DELTAGELSE I FAMILIELIVET

MEDBESTEMMELSE

Børns og unges medbestemmelse i familien er belyst ved et spørgsmål om, hvor tit ”du er med til at planlægge fælles akti-viteter i familien (fx biograf, udflugter, ferie, familiebesøg)”. For-venter man, at de unge bliver inddraget mere og mere, jo ældre de bliver, så kan tallene ikke bekræfte dette, jf. figur 5.4.1. Det kan måske skyldes, at de unge i sig rummer to modsatrettede tendenser, dels et med stigende alder kraftigere ønske om at øve indflydelse på de aktiviteter, de tager del i, dels en tiltagende lyst

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Alder 11 år 15 år 19 år Etnicitet Dansker

Andre Familietype Kernefamilie Stedfamilie

Ikke så harmonisk Nogenlunde Fuld harmoni F I G . 5 . 3 . 4 : Børns og unges (11-19 år) oplevelse af harmoni i familien

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Køn Drenge Piger

Familietype Kernefamilie Stedfamilie Enlig

Mors uddannelse Grundskole Erhvervsfaglig udd.

LVU

Social klasse Højere serviceklasse

Selvstændig Ikke i arbejde

Altid Ofte Af og til Næsten aldrig F I G . 5 . 4 . 1 : 15-årige, fordelt efter medbestemmelse i

familien

til at gå egne veje og fravælge de fælles arrangementer i fami-lien. Det sidste passer godt med, at hver fjerde 19-årige dreng aldrig tager del i planlægning af fælles aktiviteter i familien.

Generelt ses en tendens til, at piger tager mere del i planlægnin-gen af aktiviteter i familien, end drenge gør. Ligeledes synes de unge i stedfamilier at blive inddraget mindre i de fælles beslut-ninger end unge i kernefamilier.

HUSARBEJDE

Alle undersøgelser af husarbejdets omfang og fordeling viser, at kvinder udfører den største part. Mændene er kommet på banen, men fortsat i en sekundær position. Dette mønster gentager sig, når man specielt ser på børns deltagelse i det huslige arbejde, jf.

figur 5.4.2. I denne undersøgelse spurgte vi om, ”hvor ofte du laver husarbejde (rydder op, gør rent, laver mad, vasker tøj, vasker op, dækker bord)”. 65 pct. af de 7- og 11-årige gør det flere gange om ugen, mens 7 pct. aldrig udfører husligt arbejde. Blandt de 19-årige er andelene ca. 75 pct. og 4 pct. De unge, som aldrig udfører husligt arbejde, udgør en højere andel (12 pct.) i familier med anden etnisk baggrund end dansk. Det er nærliggende at tro, det især er drenge med anden etnisk baggrund, som bidrager til denne skævhed, men talmaterialet er for sparsomt til, at påstanden kan bekræftes.

Der er tale om en meget grov indikator, som slet ikke siger noget om omfanget regnet i tid af det huslige arbejde. Alligevel er det interessant, at andelen af drenge og piger i 11-års-alderen, som

udfører husligt arbejde flere gange om ugen, er lige stor: 65 pct.

Med stigende alder øges andelen blandt piger til 80 pct. for de 19-årige, hvorimod den for drenge forbliver de ca. 65 pct. Målt på denne indikator går drengene således fuldstændig fri af det øgede pres for at bidrage til hjemmets opretholdelse.

EGEN INDKOMST

Halvdelen af de 15-årige i undersøgelsen har et fritidsjob, hvor de tjener deres egne penge. I et fattigere samfund end det danske vil de i et vist omfang skulle aflevere indkomsten hjemme. Sådan er det ikke i dagens Danmark. Omkring 10 pct. af de unge, der har et fritidsarbejde, må ganske vist aflevere en del af lønnen til forældrene, men det er formentligt mere ud fra en pædagogisk overvejelse fra forældrenes side, idet pengene bliver lagt til side som den unges opsparing. Blot 1 pct. afleverer et beløb til famili-ens samlede økonomi, jf. figur 5.4.3.

KOMPONENT 5: SLÆGT

KONTAKT TIL BEDSTEFORÆLDRE

Bedsteforældre kan være en betydelig netværksressource i navn-lig små børns liv. Med alderen glider kontakten imidlertid typisk i baggrunden, men hvis fundamentet er lagt og betingelserne til stede, kan det aktiveres igen. Bedsteforældre kan træde til igen fx efter en skilsmisse, hvor den unges forældre har deres indbyrdes konflikter, som gør, at den unge ikke kan finde plads i familien til sine egne problemer. Bedsteforældre kan også overtage lidt

10

0 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Drenge 11 år 15 år 19 år

Piger 11 år 15 år 19 år

Flere gange om ugen Mindst en gang om måneden Sjældnere/aldrig

F I G . 5 . 4 . 2 : 11-19-årige piger og drenge fordelt efter, hvor tit de laver husarbejde

Ja, bidrag til fam. økonomi Ja, som opsparing Nej, til egen rådighed

F I G . 5 . 4 . 3 : Afleverer 15-årige med job noget af lønnen hjemme?

af forældrerollen i de situationer, hvor den unge er flyttet langt hjemmefra og måske bor tæt på sine bedsteforældre.

De 3- og 7-årige har, som figur 5.5.1 viser, typisk en tæt kontakt til deres bedsteforældre, når tætheden måles ved hyppigheden af samvær. Mere end halvdelen er sammen hver uge, og i alt 85 pct. ses mindst en gang om måneden. Selv om frekvensen i sam-været falder med stigende alder, er det bemærkelsesværdigt, at det endnu i 15-års-alderen er godt 2 ud af 3 unge, der er sammen med bedsteforældre mindst en gang om måneden.

Det er ikke sikkert, at alle fire bedsteforældre er i live, når den unge fylder 19, men det er de færreste børn og unge, som slet ingen bedsteforældre har – eller slet ingen kontakt har til de, som findes, jf. figur 5.5.2. Blot 2-3 pct. af undersøgelsens børn i førskolealderen ser aldrig en bedsteforælder. Blandt de 15-årige er denne andel 7 pct., og blandt 19-årige er det 13 pct. Til sam-menligning kan nævnes, at 6 pct. af alle danske skolebørn (7-15 år) ifølge tal fra Danmarks Statistik hverken bor sammen med hel- eller halvsøskende. I 11-års-alderen er det således lige så almindeligt at have bedsteforældre som at have søskende.

Andelen helt uden kontakt til bedsteforældre er langt højere (29 pct.) blandt børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, end den er blandt de danske (4 pct.). Det skyldes formentlig, at mange af disse familier har deres slægt boende i et andet land og således kun kan ses ved ganske særlige og sjældne

lejlighe-der. Nogle kan på grund af uroligheder og krig have mistet deres familie.

Børn, der vokser op i en kernefamilie, er også på dette punkt bed-re stillede end andbed-re børn, idet andelen uden bedsteforældbed-rekon- bedsteforældrekon-takt er lavest i kernefamilierne. Børn hos eneforsørgere er i langt større omfang (21 pct.) uden kontakt til bedsteforældre. Hvis der ikke (længere) er en far til barnet, vil der sandsynligvis heller ikke være nogen bedsteforældre på denne side (Ottosen, 1997).

De sociale og uddannelsesmæssige skel i befolkningen trækker deres spor ved, at børn af mødre, der alene har en grundskoleud-dannelse, har en fire gange så høj sandsynlighed for at være uden kontakt til bedsteforældre end børn, hvis mødre har en lang vide-regående uddannelse. Sammenlignet med børn og unge i familier, der tilhører den højeste serviceklasse, har børn og unge, hvis

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Alder 3 år 7 år 11 år 15 år 19 år

Ugentlig Månedlig Sjældnere Aldrig F I G . 5 . 5 . 1: Andele børns og unges (3-19 år) kontakthyppighed til bedsteforældre

0 5 10 15 20 25 30

Alder 3 år 7 år 11 år 15 år 19 år Etnicitet Dansker Andre Familietype Kernefamilie Stedfamilie Eneforsørger Mors uddannelse Grundskole Erhvervsfaglig udd.

LVU Social klasse Højere service Selvstændige Arbejderklassen Ikke i arbejde

Ser aldrig bedsteforældre

F I G . 5 . 5 . 2 : Andele børn og unge (3-19 år), der aldrig ser deres bedsteforældre

forældre ikke er i arbejde, otte gange så høj sandsynlighed for at være uden kontakt til bedsteforældre. Som tidligere påvist er der relativt mange enlige forsørgere blandt de familier, som har ringe uddannelse og er uden beskæftigelse. Det giver et mindre udbud af bedsteforældre, hvilket kan forklare noget af forskellene. Det er ellers netop disse børn og unge, som måske kunne have haft gavn af et kompenserende netværk blandt bedsteforældre.