3 Lærerperspektiver
3.3 It som et redskab i undervisningen
It er en tematik, som særligt fylder i to af de tre fokusgruppeinterview. Overordnet er lærerne op-taget af, at it skal ”virke”, hvilket de giver udtryk for, at det ikke altid gør. Ser vi nærmere på læ-rernes diskussioner af, hvad der skal til for at it ”virker”, tegner der sig to forskellige spor, som vi forfølger i dette afsnit, nemlig et praktisk og et indholdsmæssigt spor. Lærerne er for det første optaget af en række administrative og tekniske udfordringer, fx at skolerne sjældent råder over tilstrækkeligt it-udstyr, der fungerer. For det andet er flere inde på vigtigheden af, at it giver me-ning i undervisme-ningen, hvilket ifølge flere lærere forudsætter, at de har en tilstrækkelig didaktisk viden om, hvordan it kan understøtte arbejdet med de faglige mål.
3.3.1 Tekniske og funktionelle udfordringer
Frustrationer over tekniske benspænd fylder en del i lærernes diskussioner. De udveksler erfarin-ger og undrer sig i den sammenhæng over hvor meget, hvor lidt, hvor nyt eller hvor gammelt it-udstyr, de hver især råder over. De når derfor hurtigt til enighed om, at man enten kan være hel-dig eller uhelhel-dig, og at de fleste er uhelhel-dige. En lærer forklarer, at det, at de er helhel-dige at være velforsynede på it-fronten ”har givet en frihed uden lige”, og gør, at ”vi ikke skal stresse over, om det virker”. Flere andre lærere beklager omvendt, at de it-mæssigt ”befinder sig i stenalde-ren”, og at deres mangel på tidssvarende it-udstyr bevirker, at de ikke kan anvende it som en in-tegreret del af undervisningen:
Vi har ét edb lokale med stationer og 16 bærbare. iPads har vi aldrig haft. Jeg skal være en måned fremme i tiden for at få booket de her computere. Nu har jeg heldigvis fået et loka-le med smartboards, så det skal jeg til at eksperimentere med, men det er svært, for vi har ikke udstyret, så det passer.
Én ting er at skolen sjældent råder over tilstrækkeligt udstyr, der fungerer, passer og er tidssva-rende. Noget andet er, om man kan henvende sig til nogen, der akut kan hjælpe én med at løse et problem – én der kan sørge for at udstyret virker, bliver opdateret og vedligeholdt. Dette er ifølge lærerne ikke altid tilfældet. En lærer forklarer:
Det, der blandt andet er problemet hos os, er at vi har en mand, der kommer ud én gang om ugen og kan ordne nogle ting. Vi har også ressourcer selv på skolen, men der er græn-ser for, hvad de må gøre.
Om man er heldig eller uheldig it-mæssigt afhænger ifølge lærerne først og fremmest af, om kommunen eller skolen selv har prioriteret området økonomisk. Men man kan også være heldig at have fået hjælp fra forældre eller sponsorer:
På vores skoler skal alle elever i udskolingen have [aflåste skabe], og så har vi spurgt foræl-drene om eleverne kunne få en arbejdscomputer med i skole, og så har vi søgt lokale virk-somheder om støtte. Jeg tror vi har fået 95 bærbare, så alle i udskolingen kan få en bær-bar.
Der er enighed blandt lærerne om, at det er en stor praktisk hjælp, når fx Microsoft sponsorerer skolen med nogle ekstra computere, eller når forældrene har råd til at give deres børn bærbare computere med i skolen. Samtidig skaber det nogle nye tekniske udfordringer i undervisningen, at eleverne arbejder med forskelligt udstyr. Når eleverne arbejder på forskellige private computere med forskellige programmer, kræver det, at læreren har teknisk indblik i, hvordan programmerne taler sammen og adskiller sig fra hinanden. En lærer forklarer, hvordan han er nødt til at have kendskab til, hvordan man arbejder med Excel i flere forskellige versioner og udgaver end den, han selv arbejder i fra whiteboardet:
Når jeg skal arbejde med it i matematik, så sidder de med fire versioner af et program.
Man skal vide, lige præcis hvordan man sætter to streger under facit i det ene program og i det andet. Og i det program kan vi ikke [sætte to streger under facit]!
Flere lærere er i den sammenhæng inde på, at eleverne ofte er foran og bedre opdateret end læ-rerne, hvilket for nogle lærere kan være grænseoverskridende. Andre lærere argumenterer tværtimod for, at eleverne har en lang række kompetencer, som man med fordel kunne udnytte noget mere. Det kræver imidlertid, at man ”selv må give slip på at være mester” og at man ”føl-ger deres udvikling i stedet for at sidde og vente på, at der kommer noget ovenfra”. En af skoler-ne har fået hjælp fra Microsoft til denskoler-ne proces:
Vi har lavet noget der hedder it-rødder på skolen. Microsoft kom ud til os og lavede en workshop hvor de spottede dem, der havde it-kompetencer, for så bliver man udlært til at være superbruger, og så kan de hjælpe lærerne. I 7. 8. og 9. klasse kommer de ned og hjælper i indskolingen.
Overordnet set er lærerne altså først og fremmest optaget af, om skolernes it-udstyr findes, om det virker, og om de selv har kompetencerne til at anvende det. Om it-udstyret virker, handler ifølge lærerne ikke alene om, hvorvidt man kan ”tænde for knappen, og den starter”. Det hand-ler i lige så høj grad om funktionalitet og effektivitet. Fx fremhæver fhand-lere lærere fordele ved, at eleverne kan aflevere opgaver pr. mail, og at de kan gemme deres arbejde elektronisk:
Vi bruger også Dropbox i indskolingen, for hvis eleverne får en kort e-mail, så hvis de har en tegning eller fortælling, så kan de låne en iPad og lægge det ind i deres Dropbox, så ligger alt det, de har samlet i deres skoletid derinde. Det er samlet, og det kan SkoleIntra ikke.
Netop SkoleIntra, som lærerne oplever, at de er forpligtet til at anvende, får en hård kritik af flere lærere, der har forsøgt at inddrage det som et redskab i undervisningen:
Det er jo en joke, at vi har det [SkoleIntra]. Det kan ingenting, og der er proppet så mange penge ind i det […] Intra er layoutmæssigt oldnordisk. Det er okay som beskedforum, men til at få eleverne engageret i skolen er det umuligt. Det kan ikke andet end at vi kan sende en besked.
Når lærerne eksempelvis oplever, at Skoleintra ikke kan dét, de har brug for, benytter de sig af flere forskellige kommunikationsfora ved siden af. Når de samtidig skal støtte elever, der bruger forskellige programmer og har forskeligt udstyr, betyder det rent praktisk, at lærerne skal kunne jonglere med flere forskellige værktøjer og vide, hvad der virker bedst til hvilket formål. At have dette overblik er ikke noget, alle lærere har. Flere er desuden inde på, at én ting er at maskinerne begynder at virke. Noget andet er, som en lærer spørger: Hvad er det helt præcist, man skal bru-ge dem til?
3.3.2 It som middel snarere end mål
Lærerne er ikke kun optaget af, om deres it udstyr virker. De er i lige så høj grad optaget af pæ-dagogiske og didaktiske overvejelser i forhold til hvad det egentlig er, it kan, og hvordan man bruger det, så undervisningen bliver bedre.
De fremhæver, at der stadig er store didaktiske udfordringer knyttet til anvendelsen af it og efter-spørger diskussioner både af ”hvad det er, vi skal kunne med det” og ”hvordan vi får de her ele-ver med og brugt deres kompetencer”. Flere lærere er i diskussionerne inde på, at it skal være et arbejdsredskab:
Vi har iPads og det kræver en helt ny pædagogisk tilgang til it. Det er et arbejdsredskab, og derfor skal man stadigvæk have bøger og papir frem, men portfolio og sådan, det skal oprettes i en iPad. For os er det en kæmpe udfordring at få børnene til at forstå, at det er et arbejdsredskab. Det er ikke for at underholde dig selv, men et arbejdsredskab.
Lærerne taler også om, at iPad og computer skal være et ”udvidet penalhus” forstået på den måde, at it skal være et middel og ikke blive et mål i sig selv. Men hvornår er det, at anvendelsen af it tjener et formål, spørger flere lærere. Især de lærere, der har stor erfaring med it og omtaler sig selv som heldige, fordi deres it-udstyr virker, taler om, at det er vigtigt hele tiden at forholde sig kritisk til, hvornår man skal bruge it, og til hvilket formål. Disse lærere problematiserer, at it kan blive ”det nye røv til sæde”, og de sætter spørgsmålstegn ved, hvordan it skal anvendes, så det virker understøttende i forhold til de faglige mål. De påpeger desuden, at der også er udfor-dringer forbundet med at give lærerne de nødvendige didaktiske kompetencer til at anvende ud-styret til at lave en bedre undervisning, hvilket nedenstående citat vidner om:
Det fungerer fint, og netværket er fungerende, og vi har interaktive tavler i alle lokaler, så vi har materialet nu, og det virker. Men så er der hele Faghæfte 48, som på ingen måde er blevet implementeret. Folk aner dårligt hvad det er, og hele den kompetencesnak, den er der bare ikke. Det kan godt være, at vi har fået det til at virke nu, men der er en lige så stor udfordring i at give lærerne kompetencer.
Det kvantitative datamateriale viser i tråd med ovenstående citat, at 41 % af lærerne finder det overvejende svært eller svært at anvende digitale lærermidler som et redskab til at fremme ele-vernes læring. 54 % af lærerne finder det også svært eller overvejende svært, at anskaffe sig de relevante digitale undervisningsmidler, og 83 % svarer, at de enten er enige eller delvist enige i, at de har brug for adgang til bedre digitale læremidler. Som det fremgår af tabel 9 er det store flertal også enten enig eller delvist enig i, at vedkommenet har brug for mere viden om anvendel-sen af digitale læremidler i undervisningen, hvis han eller hun skal udvikle sin undervisning.
Tabel 9
Hvis jeg skal udvikle min undervisning, har jeg brug for mere viden om anvendelsen af digitale læremidler i undervisningen (n=590)
Antal Procent
Enig 224 38 %
Delvist enig 239 41 %
Delvist uenig 88 15 %
Uenig 39 7 %
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, 2012
Udover at lærerne efterspørger didaktiske kompetencer i forhold til at anvende it i undervisnin-gen, efterspørger de også viden om, hvorvidt og hvordan brugen af it virker rent læringsmæssigt.
En lærer fortæller fx, hvordan han oplever at have fået et ”helt nyt lærerliv”, efter at hans skole har fået iPads, men at han har ”brug for evidens for, at det har en læringseffekt”. En anden læ-rer oplever, at ”stressfaktoren er væk”, men efterspørger dokumentation og undersøgelser af,
”hvad det så er, det gør at have iPads”. At it skal være et middel til læring og ikke et mål i sig selv, og at brugen af ny teknologi rummer muligheder, men også er forbundet med en række ud-fordringer er pointer, som Eva’s undersøgelse It i skolen fra 2009 også viser.
Endnu et forhold, lærerne er optaget af i relation til brugen af it er synet på og omgangen med viden. Lærerne problematiserer det, de kalder vidensautoritet, og påpeger, at der er udfordringer forbundet med hvordan man tilegner sig viden ”i en tid, hvor viden er meget tilgængelig som noget man copy-paster”:
En af de udfordringer, jeg synes det skaber at bringe computere ind i klasselokalet, er, at hvor vi før arbejdede med bøger, der havde været igennem forskellige faglige censurer, så er vi er ovre i wikipedia og youtube-tidsalder, hvor den viden eleverne har, er meget frag-menteret. Det bliver en stor udfordring. Det kommer til at forandre vores arbejde fra at opøve faglighed til at opøve noget metodisk, fx kildekritik og så videre. (…) Hvordan er man kritisk overfor det, man finder på nettet? Det tænker jeg bliver en af vores rigtig store udfordringer, i hvert fald i udskolingen.
En sidste udfordring, lærerne er optaget af, er, at brugen af it i undervisningen på forskellig vis er forbundet med ulige forhold og forudsætninger. Som tidligere nævnt har skolernes udstyr meget forskellig kvalitet afhængig af, om kommunen eller den enkelte skole har prioriteret området.
Men også inden for den enkelte skole kan der være store forskelle. Med en lærers ord er der stor forskel på, om man ”går i den fede klasse, der tager it op” eller ej.
Flere lærere oplever også, at forskelle i elevernes sociale baggrund træder frem, både i forhold til hvilket udstyr, eleverne har adgang til, men også i forhold til om forældrene har kompetencer til at deltage og holde sig orienteret, når meget af kommunikationen fx foregår på Skoleintra.
Hvordan håndterer man, spørger en lærer, ”at nogle forældre ikke er på intra, fordi de er socialt dårligt stillede?”. Eva’s evaluering Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte posi-tioner fra 2012 peger på samme udfordring og viser, at når en stor del af kommunikationen mel-lem skole og hjem foregår på Skoleintra, kan nogle forældre opleve, at det er svært at få adgang til vigtig viden om deres barns skolegang. Evalueringen peger i den forbindelse på, at det er vig-tigt, at skolerne enten forsøger at gøre forældrene fortrolige med it eller sørger for, at der ikke udelukkende kommunikeres via denne platform.
At lærerne overordnet ser en masse muligheder i brugen af it, udelukker, som dette kapitel har vist, altså ikke, at der fortsat er mange store og uløste udfordringer forbundet hermed.