Inddeling i fire grupper

Svarene fra de interviewede med hensyn til om anbringelsens re-sultat er positivt, om det er ukendt eller negativt fordeler sig forskelligt for de forskellige børn. For 8 børn er alle fire ad-spurgte parter enige om at vurdere anbringelsens resultat som postivt. For 3 børn er der ingen af de adspurgte, der mener, at resultatet er positivt. For de øvrige børn er der forskellige andre kombinationer. Se nedenstående skema.

På baggrund af denne oversigt kan børnene inddeles i fire grup-per efter, hvor positivt eller negativt anbringelsens resultat vur-deres. I kategoriseringen i grupper er hovedvægten (i overens-stemmelse med undersøgelsens udgangspunkt) lagt på børnenes egne udtalelser. En anbringelse, som barnet ikke selv oplever som positiv, vil således ikke uden videre kunne rubriceres som positiv, uanset hvor mange voksne der har den opfattelse. Resul-tatet bliver fire grupper, som i det følgende vil blive beskrevet typologisk ud fra forhold, der i særlig grad kan karakterisere de indbyrdes lighedspunkter og ud fra forhold, der i særlig grad ad-skiller dem fra de øvrige grupper.

Gruppe Antal Børnenes Sagsbehand- Forældrenes

Anbringelses-børn vurdering lernes vurdering stedernes

vurdering vurdering

A 8 Positiv Positiv Positiv Positiv

1 Positiv Positiv Træffes ikke Positiv

3 Positiv Ved ikke Positiv Positiv

B 1 Positiv Ved ikke Positiv For tidligt

2 Positiv Negativ/ved ikke Vil ikke tale Positiv

1 Positiv Ved ikke Negativ For tidligt

C 1 Negativ Positiv Positiv Positiv

1 Negativ Ved ikke Positiv Positiv

2 Negativ Ved ikke Vil ikke tale Positiv

D 3 Negativ Negativ Negativ Negativ

Gruppe A. Resultatet er positivt

For de 12 børn i gruppe A er enigheden så stor, at anbringel-sens resultat må betegnes som positivt. Der er primært tale om børn, der er anbragt på grund af egne udviklingsmæssige eller adfærdsmæssige problemer, eller børn der hører til blandt de ældste i undersøgelsen. I alle tilfælde var der tale om, at foræl-drene oplevede, at der var problemer, de ikke selv kunne magte, før anbringelsen blev bragt i stand. Selvom forældrene ikke nød-vendigvis fra starten ønskede en anbringelse, så endte de med at være enige i, at det var nødvendigt. Det er således karakteristisk for denne gruppe, at anbringelsen i høj grad var et svar på nogle problemer, forældrene selv oplevede, de havde, og som de ikke mente at kunne løse alene og heller ikke ønskede at løse alene.

Gruppe B. Resultatet er positivt på kort sigt

For de fire børn i gruppe B er resultatet mere usikkert. På kort sigt er resultatet positivt, men perspektivet på længere sigt er usikkert. Børnene selv er tilfredse.

Et af børnene er anbragt for nylig og vil måske senere komme til at tilhøre gruppe A. Barnets og forældrenes baggrund for an-bringelsen svarer til, hvad der er beskrevet for børnene i denne gruppe. De tre andre børn har forældre, der er imod anbringel-sen, i alle tre tilfælde er der tale om anbringelser uden samtyk-ke. Forældrene har stor modstand mod anbringelsen og har akti-viteter i gang med henblik på at få børnene hjem. Man kan der-for ikke udelukke, at et eller flere børn vil blive hjemgivet.

Ingen af disse tre anbringelser er begrundet i forhold med rela-tion til barnet. Alle tre er begrundet med forhold knyttet til for-ældrene og deres måde at leve på (typisk alkoholmisbrug). Selv-om børnene i denne gruppe ifølge eget udsagn har fået et posi-tivt resultat af anbringelsen, vil de have risiko for på længere sigt at få problemer. Risikoen for alvorlig konflikt mellem barn og forældre er stor. Undersøgelsens børn havde ikke talt med for-ældrene om den forskellige vurdering af anbringelsen, og der var heller ikke andre, der havde forholdt sig aktivt til den problema-tik.

Gruppe C. Resultatet er uklart, kan blive positivt eller negativt

De fire børn i gruppe C er i den modsatte situation, sammen-lignet med børnene i gruppe B. Børnene mener ikke selv, at an-bringelsens resultat er positivt, og de er på den måde i opposi-tion til flere af de voksne omkring dem. For nogle børn vil det formentlig kunne udvikle sig til en anbringelse med et positivt resultat, for andre er perspektivet usikkert.

I to tilfælde mener forældrene, at anbringelsens resultat er posi-tivt, selvom børnene ikke er enige. I begge tilfælde drejer det sig om børn, der er anbragt på grund af egne adfærdsmæssige eller udviklingsmæssige problemer.

I de to sidste tilfælde er børn og forældre enige om ikke at vur-dere resultatet af anbringelsen som positivt. I begge tilfælde er der tale om, at anbringelsen er begrundet i forhold knyttet til forældrenes måde at leve på (typisk alkoholmisbrug). Disse

børns situation minder om situationen for børnene i gruppe B.

Det ene barn er behandlingskrævende ifølge anbringelsesstedet, men ikke ifølge forældrene. Barnets egen holdning er det ikke muligt at få frem (derfor karakteristikken: intet påviseligt posi-tivt resultat). Det sidste barn er utilfreds med at være "anbragt"

(være blevet bestemt over) og synes, man skulle lade børnene være lidt mere for sig selv.

Gruppe D. Resultatet er negativt

I gruppe D er der tre børn, hvor alle adspurgte parter er enige om at vurdere anbringelsens resultat som negativt. To af børne-ne blev faktisk hjemgivet, inden interviewet fandt sted. For det ene barn var anbringelsen begrundet i forhold knyttet til både barnet selv og forældrene, for de to andre børn var anbringelsen udelukkende begrundet i forhold hos forældrene.

Kapitel 4

Valg af anbringelsessted

Dette kapitel handler om valg af anbringelsessted. Der fokuseres på en beskrivelse af, hvordan beslutning om valg af anbringelses-sted træffes i socialforvaltningen og på en beskrivelse af indhol-det i de valgte foranstaltninger. Det sidste også af hensyn til den informative værdi for læseren. Til sidst nogle overvejelser over, hvad der gør sig gældende for de ikke vellykkede anbringelser.

4.1. Valg af foranstaltning

At finde det rigtige sted til det enkelte barn (og dets forældre) lyder besnærende godt, når målsætningen er en stribe succes-fulde anbringelser. I virkeligheden er det ikke så let, heller ikke selvom man har et grundigt kendskab både til barn og til an-bringelsessted. Der er altid flere nødvendige valg og afvejninger.

En måde at objektivere valgprocessen på er at tale om "match-ning".¹⁾ Ideen er at opstille en række karakteristika for hen-holdsvis barn og anbringelsessted, beskrive det konkrete barn og de konkrete steder ud fra disse karakteristika og så have nogle kriterier for, hvordan disse karakteristika bedst muligt kombine-res. Rationalet er, at finder man nøglen til den rette kombina-tion, har man også fundet nøglen til en succesfuld anbringelse.