter op til Byens ældste vestre Vold og Grav, og iøvrigt er det afgrænset og gennemkrydset af et System af middelalderlige Mølle grave, som udgik fra Voldgraven med en Rende langs Nordgrænsen af Grundene paa Vestergades Nordside og videre til en stor Lergrav øst for Larsbjørnsstræde. Denne Lergrav blev udformet som Mølledam for to Mølle

grave, som udgik derfra mod Øst og Vest langs Vestergades Sydside, Mølle

gravene bøjede begge videre mod Syd. Den østlige, som sidenkaldtes Østergrav,

Københavns Historie Bd. I 6

82 Det ældste København

løb omtrent langs Gammel Torvs og Ny Torvs Vestside ned til Stranden ved Vandkunsten. Den vestlige, som hed St. Clemens Kirkes Grav løb omtr. 12— 14 m vest for Mikkelbryggersgade til Stranden. Disse Grave er yngre end den murstensfrie Muld og skal blive nærmere omtalt senere. Grundene Matr. Nr. 2, 3 & 4 A, 6, 7, 8, 9 og 113 i V.Kv. paa Frederiksberggades Sydside mellem Nytorv og Kattesundetligger der over den tidligere beskrevne Boplads fra Erte-bølletiden et Lag af murstensfri Muld. Det kunde da ligge nær at henføre ogsaa dette Lag til Stenalderen, og det er muligt, at den underste, særlig mørkf arvede Del af Mulden, som ved Tørring kunde skelnes fra de følgende mere graalige Lag, overalt hvor Lagfølgen ikke var forstyrret ved Dyrkning, virkelig er aflejret i Ertebølletiden, men det maa dog erindres, at Bopladsens Redskaber for en stor Del fandtes direkte paa og i Litorinahavets Sand. I de graalige Lag kunde

der paavises Bygningsresteraf middelalderlig Karakter.

Paa den østligste Grund, paa Hjørnet af Nytorv4) hvilede den Jordmasse, som var udgravet af Østergrav direkte paa den murstensfrie Muld, saaledes at denne ikke er bleven formindsket i Mægtighed ved senere Dyrkning, og Laget havde her en Tykkelse paa 1,10 m, det naturlige Muldlag medregnet, men paa de nærliggende Grunde mod Vest aftager Lagets Tykkelse til 0,57—0,68 m, idet det her har været under Dyrkning. Lignende Tykkelser maaltes i Mikkel Bryggersgade Nr. 3, (Matr. Nr. 103 V. Kv.) og paa den østlige og sydlige Del af Paladshotellets Grund, Matr. Nr. 64—68 V. Kv.5) Paa de sydligere liggende Grunde Nr. 71, (Matr. Nr. 71) og Nr. 73, 75 (Matr. Nr. 72, 73 V. Kv.) paa de to Hjørner af Lavendelstræde, aftager Tykkelsen gradvis, indtil den længst modSyd kun er 0,30 m, altsaa det naturlige MuldlagsTykkelse.

Syd for Vestergade paa Nr. 9—13, (Matr. Nr. 43, 45 V. Kv.),G) nærmest kun omfattede 0,30 m, Tykkelsen af de naturlige Muld.

I Grundene Frederiksberggade Nr. 12, 14, 16, 18 og20, (Matr. Nr. 33—29 V. Kv.), nord for det gamle Store St. Clemensstræde og i den nordligste indtil 7,5 m brede Del af Nr. 9—13, (Matr. Nr. 7—9 V. Kv.), syd for Strædeter der en Plet uden murstens fri Muld. Vest for denne, begrænset af Kattesundets Strækning mellem Helligkorsstræde og Larsbjørns Stræde og de gamle Gader 4) Hist. Medd. om Kbh. I p. 416 ffg. II p. 495 ffg.

5) Hist. Medd. I p. 424.

G) Hist. Medd. I p. 409 ffg.

Det ældste København 83 Vombadstuestræde og Helligkorsstræde har der været en stor, næsten cirkulær Lergrav, omtr. 35 m i Tværmaal og kun 1,8 m dyb, som er undersøgt paa Frederiksberggade Nr. 24—26, (Matr. Nr. 27—26 V. Kv.). Denhar givet Vom

badstuestræde og Helligkorsstræde deres Form og er navnlig Aarsag til, at Hel ligkorsstræde ikke gaari Forlængelse af Store St. Clemensstræde, men er forlagt noget sydligere. Graven gik ikke helt ud til Stræderne, men der er en smal urørt Stribe Jord imellem. Der har øjensynlig været en aaben ubebygget Plads her i den Tid, da den murstensfrie Muld af lejredes paa Nabogrundene og den store Lergrav, som laa centralt i Forhold til Bebyggelsen, har rimeligvis været Gadekær i den lille Købstad.

Mod Syd begrænsedes den murstensfrie Muld af et svært Stengærde, hvis Forlængelse omtrent svarer til Nytorvs Sydside. I Strandengen syd for Gærdet, saavel som paa selve Nytorv, hvor siden Raadhuset stod, findes Murbrokker indtil og i Muldlaget.7) Dette er ogsaa Tilfældet f. Eks. i Larsbjørns Stræde Nr. 7, (Matr. Nr. 170 Nr. Kv.) og Vestergade Nr. 28, (Matr. Nr. 20 Nr. Kv.).

I Overfladen af det murstensfrie Lag er der flere Steder paavist Husfun

damenter og Lergulve. I Frederiksberggade Nr. 1, (Matr. Nr. 3 & 4 V. Kv.), fandtes en Række nedrammede Pæle, dannede af uafbarkede Grene, tilligemed et vinkeldannet Kampestensfundament, somomrammede et 10 cm tykt Lergulv i Kote 4,00. En enkelt af Brøndene med Sidebredde 1,10 m, der var dannet af lodret nedrammede Egeplanker, som alle afstivedes af 3 Egetræs Brøndrammer, samlede med Blad og Trænagler, gjorde Indtryk af at være meget gammel.8) indtryki Leret; under Gulvet laa en uglaceret Flisestump. I Vestergade Nr. 23,

(Matr. Nr. 50 V. Kv.), laa et Lergulv fra en Bod paa 6 X 7 m omtrent i Kote 5,34 og i Nærheden var der en Brolægning i samme Niveau paa Muldover

fladen. I Kote 5,68 blev der fremdraget Potteskaar af sort Ler med indridsede Ornamenter.

Paa den nordvestlige Del af det her omhandlede Terrain laa St. Clemens Kirkegaard. Den strakte sig over den nordlige Del af Paladshotellets Grund;

dens Østgrænse var St. Clemens Kirkes Grav og dens Sydgrænse laa omtrent 7) Hist. Medd. II p. 489, 500.

8) Hist. Medd. I p. 417 ffg.

o) Hist. Medd. II p. 502.

84 Det ældste København

40 m syd for Frederiksberggades Sydside.10) Nord for Frederiksberggade er Kirkegaarden bl. a. paavist paa enDel af Absalons G aards Grund og paaFrede

riksberggadeNr. 36, (Matr. Nr. 21 V. Kv.). ModNordgikKirkegaarden maaske lige til Vestergade, men den er hidtil kun konstateret indtil 10 m syd for Gaden paaVestergade Nr. 29, (Matr. Nr. 53 V.Kv.). Hjørnetud mod Raadhuspladsen fra Vestergade indtil lidt nord for Paladshotellet hørte ikke til Kirkegaarden, det var i tidlig Tid ubebygget, og enstor dyb Lergrav laa ud mod Vestergade.11)

Adgangene til Kirkegaarden fra Øst var tre i Tallet, nordligst gennem lille St. Clemensstræde, i Midten gennem Gyden Smekkenborg og mod Syd gennem en siden nedlagt Gyde fra Mikkel Bryggersgade langs Sydsiden af Nr. 8, (Matr.

Nr. 100 V. Kv.), ved Kirkegaardens sydøstlige Hjørne.

Kirkegaarden er utvivlsomt bleven udvidet i Tidens Løb ; den her givne Begrænsning svarer til dens sidste Tid og er næppe den oprindelige.

Paa Grunden FrederiksberggadeNr. 25, (Matr. Nr. 15 V. Kv.), er det lykke 5,18. Mellem Grundstenene i det vest-østlige Fundament stod med omtr. 1,25 m indbyrdes Afstand 3 svære Ege pæle, sat lidt ned i Leret og med den fladt af-skaarne Topende omtr. 30 cm over Muldlaget. EnlignendePælblevved Kloak

gravning i Gaden paavist i det nord-sydlige Fundament.

Pælene var aabenbart ældre end Kampestensfundamentet, paa hvilket der var Spor af nedbrudt Munkestensmurværk. Pælene maa oprindelig have været de nedersteStykkerafStolpernei en Træbygning. LængeremodVestpaaGrun

den Frederiksberggade Nr. 36, (Matr. Nr. 21 V. Kv.), har jeg senere fundet Rester af et tilsvarende vest-østligt Kampestensfundament, dog uden Træpæle, som viser, at Skibets Bredde har været omtr. 6,6 m.

Træbygninger med jordgravede Stolper tilhører Oldtiden og den ældre Mid delalder. I Husene i Vikingelejren Trælleborg ved Slagelse fra Tiden omkring 1000 e. Chr. er der brugt jordgravede lodrette Planker, og lignende lodrette Planker eller Stokke dannede Væggene i Kirken Sancta Maria minor i Lund, som ogsaa er bygget omtr. 1000 e. Chr. Men paa begge disse Steder er Plan-io) Hist. Medd. I p. 418 ffg.

11 ) Rosenkjær. Fra det u. Kbh. p. 44.

12) Hist. Medd. I p. 418 ffg.

Det ældste København 85 kerne stilledetætsammenog notedei hinanden, en Byggeform, somkaldes Stok bygning. I St. Clemens Trækirke var de lodrette Stokke derimod sat ned med Mellemrum, der har været udfyldt med vandrette Planker eller Bulfjæle af Eg, hvilken Byggemaade kaldes Bulhusbygning.

Adskillige Bulhuse i Jylland og i Skaane er bevarede til Nutiden. De lod rette Stokke er nu sædvanlig tappede i et Fodtømmer eller Syld, som hviler

paa et Kampestens Fundament, og de er paa de Sider, som staar i Husvæggen, forsynede med Noter, hvori Væglukkelsen, Bulfjælene, er indskudt. Foroven tappes de i en vandret Rem eller Lejde, som atter bærer Taget. Det er klart, at Fodtømmeret er indført for at un-dgaa en Bortraadning af de jordgravede Stokkes nedre Ender. I adskillige af de ældre Bygninger er dog Husets fire Hjørnestolperstadig jordgravede, og endnu i Christian Ill’s Forbud af 28. Ok tober 1554 mod Bygning af Bulhuse omtales jordgravede Stolper.13)

Ved en Sammenligning med Opmaalinger af svenske Trækirker fra Tiden 1000—1100 e. Chr. kan man saa nogenlunde fastslaa St. demens Trækirkes Grundplan. Til Skibet paa disse svenske Kirker var der sædvanlig knyttet et lille kvadratisk Kor med 3,0—4,4 m Side, og Kirkeskibets Længde varierede 13 ) M. Glemmensen. Bulhuse p. 12 ffg. p. 260 ffg. Danske Saml. V p. 376.

86 Det ældste København

mellem 1,25 og 1,6 Gange Bredden. Navnlig kan den lille gotlandske Kirke i Hemse tagessom Mønster for St. Clemens Trækirke, idetbeggeer byggede om trent paa samme Tid.14) Herefter kan man sætte Maalene paa det manglende Kor til 3,4 m i Kvadrat og Skibets Længde til omtr. 10, idet Bredden er om trent 6,6 m.

Disse Dimensioner stemmer ogsaa godt med danske romanske Stenkirker af mindste Størrelse, f. Eks. med Tyvelse, Vrangstrup og Spjellerup Kirker i Præstø Amt.15)

1 m indbyrdes Afstand, medens Topenderne var bortraadnede tæt over Gulv fladerne.16) I Vimmelskajtet Nr. 43, (Matr. Nr. 137 Sn. Kv.), fandtes to Rækker af 26 X 30 cm Egepæle, anbragt paa samme Maade i Engbunden ; den ene Række var over 10 m lang. Selvfølgelig har denne Byggeskik for Bulhuse holdt sig i Aarhundreder, og det er ikke berettiget at henføre alle disse Fundamenter af Egepæletil den ældste Tid, til hvilken Trækirken hører.

Paa Gammel Torv, og i alt Fald paa den nordlige Del af Nytorv, var der i den ældste Bys Tid en aaben og ubebygget Plads, thi Murbrokkerne gaar paa dette Sted nedtil ogofte ned i Muldlaget. Der har utvivlsomt stedse været Mar

keds- og Torveplads her. GammelTorvs ældste Navn forum, GamleMarked, viser os baade Ælden og Anvendelsen, ligesom Amager Torvs ældste Navn forum

In document er en (Sider 124-160)