Juridisk rådgivning ydet af virksomheder omfattet af lov

Loven omfatter ifølge § 1,stk. 3, ikke juridisk rådgivning, der ydes af virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed.

Denne undtagelse er begrundet i, at der for disse virksomheder allerede er fastsat regler om god skik i forbindelse med rådgivning.

Således er der i § 43 i lov om finansiel virksomhed⁴⁹fastsat en over-ordnet retlig standard om redelig forretningsskik og god praksis in-den for virksomhedsområdet. I medfør heraf har økonomi- og er-hvervsministereni bekendtgørelse nr. 1046 af 27. november 2004 fast-sat nærmere regler om god skik.⁵⁰ Dertil kommer, at Finanstilsynet fører tilsyn med disse virksomheders overholdelse af reglerne om god skik.⁵¹

Visse finansielle virksomheder, som ikke er omfattet af lov om finansielle virksomheder, er tilsvarende undergivet regler om god skik, ligesom der føres tilsyn med disse virksomheder fra Finanstilsy-nets side. De pågældende virksomheder er finansielle virksomheder omfattet af lov om forsikringsformidling⁵², lov om investeringsforenin-ger og specialforenininvesteringsforenin-ger samt andre kollektive investeringsordnininvesteringsforenin-ger⁵³og lov om tilsyn med firmapensionskasser⁵⁴. Disse virksomheder kan så-ledes fuldt ud ligestilles med finansielle virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed og vil ikke være omfattet af lov om juridisk rådgivning, såfremt økonomi- og erhvervsministeren har fastsat regler om god skik på det pågældende område, jf. § 1, stk. 3. Afgrænsningen af kredsen af undtagne finansielle virksomheder vil herved svare til

§ 2, stk. 2 i markedsføringsloven.⁵⁵

Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at forskellige

tilsynsmyndig-49. »Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal drives i overens-stemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområde«

Reglerne om god skik kan håndhæves over for udenlandske finansielle virksomheder, der driver virksomhed her i landet, fordi de er begrundet i almene hensyn, herunder forbrugerbeskyttelse.

50. Sebilag 5.

51. Jf. Folketingstidende 2005–06, Tillæg A 1989.

52. Se Lovbekendtgørelse nr. 817 af 14. juli 2006 om forsikringsformidling.

53. Se Lovbekendtgørelse nr. 55 af 31. januar 2006 om investeringsforeninger og specialfor-eninger samt andre kollektive investeringsordninger mv.

54. Se Lovbekendtgørelse nr. 1017 af 24. oktober 2005 om tilsyn med firmapensionskasser.

55. Se Retsudvalgets betænkning af 6. april 2006, jf. L 65 – bilag 18, s. 3.

2. Undtagelser til lovens anvendelsesområde heder varetager tilsynet med god skik for juridisk rådgivning på mar-kedet. Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden bør have en tæt kontakt således, at der kan etableres et samlet tilsyn og en ensartet praksis på området for god skik for juridisk rådgivning,⁵⁶ uanset om det er en finansiel virksomhed eller en anden fysisk eller juridisk person, som yder den juridiske rådgivning til forbrugeren.

Det synes at være vurderingen, »at omkring 85 pct. af al juridisk rådgivning falder uden for loven og derfor reguleres af andre regler og kutymer i andre fora. Tilbage er de resterende 15 pct., som for nogles vedkommende vil være charlataner og barfodsrådgivere og for andres vedkommende højt uddannede specialister, der arbejder i et gennemreguleret erhverv, men som konkret yder en rådgivning, der falder inden for loven.«⁵⁷

2.2.1. God skik for finansielle virksomheder

I bekendtgørelse nr. 1046 af 27. oktober 2004 om god skik for finan-sielle virksomheder,⁵⁸ jf. kapitel 2, findes de generelle bestemmelser om god skik. Efter bekendtgørelsens § 3, skal en finansiel virksomhed handle redeligtog loyalt over for sine kunder. Denne bestemmelse er et supplement til § 43 i lov om finansiel virksomhed⁵⁹ og pålægger bl.a. de finansielle virksomheder at tilrettelægge deres virksomhed således, at kunden gives mulighed for at træffe sit valg på et velinfor-meret grundlag.⁶⁰

Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, skal en finansiel virksomhed ind-gå eller bekræfte alle væsentlige aftaler med sine kunder i papirformat eller på andet varigt medium. En aftale skal indeholde en beskrivelse af parternes væsentlige rettigheder og pligter samt af de finansielle ydelser, der er omfattet af aftalen. Er der i forbindelse med aftalens indgåelse ydet rådgivning, skal væsentlige forudsætninger for rådgiv-ningen nedfældes i aftalen eller fremgå af bilag til aftalen i enten papirformat eller på andet varigt medium. Vilkår, der indgår i aftalen,

56. Der bør også være en tæt dialog til Forbrugerklagenævnet, som træffer afgørelse »som første instans« i de civile tvister.

57. Se Lars Bo Langsted i Jyllands Posten den 5. december 2005 i artiklen »Lovforslag spiller hasard«.

58. Jf.bilag 5.

59. Jf. § 43 fra 1. januar 2004.

60. Se vejledningen, s. 4.

kan fremgå ved en henvisning til separate dokumenter, herunder den finansielle virksomheds almindelige forretningsbetingelser, jf. § 4, stk. 2.

Bekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2 stiller således krav om, at væsent-lige aftaler, uanset om der er ydet rådgivning eller ej, skal foreligge skriftligt. På forsikrings- og realkreditområdet anses alle aftaler ved-rørende forsikringsaftalen og realkreditprodukter for væsentlige. Det samme gælder for aftaler om kreditaftaler omfattet af kreditaftale-loven samt aftaler om værdipapirhandel, jf. bekendtgørelsens § 20.

Såfremt væsentlige aftaler indgåsmundtligt, skal den finansielle virk-somhed efterfølgende bekræfte aftalen skriftligt. Der kan i aftalen henvises til vilkår i almindelige forretningsbetingelser, forsikringsbe-tingelser, dækningsoversigter, mv.⁶¹

Bestemmelsen stiller ikke krav om en udtømmende opregning af alle aftaleparternes rettigheder og pligter, som følger af dansk ret.

Oprettelse af en almindelig indlånskonto uden Dankort eller kredit kræver fx ikke en skriftlig aftale/bekræftelse.⁶²Hvis aftalen er indgået efter forudgående rådgivning, skal de væsentlige forudsætninger for aftalen også nedfældes skriftligt.

Ved »væsentlige forudsætninger« forstås de særlige forudsætninger for kunden, der i rådgivningen har været så afgørende, at de har været bestemmende for, at aftalen blev indgået eller for aftalens nær-mere indhold. § 4, stk. 1, kræver således, at forudsætninger, der ikke normalt vil foreligge hos en almindelig kunde, der efterspørger det pågældende produkt, skal fremgå af aftalen. Jo mere atypisk forudsæt-ninger og jo større betydning for kundens privatøkonomi, desto stør-re behov for skriftlig dokumentation. Hvis fx en 80-årig kunde ønsker at tegne en livrente, som normalt ikke tilbydes til personer, der er ældre end 80 år, vil der være tale om særlige forudsætninger, som ikke normalt foreligger. Disse forudsætninger skal derfor nedfældes skriftligt, hvis der indgås en aftale. Det samme er tilfældet, hvis en person ved tegning af bilforsikring for en helt ny bil ikke ønsker kaskodækning. Ligeledes skal forudsætninger nedfældes skriftligt, hvis fx en kunde ønsker et afdragsfrit lån i et realkreditinstitut, selvom

61. I det omfang der opkræves præmie til Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber, skal beløbet fremgå af opkrævningen.

62. Jf. dog kreditaftalelovens § 8.

2. Undtagelser til lovens anvendelsesområde ejendommen må forventes at falde drastisk i værdi, kundens økonomi kun lige kan bære den afdragsfrie ydelse, eller kunden har en forvent-ning om faldende indtægtsgrundlag og/eller stærkt stigende leveom-kostninger. Som et yderligere eksempel på særlige forudsætninger, som skal nedfældes skriftligt, kan nævnes den situation, hvor en 62-årig kunde med almindelige indkomstforhold har en sædvanlig rate-pension placeret i obligationer og har besluttet at gå på rate-pension som 64-årig. Kunden beder af særlige/private grunde sit pengeinstitut om en fuldstændig omlægning af opsparingen til aktier. Det er ikke sæd-vanligt at påtage sig den forøgede risiko, som aktieinvesteringer inde-bærer set i forhold til investering i obligationer så kort tid før pensio-neringstidspunktet, hvilket pengeinstituttet må gøre kunden op-mærksom på. Hvis kunden fastholder sit ønske, skal pengeinstituttet nedfælde kundens særlige forudsætninger på skrift.⁶³

Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3, skal vilkår om ændringer i løben-de kunløben-deforhold af renter, gebyrer, bidrag eller anløben-det veløben-derlag inløben-de- inde-holde en angivelse af de forhold, der kan udløse en ændring, og må ikke give den finansielle virksomhed en vilkårlig adgang til at foretage ændringer.

I løbende kundeforhold kan ændringer til ugunst for kunden af renter, bidrag eller andet vederlag ikke finde sted uden varsel, med-mindre ændringen er begrundet i udefrakommende forhold, som den finansielle virksomhed ikke har indflydelse på, jf. bekendtgørelsens

§ 4, stk. 4.

Bestemmelserne i § 4 stk. 3 og 4, fastslår således, at en finansiel virksomhed ikke i sine almindelige forretningsvilkår, anvendte stan-dardvilkår eller dokumenter må forbeholde sig en vilkårlig ret til at ændre rente-, gebyr- eller provisionsklausuler.⁶⁴ Kunden skal således tydeligt oplyses om, hvilke omstændigheder eller typer af omstændig-heder, der kan udløse ændringer. Dette gælder fx både for pengeinsti-tutternes indlån og udlån. Opsiger en finansiel virksomhed en aftale indgået med en kunde, skal opsigelsen være sagligt begrundet og ske

63. Se vejledningen, s. 5.

64. Se også fra retspraksisU.1999.633 SHom bankers forbehold om arbitrære ændringer af vilkår som værende i strid med god markedsføringsskik og anderledesU.1998.204 H, hvor en banks valideringsregler ikke fandtes i strid med god markedsføringsskik.

i papirformat eller på andet varigt medium, jf. hertil bekendtgørelsens

§ 4, stk. 5.⁶⁵

Dette gælder dog ikke for forsikringsselskaber, jf. modsætningsvis bekendtgørelsens § 1, stk. 4. Det følger således af § 3 b i lov om for-sikringsaftaler,⁶⁶at et forsikringsselskabs afslag på at tegne en forsik-ring som begæret og forsikforsik-ringsselskabets opsigelse af en forsikforsik-rings- forsikrings-aftale skalefter anmodningbegrundes.⁶⁷Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de relevante retsregler samt en kort redegørelse for, hvorfor forsikringen ikke kan tegnes, eller hvorfor forsikringsaftalen opsiges. Begrundelsen skal efter anmodning være skriftlig. Det synes her vanskeligt at forstå, hvorfor lovgiver og myndigheder har valgt at gøre denne forskel mellem de forskellige finansielle virksomheder, hvorefter pengeinstitutterne og realkreditinstitutterne af egen drift skal give en saglig begrundelse for opsigelsen af aftalen,⁶⁸ hvorimod forsikringsselskabernekunskal begrunde et afslag på tegning/opsigel-seefter anmodning fra forbrugeren/forsikringstageren.⁶⁹

65. Der er således tale om et offentligretligt krav til de finansielle virksomheder. Manglende overholdelse vil kunne udløse et påbud fra Finanstilsynet og efterfølgende bødestraf, såfremt påbudet ikke efterkommes. Der er der imod ikke tale om en civilretlig regule-ring, hvor manglende overholdelse af begrundelsespligten fx vil kunne føre til, at den finansielle virksomhed pålægges at opretholde den indgåede aftale.

66. Se Lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler med senere ændringer.

67. Det er alene selskabets (potentielle) aftalepart (forsikringstageren), der kan kræve en begrundelse.

68. Medmindre at de formidler forsikringer.

69. Jf. ændringen i lov nr. 434 af 10. juni 2003, seBetænkning nr. 1423/2002 om forsikrings-aftaleloven,s. 223 ff. om kontraherings- og begrundelsespligt. § 3 b trådte i kraft 1. juli 2004.