DAGPASNING OG UDDANNELSE
KOMPONENT 1: INDSKRIVNING I DAGPASNINGS- OG SKOLETyPER
DELTAGELSE I DAGTILBUD
Kun 17 pct. af danske børn under 1 år passes i dagpasningstilbud, men så snart børn har passeret 1-års-alderen, stiger andelen af børn i dagtilbud til 81 pct. (Rostgaard, 2004). Fra 3-års-alderen passes stort set alle børn i Danmark uden for hjemmet, jf. tabel 4.1.1. Af dem går langt de fleste i daginstitution. Denne undersø-gelses tal for pasning uden for hjemmet (98,3 pct.) er en smule højere end den officielle opgørelse for 3-årige. Ifølge Danmarks Statistik blev 62.620 ud af 65.216 3-årige i 2008 passet i dag-pleje, vuggestue, børnehave eller i en aldersintegreret institution.
Det svarer til 96,0 pct.
Analysen viser, at der er en mindre etnisk og social skævhed i andelen af 3-årige børn, der bliver passet i hjemmet. I familier med forældre af dansk oprindelse er 99 pct. af de 3-årige indrul-lerede i et dagpasningstilbud, mens den sidste pct. bliver passet derhjemme. Blandt børn af anden etnisk oprindelse samt i fami-lier, hvor ingen voksne i hjemmet er i arbejde, passes 3 pct. der-hjemme. Forskellene afspejler med stor sandsynlighed moderens arbejdsmarkedssituation. Om billedet tegner sig anderledes for de grupper, som fravalgte at deltage i undersøgelsen, vides ikke.
FORMEL UDDANNELSESDELTAGELSE
For børn og unge fra 7-19 år er der indhentet information om skolegang og uddannelse. Oplysningerne er sammenstillet i tabel 4.1.2. Med ganske få undtagelser har alle 7- og 11-årige angivet, at de går i grundskole.
Blandt 15-årige, som stadig er i den undervisningspligtige alder, er udskolingen begyndt. 96 pct. går dog fortsat i grundskolen.
Knap 2 pct. er under anden (eller for de flestes vedkommende:
under uoplyst) uddannelse. Der kan fx være tale om produkti-onsskoler. Ifølge vores interview-oplysninger går ca. 2 pct. ikke i skole. En sandsynlig forklaring er, at der i denne restgruppe er unge, som er syge eller utilpassede. Spørgsmålet er, om der her er tale om en ’drop-out-gruppe’, som langsomt glider ud af syste-met, først ud af klassen, siden ud af skolens tilsyn for at modtage hjemmeundervisning. Blandt de 19-årige, som er ude over den undervisningspligtige alder, er 68 pct. i gang med en uddannelse, 22 pct. er i arbejde, mens ca. 10 pct. hverken er under uddannelse eller i arbejde.
Kønsforskellene blandt 19-åriges beskæftigelse er beskedne, når der ses på de overordnede kategorier, jf. figur 4.1.1. 69 pct.
af drengene og 66 pct. af pigerne er under uddannelse, mens 20 pct. hhv. 25 pct. er i arbejde, og 11 pct. henholdsvis 8 pct. hverken er i uddannelse eller arbejde. Tendensen er således, at de unge mænd lidt hyppigere end de jævnaldrende piger dropper ud af systemet. Når man ser på uddannelsens konkrete indhold, træder
T A B E L 4 . 1 . 1 : 3-årige børns pasningsforhold
Grundskole Gymnasium Erhv.udd. Videreg. udd Anden/uopl. udd Erhv.arb. Uden udd./besk. I alt pct. Pct. grundlag
7 år 100 . . . . . . 100 1402
11 år 100 . . . . . . 100 1357
15 år 95 1 . . 2 0 2 100 1024
19 år 0 43 17 8 . 22 10 100 853
T A B E L 4 . 3 . 1 : 19-åriges karakterer (13-skalaen) ved folkeskolens afgangseksamen opdelt efter køn
Køn Dumpet 6-6.9 7-7.9 8-8.9 9-9.9 10 eller mere I alt pct. Pct. grundlag
Drenge 3 14 33 33 16 1 100 399
Piger 1 8 26 36 25 4 100 440
I alt pct. 2 11 29 35 21 2 100 839
T A B E L 4 . 4 . 1 : Forventninger efter skolen, 11 og 15-årige. Procentandele fordelt efter mors uddannelse
Mors uddannelse Finde et arbejde og tjene penge Praktisk uddannelse Boglig uddannelse (gymnasiet)
Grundskole 9 30 46
Erhvervsfaglig uddannelse 7 25 51
Lang videregående uddannelse 3 11 73
forskellene mellem piger og drenge imidlertid tydeligt frem: 35 pct. af drengene og 50 pct. af pigerne går i gymnasiet, mens 26 pct. af drengene og 8 pct. af pigerne er i gang med en erhvervsud-dannelse.
Unges uddannelsesdeltagelse hænger også sammen med fami-lietype. Unge på 19 år, der bor i kernefamilie med begge forældre, er hyppigere under uddannelse (72 pct.) end udeboende 19-årige (56 pct.). De hjemmeboende 19-årige er hyppigere i et gymnasialt uddannelsesforløb, mens lidt flere af de udeboende uddannelses-søgende er i gang med en erhvervs- eller videregående uddan-nelse.
Endelig viser data, at den sociale baggrund spiller ind på de unges uddannelsesvalg. De 19-årige, der hidrører fra den højere service-klasse, eller hvis mor har en lang videregående uddannelse, går således hyppigere på gymnasiet og sjældnere på en erhvervsud-dannelse sammenlignet med 19-årige fra arbejderklassen eller med mødre, der alene har en grundskoleuddannelse.
Det er ud fra data ikke muligt at påvise, at der er væsentlige for-skelle i uddannelsesdeltagelse mellem unge, der har dansk bag-grund, og de, der har en anden etnisk baggrund.
SKOLETyPE
Ca. 1,5 pct. af de 7-, 11- og 15-årige, der deltog i undersøgelsen, bliver undervist på en specialskole og er dermed udelukket fra
det normale skolesystem. Børn, der er indskrevet på special-skoler, har sædvanligvis indlæringsvanskeligheder, som kræver særlig støtte. Det kan skyldes, at børnene har et handicap eller et behandlingsbehov på anden vis. Blandt undersøgelsens deltagere er lidt flere drenge end piger indskrevet på specialskoler, jf. figur 4.1.2. Desuden er børn fra eneforsøgerfamilier og familietypen
’andet’ hyppigere repræsenteret. Sidstnævnte dækker bl.a. børn, som er anbragt uden for hjemmet. Endelig peger undersøgelsen i retning af, at børn fra de socialt mindst privilegerede familier, dvs. hvor der er begrænset uddannelse, eller hvor ingen voksne er i arbejde, hyppigere går på specialskoler. Talstørrelserne er små, fordi specialskolegang her i undersøgelsesmaterialet optræder forholdsvis sjældent, men observationerne er i god overens-stemmelse med anden forskning om anbragte børns skolegang (Andersen, D. et al., 2008; Egelund, T. et al., 2008; Ottosen &
Christensen, 2008).
Blandt øvrige børn og unge i den skolesøgende alder, der befinder sig i det normale skolesystem, går 85 pct. af de 7-årige og 86 pct.
af de 11-årige i en almindelig folkeskole, mens henholdsvis 14 og 13 pct. går i en privat friskole, jf. figur 4.1.3. Blandt de 15-årige er billedet lidt mere differentieret: Andelen i folkeskolen er dalet til 71 pct., mens 15 pct. går i privatskole, og 10 pct. er på efterskole.
2 pct. modtager anden undervisning (fx ungdomsskolen), og 1 pct.
er startet i gymnasiet.
T A B E L 4 . 1 . 1 : 3-årige børns pasningsforhold
Pct.
Uoplyst 0,3
Daginstitution 96,9
Dagpleje 1,4
Hjemme 1,4
I alt 100,0
T A B E L 4 . 1 . 2: 7-19-årige i og uden for uddannelsessystemet
Grundskole Gymnasium Erhv.udd. Videreg. udd. Anden/uopl. udd. Erhv.arb. Uden udd./besk. I alt pct. Pct.-grundlag
7 år 100 . . . . . . 100 1402
11 år 100 . . . . . . 100 1357
15 år 95 1 . . 2 0 2 100 1024
19 år 0 43 17 8 . 22 10 100 853
T A B E L 4 . 3 . 1 : 19-åriges karakterer (13-skalaen) ved folkeskolens afgangseksamen opdelt efter køn
Køn Dumpet 6-6.9 7-7.9 8-8.9 9-9.9 10 eller mere I alt pct. Pct.-grundlag
Drenge 3 14 33 33 16 1 100 399
Piger 1 8 26 36 25 4 100 440
I alt pct. 2 11 29 35 21 2 100 839
T A B E L 4 . 4 . 1 : Forventninger efter skolen, 11- og 15-årige. Procentandele fordelt efter mors uddannelse
Mors uddannelse Finde et arbejde og tjene penge Praktisk uddannelse Boglig uddannelse (gymnasiet)
Grundskole 9 30 46
Erhvervsfaglig uddannelse 7 25 51
Lang videregående uddannelse 3 11 73
Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem valg af skoletype og den sociale familiebaggrund, jf. figur 4.1.4. Den største tilslut-ning til privatskoler allerede ved skolestart findes blandt børn af selvstændige (17 pct. i 7-års-alderen), efterfulgt af den højere serviceklasse (16 pct. blandt 7-årige). Ved 15-års-alderen er det kun omkring to tredjedele af børn fra disse lag, der går i folkesko-len. Det er hyppigst den lavere serviceklasse, der sender deres 15-årige på efterskole. Den største tilslutning til folkeskolen fin-des i alle aldersgrupper blandt børn fra arbejderklassen.
Man finder ikke overraskende tilsvarende forskelle, når man ser på forældrenes uddannelse. Børn med en mor, der har lang videregående uddannelse, er dobbelt så hyppigt indskrevet på privatskoler (19 pct.) i forhold til børn med mødre, der alene har en grundskoleuddannelse (10 pct.). Desuden kan man observere en mindre kønsforskel, især blandt de 15-årige, idet piger hyp-pigere end drenge forlader folkeskolen til fordel for privat- eller efterskole. Endelig kan man iagttage visse regionale variationer, som sandsynligvis både må tilskrives demografiske forhold og kulturelle traditioner. Tilslutningen til privatskoler er væsentlig højere i København by (22 pct.), Vest- og Sydsjælland (19 pct.) og Fyn (17 pct.) sammenlignet med resten af landet. Blandt de 15-årige oplyste 17 pct. af sønderjyderne og ikke mindre end 32 pct. af vestjyderne, at de går på efterskole. Det skal sættes i relief til unge fra Københavns omegn og Nordsjælland, hvor kun 1-2 pct. går på en efterskole. Endelig skal vi nævne, at der ikke er væsentlige etniske forskelle mellem børn og unge, når det drejer
sig om forholdet mellem folke- og privatskoler. 15-årige med an-den etnisk baggrund går dog sjældnere på efterskole.
KONKLUSION
Om danske børns og unges formelle deltagelse i dagtilbud og ud-dannelse kan vi ud fra undersøgelsen således konkludere, at:
• næsten alle 3-årige i undersøgelsen – 98 pct. – bliver passet i dagtilbud, typisk en daginstitution,
• alle skolesøgende børn i 7- og 11-års-alderen er indskrevet i grundskolen,
• 1,5 pct. i den skolesøgende alder (7-15 år), og som er i uddan-nelse, går på specialskoler,
• næsten alle 15-årige – 98 pct. – er i et uddannelsesforløb, • 68 pct. af de 19-årige oplyser, at de er i uddannelsessystemet, • blandt alle 15- og 19-årige er det som helhed 85 pct., der er i
uddannelsessystemet.
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
7 år
11 år
15 år
Alm. folkeskole Privatskole Gymnasium
Efterskole Kostskole/Andet
F I G . 4 . 1 . 3 : Andele børn og unge (7-15 år) efter skoletype
0 2 4 6 8 10
Alle 7-, 11- og 15-årige Drenge Familietype: Andet Eneforsørgerfamilie Mor: Grundskole Ingen forældre i arbejde
Går på specialskole
F I G . 4 . 1 . 2 : Andele børn og unge (7-15 år) på specialskole
KOMPONENT 2: DEN FAKTISKE DELTAGELSE I