HELBREDSMÆSSIG TRIVSEL

SELVVURDERET HELBRED

Den helbredsmæssige trivsel er baseret på et helt enkelt spørgs-mål. Interviewpersonerne blev bedt om at tage stilling til, om de synes, at deres helbred er virkelig godt, godt, nogenlunde eller dårligt. For de 3-7-årige var det moderen, der svarede på børnenes vegne. Spørgsmålet har tidligere været anvendt i andre undersøgelser om børns velfærd og trivsel (HBSC-undersøgel-serne).

Meget få, omkring 1 pct., svarer, at de har et egentligt dårligt helbred. Det er derfor de to nederste kategorier: ’nogenlunde’ og

’dårligt’, vi anvender i analysen af, hvem der relativt oplever at have det værst helbredsmæssigt. Tilsammen drejer det sig om 10 procent, der ikke oplever at have et godt helbred, mens 42 pct.

angiver, at helbredet er godt, og knap halvdelen (48 pct.) svarer, at deres helbred er virkelig godt.

De alders- og kønsmæssige skillelinjer påvirker svarfordelin-gerne. De yngre aldersgrupper har langt mere positive

vurde-ringer af deres helbredstilstand end de ældre, idet den positive helbredsvurdering synes at toppe i 7-års-alderen, hvor to tred-jedele synes, de har det virkelig godt, jf. figur 8.1.1. Herefter går det virkelig gode helbred ned ad bakke til at omfatte halvdelen i 11-års-alderen og ca. en tredjedel i 15-års-alderen. Ved 19-års-alderen er det som helhed 29 pct., der mener, at helbredet er virkelig godt.

Gennemgående følges drenge og piger ad frem til og med 11-års-alderen, men herefter finder der en udskillelsesproces sted. Det er især de unge piger, der tegner sig for oplevelsen af, at det vir-kelig gode helbred er på retur til fordel for det middelmådige og dårlige helbred. I 19-års-alderen er det således kun hver femte unge pige (22 pct.), der angiver at have et virkelig godt helbred, mens omvendt hver fjerde (27 pct.) angiver, at helbredet er mid-delmådigt (’nogenlunde’) eller decideret dårligt. Det er et iøjnefal-dende fund, men i god overensstemmelse med andre resultater.

Skolebørnsundersøgelsen (Rasmussen & Due, 2006) viser såle-des, at der i perioden fra 1982-2006 har været et fald fra 38 pct.

til 21 pct. i andelene af unge piger (her 15 år), der helbredsmæs-sigt føler, at de har det virkelig godt.

I forhold til de baggrundsfaktorer, vi gennemgående har anvendt i undersøgelsen, kan vi iagttage visse sammenhænge, jf. figur 8.1.2:

Med hensyn til familietype angiver børn og unge i stedfamilier lidt hyppigere at være i dårlig helbredsmæssig trivsel (16 pct.) sam-menlignet med børn i kernefamilier (9 pct.), men det er navnlig de unge udeboende, der adskiller sig negativt. Her angiver 26 pct. at have et relativt dårligt helbred. Tilsvarende har vi fundet en for-skel i forhold til uddannelsesressourcerne i opvækstmiljøet. Børn og unge mener hyppigere at være ved dårligt helbred i familier, hvor moderen ingen erhvervsuddannelse har (15 pct.) sammenlig-net med dem, hvis mor er akademisk uddansammenlig-net (6 pct.).

Vi har ikke fundet væsentlige forskelle mellem børn med dansk henholdsvis anden etnisk baggrund. Heller ikke baggrundsfakto-rerne ’social klasse’ og ’fattigdom’, der overordnet bidrager til in-formation om økonomiske ressourcer i barnets miljø, er

udslags-givende i forhold til den selvoplevede helbredsmæssige trivsel.

Inddrager man derimod afledte variable, som konkret påvirker børns levestandard i hverdagen, velfærdsgoder i husholdningen (jf. domæne 1) eller forekomst af boliggener (jf. domæne 2), kan man observere visse variationer: Andelene af børn og unge med relativt dårligt oplevet helbred er således højere (17 pct.) i fami-lier, der er dårligt stillede med velfærdsgoder. Tilsvarende rap-porterer børn og unge, der lever med flere boliggener, dobbelt så hyppigt om dårligt helbred (18 pct.), sammenlignet med dem, der ingen boliggener har (8 pct.). De observerede forskelle vedrøren-de levestand og boliggener gælvedrøren-der båvedrøren-de for ældre og yngre børn.

I analysen anvender vi også en række udvalgte indikatorer om børns helbred og sundhedsadfærd, jf. domænerne 3 og 5. Her finder vi, måske ikke så overraskende, en stærk sammenhæng mellem forekomst af sygdom eller handicap og den

selvople-0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Familietype Kernefamilie Stedfamilie Eneforsørger Udeboende Mors uddannelse Grundskole Erhvervsfaglig udd.

LVU Velstand Dårligt stillet Middel stillet

Godt stillet Boligener

0 gener 1 gene 2 el. flere gener

Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt F I G . 8 . 1 . 2 : Andele børns og unges (3-19 år) selvvurderede helbred

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

3 år Drenge Piger 7 år Drenge Piger 11 år Drenge Piger 15 år Drenge Piger 19 år Drenge Piger

Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt F I G . 8 . 1 . 1 : Andele børns og unges (3-19 år) selvvurderede helbred

vede helbredstilstand, jf. figur 8.1.3. Blandt børn og unge, der har (haft) en langvarig sygdom eller et handicap, oplever 28 pct. at være ved dårligt helbred, og blandt de syge/handicappede, der er hæmmede af funktionslidelsen, er den tilsvarende andel 38 pct.

Kun 16 pct. af disse angiver at have det virkelig godt.

Desuden viser undersøgelsen en sammenhæng mellem rappor-tering af tidspres og selvoplevet helbredstilstand, idet de børn og unge, som ingen tidsproblemer har, overvejende oplever at være ved godt helbred. I takt med øget oplevet tidspres svinder det positive billede af helbredet imidlertid ind. Vi skal dog gøre opmærksom på, at det numerisk er ret få børn og unge, der altid oplever problemer med at nå det, de gerne vil.

Undersøgelsen tyder endvidere på, at børns og unges motionsva-ner påvirker deres selvoplevede helbredstilstand. De flittige

mo-tionister, der dagligt dyrker sport og motion, oplever helt overve-jende at være ved godt helbred, mens andelene, der ikke finder, at helbredet er så godt, stiger støt, jo mindre der blev dyrket motion.

Billedet bliver dog uklart for de, der meget sjældent eller aldrig motionerer: Deres selvoplevede helbredsproblemer er ikke udtalte.

Som en yderligere indikator for, hvordan sundhedsadfærd kan på-virke den helbredsmæssige trivsel, har vi også anvendt de unges alkoholvaner. Vi har imidlertid ikke fundet væsentlige sammen-hænge mellem, hvor hyppigt de unge drikker sig ’rigtig fulde’ og deres selvoplevede helbred. En sådan manglende sammenhæng kan være ret interessant i en forebyggelsesstrategi, fordi den giver et fingerpeg om, at det kan være svært at påvirke de unges vaner gennem prædiken og information om alkohols sundhedsskadelige virkninger. Vi analyserede også sammenhængene mellem børns og unges overvægt (BMI) og den selvvurderede helbredstilstand, og her fandt vi overraskende nok intet systematisk mønster.

KOMPONENT 2: SELVVURDERET PSyKISK TILSTAND

BøRNS STyRKER OG VANSKELIGHEDER – SDQ

SDQ er en forkortelse for ’The Strengths and Difficulties Que-stionnaire’ (Goodman, 2000), som er et spørgeskemabaseret screeningsinstrument, der anvendes til at måle et barns styrker og vanskeligheder. ’Styrker og vanskeligheder’ har karakter af en eufemisme, for grundlæggende er instrumentets formål at iden-tificere psykopatologiske tilstande, dvs. psykiske problemer og afvigende adfærd hos børn og unge i 3-16-års-alderen.

Instrumentet er udviklet på engelsk og er oversat til mange sprog. For nogle år siden blev det også oversat til dansk (Obel, 2003), og siden har det vundet popularitet i hele landet, hvor det

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Sygdom/handicap Nej

Ja Hæmmende handicap

Tidspres Ingen problemer Stort set ikke Det kniber af og til Altid et problem

Dyrker motion Hver dag 2-5 gange om ugen

En gang om ugen 1-3 gange om md.

Sjældnere Aldrig

Virkelig godt Godt

Nogenlunde Dårligt

F I G . 8 . 1 . 3 : Andele børns og unges (3-19 år) selvvurderede helbred

både anvendes i forskningsbaserede undersøgelser (fx på SFI) og i klinikken (fx inden for pædiatrien, PPR og børne- og ungdoms-psykiatrien). Det anses for at være et solidt og valideret målein-strument til screening og har den fordel, at det ikke tager så lang tid at udfylde. Det kan imidlertid ikke stå alene som diagnostice-ringsværktøj i den kliniske virksomhed.

SDQ består af 25 udsagn, der besvares af barnet/den unge (eller forælderen) med ’passer ikke’, ’passer delvist’ eller ’passer godt’.

Det dækker fire problemområder: 1) hyperaktivitet/uopmærk-somhed, 2) emotionelle problemer, 3) adfærdsproblemer, 4) pro-blemer i forholdet til jævnaldrende og 5) ét styrkeområde (socia-le styrker). Hvert område belyser vi ved hjælp af fem spørgsmål.

Der er udarbejdet scoringssystem, så man kan opgøre, hvordan barnet placerer sig inden for hvert af de fem områder, og der er også udarbejdet et pointsystem for, hvordan barnet globalt set placerer sig. I den globale eller samlede opgørelse indgår om-råderne 1-4, men ikke området om sociale styrker. Barnet bliver, afhængigt af hvor mange point det scorer, placeret i tre områder:

I normalområdet, i grænseområdet til det normale og uden for normalområdet. ’Normal’ forstås som en statistisk normalitet, dvs. det, som flertallet gør.

I lyset af SDQ-instrumentets popularitet, nationalt som inter-nationalt, har vi i denne undersøgelse valgt at medtage SDQ-målingen som en enkeltstående indikator på selvvurderet mental trivsel. Vi har skønnet, at indikatoren mest naturligt hører til

under domæne 8, også selv om SDQ’s tilgang til trivsel er mere objektiveret og klinisk end de øvrige indikatorer, der indgår i do-mænet. De 19-årige indgår ikke i opgørelsen, da instrumentet ikke er valideret i forhold til denne aldersgruppe.

Undersøgelsen viser, at det som helhed er 88 pct. af de 3-15-åri-ge, der falder inden for normalområdet med hensyn til mental trivsel; 6 pct. befinder sig på grænsen til normalområdet, og 6 pct. falder helt uden for. Andelene svinger dog med alderen, jf.

figur 8.2.1, idet andelen, der er i normal trivsel, daler fra 93 pct. i 3-års-alderen til 83 pct. i 11-års-alderen for så at stagnere for de 15-årige. Mønstret går endvidere i retning af, at drenge trives dår-ligere end piger gennem den første del af barndommen, indtil det vender ved 15-års-alderen, hvor piger begynder at få det værst.

I forhold til undersøgelsens øvrige baggrundsforhold finder vi som helhed ikke nogen markante forskelle i forhold til den etni-ske dimension. Som tendens sakker børn og unge med indvan-drerbaggrund lidt efter de danske med hensyn til mental trivsel, men forskellene er ikke så store i dette datamateriale. Til gen-gæld synes familietypen at spille en rolle: Mens hvert 10. barn i kernefamilierne befinder sig på kanten eller uden for det triv-selsmæssige normalområde, udgør den tilsvarende andel 27 pct.

for børn og unge i stedfamilier. En mulig forklaring på det ringere trivselsbillede i stedfamilierne kan bero på, at børn der oftere oplever familielivet som uharmonisk og føler sig mindre elskede, jf. domæne 5 og nedenfor.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Også uddannelsesressourcerne i opvækstmiljøet forekommer at have en vis betydning: Børn fra familier med en akademisk ud-dannet mor er hyppigere i bedre mental trivsel end de børn, hvis mor alene har en grundskoleuddannelse. Tilsvarende mønster kan man iagttage i forhold til forældrenes beskæftigelsesmæs-sige position, men forskellene er ikke store.

Blandt andre faktorer¹, der synes at påvirke børns generelle men-tale trivselsbillede, vil vi her fremhæve især to forhold: For det første forklarer forekomsten af langvarig sygdom og handicap en væsentlig del af den manglende mentale trivsel, figur 8.2.2:

Blandt de børn, der har en funktionsnedsættelse, der hæmmer dem i dagligdagen, er det således kun 60 pct., der falder inden for det trivselsmæssige normalområde, og 29 pct., der falder helt uden for. For det andet vil vi fremhæve, at der er en sam-menhæng mellem det følelsesmæssige klima i familien og børns SDQ-score: Børn placerer sig således hyppigere på grænsen til eller uden for det trivselsmæssige normalområde, hvis klimaet i hjemmet er præget af dårlig stemning mellem forældrene, eller hvis barnet sjældent føler sig elsket af sine forældre.

KOMPONENT 3: UDDANNELSESMÆSSIG