Det skal ny viden handle om

Både lærere og forskere efterspørger viden om de enkelte fag og et stærkere fagdidaktisk funda-ment. En forsker fremsætter det synspunkt, at ”den forskningsproduktion, vi har haft på det didak-tiske og pædagogiske område, har understøttet didaktikken i fagene for lidt”, og at der er behov for et ”bedre vidensgrundlag for undervisningen i de enkelte fag”. Dette synspunkt bakkes op i det kvantitative datamateriale. I tråd med forskerens synspunkt efterspørger halvdelen af lærerne et mere solidt fagdidaktisk fundament i de fag, de underviser i som linjefagsuddannede, og tre fjer-dedele af lærerne efterspørger et mere solidt fagdidaktisk fundament i de fag, de underviser i som ikke-linjefagsuddannede. Dette fremgår af tabel 24 og 25.

Tabel 24

Hvis jeg skal udvikle min undervisning, har jeg brug for et mere solidt fagdidaktisk fun-dament i de fag, jeg underviser i som linjefagsuddannet lærer (n=588)

Antal Procent

Enig 95 16 %

Delvist enig 204 35 %

Delvist uenig 172 29 %

Uenig 117 20 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, 2012

Tabel 25

Hvis jeg skal udvikle min undervisning, har jeg brug for et mere solidt fagdidaktisk fun-dament i de fag, jeg underviser i som ikke-linjefagsuddannet lærer (n=505)

Antal Procent

Enig 221 44 %

Delvist enig 159 32 %

Delvist uenig 81 16 %

Uenig 44 9 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, 2012

Et stærkere fagdidaktisk fundament er, som EVA’s evaluering Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip (2011) peger på, en forudsætning for at differentiere undervisnin-gen. Når man er godt inde i sit fag, har man lettere ved at imødekomme en heterogen elevgruppe ved hjælpe af forskellige tilgange til stoffet, metoder, materialer osv. Som kapitlet om lærerper-spektiverne viste, er lærerne, ligesom lærerne, der indgik i EVA’s evaluering fra 2011, ikke enige om, hvorvidt de mangler viden om undervisningsdifferentiering eller ej. Som vi så, vurderer en del af lærerne, at de har tilstrækkelig viden, men at de er underlagt nogle vilkår, der gør det svært for dem at ramme alle elever i undervisningen. Viden om løbende evaluering og målfastsættelse er, som EVA’s evaluering Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip (2011) også peger på, tilsvarende en forudsætning for at kunne tilrettelægge en undervisning, der tager ud-gangspunkt i alle elevers forudsætninger og potentialer. En stor del af lærerne, der har besvaret spørgeskemaet i denne undersøgelse, nemlig 58 %, svarer, at de er enige eller delvist enige i, at de har brug for mere viden om arbejdet med målfastsættelse og evaluering, som er afgørende for at kunne praktisere en differentieret undervisning. Det er dog væsentligt, jf. EVA’s evaluering fra 2011, at påpege, at lærerne ikke nødvendigvis kobler evalueringsfaglighed og undervisningsdiffe-rentiering.

Noget af det, flere forskellige aktørgrupper er fælles om at efterspørge ny viden om, er læringsfæl-lesskaber. Materialet peger på, at efterspørgslen af viden i forhold til fællesskaber går i forskellige retninger. Den første retning har at gøre med, hvordan velfungerende læringsfællesskaber med en lærers ord ”smitter af på læringen”, dvs. hvordan det at være en del af et bestemt fællesskab – og dette fællesskabs karakter – har betydning for og påvirker elevernes læring. Den anden retning har at gøre med, hvordan man sikrer, at der etableres fællesskaber, som alle elever kan bidrage til og være en del af trods forskellige behov. Med en forskers ord har vi ”ikke brug for mere forskning, som fortæller os, at vi har en inklusionsudfordring, men det er mere forskning i hvordan vi skaber rummelige læringsmiljøer”. Den tredje retning har at gøre med, hvilke læringsmiljøer og

-fællesskaber, der virker motiverende på især de unge elever, så de bibeholder lysten til fortsat at lære og uddanne sig.

Alle aktørgrupper oplever et stort behov for viden relateret til inklusion. For det første efterspørger praktikerne specialpædagogisk viden om børn med særlige behov. For det andet efterspørger de i høj grad metoder og redskaber til at håndtere de udfordringer, de oplever at stå med i en under-visning, der nu rummer flere elever, der tidligere ville være blevet henvist til et andet tilbud.

Det kvantitative datamateriale viser ret overbevisende, at viden om inklusionsrelaterede problema-tikker er noget af det, lærerne oplever et stort behov for at få mere af. Lærernes svar fremgår af tabel 26 og 27:

Tabel 26

Hvis jeg skal udvikle min undervisning, har jeg brug for mere pædagogisk viden om at inkludere elever med særlige behov (n=592)

Antal Procent

Enig 305 52 %

Delvist enig 205 35 %

Delvist uenig 51 9 %

Uenig 31 5 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, 2012

Tabel 27

Hvis jeg skal udvikle min undervisning, har jeg brug for mere viden om at etablere og ud-vikle inkluderende undervisningsstrategier (n=591)

Antal Procent

Enig 284 48 %

Delvist enig 236 40 %

Delvist uenig 53 9 %

Uenig 18 3 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, 2012

Som det fremgår af tabel 26 svarer 87 % af lærerne, at de er enige eller delvist enige i, at de har behov for mere pædagogisk viden om at inkludere elever med særlige behov. Tabel 27 viser, at 88

% af lærerne svarer, at de har brug for mere viden om at etablere og udvikle inkluderende under-visningsstrategier.

Noget af det, især pædagogerne påpeger, der mangler viden om, er spørgsmål vedrørende opde-lingen mellem skole og fritid. Hvilken opdeling er mest hensigtsmæssig for eleverne og for deres læring, og hvad betyder det skift, der på forskellig vis kommer mellem de to rum, er pædagogerne interesseret i at blive klogere på, for som en pædagog problematiserer:

Vi går og gør det på en bestemt måde, men hvordan opleves det egentlig fra et børneper-spektiv, og hvilken betydning har det?

Lærere og forskere påpeger også vigtigheden af at få viden om it og digitale medier. En lærer præ-ciserer:

[Der er] behov for viden om den her it problematik, hvordan man tænker it ind i undervis-ningen. Men på en kritisk måde, sådan at det, at man bringer it ind, er noget, der skaber bedre undervisning, og ikke bare en anden måde at gøre det samme på.

Et andet område, som der efterspørges viden om, er ledelse af folkeskolen med fokus på, at skolen ikke er isoleret fra, men derimod en integreret del af samfundet. Så når skolen går fra at være en institution i et industrisamfund til en moderne organisation i videnssamfundet af i dag, hvilke or-ganisationsstrukturer opstår da? Hvad betyder de skiftende betingelser for, hvordan skolen skal og kan ledes? Og hvad kan ruste medarbejderne til at navigere i de forskellige krav, der er til folkesko-len?

Endelig efterspørger flere aktører viden, der har et eksplicit elevperspektiv, og viden der ser på barndommen i et helhedsperspektiv. En forsker forklarer:

Det er vigtigt, når vi skal snakke om, hvilken viden vi kunne have gavn af at få mere af, at vi så får det set i et helhedsperspektiv. Jeg tror ikke, at alle de specifikke brikker giver ret me-get værdi, hvis ikke de indgår i et forsøg på at få dannet et mere overordnet helhedsbillede.

Hvis man ikke får sat alle de små elementer af viden ind i et større billede, så kan det ende med, at de små specifikke dele heller ikke giver det, som vi egentlig har brug for. (…) Jeg savner, at der er forskning, der forsøger at skabe en mere overordnet ramme, som man kan forstå de forskellige ting i. Der er en tendens til, at vi forstår fx fagenes didakik snævert, som undervisning der foregår på forskellige klassetrin og bestemte fag. Det er også vigtigt, men vi får ikke set det i det rigtige perspektiv, hvis ikke vi får det koblet til nogle mere overord-nede billeder af børns udvikling.(…). Jeg bliver mere og mere overbevist om, at vi skal tænke i helheder omkring børnenes opvækst, og der er rigtig meget at hente ved at blive klogere på det.