SOCIALE RELATIONER
KOMPONENT 2: FORÆLDRESKAB OG OPDRAGELSE
Forældres måde at opdrage deres børn på er en kombination af gentagelse fra egen opvækst og input udefra. Når den opdra-gelse, man selv blev udsat for, opleves at være i orden, er det et stærkt argument for at gøre ligeså, mens tilskyndelsen til at gøre det anderledes er stor, såfremt ens egne oplevelser er dårlige. Et forhold, som undertiden spiller en stor rolle, er de to forældres forskellighed mht. opvækst og opdragelse. Et bevidst valg af opdragelsesstil kan i visse familier være en nødvendighed, når de traditioner, de voksne hver især har med sig, er for forskellige.
Endvidere kan større forandringer i samfundet betyde, at normer og praksis fra ens egen barndom opleves som forældede og der-for ønskes erstattet af noget andet og nutidigt.
ROS SOM OPDRAGELSESSTIL
Skal man opdrage sine børn ved at påpege, når de gør noget for-kert, eller ved at rose dem for det rigtige, de gør? De fleste gør begge dele, idet vægtfordelingen mellem ris og ros dels afspejler den til enhver tid gældende opdragelseskultur, dels siger noget om forældrenes personlige stil. Til at belyse, i hvilken udstræk-ning forældre anvender positiv påskønnelse som en del af deres opdragelsesstrategi, anvendte vi en spørgsmålsserie fra det ame-rikanske Alabama Parenting Questionnaire (APQ)(Elgar, 2007).
Spørgsmålene lød:
• ”Dine forældre bemærker det, når du udfører en opgave godt”
• ”Dine forældre roser dig, når du har gjort noget godt”
• ”Dine forældre roser dig, når du har opført dig godt.”
Jo mere positiv (rosende) attitude, jo flere point blev der givet.
De 3-15-årige kunne efter pointhøsten opdeles i tre grupper, som altid blev rost, ofte blev det og en gruppe, der sjældnere var gen-stand for ros. Denne sidste gruppe udgjorde blandt 3- og 7-årige under 10 pct. Subjektive udsagn som disse giver ikke en objektiv beskrivelse af virkeligheden. Forældrenes trang til at svare ’poli-tisk korrekt’ spiller uden tvivl en rolle for den lave andel, som kun sjældent gav ros. Når de unge (11- og 15-årige) selv skulle svare, var det op mod en fjerdedel, som befandt sig i denne gruppe. Her gør det subjektive element sig formentlig gældende på den måde, at en gang skældud gør større indtryk end en rosende bemærk-ning, jf. figur 5.2.1.
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Alder 3 år 7 år 11 år 15 år Etnicitet Dansker Andre Mors uddannelse
Grundskole Erhvervsfaglig udd.
LVU Social klasse Højere service Lavere service Selvstændige Arbejderklassen Ikke i arbejde
Roses sjældnere Roses ofte Roses altid F I G . 5 . 2 . 1 : Andele børns og unges (3-15 år) oplevelse af ros
fra forældre
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Dansker
Andre
Helt inkonsekvent Noget inkonsekvent Noget konsekvent Helt konsekvent F I G . 5 . 2 . 2 : 15-åriges oplevelse af konsekvens i opdragelsen
Ros og påskønnelse udgør et af flere elementer i autoritativ opdragelsesstil, dvs. hvor børn under forældrenes vejledende lederskab opmuntres til autonomi. Ros er en positiv sanktion, der bidrager til at anerkende barnets ageren, så det føler sig værd-sat. Man kunne forvente, at det ville være forældre med højere middelklassebaggrund og den længste uddannelse, der hyppigst anvendte denne strategi, men det er ikke tilfældet. Tværtimod scorer forældre med lav uddannelse og arbejderbaggrund højere.
Det gælder også forældre med anden etnisk baggrund end dansk, der er klart flinkere til at rose børnene, end danske forældre er.
KONSEKVENS I OPDRAGELSEN
Konsekvens i opdragelsen er et andet aspekt, som har betydning for børnene. Kan de regne med, at forældrene følger en bestemt linje, at en ’straf’ for dårlig opførsel bliver ført ud i livet, eller kan de snakke sig fra det? Skønt mange danske forældre ikke bryder sig om ’straf’ som opdragelsesmiddel, er tre spørgsmål fra Ala-bama Parenting Questionnaire, som har vist sig brugbare i inter-national forskning om forældres praksis, medtaget til belysning af graden af konsekvens i opdragelsen:
• ” Dine forældre truer dig med at straffe dig, men undlader rent faktisk at gøre det”
• ” Du taler dine forældre fra at straffe dig, når du har gjort no-get galt”
• ” Dine forældre lader dig slippe lettere om ved en straf (fx op-hæver den, før det var meningen).”
Jo større konsekvens i opdragelsen (en idømt straf bliver gen-nemført), jo flere point blev der givet. Efter pointgivningen kunne de 3-15-årige opdeles i fire grupper med helt eller noget konse-kvente samt noget eller helt inkonsekonse-kvente forældre. Den sidste gruppe, hvis forældre i ringest omfang magter at sætte handling bag ordene, udgør ca. 10 pct., jf. tabel 5.2.1.
De forskelle mht. konsekvens i opdragelsen, som findes i data-materialet, kan ikke henføres til bestemte grupper. De må med en enkelt undtagelse i høj grad ses som tilfældige, individuelt bestemte. Undtagelsen er de børn og unge, som har en anden etnisk oprindelse end dansk. De oplever ikke den samme grad af konsekvens, som danske børn og unge gør, jf. figur 5.2.2.
FøLELSESMÆSSIG TILKNyTNING TIL FORÆLDRE
Forholdet mellem forældre og deres børn kan karakteriseres på forskellig måde. En dimension er det følelsesmæssige område, hvor børn og unge typisk er tæt knyttede til deres forældre. Det viser svarene fra de 11-19-årige på tre spørgsmål, som tidligere har været anvendt i et australsk forskningsprojekt, og hvis formål er at belyse dybden i relationen, sådan som den opleves af børn og unge selv1:
• ”Dit forhold til dine forældre er vigtigt for dig”
• ”Du stoler på dine forældre”
• ”Dine forældre spiller en ret stor rolle i dit liv.”
T A B E L 5 . 1 . 1 : Hjemmeboende skilsmissebørns kontakt med samværsforælder. Procent
Bor med begge
biologiske forældre Bor hos den ene
- ser ikke den anden Bor hos den ene
Helt inkonsekvent Noget inkonsekvent Noget konsekvent Helt konsekvent I alt pct.
Alder
For aldersgrupperne under ét har ca. 65 pct. valgt den stærke-ste tilslutning til alle tre udsagn. Med stigende alder er tilslut-ningen dog faldende, jf. figur 5.2.3. Således angiver mere end 80 pct. af de 11-årige, at forældrene har en meget stor betydning for dem, mens andelen er faldet til knap 60 pct. blandt de 19-årige. Vigtigere er det dog at se på den lille gruppe af børn og unge, som ikke føler sig så tæt knyttet til forældrene. Det vil senere fremgå, at der er en sammenhæng mellem styrken i den følelsesmæssige tilknytning til forældrene og den unges tilfredshed med sit liv.
AT FøLE SIG ELSKET
Det er normalt, at forældre elsker deres børn, og at disse også fø-ler sig elsket af forældrene. 74 pct. af de 19-årige og hele 88 pct.
af de 11-årige svarer således, at de altid oplever, at deres mor henholdsvis far holder af dem, jf. figur 5.2.4. Der er ikke forskel på drenges og pigers oplevelse heraf, ligesom den etniske baggrund heller ingen forskel gør. Der er en mindre tendens til, at unge med stedforældre er lidt mere forbeholdne end unge i kernefamilier.
Gruppen, som føler sig mindst elsket, udgøres af unge, der er usikre på i hvert fald den ene forælders følelser. Dem er der me-get få af blandt 11-årige, men i 19-årsalderen udgør de 10 pct.
INDSIGT I BøRNENES LIV
Forældrene til 7-årige og de lidt ældre unge selv blev spurgt om, hvor godt forældrene kender til deres venner og færden. Vi anvendte to spørgsmål, der hidrører fra Alabama Parenting
Que-stionnaire til at belyse, i hvilken udstrækning forældre overvåger deres børns færden.
• ”Du giver besked derhjemme om, hvor du går hen”
• ”Dine forældre kender godt de venner, du omgås.”
3 ud af 4 forældre til 7-årige mener, at de er velinformerede om deres barns vennekreds, dvs. at de ”altid” ved, hvor barnet går hen, og hvem det er sammen med. Resten mener, at de ”ofte” ved besked. Som ventet aftager forældrenes indsigt i barnets liv og færden, når det bliver ældre. De 19-årige, som er hjemmeboende, mener således ikke, at forældrene er fuldt informerede, men at de dog ofte ved, hvor de er henne, og hvem de er sammen med.
5 pct. mener ligefrem, at forældrene er dårligt informerede om deres liv og færden.
Der er en tendens til, at drenge med stigende alder føler sig mindre overvågede, end piger gør. Således mener kun 24 pct. af 19-årige drenge, men 37 pct. af 19-årige piger, at forældrene er velinformerede mht. deres liv og færden. Det er navnlig unge, hvis mødre har lav uddannelse, der oplever, at forældrene følger med i deres liv. I de noget færre familier, hvor mor er veluddannet, oplever de unge, at forældrene er mindre godt informerede om deres venner og færden, jf. figur 5.2.5.
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Alder 11 år 15 år 19 år Familietype Kernefamilie Stedfamilie Eneforsørger
Altid Ofte Sjældnere
F I G . 5 . 2 . 4 : Andele børns og unges (11-19 år) oplevelse af at være elsket af deres forældre
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Alder 11 år 15 år 19 år
Mindre betydning Stor betydning Meget stor betydning F I G . 5 . 2 . 3 : Andele børns og unges (11-19 år) opfattelse af, hvilken betydning forældrene har for dem
HJÆLP FRA FORÆLDRE, HVIS DET SKULLE KNIBE
En anden måde at vurdere kvaliteten af forældre-barn-forholdet på er ved at undersøge, om barnet eller den unge oplever at kunne bruge sine forældre som ressourcepersoner eller social støtte, hvis barnet – den unge har behov for hjælp. Inspireret af Australian Temperament Project belyste vi denne dimension for de 11-19-årige ved at tage stilling til tre udsagn:
• ”Du kan regne med, at dine forældre lytter til dig”
• ”Du kan gå til dine forældre for at få et råd”
• ” Du kan regne med hjælp fra dine forældre, hvis du har et pro-blem.”
Det store flertal af unge er ganske sikre på, at de vil kunne gå til deres forældre for at få et råd eller støtte, jf. figur 5.2.6, hvis de skulle få brug for det. Med stigende alder bliver andelen, som følte sig sikre på det, endog større. Blandt 19-årige er det 67 pct., som mener altid at kunne regne med forældrenes støtte, hvis det skulle blive nødvendigt. Den gradvise selvstændiggørelse i forhold til forældrene, som præger teenageårene, er altså ikke gensidig i den forstand, at de unge forventer en modsvarende frigørelse fra forældrenes side. Familiebåndene kan synes lidt stærkere i kernefamilien end i andre familier, idet andelen, som mener altid at kunne få hjælp, er lidt større end i andre familier, mens omvendt andelen med de laveste forventninger er mindre i kernefamilier end i andre familier. Ligeledes er forventningerne til at kunne få hjælp, hvis der skulle blive behov for det, lidt større
blandt danske unge end blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk.
HJÆLP TIL LEKTIERNE
En meget konkret form for hjælp fra forældrene er hjælpen med skolearbejdet. De fleste skolebørn har i større eller mindre grad brug for hjælp til lektierne. Men det er ikke sikkert, at forældrene kan hjælpe så meget, de gerne ville. Det gælder især på de æld-ste klassetrin, hvor undervisningens faglige niveau i nogle tilfæl-de kan overstige forældrenes formåen. Samtidig har tilfæl-de dygtigste elever måske slet ikke behov for hjælp. Derfor er det ikke muligt at give en klar tolkning af andelen af børn og unge, som aldrig får hjælp til skolearbejdet.
”Din mor henholdsvis far hjælper dig med skolearbejdet”. Sådan lyder to udsagn til forældre og skolebørnene selv2. Mere end 80
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Sjældnere Næsten altid Altid F I G . 5 . 2 . 6 : 11-19-årige efter, hvor hyppigt de kan hente råd og støtte hos forældre
pct. af forældrene til de yngste i skolen angiver, at de ofte hjæl-per deres barn med skolearbejdet. Der er næsten ikke forskel på omfanget blandt danske og forældre med anden etnisk baggrund.
Det er der imidlertid, når vi ser på de ældre børn, som selv besva-rede spørgsmålene. Jo ældre de er, jo lavere bliver andelen, som ofte får hjælp til skolearbejdet, og jo flere får aldrig hjælp. Med alderen bliver divergensen mellem danske og andre elever tyde-ligere. Således angiver 23 pct. af danske 15-årige, at de aldrig får hjælp, mens den tilsvarende andel blandt 15-årige med anden baggrund end dansk er 42 pct., jf. figur 5.2.7.
Ser man på andelen, der aldrig får hjælp til lektierne, er skolebørn i kernefamilier lidt gunstigere stillede end andre børn. Det samme gælder de børn, hvis mor har en lang uddannelse sammenholdt med dem, hvis mor er uden anden uddannelse end grundskolen, jf. figur 5.2.8. Endelig er andelen, der aldrig får hjælp, højere, når ingen af forældrene er i arbejde, end når de tilhører den højere serviceklasse.
SAMTALE OG KULTUREL FORMIDLING TIL NÆSTE GENERATION
Forældre er vigtige rollemodeller for deres børn. Nogle gange i positiv forstand som eksempler til efterfølgelse, andre gange til skræk og advarsel. Når forældre viser interesse for deres børn, følger med i deres udvikling, gør ting sammen med dem, hjælper dem, når det er nødvendigt, taler med dem om stort og småt, stil-ler de deres egne holdninger, interesser og indsigter til rådighed
og formidler dermed deres kulturelle og sociale kapital til næste generation. Formidling af den sociale og kulturelle arv er en vigtig funktion især i et samfund, der er kendetegnet ved sociale skel, der ikke åbenbares gennem tydelige, formelle skillelinjer, men snarere virker i det skjulte (Bourdieu, 1986).
For alle fem aldersgrupper spørger vi til, hvor tit ”din mor hen-holdsvis far bruger tid på bare at tale med dig”. Svarniveauerne for de 3- og 7-årige, der er baserede på forældresvar, er markant højere end for de tre ældste grupper, som er baserede på de un-ges egne svar, jf. tabel 5.2.2 og figur 5.2.9. Det skyldes med stor sandsynlighed, at det har en anden betydning for forældrene ”at tale med” deres barn, end det har for de unge. For dem er en-hver kommunikation med forældrene næppe udtryk for ”at tale med”. Derfor kan der kun drages meningsfulde sammenligninger mellem aldersgrupper med samme type svarperson. De 3- og
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
7 år Dansker Andre 11 år Dansker Andre 15 år Dansker Andre
Ofte hjælp Af og til hjælp Aldrig hjælp F I G . 5 . 2 . 7 : Børns og unges (7-15 år) lektiehjælp fra forældre.
Børn med dansk og indvandrerbaggrund
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Familietype Kernefamilie Stedfamilie Eneforsørger
Mors uddannelse Grundskole Erhvervsfaglig udd.
LVU
Social klasse Højere service Lavere service Selvstændige Arbejderklassen Ikke i arbejde
Ofte hjælp Af og til hjælp Aldrig hjælp F I G . 5 . 2 . 8 : Børns og unges (7-15 år) lektiehjælp fra forældre.
Social baggrund
7-årige, hvor vi bygger på forældresvar, har angivet meget høje frekvenser for daglig samtale. Specielt når det er en enlig forsør-ger, bliver der angivet høje andele for daglig samtale (87 pct. for 3-årige og 78 pct. for 7-årige). Det er nærliggende at antage, at noget af den samtale, som i kernefamilien ville foregå mellem de voksne, her foregår mellem mor og barn, fordi moderen ikke har andre at tale til.
Blandt de unge angiver omkring hver fjerde en lav samtalehyp-pighed. Hermed menes, at den unge højst ”taler med” sine for-ældre en gang om ugen. Der skal vel at mærke blot være tale om en samtale om almindelige ting, ikke om noget specielt. Som det fremgår af figuren, er der ikke nævneværdig forskel mellem aldersgrupperne, men et gennemgående træk er, at piger taler mere med forældrene, end drenge gør.
Formidlingen af den sociale og kulturelle kapital fra forældre til deres børn bliver belyst ved spørgsmål til 15- og 19-årige om, hvor tit det sker, at ”dine forældre diskuterer politiske eller sociale emner med dig” og ”dine forældre diskuterer bøger, film eller fjernsynsprogrammer med dig”, jf. figur 5.2.10. Vi taler om en meget stærk overføring af politisk/kulturel forståelse og viden, hvis de unge svarer, at den slags emner bliver diskuteret dagligt eller i det mindste flere gange om ugen. Omvendt taler vi om en meget svag overføring, hvis sådanne emner meget sjældent (ikke hver måned) bliver diskuteret med forældrene. Cirka 30 pct. af de unge angiver en meget stærk formidling af politisk-kulturelle
værdier, mens 20 pct. angiver en meget svag overføring. Halvde-len af de unge placerer sig i mellemområdet.
Der er tydelig forskel på styrken i den politisk-kulturelle overfør-sel i familier, hvor moderen har en lang videregående uddannelse, og familier, hvor moderen har en almindelig grundskoleuddan-nelse i bagagen. I sidstnævnte familier er der stort set lige mange unge med en meget stærk og en meget svag politisk-kulturel kapitaloverførsel. I familier med veluddannede mødre er andelen af unge med meget stærk overførsel derimod godt 50 pct., mens andelen med en meget svag overførsel blot er på 10 pct. Tilsvarende ser man markante forskelle, når de unge opdeles efter forældrenes klasse. Hvis familien er indplaceret i den højere serviceklasse, er andelen med meget stærk overførsel således godt 40 pct., mens den er ca. 20 pct., når den unge kommer fra et arbejderhjem eller et hjem, hvor ingen af forældrene er i arbejde.
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Meget høj overf. Høj overførsel Ret svag overf. Meget svag overf.
F I G . 5 . 2 . 1 0 : Social og kulturel overførsel i familien
I den anden ende med meget svag overførsel er billedet modsat.
14 pct. af de unge fra den højere serviceklasse falder ind under denne gruppe, mens ca. 30 pct. af de unge fra arbejderhjem, eller familier uden en voksen i arbejde, tilhører gruppen.
KONKLUSION
På baggrund af gennemgangen kan vi konkludere, at:
• børn med anden etnisk baggrund end dansk bliver rost hyp-pigere end danske børn. Samtidig oplever de ikke samme grad af konsekvens i opdragelsen som de danske børn.
• oplevelsen af en særlig følelsesmæssig tilknytning til foræl-drene gør sig gældende i alle aldre, også som 19-årig, hvor selvstændiggørelse ellers er et fremtrædende tema. Der fin-des dog en lille gruppe, som ikke føler denne tilknytning, som ikke føler sig elsket og ikke stoler på, at forældrene vil være der med råd og støtte, hvis det skulle blive nødvendigt.
• der er en social og klassemæssig skævhed i forældrenes overførsel af politisk-kulturel kapital i form af samtaler og fælles aktiviteter med børnene samt med hjælp til skolear-bejdet. Veluddannede forældre fra den højere serviceklasse taler mere med deres børn og hjælper dem hyppigere med skolearbejdet end forældre uden uddannelse og arbejde.
KOMPONENT 3: FAMILIEKONFLIKTER
BøRN, SOM HAR KONFLIKTER MED DERES FORÆLDRE At uenigheder fører til skænderier, kender alle til. Jo hyppigere der forekommer skænderier eller konflikter i familien, jo mere belastende er det alt andet lige for familiens medlemmer. Vi så i undersøgelsen på konflikter mellem forældre og børn, mellem søskende og mellem forældre (set med børnene øjne). Konflikter mellem forældre og børn er belyst for alle fem aldersgrupper ved spørgsmål om, hvor tit ”du har konflikter med din mor henholds-vis far”. Der er således tale om en subjektiv vurdering, som er for-skellig fra person til person og ikke mindst afhængig af, om det er barnet eller den voksne, der udtaler sig.
Det fremgår tydeligt af figur 5.3.1, at forældresvarene vedr. de-res 3- og 7-årige børn angiver et konfliktniveau, som slet ikke er sammenligneligt med det niveau, der fremgår af de unge 11-, 15- og 19-åriges egne svar. De 11-årige oplever hyppigere end de 15- og 19-årige, at de sjældent skændes med forældrene. Et højt konfliktniveau betyder, at den unge flere gange om ugen skændes med (begge) sine forældre. Det er oplevelsen hos ca. 5 pct. af de 15- og 19-årige.
Danske forældre har et andet syn på konflikter i familien, end man har i de etniske familier. Forskellene, som fremgår af figuren, og som kan lokaliseres til de 3- og 7-årige, viser, at forældre med en anden etnisk baggrund end dansk oplever et markant lavere T A B E L 5 . 1 . 1 : Hjemmeboende skilsmissebørns kontakt med samværsforælder. Procent
Bor med begge biologiske forældre
Bor hos den ene - ser ikke den anden
Bor hos den ene
Helt inkonsekvent Noget inkonsekvent Noget konsekvent Helt konsekvent I alt pct.
Helt inkonsekvent Noget inkonsekvent Noget konsekvent Helt konsekvent I alt pct.